---

Hej alle
Ja, det siges jo godt nok at her på Kandu er man anonym. Dog føler jeg mig ikke så anonym mere.
Så Take it or live it. Her kommer lidt om mig.

Idag, ligesom de fleste andre dage, er det en dårlig dag.
Jeg har været ved lægen grundet at jeg lider af depretion. Jeg har fået medecin i over et år nu.
Det holder mig oppe, men gør mig ikke lykkelig....
Det der går mig lidt på, er at hun sagde, at jeg nok skal regne med, altid at havde brug for denne medecin. Dog kan det godt være at jeg i perioder kan slippe for det, men løber jeg ind i problemer, skal jeg være klar over at jeg skal begynde igen.
Det kommer meget bag på mig at jeg er et meneske der har brug for medecin.
det gør mig ked af det, og gør mig urolig for mit liv fremover.

Mit liv er meget ensformet og jeg laver aldri noget. Jeg har ikke lyst.
Jeg keder mig, mens tiden går.
Når ikke jeg skal på arbejde, sover jeg gerne til kl 13 eller 15. da jeg ikke orker at gå igang med dagen.
Når jeg står op, sidder jeg mig ind foran PCen, til jeg skal i seng igen.

Jeg har hverken børn eller kæreste, så der er ikke nogle der forventer noget af mig.

Men, jeg er snart SÅ træt af det her liv, men jeg kan ikke komme igang med noget andet.
Jeg har ikke lyst til at besøge nogle, eller få besøg.

Jeg har fået mig en ritig fin lejlighed, men kan ikke tage mig samme til at få den istand.
Tit kan jeg ikke engang tage mig sammen til at få handlet, så tit har jeg derfor ikke noget mad i huset.

Mit spg er så, hvad skal jeg gøre ? Hvordan kommer jeg vidre/ud af det her ?
Jeg hænger total fast.

Er der evt nogle der har prøvet noget ligende ?

Måske har jeg også bare lavet denne tråd, for simpelthen at få sagt det til nogle ?!

---

Hej Trinethk



Et godt initiativ. Tillykke med det.

Om, der er nogen der har prøvet noget lignende? ja, det kan du tro der er, (mig selv inkl.),
og der er mange-mange flere end du tror, der har det på nøjagtig samme måde som dig.
Men det bliver det jo desværre ikke nemmere af.

Du skriver at du nu i et år har fået medicin, hvad er det for en medicin du får?
Du skriver også, "at det er du ikke blevet "lykkeligere af", så jeg gætter på, at
det måske er (lykkepiller) som de så frejdigt kaldes, hvilket jeg ikke bryder mig
om, for som du selv skriver, så har de intet med LYKKE at gøre.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad din læge ellers har sagt, udover, at du
NOK MÅ REGNE MED AT DU ALTID skal bruge den medicin, jeg syntes nemlig, at
det er en noget "slap" behandling af dig.

Med venlig hilsen
Mone

---

Jeg kan godt komme med nogle råd... men desværre er det jo sådan med depression at et af symptomerne netop er manglende lyst og energi.

Jeg mener C.V. Fields blev ramt af depression en gang og opdagede det ved, at han ikke engang gad at holde sin alkoholisme ved lige...

Sidder fast i kviksand kan man ikke hive sig selv op ved nakkehårene. Men en ting, jeg tror er rigtig god at være opmærksom på er PC-en! Øv dig i at lade være med at tænde den en gang imellem.

Ta´solarium. Forskere har fundet ud af, at specielt vinterdepression (som er mere udbredt jo længee mod nord man kommer) langt hen ad vejen skyldes mangel på lys.

Hvis du har venner, som du ikke orker at besøge, så gør det alligevel. Måske skal du "komme ud af skabet" i forhold til dem også. Nogen gange kan det være svært at orke omgang med andre mennesker fordi man har dårlig samvittighed over ikke at føle sig deltagende og nærværende. Hvis dine venner er venner, og har hørt din historie, så er det bedre for dig at vær sammen med dem end at lade være. Når du lader være er det dobbelt selvforstærkende. Omvendt er det dobbelt givende at gå imod. At tvinge digselv til nogle af de ting du ikke orker.

Sørg for at få noget at spise. (og ikke så meget at drikke, hvis det indeholder alkohol). Køb i det mindste et glas med vitaminpiller og gør det til et projekt i sig selv at sørge for at tage én om dagen.

