|
|
 | Alvorligt syg hund?
Fra :  Axelise  | Vist : 3283 gange
200 point
Dato : 27-01-05 13:09 |
|
Min hund er syg. Jeg ved ikke, hvad han fejler og skal til dyrlægen med ham i morgen, men jeg frygter, at noget er helt galt.
Jeg har haft flere indlæg om min hunds helbred, så der er nogle stykker på Kandu, som ved at min hund Axel har svær gigt, har fået en guldkur i efteråret, han får smertestillende samt gode kosttilskud.
Men de sidste par dage har han været fuldstændig energiforladt og virker "ved siden af sig selv". Han er ekstra opmærksom på, om jeg går, men jeg har heldigvis nogle fridage, hvor jeg kan passe på ham, da jeg ikke vil forlade ham i den tilstand.
Han spiser normalt, drikker normalt, tisser normalt og har normal afføring. Han får samme kost, han har fået i årevis, så det er ikke fordi der er sket noget nyt i hans liv, som han reagerer på.
I går sov han hele dagen, kun afbrudt af 1 toiletbesøg i haven og et måltid mad. Han vågnede først op ved 19-tiden, hvor han pludselig ville lege og gå tur, og jeg blev glad og lettet over, at han tilsyneladende var på vej "op". Men i dag har han sovet og sovet og sover endnu. Han ser udmattet og "flad" ud, og halen hænger mellem benene på ham. Det har den gjort siden i tirsdags. Halen buer nærmest indad mellem benene på ham, og han logrer meget lidt. Jeg har berørt ham under halen for at mærke, om han var øm i analkirtlerne el.l., men alt føles normalt og han reagerer ikke negativt på, at jeg berører ham dér. Når han er ude i haven og tisser, sætter han sig ned på "dame-manér" og tisser, og så retter han halen fint ud, så det har ikke noget at gøre med, at halen er blevet slået og ikke kan rette sig ud.
Dyrlægen har bedt mig forsøge at få fat i en urinprøve, så jeg må være hurtig med syltetøjsglasset, når han skal ud og tisse igen. Han skal have et totalt helbredstjek i morgen med blodprøve og det hele, - men det jeg går og frygter nu er selvfølgelig, om han er alvorligt syg. Om han har kræft el.l. Han er en 7 år gammel amerikansk bulldog og blev kastreret som 1-årig; er der ikke noget med, at kastration forkorter levetiden?
Jeg bliver helt syg om hjertet ved tanken om, at han måske lider, men han virker ikke, som om han har ondt. Det er jo svært for mig at vurdere; - jeg har prøvet at give ham en ekstra smertestillende pille, men synes ikke at det gør den store forskel.
Han er bare træt, træt, træt og vil helst være i nærheden af mig. Jeg nænner ikke at trække ham ud i bilen og ud i skoven, - mon ikke jeg bare skal give ham ro? Når vi andre er syge, vil vi jo også gerne bare have lov til at hvile og få fred. jeg forestiller mig, at han kommer og "siger til" - ligesom han gjorde i går - når han vil ud og gå. Indtil da lader jeg ham hvile.
Er der nogen af jer, der har oplevet tilsvarende symptomer hos jeres hund?
PS Han har ikke feber
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 27-01-05 13:23 |
|
Umiddelbart skulle man ikke mene, at dyrlægen synes det lyder meget alvorligt, for så ville han sikkert have bedt dig komme med hunden med det samme.
Det jeg tror er problemet med kastrerede hunde og levetid, er hvis hunden får lov til at blive for fed og doven, så er det jo klart, at hunden ikke holder så længe, da det kan medføre andre skader og overbelastning af kroppen.
Men han har ikke feber og når du ikke synes at kunne mærke på ham, at han skulle have ondt, tror jeg heller ikke han har det.
Og det vil da være synd at tvinge ham til at komme ud og gå.
Plejer han forresten altid at sætte sig på hunhundemaner når han tisser?
mvh dova
| |
|
Stakkels dig og stakkels Axel. Der er længe til i morgen, når han har det sådan. Jeg kan ikke give dig en opmuntring, selv om jeg gerne ville. Som Dova skriver, så kan det være, dyrlægen opfatter det som det rene ingenting?? Men når han har haft det sådan i flere dage, så synes jeg det er yderst fornuftigt at tage ham til dyrlægen. Håber det går godt. Jeg ved godt, det er pessimistisk - og nærmest ondt at skrive - men hyg så meget om ham som du kan, mens han er syg. Da vores den gamle havde lign. symptomer, fik vi hende aldrig at se igen. Hun blev afleveret om morgenen til undersøgelse, om formiddagen ringede dyrlægen og sagde, det var kræft og at bughulen var fuld af blod, men at han kunne operere det væk, hvis det var milten, den sad i, hvilket det kunne tyde på, med alt det blod. Da han havde åbnet hende, aflivede han hende på stedet. Stakkels tøs. Hun var lige blevet opereret for en discusprolaps en mdr. inden, så de smertestillende piller har forhåbentligt gjort livet tåleligt for hende.
Men som en lille opmuntring trods alt, så sover vores nuværende hund også meget. Men hun får også piller (2 Medrol dgl.). Så det behøver jo ikke være slemt. Jeg håber det bedste både for dig og for Axel.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 27-01-05 14:28 |
|
Kom til at tænke på, reagerer han anderledes når han skal rejse sig op, og når han går?
Udover altså at halen hænger ind mellem benene på ham og han ikke logrer så meget.
Hunde der pludselig får problemer med ryggen, kan godt begynde at sætte halen sådan for at aflaste ryggen.
Men lad os håbe det ikke er noget alvorligt, og han snart er kvik igen.
mvh dova
| |
|
Ja, det har du fuldstændig ret i dova. Men da vores den gamle fik sin discusprolaps, begyndte hun at halte. Jeg troede, hun var kommet til skade, fordi hun faldt ned at en bro på træningspladsen, for det var et par dage efter, hun begyndte at halte. Så jeg halede hende (heldigvis) til dyrlægen i en fart. Men jeg ved så ikke, om "prolapsen" kom af faldet, for så var det jo stadig min skyld.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 27-01-05 14:54 |
|
Jeg har jo tænkt det samme, - altså om det kunne være rygsmerter. Det er ikke til at vide, og hvis han har smerter, er det også naturligt, at han er meget træt. Men han har jo gigt i ryggen og har fået lagt guld ind i de 3 nederste led i rygsøjlen, så man skulle ikke tro, at det kunne blive værre end det. Han rejser sig normalt og har også normal kropsholdning. Lige pånær dét med halen. Han tisser kun på dame-manér i egen have og i mine forældres have, hvor han er på hjemmebane. Ellers bliver der løftet meget ben rundt omkring.
