---

Jeg er i gang med et projekt i skolen om opvask gennem tiderne.
Mit problem er bare at jeg ikke kan finde noget materiale om det nogen steder.
Jeg skal finde ud af hvordan man vaskede op for 150 og 50 år siden.
Er der tilfældigvis nogen der ved hvor man kan finde materiale om det?

---

http://www.grevemuseum.dk/skolestue05.htm

---

der har jeg allerede været inde, men syntes ikke at der står ret meget om det..
Desværre.. :(

---

http://www.elmus.dk/PDFer/frilandshuse_opg_5_7.pdf måske her ????

jeg har forsøgt at svare flere gange men tilsyneladende er kandu på nakken af mig - lol

---

Ja det er nok mest alle huslige gøremål, du kan finde noget om, men for ca 150 år siden, måtte husmoderen helt sikkert først tænde op i et komfur, hvis hun havde brænde og dernæst koge vand til opvasken, jeg er da sikker på at meget også blev vasket i koldt vand og lige tørret af med en klud, eller bare stillet til tørre. Du må nok prøve at læse mere om det på biblioteket, da det er begrænset hvad der er på nettet. Prøv stikord som husligt arbejde og hjemmet osv. Det kommer jo an på om man var over eller underklasse, de "gode borgere", havde vel piger til at tage opvasken.

I byerne opstod i slutningen af 1800-tallet en anden betydningsfuld klasse, nemlig arbejderne. For arbejderbarnet var et helt tredje opvækstmønster gældende. I de fleste arbejderfamilier måtte moderen tage lønarbejde, enten altid eller i perioder med smalhans. Ofte var det hjemmearbejde, f.eks. syning, så moderen samtidig kunne tage sig af børnene, men var det udearbejde måtte børnene enten passe hinanden, eller en nabo eller slægtning måtte træde til, hvis ikke moderen kunne tage børnene med. Børneasyler, den tids opbevaringssteder for små børn, fandtes dog, men dækkede langt fra behovet. Havde moderen ikke lønarbejde, har hendes dag dog alligevel været travl. I modsætning til borgerfruen havde hun hverken hushjælp eller penge nok, så husholdning, selv i et beskedent hjem, var et fuldtidsarbejde. Arbejderbarnet blev fra en tidlig alder involveret i dette arbejde. Et vist minimum af skolegang var på det tidspunkt blevet obligatorisk, og fra barnet nåede skolealderen til det blev konfirmeret var deltidsarbejde almindeligt. Ikke blot gav det et tiltrængt tilskud til familiens indkomst, det ansås også for en gavnlig indføring i voksenlivet. Efter konfirmationen fik man så en læreplads eller et fuldtidsarbejde.

Det stod her:
http://www.historien.dk/barndom.htm
og her er lidt

http://www.landsarkivetkbh.dk/fortid/becker.htm
God arbejdslyst fra Maya123

---

1950’erne?

Der er historikere, der påstår, at husmoderen i 1950’erne blev gjort overflødig. Det er en forenkling af sandheden, men noget er der om det. I 1950’erne gjorde velstanden for alvor sit indtog i Danmark, med vidtrækkende konsekvenser for husmoderen. Flere og flere madvarer blev fabriksfremstillede, og tøj kunne købes færdigsyet. Moderne el- eller gaskomfurer blev hvermandseje, køleskab, dybfryser, støvsuger og vaskemaskine ligeså, så husmoderens arbejde blev i løbet af 1950’erne lettet, i en grad man ikke havde kunnet forestille sig 10 år tidligere. Samtidigt ramte velstandsstigningen bredt, så mange arbejderkvinder kunne nu blive hjemme ved børnene ligesom middelklassens kvinder. Borgerskabet var nemlig døende, arvtageren var middelklassen, der som før nævnt havde overtaget mange af borgerskabets normer, deriblandt den om det ønskelige i at moderen var i hjemmet.

Samtidigt med de teknologiske landvindinger inden for husholdningen, der i de fleste hjem gjorde tjenestefolk overflødige, faldt antallet af børn pr. kvinde kraftigt. Familieplanlægning blev almindeligt og de foregående årtiers fald i børnedødeligheden gjorde det sandsynligt, at de to eller tre børn man fik overlevede til skelsår og alder. Således transformeredes familien i 1950’erne fra ”husholdning” til ”kernefamilie”.

MVH Maya

---

http://taform.dk/friland/kvindarb.html

Kvindens arbejde på landet 1750-1850
Kvinderne havde hver dag året igennem en række faste gøremål: madlavning, rengøring, malkning, fodring af fjerkræ og mindre dyr og pasning af små børn, gamle og syge.