Planlæg i det hele taget små projekter. Meget små, så du er sikker på at det er overkommeligt. Et projekt for en dag kunne f.eks. være at købe mad ind. Skriv det ned på et stykke papir, at i dag vil jeg købe ind. Et delprojekt er at skrive indkøbssedlen. Så er der allerede to projekter. Når du så har handlet er der hele to ting, du kan strege ud, og det vil have en positiv virkning på dig. Nu har du gjort noget!

Ros dig selv for at tage springet til at poste det her indlæg. Det må også have været et projekt!

Det er bare lige nogle få bud, men det handler nok for dig om, at du tager dig selv alvorlig, og erkender at nogle ting er sværere end andre - og så handler derefter.
Jeg er overbevist om, at du dybest set godt selv fornemmer, hvad der er godt for dig lige nu, og hvad der ikke er. Du har selv nævnt nogle af tingene her i dit indlæg.

Hold skruen i vandskorpen

---

Når man har en depression (jeg har selv haft en, der varede i 3 år) magter man ikke noget somhelst. Folk siger, at man skal "tage sig sammen", men det er bare lige det, man ikke orker og ikke SKAL. Lige som du fik jeg at vide - af en psykiater ganske vist - at jeg led af indogene dpressioner og skulle regne med at være i medicinsk behandling (lykkepiller + beroligende) resten af mit liv. Det var et kæmpechok for mig at få at vide, - det knækkede mig og gjorde mig meget urolig. Hvorfor kunne han ikke få øje på mine ressourcer??
Jeg valgte efter 3/4 års depression at begynde at gå i terapi. Desværre kunne jeg ikke få økonomisk støtte via henvisning fra min læge (det er meget svært at få), og det hjalp. Ligesom de fleste andre havde jeg overhovedet ikke råd til at gå i terapi, da det kostede (og koster) en formue. Jeg valgte alligevel at prioritere det. Alt blev gjort op i terapi-timer; fik jeg penge tilbage i skat eller fik en pengegave, satte jeg pengene tilside til terapi. Mine feriepenge gik til terapi, - alle penge udover faste udgifter og mad gik til terapi. Jeg gik ikke i byen, ikke i biografen og købte ikke nyt tøj.
2½ års terapi bragte mig på benene igen, - og medicinen? Ja den virkede aldrig rigtigt på mig, så den droppede jeg efter 1 år og kunne ingen forskel mærke (jeg havde det lige dårligt).
Jeg vil med denne beretning fra mit eget liv fortælle dig, at jeg tror du bør have hjælp udefra. Afhængig af, hvor gammel du er, er der mulighed for at få gratis psykologhjælp.
Din livsstil er også med til at holde dig fast i et depressivt mønster; jo mere inaktivt ens liv er og jo mindre tilværelsen kræver af én, desto færre kræfter får man.
Har du kræfter til/kunne du tænke dig at komme i arbejde? Jeg har svært ved at vurdere, hvor syg du er, da der er mange tilstande, der går under navnet "depression".
Men du skal vide, at der ER et liv udenfor det mørke, du befinder dig i lige nu. Der ER lys for enden af tunnellen, og der ER hjælp at hente!

---

Hej Mone
Tak for dit svar. Jeg for Cipramil 20 mg hver dag.
Og ja, det er det man kalder lykke piller.

Mig og min læge har blandandet talt om at jeg skal tage mig samme til at stå tideligt op, og give mig selv nogle små opgaver hver dag. Som oprydning og handle osv.

Depretionen har jeg fået pga langt dårligt forhold til en fyr.
I den periode arbejdede jeg sort og solgte stoffer samt røg meget pot hverdag.
Jeg har røget rigti meget, og har haft min egen mark engang, hvor vi dyrkede det.
Jeg kan nu mærke at jeg har mistet en del af min forstand, på en måde.
dengang var jeg meget ked af det hver dag. Og levede inde i en skal...på en måde.

Nu går det dog meget bedre ( det er et år siden)
Jeg hverken ryger mere eller er ked af det.
Jeg hænger bare fast.
desuden har jeg ligesom mistet alle mine venner, da jeg "gik" fra dem, idet jeg holdt op med at ryge.

Mone< hvordan kom du over det ?