Nu har han lige været alene i en lille time og blev meget glad, da jeg kom hjem. Halen er betydeligt mere oppe (den kom helt op, da jeg kom hjem), han har spist med god appetit og ligger nu og gnaver fornøjet på sit ben af tørrede oksehuder. Så lige nu er han glad og kæk og sit gamle jeg.
Jeg håber dyrlægen kan sige noget i morgen; hun tog det nu meget alvorligt, men mente omvendt heller ikke, at der var nogen grund til jeg kom op i dag akut, da Axel jo spiser, drikker, tisser og har afføring på normal vis. Jeg har det bedst med at være omkring ham og passe godt på ham, - det er jo aldrig til at vide, om det er noget alvorligt. Jeg håber naturligvis det bedste, - måske er det sæcon for hunde-influenza?
| |
|
Jeg tror faktisk godt, hunde kan blive smittet af menneskers influenza. Hvis en af os er syge/snottede, bliver hunden det som regel også. Men ikke omvendt. Vores Golden har tit "snotnæse", der løber. Men jeg ved jo så ikke, om det er p.g.a. hendes allergi.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 27-01-05 15:04 |
|
Nå, men det lyder da rigtig godt at han er livet lidt op igen.
Så måske har han bare haft et par "nede"-dage hvor han trængte til at sove ud.
Det er i hvert fald positivt at han spiser normalt og reagerede normalt da du kom hjem.
mvh dova
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 27-01-05 15:14 |
|
Hej, Axelise.
Du skriver, at han er 7 år. det fik mig med det samme til at tænke på min tidligere bernersennen-tæve, Ronja, som ved 7 års undersøgelsen fik tilbudt et alderscheck af dyrlægen. Han sagde dengang, at mange hunde får problemer med forskellige organer, f.eks. lever og nyrer i den alder. ----Det viste sig så, at Ronjas levertal var meget forhøjet. Og hun kom straks på en speciel diæt. Hun levede til hun var 13 år.
Min første hund, Trille, fik sukkersyge som 6 årig... Dengang kunne man ikke gøre så meget, og hun blev aflivet efter et år. Der er sikkert flere muligheder i dag, hvis det er sådan noget.
--Jeg husker, at hun (Trille) havde en speciel lugt ud af munden, nærmest lidt acetoneagtigt... Og hun havde svært ved at holde sig i så mange timer, som hun ellers havde gjort. Når hun så skamfuldt havde været nødt til at tisse en tår bag et møbel, så nåede søen nogle gange at tørre ind inden vi så den. Og så var gulvet klistret som sodavand..
Jeg håber for jer, at det "bare" er lidt aldersproblemer, der kan klares med en diæt. Så kan han have mange gode år endnu.
Hvad får han af medicin?
| |
 | Kommentar
Fra : jbkf  |
Dato : 27-01-05 18:00 |
|
jeg syntes at det lyder som blæresten, har du prøvet at massager ham på maven, hvis han blære er fyldt helt op, og det ikke er lukket af sten, skulle han tisse, vær klar med syltetøjsglasset, og kig om det er blod eller små stenklumper i urinen, min dyrlæge gjorde sådan på min hund og det lykkes at få gennemgang, og forresten kunne min dyrlæge ikke drømme om at give mine dyr en tid imorgen, jeg ville overveje at finde en dyrlæge der tænker lidt mere på dit dyr og dig selv.
m.v.h.
jbkf
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 27-01-05 18:19 |
|
Jeg tror ikke Axel har blæresten; han tisser jo netop normalt og har ingen problemer med at holde sig.
Han livede op 1-2 timer her i eftermiddags, men har ellers sovet lige siden. Han virker fuldstændig udmattet.
Iøvrigt bor jeg tæt på Landbo Højskolen, så hvis jeg oplever at min hund er så dårlig, at jeg bliver meget urolig og det er akut, kan jeg altid lige tage derover. Jeg føler ikke, at min meget udmærkede dyrlæge har forsømt mig eller min hund ved at give mig en tid i morgen. Axel spiser, drikker og besørger som han plejer. Han har ikke feber men virker udmattet og vil kun lege og gå ganske lidt. Jeg føler mig tryg nok ved at vente til i morgen.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 27-01-05 18:28 |
|
Vi krydser fingre for jer.. Du må endelig melde tilbage, hvordan det går, og hvad I finder ud af i morgen..
Nå.. blodprøver kan du nok først få svar på engang i næste uge...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 28-01-05 15:47 |
|
Dagen i dag startede godt; Axel gjorde signal til, at "nu må der gerne ske noget" ved middagstid, så vi tog en tur i skoven, hvor han sprang rundt som en kanin og var meget glad. Halen var fin og oprejst. Hjemme igen spsite han og var glad, - ganske som han plejer. Vi tog til dyrlægen og fik ham tjekket: alt virkede normalt og fint og han ser sund ud. Urinprøven viste dog, at der er noget i gære, så Axel fik taget blodprøver, som nu skal undersøges for alt muligt og tænkeligt. Urinprøven viste dog ikke noget alarmerende, men blot at noget ikke er helt, som det skal, hvilket dyrlægen sagde er almindeligt for en hund i Axels alder. Amerikanske bulldogs har en gennemsnitslevealder på 8-9 år, så han er med sine 7 år i februar ikke nogen vårhare.
Suk.
Jeg får først svar på blodprøverne d. 7/2, og dyrlægen mente, at der kunne være tale om begyndende nyre- eller leversvigt, hvilket kunne afhjælpes med kosten, mens hvis der er tale om begyndende cancer, er der vist ikke så meget at stille op. Men så kan han vel i princippet nå at dø af alderdom inden han dør af cancer....
| |
|
Tjahh, det er da både godt og skidt. Men det er da dejligt, at han har det rigtig godt ind imellem, trods alt. Gider du vente med at lukke, til du har fået svar på blodprøven, så vi kan få at vide, hvad der er galt med ham?? Det er godt nok længe at vente. Det er jo over en uge.
