Den danske oversættelse af bibelen har kun én reference til stenhjerte - det er fra Ezekiel 11, 19: Jeg tager stenhjerte ud af deres legeme.
I særlige situationer bruger man at sige, at man må "gøre sig hård" - f.eks. hvis man er nødt til at aflive et elsket kæledyr. Dvs. at man - FOR AT KUNNE HANDLE - lukker af for sine følelser, lukker af for sin naturlige empati - sin indlevelsesevne i et andet levende væsens ønsker og behov. Troen er, at man kan vende tilbage til sit gamle jeg, når man HAR HANDLET.
Men det er ikke muligt: Har man ikke sine sanser åbne, når man tager et liv, erfarer man ikke konsekvenserne deraf. Og ens "gamle jeg" er så reelt set ikke dén person, som slog kæledyret ihjel = Man har skilt sig ud fra sine handlinger, lagt ansvaret for medlidenhedsdrabet over på en personlighedsdel uden følelser.
"Magtens stenhjerte" er et billede på en permanent adskillelse mellem menneske med følelser og menneske uden følelser. Det er samtidig et udtryk for en farvet holdning - en uforsonlig opfattelse af MAGT som følelseskold dominans. Men magt behøver ikke være uden følelser - det er helt op til de mennesker, som udøver magten: Er de i stand til at have øjnene åbne og føle de konsekvenser, deres magtudøvelse har, eller er de STENHJERTER, som lukker for følelserne, og derved aldrig reelt set mærker, om det de bestemmer, er rigtigt andre steder end i deres egne forestillinger.
Psykologien har et udtryk, der redegør for det (skønt ikke forklarer...): Kompartmentalisme - dét at adskille forskellige handlinger og så at sige opbevare dem i små adskilte rum (compartments). Eksempler er bødlen, som efter en dag med electricitet, kirurgiske instrumenter, spark, slag og knusninger går hjem til sin elskede kone og børn og en vidunderligt nærværende mand og far. Hér er bøddel-jobbet pakket væk i et særligt psykisk kammer.