---

Hej trinethk!
Jeg vil bare lige komme med en kort kommentar. Ikke at jeg forstår dig. Nej : men jeg har kendt andre der havde det ligesåda. Vi har vel også allesammen i korte perioder været grebet af mismod, så fornemmelsen kender vi vel.. Det med at skulle tage medicin dagligt, det er der mange der skal af forskellige årsager.

Jeg har ikke nogen trøst. og jeg kan ikke hjælpe, jeg skriver kun, for at sige jeg har læst hvad du siger, og har tænkt lidt over det!

Det er mit indtryk at du er ung rask og rørig. Så jeg tror du skal søge, at sætte lidt mere system i hverdagen. Finde et fast tidspunkt at stå op - måske.
Tage en lille gåtur, på et fast tidspunk på dagen, måske 5 min. 10 min. et kvarter. du træffer også mennesker på sådan en lille tur, nik venligt til dem når i har mødtes et par gange, det fører til en lille sludder efterhånden. Måske du skal vælge en fast aften om ugen hvor du går ind og ser en film i bio, I starten skal du måske rvinge dig selv til det.
Jeg har måske slet ikke forstået noget som helst! Der er en hel del kloge og betænksomme folk her på Kandu, jeg tror at nogle af dem kommer ind og kommenterer, jeg føler mig ikke som den rette du skulle bare lige have denne hilsen, med ønsket om godt mod.
Mvh.Valde

---

justunivers< Ja, du har helt ret, det med at lave små opgaver til sig selv er en go ide. det har jeg også gjort af og til, men har detsvære tit ikke selvdiciplin til at få tingende gjort.

Jeg grinte meget da jeg læste denne:
Jeg mener C.V. Fields blev ramt af depression en gang og opdagede det ved, at han ikke engang gad at holde sin alkoholisme ved lige...

Jeg forsøger dog stadig at finde opgaver, og tror også snart jeg bliver bedre til det. Isør når man høre så mange sige det.
Så må der jo være noget om snakken.

Axelise< Jeg har også tit tænkt på det med terapi, og måske skulle man gøre noget ved tanken.
Du har helt ret i at man bliver inaktiv når man ikke skal noget.
jeg har dog et arbejde, men arbejder ca kun 20 timer om ugen.
Og jeg elsker ellers at havde travlt.
Jeg kan godt lide at tiden går med noget, og er meget arbejdsom når det drejer sig om job.
detsvære er jeg kun ansat på 8 timer om ugen.
Men til sommer arbejder jeg i en stor butik, hvor jeg arbejder hver dag fra 10 til min 23 hver dag.
Det glæder jeg mig meget til.

---

valde< 1000 tak for din hilsen.
Du har skam forstået det fuldt ud. Og det med biografen lyder ikke som nogle dum ide.
Og,,ja,,motion skulle jo også være godt.
det værste er, jeg ved jo godt alt det her, men jg kan ikke tage mig sammen/komme igang.

---

hej trinethk
har ikke selv haft depresioner ..men har en datte som har haft det igennem nogle år, har taget lykke pille...jeg er alternativ behandler og jeg har nu igennem et stykke tid behandlet min datter med kranio-sakra-terapi.. hun er pt. fri for sine lykke piller...så det jeg vil sige med det her er, prøv at find en KSTerapeut i dit område og få hjælp der fra ..det andet med piller fra lægen løser kun symtomerne, ikke årsagen
prøv at gå ind på www.stanleyrosenberg.dk der er henvisninger til KST i dit område..ellers skulle du bo her over i det mørke Østjylland så www.velbehag.webbyen.dk
vh lilleclaus

---

--->> Trinethk

Allerførst, så ville jeg (hvis jeg var dig) finde mig en anden læge, for hvis han har sagt
at du "skal tage mig samme", så aner han ikke en snus om hvad det drejer sig om, for som
Axelise også skriver, så er det bare DET ENESTE man IKKE kan, når man har en depresion.

Efter min mening, så skulle du for laaaaang tid siden have haft tilbudt behandling hos en
psykolog/psykriater, for piller hjælper desværre ikke på depresionen på længere sigt, der
skal helt andre metoder til. Men desværre er det receptblokken mange læger hiver fat i, i
stedet for at finde ud af "hvorfor" man får en depresion.