Hvorfor bliver en amerikansk bulldog ikke ældre?????
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 28-01-05 17:24 |
|
Jeg skal nok lade være med at lukke tråden til jeg har fået svar. Der går 1 uges tid med at få svar og nu er det jo op til en weekend, så hun regnede ikke med at få svar før mandag d. 7.
Amerikanske bulldogs er tunge, og det slider åbenbart på systemet. De går for at leve lidt længere end f.eks. Grand Danois, som kun lever 7-8 år max. Det er meget trist. Dyrlægen siger, at hun har behandlet mange amerikanske bulldogs, men hun har aldrig set én blive mere end 10 år. Jeg håber jo, at Axel har mindst 2 gode år endnu. Hvis jeg er heldig får jeg lov til at beholde ham 3 år til. Så det er bare med at nyde tiden. Jeg kan slet ikke tåle at tænke på, at jeg en dag skal tage afsked med ham, - man knytter sig jo frygteligt til sådan et dyr, - jeg har det som om han er mit barn! Det er vist kun sådan noget andre hunde-ejere kan forstå...
Axel har været ved min side gennem skilsmisse og andre svære ting. Han har en udpræget sans for at trøste, hvis jeg er ked af det. Det er jo noget af det, der er så fantastisk ved dyr. Hvis jeg er ked af det, lægger han sig helt tæt op ad mig med hovedet helt ind mod mit hovede indtil jeg har det godt igen. Man får så meget kærlighed af sådan en hund, - og han er så altså også meget højt elsket af både mig og min mand. Jeg tror ikke man kan elske et dyr meget højere end vi gør.
Sådan har I det vel også med jeres hunde og katte....
| |
|
Ja, det kan jeg ikke benægte. Jeg husker stadig som det var i går, da vores gamle hund blev aflivet. Hun var simpelthen mit "livs kærlighed". Jeg sørgede mere over hende end over min far, der døde 14 dage tidligere. Og det hele var lige før jul. Sikke en jul, det blev.
Men hende, vi har nu, er også en ren guldklump. Hun er den kæreste lille tøs i verden. Og kattene er sjovt nok også de kæreste katte i verden.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 28-01-05 19:27 |
|
Hvis det viser sig, at det ER lever eller nyresvigt, så er der altså håb endnu!!! Ronja levede som sagt sundt og godt på sit diætfoder i 5 år, før hun blev syg , -blev så syg en måned og måtte aflives. Hun havde det rigtig godt indtil da.
I løbet af de 5 år blev hun opereret 2 gange med succes og uden problemer. Første gang fik hun fjernet livmoderen på grund af cyster, og et par år senere havde en fedtsvulst vokset sig så stor, så der gik hul på den. Den blev også fjernet uden problemer. -Typiske alderdomsproblemer for en hunhund, og ikke noget, man behøver at dø af.
Lad os se, om ikke det lykkes jer at få rettet op på Axels problemer med diæt. De er sikkert blevet endnu dygtigere til det også i dag. Ronja døde for snart 10 år siden.
Indtil du får svar på blodprøverne, så sker der ikke noget ved at holde lidt igen med proteinerne...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 29-01-05 16:12 |
|
Det er rart med trøstende ord, når man bekymrer sig.
Axel "opstod fra de døde" i går aftes. Pludselig ekploderede han nærmest af energi og glæde og har været verdens gladeste og friskeste hund hund også i dag. Meget mærkeligt, når jeg tænker på hvor elendig han har været siden i mandags.
Jeg er spændt på hvad blodprøverne viser.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 29-01-05 19:45 |
|
Hvis det er nyrer eller lever, så kan det være noget i kosten, han havde fået for meget af? --som han ellers godt har kunnet tåle før.
Vi tænker på jer...
| |
|
Har du forandret hans kost de sidste par dage?? Det er jo herligt, han pludselig vågner op til dåd, men også mærkeligt, med mindre du har gjort nogle forandringer.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-01-05 12:30 |
|
Nej, jeg har faktisk taget lammebenene fra ham, - men til gengæld har jeg givet ham Bacs Nødhjælpsdråber de sidste dage i drikkevandet, da jeg ved, at det er godt for syge og triste dyr (og mennesker). Begge mine dyrlæger har påpeget, at det er godt for Axel med lammebenene, - også selvom der er tale om nye- eller leversvigt. Så at det skal jeg bare fortsætte med, - men nu siger du jo noget andet?
Han fik lammeben i går for første gang i 3-4 dage, så hvis han bliver dårlig igen, er jeg selvfølgelig indstillet på at tage dem fra ham for bestandig. Men nu skriver jeg mig det bag øret....
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-01-05 13:35 |
|
Hej, Axelise.. Jeg kom da i tvivl, da du skrev, at begge jeres dyrlæger har anbefalet fortsat lammeben trods mistanke om lever-nyrer-problemer.
Har du snakket med dem om, hvor meget lammeben han får daglig?
Jeg ved ikke, hvor jeg har det fra, sandsynligvis er det noget, jeg tog til mig, da min gamle hund var syg..
men jeg gik lige på search på nettet og fandt denneher artikel:
http://www.dyrlaegehusetkolding.dk/artikel_den_gamle_hund.htm
De anbefaler tilbageholdenhed med proteiner på grund af ofte svage nyrer hos ældre hunde.
Og en anden ting, som jeg egentlig godt også ved, -madens saltindhold skal endelig også nedsættes.
Så hvis Axel har bestemte hundeguffer, som han er glad for, så må du selv smage på dem-de må overhovedet ikke smage af salt  -eller nærlæse varedeklarationen. Salt er noget grumme noget, hvis man har nyreproblemer.
Bachs rescue-medicine har jeg stor respekt for. -Måske er der i Bachs serie nogle dråber, der går mere målrettet efter lever-nyreproblemer, hvis det viser sig at være problemet. --Det ville da være rart, hvis drengen kunne få bare et lille lamseben bare en gang imellem...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-01-05 18:20 |
|
Det var gode råd at få, Birgitta, - jeg har nærlæst dit link med interesse.
Jeg har 2 dyrlæger: én her i København, som jeg altid har været glad for, og én udenfor Roskilde, som også arbejder alternativt med akupunktur og naturmedicin i kombination med konventionel behandling, og han har hjulpet Axel adskillige gange, hvor den anden dyrlæge har haft sine begrænsninger. Begge dyrlæger bliver dog informeret om, hvad den anden gør, så der er ingen hemmelighedskræmmeri; alle er blot interesserede i at hjælpe Axel mest muligt.