Jeg kan ikke hitte noget direkte om opvask, det hører jo med til madlavning og rengøring.
MVH Maya123

---

Tak for det, jeg skal også bruge noget om hvilke opvaskemidler man brugte dengang..
Men bliver sikkert nødt til at tage på biblioteket og finde noget om det..

---

Og her er lidt:

Kvindearbejdet i Danmark 1850-1900
Ændringerne i det danske samfund de sidste 150 år fra landbrugssamfund, til industrisamfund og nu til et postindustrielt servicesamfund har medført enorme ændringer i kvinders liv og arbejde.

Kvinder Mænd
2000 4,9 4,0
1999 6,5 4,9
1998 7,8 5,5
1997 8,3 5,8
1996 9,9 7,8
1995 11,7 9,0
1994 13,6 11,0
1993 13,7 11,3
1992 12,9 10,0
1991 12,1 9,2
1990 11,3 8,4
1989 11,1 8, l
1988 10,3 7,3
1987 9,6 6,4
1986 10,0 6,1
1985 11,0 7,5
1984 11,7 8,8
1983 11,3 9,8
1982 10,0 9,7
1981 9,2 9,2
1980 7,6 6,5
Registreret ledighed blandt kvinder og mænd i procent af arbejdsstyrken.
(Statistisk tiårsoversigt 1989, 1996 og Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 1997:4 og 1998:2, Danmarks Statistik)
Arbejde er en social og økonomisk nødvendighed i alle samfund, en forudsætning for at mennesket - mænd som kvinder - kan overleve. Sammen med mænd har kvinder til alle tider med deres arbejde bidraget til at de selv, familien og samfundet har kunnet overleve og udvikle sig, men kvinders og mænds arbejde og arbejdsområder har været og er meget forskellige. Kvinders arbejde vil bl.a. være afhængigt af samfundstypen; om det er et landbrugssamfund eller industrisamfund, og hvilken klasse eller social gruppe kvinden tilhører. Kvinders arbejde påvirkes også af de kulturelle og religiøse normer, der findes i et givet samfund, ligesom kønsmoralske og samfundsmæssige opfattelser - f.eks. udtrykt i lovgivningen - lægger rammer for kvinders muligheder for valg af arbejde. Mange af disse karakteristika findes også for mænds arbejde. Når det overhovedet er relevant at trække kvindearbejde frem som et selvstændigt emne, skyldes det at megen forskning traditionelt har været kønsblind. Viden om kvinders liv har derfor været stærkt begrænset. Med udgangspunkt i 1970'ernes forskning, der for alvor satte fokus på kvindernes livsvilkår, blev der afdækket store kønsforskelle, der både historisk og aktuelt gjorde sig gældende også for arbejdets vedkommende. Nyere forskning har vist, at variationerne i kvindearbejdet er utallige. Der er altså intet naturgivent kvindearbejde eller arbejdsområde, men historisk foranderlige variable for, hvad kvinders arbejde er og kan være.

Skønt variationen er stor, er der dog visse karakteristika, der kan trækkes frem i moderne (dvs. ikke traditionelle, feudale) samfund indenfor den vesteuropæiske kulturkreds: 1. Kvinders biologiske egenskab, som de, der føder børnene, har historisk placeret kvinderne, som ansvarlige for familien og arbejdet forbundet med reproduktionen af denne. 2. Kvinders placering, arbejdsforhold og status på arbejdsmarkedet har generelt været præget af deres historiske rolle som ansvarlige for familien. Dette har gjort sig gældende, hvad enten kvinderne har haft familie eller ej. Kvinder har typisk haft arbejde med en lavere status og magt, lavere løn, mere nedslidende og ensidigt gentaget arbejde end mænd, samt generelt været dårligere uddannet. I Danmark og i EU er der både lovgivningsmæssigt og fra organisationers side i årtier forsøgt at fremme ligestillingen på arbejdsmarked, uden at denne dog er opnået endnu.

Kvindearbejdet i Danmark 1850-1900
Ændringerne i det danske samfund de sidste 150 år fra landbrugssamfund, til industrisamfund og nu til et postindustrielt servicesamfund har medført enorme ændringer i kvinders liv og arbejde.

I 1900 boede 60% af den danske befolkning på landet, 20% i provinsbyerne og 20 % i København. Landbruget beskæftigede 41% , mens håndværk og industri, som det næststørste erhverv beskæftigede 29 % af befolkningen. Handel og kontor og den offentlige sektor beskæftigede endnu forholdsvis få. Godt en tredjedel af danske kvinder over 15 år svarende til ca 300.000 var registreret som erhvervsaktive (havde altså lønarbejde) ved århundredskiftet. To-tredjedele af disse kvinder var enten beskæftiget i landbruget og/eller som tjenestepiger. Ca. 1/5 arbejdede indenfor industri og håndværk. Derudover var mange gifte kvinder beskæftiget med sæsonarbejde i landbrug og gartneri, eller med deltidsarbejde ved rengøring, avisudbringning eller som kogekoner, når deres mænd var syge eller var arbejdsløse, men de blev ikke talt med i statistikken.