Jeg er glad for at høre, at du ikke ryger mere, for det gør det i hvert fald heller ikke bedre.
Og så skal du også være glad for, at du har "mistet" dine såkaldte "venner", for hvis de kun
var dine "venner" fordi du røg, så har det intet med venner at gøre.

Hvordan kom jeg over det? Jeg er ikke ovre det endnu, men går til psykolog en gang om ugen,
for at komme videre med mit liv, men det er en lang og sej kamp at komme op til overfladen
igen. Men som Axelise siger, er man nødt til at tage nogle små bitte skridt ad gangen, og sætte
sig nogle små opgaver hver dag. Hvis man får gjort det, er det jo en stor sejer. Og så skal man
huske at rose sig selv, og tænke på de små ting man får udrettet. Jeg tager en dag ad gangen,
sommetider bare en time ad gangen, alt efter hvor mange kræfter jeg syntes jeg har.

Jeg syntes du skal henvende dig til din læge (eller den nye) igen, med henblik på at få noget
professionelt hjælp, for det kan være utrolig svært at klare alene. Så tror jeg bestemt at du nok
skal klare det.

Mange hilsner og tanker
Mone

---

Nå jeg ser at jeg kom bagefter med mine råd, jeg skrev nok samtidig med at du skrev, hvad du havde talt med din læge om, noget af det jeg skriver, ligner jo en afskrift af det sidste du skriver. Jeg skriver meget langsomt p. grund af at jeg , mun har 15% syn. Det giver mig måske en ide mere. Jeg bruger en time eller to på at høre bøger indlæst på bånd, det giver også et afbræk i dagligdagen, man kan saktens blive optaget af en god historie. Du behøver hverken at være blind eller svagtsynet, for at låne bøger på bånd
mvh.Valde.

---

Hej Trine.

Jeg blev helt trist på dine vegne, da jeg læste dit indlæg. Du er en ung pige med alle muligheder foran dig - og jeg mener helt bestemt, at det er NU du skal sætte ind for at få det bedre. Alene din beretning om at PC'en fylder så meget i din hverdag - er noget forbandet skidt. Gør som justuniverse anbefaler. Lad være med at tænde for den, selv om du har fri - eller lad i det mindste være med at tænde for den indtil du har din samvittighed i orden, hvad angår den daglige husførsel, såsom rengørring, indkøb osv.

Hvad de fleste vel efterhånden ved, så kan mangel på Serotonin give depressioner. Serontinen bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer. Jeg synes du skal tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Eksempler på fødemidler der indeholder Serotonin ---> ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder.

Dernæst skal du til at motionere. http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=623&a=3078
Trine, jeg synes det er synd for dig, men ingen herinde kan redde dig ud af din kedelige hverdag. Det er noget kun du selv kan arbejde med. Jeg håber det lykkedes for dig - og du får i hvert fald et knus til at starte på.

Held og lykke

---

Det er jo ikke nemt når du ikke synes du har lyst til noget.

Nu skriver du, at der ikke er nogen der forventer noget af dig, og at du ikke har børn eller kæreste.
Kan det have noget at gøre med, at du føler dig ensom og gerne vil møde en at være sammen med, eller er det dit eget valg, at du er alene.

Grunden til at du hænger fast som du siger, er jo fordi du giver dig selv lov til at hænge fast.
Hvorfor har du f.eks. ikke lyst til besøg eller at besøge nogen`?
Er det fordi du er bange for, at folk skal finde ud af, at du ikke har det så godt med dig selv??
M.h.t medicinen, er der ikke noget medicin der kan gøre folk lykkelig. Og det kan da være en kedelig melding at få at vide du måske skal regne med at skulle have medicin fremover, og det hjælper selvfølgelig ikke dig meget at sige, at det er der også mange andre der skal af forskellige årsager.
Det kan hjælpe til at klare sig igennem som du siger, men lykke kommer andre steder fra, alt efter hvad man forbinder med begrebet lykke. For nogen er det et godt arbejde, familie, gode venner, fritidsinteresser og en masse andet man synes der giver ens liv indhold.
Og det med indhold, tror jeg du skal finde ud af hvad skal bestå af, før du kan føle dig lykkelig/tilfreds/værdsat.
Dit liv er ensformigt synes du, og det er der jo sådan set også kun dig der kan rette op på, så hvordan kommer du videre??
Det gør du ved at sige til dig selv, at nu skal der altså ske noget andet. Du får lavet din lejlighed i stand, tager i byen med vennerne, inviterer dem til middag i den nyistandsatte, du finder en dejlig kæreste og nogen spændende fritidsinteresser.