Jeg har spurgt dem begge om lammeribbenene, som Axel får (han får 300 g om dagen), og de siger, at han har de mest perfekte tænder uden belægninger og at det er meget godt for hans fordøjelse med så langsomt fordøjet mad, som ben er, så de har anbefalet mig at fortsætte med det. Derudover får han 175 g tørfoder, - sommetider med en sardin eller lidt tun blandet i. Hundeguffer får han stort set aldrig, - kun en sjældent gang et par Frolic - de smager så vidt jeg husker ikke specielt salt, snarere lidt rugbrødsagtigt.
Han får 1 Rimadyl, 6 ingefærpiller og 1 stk Omega 3-6-9 dagligt til sine gigtsmerter. Det bliver lige pakket ind i lidt leverpostej eller andet for at det glider ned.
Nu er jeg jo spændt på at se, om der viser sig at være nedsat lever- eller nyrefunktion, så jeg venter lidt med at tage kødbenene fra ham. Ellers må han fremover få et ben eller 2 om ugen istedet for hver dag. Der er jo mange gode næringsstoffer i ribbenene, - gad vide om benene også er protein? Det er jo ikke så meget reelt kød, han får.
| |
|
Hej Axelise.
Hvad hedder den alternative dyrlæge ved Roskilde, og hvad er hans adresse? Det kan da være, han også kan hjælpe vores Golden. Er han dyrere ende den alm. dyrlæge?? I konsultation, mener jeg. Naturprodukter er jo generelt dyre, men det er alm. dyremedicin jo også.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 31-01-05 10:01 |
|
Han er ikke dyrere end andre dyrlæger, - og han er kendt vidt og bredt rundt omkring, for han har hjulpet så mange hunde. Første gang jeg hørte om ham, var da Axel var ½ år gammel og jeg mødte et par med 2 dejlige ulvehunde. De fortalte, hvordan denne dyrlæge havde hjulpet deres hunde og insisterede på at give mig hans navn og tlf. nr., hvis min hund nogensinde fik nogen problemer, som den almindelige dyrlæge ikke kunne hjælpe ham med.
Han hedder Lars Rasmussen og klinikken hedder Gundsø Dyreklinik. Den ligger på St. Valbyvej i Roskilde, men gadenummeret har jeg ikke, da han er flyttet for 1 års tid siden til en bygning længere nede ad vejen. Men tlf. er her: 46787008 så kan de oplyse dig om den nøjagtige adresse. Det er kun Lars der kan de dér specielle ting, så det er ham, du skal konsultere. Det var også ham, der lagde guld ind i Axels led i efteråret. Han importerer selv mange af sine naturprodukter fra Tyskland, så et besøg hos ham er generelt billigere end et besøg hos min almindelige dyrlæge.
| |
|
Fint, tak skal du have. Så vil jeg da kontakte ham.
Hilsen Jette
| |
|
Hun er uhyggelig allergisk over for støvmider og lagermider. Og jeg er ikke sikker på, om der ikke er kommet mere til, hun er allergisk overfor. Hendes allergi blev værre til foråret, da hun begyndte at være mere ude. Og det skulle jo have været omvendt. Til gengæld er den ikke helt så slem nu, og det burde den jo være, da hun er meget mere inde end om sommeren. Hun har fået desensiliberingskur, har fået opereret ørerene (p.g.a. evig tilbagevendende ørebet. p.g.a. allergien), prøvet alt indenfor hundeshampoo og øredråber, men der er ikke noget af det, der har større effekt. Og hendes næse løber altid nu. Det gjorde den ikke for et år siden. Hun får 2 Medrol om dagen, og er begyndt at få "gammelmands" symptomer som fx. sådan nogle underlige hårløse sårlignenede forhøjninger på de knogler der rører gulvet/jorden på forbenene. Desuden er hun blevet en hel rullepølse af de piller. Og hun får kun det halve af det slankefoder hun skulle have haft, og ind imellem gider hun alligevel ikke æde det, selv om det er helt utroligt, at der er noget hun ikke gider æde. Siden hun begyndte på de piller, er hun ellers blevet altædende.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 31-01-05 18:36 |
|
JETTE, Hun må IKKE få tørfoder....
Al tørfoder indeholder MASSER af lagermider......
| |
|
Ja, det har jeg også pointeret overfor dyrlægen. Men han mener, at det er et nødvendigt onde. Fordi hun ikke vil få det rigtige antal vitaminer, mineraler o.s.v gennem alm. menneskemad.
Hilsen Jette
| |
|
Glemte lige at skrive, at hendes allerig ikke er blevet bedre de perioder, hvor hun har været på diæt af ris, lam og kylling., selv om det strakte sig over flere mdr.
Hilsen Jette
| |
|
Ja, det håber jeg sandelig også. Vi har flere gange overvejet at sende hende i "hundehimlen", men så skynder hun sig at få det bedre. Hun har ikke fortjent at have det sådan. Hun er simpelthen den kæreste hund i verden. Jeg vil ringe til ham straks i morgen.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 31-01-05 20:53 |
|
Ris skal skylles 3 gange inden kogning... Ris indeholder også lagermider.....
At hun ikke bliver bedre, er ikke grund nok til at udsætte hende for lagermider, som man VED er der.
| |
|
Nej, det mente jeg også. Men dyrlægen mener åbenbart, vi er for dumme til at fodre hende ordentligt. Men hun får nu tit alm. mad i stedet for. Det kan hun også væsentligt bedre lide. Det hun får nu, rækker hun simpelthen "tunge af".
Men dør lagermiderne ikke, når risen bliver kogt???
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-05 15:06 |
|
Jo, jette, lagermiderne dør. Men problemet er jo ikke levende lagermider, men de proteiner, som lagermiderne består af. Så de tørrede ris er fulde af levende og døde lagermider, -jo ældre risene er, jo mere midestøv. --Men endnu værre er det selvfølgelig med tørfoderet, hvor lagermidestøvet jo bliver sniffet direkte op i den stakkels hunds snude. På grund af den porøse overflade kan man jo ikke skylle lagermiderne af tørfoderet.
Selv hundekiks indeholder lagermider.. (oksehudsben o.lign. gør ikke, da det jo er animalsk)
Min Ramses spiste 2 kyllinger om ugen, -med tilhørende ris, som jeg skyllede 3 gange inden de blev kogt.