Mange husholdninger skulle ud over kernefamilien også sørge for mad mm. til de ansatte: tjenestekarle og piger, daglejere, lærlinge eller svende, fordi kosten var en del af lønnen. Selv om produktionen af nogle varer som rugbrød, øl og klæde i sidste halvdel af det 19. århundrede var lagt udenfor husholdningen, så var husarbejdet stadigt meget omfattende. Landbo- og håndværkerkoner deltog også direkte i produktionen, f.eks. ved fremstilling af smør og ost eller stripning af tobaksblade til cigarrulning. Som landets største erhverv beskæftigede landbruget det største antal kvinder. Mange af tjenestepigerne arbejdede både i husholdningen og i bedriften. Landbruget blev i denne periode langsomt mekaniseret, men det var mændenes arbejde, maskinerne erstattede. I takt med landbrugets ekspansion op mod århundredskiftet, blev den kvindelige arbejdskraft - og dette gjaldt også de gifte kvinder - i stigende grad efterspurgt til ikke mekaniserede arbejdsområder som malkning og lugning af roer. Behovet for kvindelig arbejdskraft i landbruget var dog meget sæsonbestemt med kulmination i høstperioden.


Du skal altså tage "opvaskningen", som en del af alt husligt arbejde.

---

sorry, du fik lidt for meget med i mit sidste indlæg

---

Her er også lidt om 1950erne

http://www.sa.dk/ra/aktuelt/foredrag/kristian-husmoder.htm

Husmoderen i 1950erne - rationel køkkenarbejder eller ensom køkkenslave
Foredrag holdt på Rigsarkivet 10. 5. 2004 af Kristian Ring.

Dias: Forside med husmoder drikke kaffe i køkken og ved at brænde mad på.

Måske et lidt underligt emne, men inspireret af snak med min farmor skrev jeg opgave om emnet på mit studie. Mit foredrag tager udgangspunkt i denne opgave.

Hvad er en husmor. I dette foredrag definerer jeg en husmoder som en hustru, som har ulønnet husarbejde som hovedbeskæftigelse. Der kan bruges mange andre definitioner, men det er mit udgangspunkt. Jeg skal også sige, at jeg mest taler om den typiske husmoder i byen.

I 1950erne var husmoderen alene i sit køkken. Tidligere tiders storfamilien med ældre familiemedlemmer eller enlige tanter som en udvidelse af far, mor og børn var en sjældenhed og også den borgerlige familier med husfruen og en eller flere husassistenter, som havde stået stærkt siden begyndelsen af århundrede, var stærkt på retur.

Nu skal jeg nok stoppe, he he
MVH maya123

---

jesperkg - der er stor forskel på om det er by - eller landboere du skal skrive om - og om klasseforskellen !

150 år tilbage kan jeg ikke huske noget om - men jeg ved at min oldemor vaskede op i en zinkbalje (vasken var såmænd også af zink) - og brugte lige fra salt til stærkere sæbeformer til opvasken. Kedler stod parat på kakkelovn og komfur til at klare arbejdet nemmere for varmt vand i hanen var jo ikke almindeligt endnu. Fandt lige i en gammel bog at hun faktisk brugte både brun sæbe og lign (kunne ikke tyde resten .. der står noget om vaskelud men resten er utydeligt.

For 50 år siden var det ganske almindeligt at man brugte de forhånden værende midler til opvasken - for eks vaskepulver der blev opløst og brug til opvask - brun sæbe til genstridige pander og gryder - salt til at fjerne render på kaffe og thekopper osv osv. Ikke noget med at skylle - lige op af opvaske baljen og så tørres - viskestykke til det finere og karklud til gryder og pander.
Soda blev også brugt i nogen situationer.

God jagt på biblioteket

---

Og dog:
Jeg ejer:
Dansk husmoder leksikon i hæfte 19, står om opvask, men det er for meget til at jeg kan skrive det hele her, lidt kan du få og så må du låne den på biblio:
Side 158:
Det gælder 30erne 40erne 50erne:

Opvask
Opvaskebalje
Opvaskebakke
Opvaske middel, feks tør SODA opskummet sæbe, el. Skurepulver.
Der står alt i den bog om opvask 2½ side.

---

Mange tak skal i have begge to ;)
Det sidste her var rigtig godt.. Men må lige tage på biblioteket når jeg har fri i dag, for at se om de har noget nyttigt.. Ellers må jeg prøve lokalhistorisk museum..