Nej vel, så let går det ikke, men ville det ikke være dejligt hvis det bare var det der skulle til.
Det er så sådan set noget af det der skal til, og at du er i stand til at overbevise dig selv om det, for uanset hvor meget andre forsøger at overbevise dig om det, hjælper det ikke hvis du ikke selv hjælper til, for ingen kan tvinge dig i gang med en positiv ændring af dit liv uden din egen medvirken.
Så go for it, det er sgu for tidligt du er "gået i hi".
Og du er jo allerede på vej ved at erkende problemet og fortælle om det

mvh dova

---

Jeg har fulgt tråden indtil nu, Jeg forlader den igen, fordi der er andre der forstår dig, og jeg er ikke så bekynret som da jeg læste dit spørgsmål, du har alligevel det gåpåmod der skal til, og "Det lysner jo derude dag for dag" Måske du finder dit gamle jeg, nu i foråret, måske først om et år, hvd ved man om det.
Held og lykke Valde.

---

Jeg er ved at læse alle de dejlige svar i er kommet med.
Jeg har lidt svært ved at komme med et svar.
Men bare det at kunne læse hvad i siger, hjælper meget.
Og ja dova, du har hellt ret, det er for tideligt at "gå i hi" netop disse ord har jeg tit brugt om min tilstand når jeg har skulle beskrive den.
Jeg tror jeg vil i gang med noget behandling, måske sådan noget ligende det LilleClaus forslår.

Creamygril< Tak for knuset og dine tanker.
Vitamin piller er som du forslår, nok heller ikke nogle dårlig ide.

Jeg tror jeg vil bruge dagen i morgen på at få købt vitamin piller, og finde noget behandling der måske kan hjælpe.
Om ikke andet, finde ud af hvad der er af mugligheder.
Hvis jeg bare står tideligt op, kan det være at jeg som dova forslå, kan få gjort lidt mere orden i lejligheden, så jeg kan invitere gæster.
Det kunne være rat.

---

valde< Tak for din opmærksomhed. Og ja, jeg skal nok klare det, det er jeg egenligt ikke så nervøs for.
Spørgsmålet er bare hvordan. Og hvor lang tid det kommer til at tage.

---

Hej Trine,
Har selv lidt af depression, så jeg ved hvor du er lige nu. Og det er svært, meget svært. Dog synes jeg du skal have ros, for trods at du er syg, stadig kan gå på arbejde!! Det er sgu flot!!

Dernæst vil jeg minde dig om, at piller alene ikke kan hjælpe dig. De lægger sikkert en dæmper på symptomerne, men de fjerner sgu ikke årsagen til din depri-tilstand.

Snak med din læge, du skal i terapi!! Og så er forslaget med solarie overhovedet ikke så tosset endda

Knuz og tanker

---

Tak for svaret Axelise.
Jeg ville jo godt havde givet point til alle.
Grunden til de går til Axelise er, at jeg nok har besluttet mig helt til at få fat i noget profesionel hjælp, om jeg så selv skal betale det.
Jeg læser stadig jeres svar igennem.
Tak for de i gad sætte tid af.


Venligst Trine                        

---

håber du kommer godt igang meget hurtigt Trine - du er jo allerede på vej

---

Held og lykke med det, Trine.

mvh dova

---

->Trinethk
Jeg har i nogle år lidt af vinterdepression og også prøvet "lykkepiller" og på mig hjalp det med det samme, men den bedste medicin er stadig sol og sommer.
Jeg blev meget ked af at læse din historie, især efter at have set din profil.
Jeg skriver kun dette for at ønske dig held og lykke med fremtiden.
Jeg vil godt lige tilføje, at det føles skønt, at se alle de medfølende og gode, konstruktive indlæg du har fået, fra en masse dejlige mennesker, der har hjertet på det rette sted.
Kandu er til tider ikke så "skeløjet" endda.
De bedste ønsker til dig fra
dabj

---

kære trine, hvor er det dejligt med alle de kærlige forslag, og det er tydeligt at mærke, at det har gjort indtryk på dig.
det ser ud til, at du har fået et lille puf i den rigtige retning.
jeg ved at det kræver meget, især økonomi, men hvor ville jeg ønske, at alle kunne få mulighed for et højskoleophold
håber det bedste for dig trine.
....aase