Først da der havde vist sig en klar bedring (han blev desensibiliseret samtidig) begyndte jeg at tilføje andre fødeemner enkeltvis: Æg, -jeg lavede risenklatter som jeg frøs ned, -gode at have i fryseren, hvis man har brug for nem mad en dag. Senere hakkebøf, grøntsager, kartofler. Og endelig på et tidspunkt fik han også brød. på det tidspunkt var der 6 mdr. mellem hans indsprøjtninger. Og han havde ingen allergisymptomer mere.
Jeg var så småt begyndt at tale med dyrlægen om, at enten skulle vi forsøge med tørfoder igen eller også skulle han have et vitamintilskud også, ...men så blev han syg, og i løbet af få måneder, stod det klart, at han ikke stod til at redde. Han blev bare 4½ år.
| |
|
Så vil jeg da omgående begynde at skylle hendes ris 3 gange. Det er da strengt, at dyrlægen åbenbart ikke ved det, når han er ekspert i hund og kat. Han skal vist have skideballe - igen. Men hvis vi kun giver hende alm. mad, hvordan skal fordelingen så være mellem kød, ris og grøntsager??
Det var synd for Ramses - og for dig. Jeg er også bange for, at Nanna ikke bliver meget ældre end han gjorde. Hun er 4 år nu, og ligner en på 10 -12 år.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-05 18:15 |
|
Det var jo en lidt speciel situation med Ramses, fordi vi startede med ganske få bestanddele og efterhånden byggede flere forskellige ting oveni. Men jeg gjorde det, at jeg kogte et par kyllinger i en stor gryde og derefter frøs det ned i portionsanretninger. 7 portioner blev der af 2 kyllinger. Så tøede jeg en hver dag og blandede med kogte ris. Såvidt jeg husker, så kogte jeg 3 dl ris hver anden dag. Jeg skyllede risene ved at jeg hældte ris i en ret stor gryde, som jeg så fyldte med vand. Så rørte jeg rundt med en ske, så risene blev godt skyllet, og hældte vandet fra gennem en sigte. ---3 gange.
Senere begyndte jeg at blende kogte grøntsager og komme i, på bekostning af risene. o.s.v.
Men som sagt så nåede vi ikke dertil, hvor kosten var blevet langtidsplanlagt. Det var hele tiden først og fremmest et spørgsmål om at slippe for allergisymptomerne. ...men det lykkedes...
Jeg var så heldig, at den dyrlæge, som vi havde haft fra hvalp af, -som ordinerede prednisolon, hun solgte sin praksis... Til en helt ung, nyuddannet dyrlæge, som tilfældigvis er specialist i hudsygdomme hos mindre husdyr, -og dermed også allergier. Den nye dyrlæge var MEGET engageret i Ramses, og undersøgte via nettet og landbohøjskolen alle de nyeste behandlingsmetoder. Og hver gang hun havde fundet ud af noget nyt, der måske kunne hjælpe, så mailede hun til mig.
Ved desensibiliseringen lagde hun sit eget skema, som hun mente var mere effektivt og som indebar, at vi kun meget langsomt gik op i dosis. Ramses blev knaldgod til at springe op på hendes bord, lægge sig på ryggen og række poterne frem -en af gangen.. Dyrlægen noterede omhyggeligt den mindste forandring for hver pote, mave, lyske o.s.v. --Tog endda billeder af hans poter. Og det var langt hen ad vejen en rigtig succes-historie.
Forøvrigt blev Ramses også vasket med specialshampo 2 gange om ugen, -dels for at regulere hans kløe, og dels for at begrænse mængden af skæl i vores hjem, -skæl er jo også mums for støvmider.
Men det var en skrækkelig tid, -også fordi ALT drejede sig om rengøring, og jeg føler virkelig med jer, Jette. Du må være klar over, at på et eller andet tidspunkt kan kampen være tabt. Og der er også grænser for, hvor meget man skal byde sin hund af ubehag.
Men så længe Medrolerne kan holde Nanna fri for ubehag, så må I bare få det bedste ud af livet sammen.
| |
|
Hej Birgitta.
Det lyder, som om du har været MEGET heldig med den dyrlæge. Nanna skal også i bad, men kun hver 14. dag, siger dyrlægen. Men problemet er netop, at pillerne IKKE holder hende fri for ubehag. Hun er godt nok holdt op med at æde sine trædepuder, men ørerne og øjnen klør på hende, trods den store dosis. Men min samlever og jeg kan ikke blive enige om, at det er på tide at lade hende slippe. Og når vi er ved dyrlægen, er hun som en ustadig teenager, for hun elsker simpelthen at komme til dyrlægen. Så han ser hende ikke, når hun ligger og kradser sig, så hun piber. Sjovt nok, så river hun ikke hul i ørerne mere. Det gjorde hun før hun blev opereret. De bliver ikke engang særlig røde. Men jeg kan simpelthen ikke klare, når hun piber, fordi det klør. Vi har bestilt en ny hvalp til november. Så må vi jo se, om vi har hende til den tid. Men det vil godt nok gøre ondt at sige farvel til hende. Hun er lige så god som dagen er lang - og så noget til. Hvis hun nogensinde gør nogen noget, så slikker hun hul på dem. Hun kunne ikke drømme om at bide, ikke engang at knurre.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-02-05 21:03 |
|
Nårh, det kan være, at den nye baby kan aflede hende lidt, så hun ikke mærker sit ubehag.
Og det er godt for jer også, at få sådan en lille livsbekræftende hvalp i huset igen.
Men der kan jo også ske ting inden den tid, så hendes miserable liv pludselig er slut..
For Ramses var det eftervirkningerne fra medicinen, der til sidst gjorde en ende på ham.
Du skrev, at Nanas snude løber altid..
Mens Ramses endnu fik prednisolon fik han en rigtig snottet snude. Med gulligt pus, som stod op og ned af væggene når han rystede hovedet... Han fik antibiotika og blev rask igen, men kun for 14 dage. Så fik han næseblod, og det viste sig at være svamp i snuden. Behandlingen var meget barsk og dyr, -dyrlægen sagde, at den type svamp skyldtes nedsat immunforsvar på grund af prednisolonen. Man ser samme type svamp hos aids-patienter..