---

Trine:
Jeg kom lidt sent ind i tråden, og De andre har sagt det meste, men lad mig lige tilføje:
Som jeg ser dig i de forskellige tråde her på Kandu,ser jeg en frisk pige , med et godt indhold af tiden
musik, film. mm. Du er sluppet fri af pot og de venner fra den gang, lad dem endelig være.
I tråden her, har der været flere forslag om at komme igang, følg dem.
Nu bliver det snart mere lyst i vejret, det vil helt sikkert også hjælpe på dit sind, og så igen,
brug lidt mindre tid på computeren. Jeg forstår dine trængsler, og håber ligesom de andre "Kanduer"
det allerbedste for dig.
Hilsen
Keldd.

---

Kære Trine.
Ligesom mange af de andre kærlige sjæle her på Kandu vil jeg også ønske dig rigtig meget held og lykke og god bedring. Det er dejligt at se så mange positive tilkendegivelser, du har fået, - det glæder mig! Jeg håber inderligt, at du må finde en god terapeut, som kan støtte og hjælpe dig igennem denne svære proces. Måske har du allerede hørt om en god behandler, som én eller anden har anbefalet dig?
Jeg tror selv på, at der aldrig er nogen enkelt "sand" vej, men mange veje, man kan vælge at gå. For mig var terapi en nødvendighed og jeg kan kun sige, at det reddede mit liv. Ved siden af har jeg altid spist gode vitaminer og kosttilskud, som også kan støtte psyken såvel som kroppen. Jeg har stadig en tendens til at "flimre" lidt i psyken og blive tungsindig ind imellem, men jeg har fået anbefalet nogle kapsler fra helsekosten, som hedder Schizandra, og de virker meget stabiliserende for (især kvinde-)psyke. Ikke at jeg mener, at det er noget mirakel-middel, som hverken kan eller bør erstattes med den medicin, din læge ordinerer dig, men det er ikke noget, som vil modarbejde, hvad du end måtte vælge af behandling/medicin/tilskud.
Ligesom dig gik jeg på (deltids-)arbejde i stort set hele den periode, hvor jeg var syg. Folk sprurgte, hvordan jeg kunne klare det, men jeg kunne heller ikke klare andet end lige nøjagtig dét. Til gengæld var det min "liv-line" til normalitet, som jeg plejer at kalde det. På én eller anden måde var det en slags snor, som holdt mig til "det almindelige liv" og som gjorde, at jeg ikke bare fløjtede ud i rummet. Fordi for mig har min depressionsperiode nærmest været som at blive skudt ud i rummet i en kapsel - man er slet ikke tilstede i sit eget liv, og det er meget smertefuldt.
Som du har fået bekræftet af både mig og andre, er der rigtig mange, der føler med dig og som selv har gennemlevet, hvad du oplever nu.
Hold fast og hold ud, Trine - jeg troede ikke selv, at jeg nogensinde ville slippe levende igennem, men det gjorde jeg. Når du engang er kommet igennem, vil du opleve, at du er stærkere og klogere end før. Dit hjerte vil kunne rumme mere glæde, mere lys og mere kærlighed, når du har fået vendt de sten på din vej, som skal vendes - for nu at bruge en metafor. Din medfølelses-evne og din følsomhed vil være skærpet, og du vil kunne genkende en smerte i et andet menneskes øjne, når du møder den. Og du vil kunne vise det menneske en forståelse og et overskud, som du f.eks. har mødt i dag. Og det er ikke så tosset endda!
Mange kærlige tanker
Malene

---

Søde Trine,

Hvor var det stort at du kunne starte en tråd om dine egne personlige problemer, det er som regel dem, alle vi andre skøjter uden om, så når det kommer til stykket, så har du en indre styrke, der overstiger hvad de fleste Kandu-brugere har.

Jeg - og sikkert mange andre her- har prøvet at lide under en depression - det er forfærdeligt og det værste er, når folk sige at man skal tage sig sammen, som om man kunne det, men jeg ønsker dig al mulig held og lykke - det kommer også til dig

Håber, at du en dag skriver et indlæg om at solen skinner - det kommer den til igen - selv om du ikke tror det lige nu.

Al mulig held og lykke - Knus Ripley

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.