Men det var efter det, at vi gik i gang med den store desensibilisering, -for prednisolon var ikke mere en mulighed.. Det var enormt hårdt at undvære medicinen, og han måtte have skærm på næsten hele tiden...
Hvordan har Nana det med at blive skyllet? Kan det ikke hjælpe hende lidt at blive spulet igennem med køligt vand en gang eller to om ugen?
Hvis Nana får sådan en infektion eller en anden ondartet infektion, så er beslutningen ligesom taget for jer.. Der er ingen mening i, at forsøge at lade hende leve uden Medrol, når I allerede har forsøgt med desensibilisering.. Men så længe hun ikke har værre symptomer på medrolen end sult og vægtøgning, så må I bare hygge jer med hende. Og så håbe på, at I snart får en rigtig lille solstrålehvalp uden andet end almindelige hvalpeproblemer.
| |
|
Ja, Nanna elsker at lege med alle andre hunde. Hun fatter simpelthen ikke, når de mere aggressive hund gør eller snerrer efter hende. Men de gør hende ikke noget. Men hun tror,(heldigvis), at livet er en leg - når man altså ikke lige sover eller spiser.
Jeg er ved at lære hende at vinke. Det er ret sjovt. Hver gang hun gør det, får hun en oksehudspind. Nu er hun begyndt at vinke til mig uden opfordring, for så kunne det jo være, der faldt en pind af. Endnu har hun ikke opdaget, at det kun er når jeg beder hende om at vinke, at hun får en. Men når hun begynder at vinke, går der ikke ret lang tid, før jeg siger "vinke", så hun kan få sin pind. Det gode ved dem, bortset fra at de ikke har lagermider er, at de heller ikke feder.
Nanna afskyr alt vand, der ikke "ligger på jorden". Et bad mener hun er noget fanden har skabt i vrede, og ligesådan regnvej. Hun kan holde sig i tyve timer, når det regner hele tiden. Og når hun så endelig SKAL ud, går der ikke mange sek. før hun kommer ind igen. Måske er det fordi hendes pels er sådan, at hun bliver gennemblødt med det samme. Den har ikke det lanolinlag, en alm. hundepels har. Den ligner nærmest en brun fårepels, bare ikke så krøllet. Men hun er blevet væsentligt bedre til at komme i bad. I starten måtte vi binde hende i badeværelset. (vi har kun en skydedør derud til, og den braser hun igennem, når hun vil ud). Men nu bliver hun pænt stående - med halen langt inde mellem benene - mens hun er i bad. Men hun løber ikke sin vej mere.
Vi har i under alle omstændigheder tænkt os at nyde den tid vi har med hende. Så må vi så se, om hun holder til den lille ny er kommet, eller om hun lever til hun bliver gammel. Så har hun da endelig en, der vil lege. Men problemet er jo så, at hun sådan set allerede ER gammel. Ikke af sind med af "skind".
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-02-05 13:33 |
|
Nanna er da godtnok en atypisk retriever!!! Har hun ikke hørt, at hendes racefæller er vilde med vand??
--Det er da besværligt, at skulle vaske hende -selv om det kun er hver 14 dag, når hun ikke kan lide det.. Kan hun heller ikke lide at svømme? ---Altså om sommeren..
Ramses havde selvfølgelig heller ikke fedtstof tilbage i pelsen, så det var nok ikke så rart for ham at komme ud i regnvejr, men han lod sig nu ikke mærke med noget. --Det var så heldigt, at han gik til svømning i svømmehal fra han var 4 mdr. Så han var vant til brusebad og vand da han fik allergi.
Axelise, undskyld vi har taget din tråd mens vi venter på nyt om Axel.. Vi har ikke glemt ham, og vi ved godt hvordan det er at have en hund, der er alvorligt kronisk syg.. Og hvor svært det er, at træffe den endelige beslutning når man ikke synes, at hunden er blevet nær gammel nok.
Hvordan går det med ham i dag? Har han fået lammeben hver dag uden at blive syg igen?
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 02-02-05 14:44 |
|
I må meget gerne bruge tråden til hvad somhelst! Jeg følger interesseret med på sidelinjen!
Axel har haft nogle gode dage; men i går aftes hang halen pludselig ned mellem benene. Vi har været i skoven i dag (ikke megen energi, men han var dog glad for at komme derud) - og så har han fået et lammeben i dag. Det er 3 dage siden sidst. Så jeg har sat mig for at spare på proteinerne, som du har anbefalet. Nu kommer han til at få lammeben 1-2 gange om ugen og ikke hver dag. Desværre afskyr han grønsager, så dem kan jeg kunne klemme i ham, hvis de er snasket godt ind i noget "interessant"!
| |
| Accepteret svar
Fra : Birgitta | 
Modtaget 200 point
Dato : 02-02-05 15:11 |
|
Grøntsagerne skal alligevel også helst være blendet, for ellers kommer de jo ud igen lige så fine og uberørte, som de kom ind.
Godt med vaskede ris og grøntsagssovs, og så lidt reelt kød for smagens skyld.
En del af problemet, hvis han har svage nyrer, er at han jo har brug for proteiner til muskelmasse, men nyrerne kan have det svært med affaldsstofferne fra proteinerne. Så proteiner skal helst være "lidt, men godt". --Jeg tror, at diætfoderet indeholder proteiner i en form, der er så optageligt som muligt. Dels kan hunden nøjes med mindre protein på den måde, og dels er der så lidt som muligt af andre nyrebelastende stoffer i.
Men vi ved jo reelt ikke, hvad der er galt... Det kan jo være noget helt andet, der skal tackles på en helt anden måde. Vi kan da håbe på, at han bare skal have en lille pille to gange om dagen i syv dage, og så er han rask... Blodprøven bliver jo nok også undersøgt for infektioner.
Det værste og mest trælse er næsten, hvis blodprøven viser..... -ingenting...
| |
|
Ja, faktisk ville det være frygteligt, hvis Axels blodprøve ikke viser noget som helst. Så er man på "herrens mark" for alvor. Det er utroligt, så lang en ugen kan være, når man venter på svar.
Hilsen Jette
| |
 | Kommentar
Fra : binky |
Dato : 05-02-05 19:03 |
|
Hej Axelise
Jeg har fulgt historien om din hund. Jeg håber ikke, det er noget slemt, der er galt. Det er så forfærdeligt at skulle af med et dyr, man elsker. Men som en dyrlæge sagde til mig, da han skulle aflive min ged: "Havde det været lovligt, så havde jeg hjulpet min mor væk". Hun led af kræft. Og husk, hvis det går så galt, at din hund reagerer på dine reaktioner. Det er jo ikke andet end en vacination for den. Jeg har selv været turen igennem med den ultimative hund, som der ikke er nogen, der kan erstatte.
Håber, du får gode nyheder fra din dyrlæge.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 05-02-05 22:15 |
|
Tak for de søde ord, Binky. Ja, - man knytter sig jo helt kolossalt til sin hund. Jeg anede ikke, at man kunne elske et dyr så højt, før jeg fik hund.
Axel og jeg mødte en Berner Sennen-tæve i løbetid på vores tur her til aften, - så han er forelsket og har tumlet rundt med hende og forsøgt sig med hende på alle leder og kanter, men eftersom han er kastreret, kunne de jo bare tumle. Så nu er han salig.....og træt. Så træt at han halter og dårligt kan stå på benene, - men det er jo en del af et godt hundeliv at få lov til den slags. Også selvom det koster en dag i hundekurven i morgen.
| |
|
Det var da en rigtig god ting, han kunne holde til at tumle sig. Mødet med Berner Sennen tæven fik mig til at tænke på en episode, et godt stykke tid efter, vores ældste hankat var blevet kast. Vores yngste hunkat kom i sin første løbetid, og han hoppede på hende. Og så "tabte han underskuffen". Jeg har aldrig set en kat måbe før. Han havde glemt, hvordan det nu lige var. Du godeste, et grin vi fik.
Og vores første hund prøvede i flere år at få vores nabos gamle meget velafrettede (nærmest en gyngehest = ingen bevægelser, før tilladelsen er givet) labrador til at lege. Da hun havde prøvet i 3 - 4 år uden held, kom han pludselig farende en dag og ville lege. Hun blev så paf, at hun rendte sin vej med et hyl, det lille "modige" pus.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 06-02-05 11:37 |
|
Ja, man kan altså få sig nogle gode grin en gang imellem!!
Jeg bor på Frederiksberg, og der mødte jeg en aften en meget nobel ældre herre, der var ude at gå med sin pekingeser tæve. Manden talte et meget nydeligt og høfligt dansk, og det samme gjorde jeg så......lige indtil Axel begyndte at slikke pekingeseren bagi fuldstændig uhæmmet og vedvarende. Jeg måtte trække ham væk. Det var svært at finde ord lige i det øjeblik, - men bagefter har jeg moret mig meget over episoden!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 06-02-05 12:32 |
|
Ja, de kan være noget ublufærdige, de søde firbenede kræ..
Min egen Silke hilser på ALLE hanhunde ved at smide sig på ryggen med sit køn blottet. Og så KRÆVER hun at blive slikket!! Hvis hanhunden mister interessen for tidligt, så farer hun op, render hen foran ham og smider sig ned igen! Og hvis hanhunden hellere vil kysse, så snapper hun ud efter ham og viser han ned mellem hendes bagben igen. Det er altså ren porno.
Men når hun er i løbetid, så gør hun det samme, med det resultat, at ingen hanhund ved, hvad han skal stille op med hende. Det er jo nærmest "sikker sex" hun dyrker.
Axelise, jeg går ud fra, at du vel HAR checket "Rimadyl" på nettet? f.eks:
http://www.vetinfo4dogs.com/drimdyl.html
Det er jo stærke sager..
Kan din alternative dyrlæge ikke hjælpe dig med at finde den mindst leverbelastende smertestillende medicin?
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 06-02-05 18:20 |
|
Jeg har snakket både med min almindelige og den alternative dyrlæge om Rimadyl og om man evt. kunne give noget andet. Og de siger begge, at de godt er klar over, hvad man siger om Rimadyl på de amerikanske hjemmesider, men at de personligt aldrig har oplevet slemme bivirkninger áf Rimadyl, selvom de har givet det til hunde igennem mange mange år. Min alm. dyrlæge siger, at hun kun i ét tilfælde i de 25 år, hun har været dyrlæge, har oplevet at en hund ikke kunne klare Rimadyl. Og så siger begge dyrlæger, at der desværre ikke findes nogen produkter, som ingen bivirkninger har, så ingen af dem vil anbefale mig et andet produkt. Såeh....jeg holder nok fast i Rimadyl, for det virker godt på Axel Især i kombination med Omega 3-6-9, - det virker mirakuløst godt. Han har slet ikke haltet ovenpå sin lille pige-tur i går. Vi har været en tur op ad Strandvejen og gået tur ved stranden oppe i Humlebæk i dag, og Axel har været fuld af pep!
Nu er jeg meget spændt på, om dyrlægen kan fortælle mig noget i morgen; jeg kan først ringe efter middag, hvor de har modtaget post.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-02-05 15:05 |
|
Hej Axelise...
Er der noget nyt?...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 07-02-05 17:08 |
|
Ja, - sådan da.....
Der var intet at spore i blodprøven, som viste normale tal hele vejen rundt.
Men min dyrlæge sagde, at Axels alder taget i betragtning samt det faktum, at der var en tilstand (lav-middel) at se i urinprøven, så er der "noget" på vej, som man bare ikke kan se endnu. Hun mener, at det er meget sandsynligt, at det er begyndende svigtende nyrefunktion, og anbefalede mig at begynde at dæmme op for det allerede nu for at forebygge mest muligt. Og det vil sige - ganske som du sagde Birgitta - at jeg skal skære helt ned på proteinerne og sætte Axel på et specielt foder.
Jeg spurgte endnu en gang om lammekødbenene, og hun sagde, at det må han gerne få, da der er mange gode næringsstoffer i, og han er helt vild med dem. Desuden siger hun, at der er meget lidt protein i, for der er meget lidt kød på.
Så nu har jeg tænkt mig at fortsætte med Axels hundefoder (Gilpa) med meget lidt "guf" i. Han fik ½ sardin blandet op i sine 325 g tørfoder (som er hans dagsration, når han ikke får kødben), og det kan forhåbentlig ikke være alt for slemt...??
Jeg kan desværre ikke få grønsager i ham, - kun hvis det er "pakket" ind i noget velsmagende og kogt eller stegt med noget kød- eller fiskeagtigt.
Dyrlægen siger, at det optimale er at holde ham på ren tørkost (specialfoder for nyrerne), men at han somsagt gerne må få lammeribben, når jeg vil.
Axel har altid fået lidt tun, makrel, sardin eller middagsrest oveni sit tørfoder, - men tanken om at tage det fra ham (han synes IKKE at tørfoder i sig selv er nogen fest!) synes jeg er slem! Selvfølgelig forstår jeg, at det må jeg (og Axel) bare leve med for at passe på hans helbred. Men det er jo ikke sjovt for min (meget forkælede) hund at komme ud i et velduftende køkken......og så bare finde kedeligt tørfoder i hundeskålen!
Jeg har aftalt med dyrlægen at komme derhen om 3 måneder ca. med en ny urinprøve for at se, om tallene stadigvæk er lav-middel, eller om det ser bedre eller værre ud.
Har du nogle gode råd til fodringen, Birgitta? Du har jo mange erfaringer i den retning.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-02-05 18:02 |
|
Jeg går ud fra, at det hundefoder, han får, er specielt beregnet til hunde med svage nyrer? Det er nok grundlæggende afgørende for et godt resultat.
Hvis han plejer at få dåsesardin eller makrel i tomat, så nøjs med at give ham sovsen fra dåsen. Og måske er grøntsager mere velsmagende, hvis de er kogt med en boullion-terning.. --Men det bedste er nok, at holde sig præcis til den diæt, som I bliver enige med dyrlægen om. Jeg kan huske, at Ronja -ud over sit special-tørfoder- fik "ordineret" 2 tyggepinde af oksehud om dagen.. Og især i starten overholdt vi vist til punkt og prikke diæten, for jeg syntes slet ikke, at hun var gammel nok til at jeg skulle tage afsked med hende.
Men problemet er, at hvis noget skal smage af kød uden at være det, så er det nødvendigt med smagsstoffer og tilsætningsstoffer, -f.eks. "mononatriumglutaminat" (det 3. krydderi) eller lignende. Og det skal jo udskilles fra kroppen igen på en eller anden måde, -via nyrer og lever...
---Hvis du selv koger suppe til jer 2-benede,så kunne du tage noget fra inden du kommer salt i, så det kun har smag af kød og suppeurter.. Det kunne evt. fryses ned i passende portioner..
F.eks. er "kylling i asparges" en god middagsret. For der bliver som regel meget mere suppe, end man har brug for. --Men suppen må altså ikke saltes!
Og "Stegeben" kan jo koges først og derefter brunes i ovnen. -Suppen er så igen til Axel..
Men tillykke med, at det ikke var værre! Åbenbart er det fanget helt i starten, så der er chance for mange gode år endnu sammen med Axel
| |
|
Hej Axelise.
Hvis du blender grøntsagerne (men nogle af dem er der jo mange proteiner i!!!) og så blander det i lidt stegt fars, kan du så ikke få det i ham?? Hvis du blander hans tørfoder med noget A-38 eller samme stegte fars, tror du så ikke, det glider ned?? Nanna er heller ikke særlig vild med sit foder, men hun spiser det gerne, når der er A-38 i. Det har også den fordel, at hun ikke fiser som en ulykke, som hun ellers gør.
Man skal jo også tage op til overvejelse, hvordan hans livskvalitet er. Hvis han aldrig får noget at spise, han kan lide, så er det jo ikke sikkert, han nyder at være i live i mange år endnu. Men hvis du mikser lidt af det usunde med det sunde, kan han måske holde nogleår endnu.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 07-02-05 19:54 |
|
Hmm...ja altså A-38 får jeg aldrig i ham. I dag har jeg lavet noget "ruskumsnusk" i ovnen med 1/5 hakket oksekød og masser af hvidkål, gulerødder og pastinak samt krydderier. Axel fik lidt i sin skål som en test, og han var helt vild med det. Det skal helst smage lidt af "fugl", som man siger.
Jeg har endnu ikke været hos dyrlægen og købt det nye foder men regner med at gøre det i morgen. Det bliver nok et kompromis, som Jette skriver, da det heller ikke skal gå for meget ud over hans livskvalitet. En lille bitte smule frisk fisk eller tun eller sardin på dåse må det kunne blive til.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-02-05 20:35 |
|
Så meget af det rigtige specialfoder som overhovedet muligt. Iblandet ting, som giver smag, men som ikke forhøjer proteinindholdet.
Hans livskvalitet er jo andet end mad. Det kan ikke nytte noget at give ham foder, som han får det dårligt af!
Så hellere give ham mulighed for at LAVE ting, som han godt kan lide, lege med andre hunde, o.s.v.
A38 er der da også en del protein i.. --undgå majs og bønner..
Men allerbedst, få dyrlægen til at fortælle, hvilke grøntsager, der ikke skader ham, og hvor meget fisk el. lign. han kan tåle.
Og jo mere du blender kød og grøntsager, jo mindre skal der til for at give smag.
| |
|
Der er også mange proteiner i bønner, grønkål, spinat, ærter og broccoli. Faktisk i alt det, der er grønt.
Jeg er så meget inde i mælkeprodukterne, hvor meget der er i af hvad. Men det er nok alle mælkeprodukter der er mange proteiner i. (men jeg må hellere se at finde ud af det, for jeg skal til at skrumpe - igen. Og proteiner mætter mere end kulhydrater, siger "de kloge").
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 07-02-05 22:29 |
|
Hold da helt op! Det er da ikke helt nemt, hva'?
Og hvordan skal jeg dog få alle hans piller i ham uden noget guf?? Han får 1 Rimadyl (delt over i 2 halve, fordi den er så stor), 6 stk ingefærkapsler og 1 Omega 3-6-9. Hvis de bare bliver smidt ned i skålen med tørfoderet, så spiser han måske tørfoderet, når han bliver sulten nok. Men pillerne vil blive liggende.
Jeg må snakke med dyrlægen, som I siger.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-02-05 23:18 |
|
Der er jo "the hard way": Du anbringer pillen LANGT tilbage på hans tunge og holder hans mund lukket til han har sunket et par gange..
Men helt klart: spørg dyrlægen.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : Axelise |
Dato : 08-02-05 10:48 |
|
Tak for svaret Birgitta. Og tak for al støtte og alle de gode råd, dem er jeg virkelig glad og taknemmelig for.
Også tak til dig Jette for støtte og trøstende ord. Det har været en hyggelig hunde-tråd!
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|