---

Det var virkelig godt at du lige skrev det.. Den bog må jeg helt sikkert have fingre i :)

---

Det var virkelig godt at du lige skrev det.. Den bog må jeg helt sikkert have fingre i :)

---

Jeg har også fundet lidt:

Fortælleren helliger sig i et kapitel hverdagskosten i en bondegård anno 1878. Her kan man læse om den særegne skik, at ikke alle sad med til bords. Husbonden sad for bordenden har jeg aldrig kunnet begribe, der var ikke fordi vi manglede stole, fremgår det.
"Vi kendte ikke til tallerken, knive eller gaffel. Kød og flæsk kom ind på et langt træbrædt. Var der kartofler og sovs kom denne ind i en skål og deri dyppede alle, idet man holdt kartoflen med lommekniven". Opvask var der heller ikke så meget af, fordi alle spiste af det samme fad, og træ- eller hornskeerne blev efter endt brug slikket af og stillet op i vinduerne !

---

Ja det er altså 20 hæfter, der står i alfabetisk orden, men jeg er sikker på at biblioteket har samlet dem i en bog, da de ikke fylder ret meget pr. styk. Bare spørg efter titlen, så får du hjælp. Det kan være den skal bestilles.
Det SKAL være den gamle udgave fra 1940erne eller 1950erne. Det kan være at den skal bestilles, det kan du gøre online, tror det hedder bibliotek.dk du skal lige oprettes.
Hovedredaktør:
Karen Braae
Standard forlaget.
MVH Maya

---

tror lige jeg vil skrive en lille bemærkning - tag forbehold for om det er landboere - byboere og hvilken stand - der er filens til forskel - min oldemors bog er fra en middelklasse familie - altså i en by. Hvis du havde stillet spørgsmålet konkret så ville det være lidt nemmere - men stadig god jagt

---

og ps - søg på nationalmuseet - den er ikke til at gå fejl af men der er meget - du kan bla også skrive dertil - og til arbejdermuseet i kbh - så bliver du vel dækket godt ind

dbl ps --- herligt spørgsmål

---

Jeg kan huske når vi var på besøg ved min farmoder at hun ingen vask havde i køkkenet, men stod og vaskede op i en lille zinkbalje på spisebordet. dengang brugte hun soda til opvaskemiddel. Hun lagde det hun vaskede op på en karklud som egentlig bare var fra gammelt slidt undertøj. hun brugte heller ikke opvaskebørste men bare karkluden til at gnide af med nede i vandet. Da der kun var brænde kumfur havde hun altid varmt vand i vandgryden som jo er en del af komfuret.Indlagt vand var der heller ikke men en pumpe ude ved bagdøren, og der blev så båret ind og stillet en spand med vand på en taburet. Hendes viskestykker var af hjemmevævet hør`og de er meget stive og krøllede når de lige er vasket, men bliver utroligt flotte når de bliver rullet.Jeg husker også at vandet altid var utroligt snavset når hun havde vasket op, for dengang blev der ikke skyllet af først og gryderne var jo meget sorte i bunden da de jo ragede ned i komfuret og blev sodet. Alt dette er fra før 1956 da hun døde i vinteren 56/57. Håber du kan bruge dette, og du er velkommen til at spørge mere.
Mvh Karen.

---

Hej miritdk
Ja, jeg har skrevet det flere steder og i flere indlæg, men en god husker/forbehold kan jo ikke gentages for tit, så Jesperkg, skriv om det hele så får du 13. forhåbentlig.



” Det kommer jo an på om man var over eller underklasse, de "gode borgere", havde vel piger til at tage opvasken”

” så mange arbejderkvinder kunne nu blive hjemme ved børnene ligesom middelklassens kvinder. Borgerskabet var nemlig døende, arvtageren var middelklassen”

” Kvindens arbejde på landet 1750-1850”

” Ændringerne i det danske samfund de sidste 150 år fra landbrugssamfund, til industrisamfund”

” Kvinders arbejde vil bl.a. være afhængigt af samfundstypen; om det er et landbrugssamfund eller industrisamfund, og hvilken klasse eller social gruppe kvinden tilhører”

” Landbo- og håndværkerkoner deltog også direkte i produktionen, f.eks. ved fremstilling af smør og ost eller stripning af tobaksblade til cigarrulning. Som landets største erhverv beskæftigede landbruget det største antal kvinder. Mange af tjenestepigerne arbejdede både i husholdningen og i bedriften. Landbruget blev i denne periode langsomt mekaniseret, men det var mændenes arbejde, maskinerne erstattede”

MVH Maya123

---

ja meritdk, man bliver helt nostalgisk..........
god dag til alle.

---

LOL maya - det er ikke helt løgn

---

Mange steder på landet i 1800-tallet, brugte man en blanding af sand og aske til at skure træfade og andet køkkengrej rent med.
Eller man lavede selv sæbe af fedtafkog med aske iblandet.

http://www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/vask/vask.htm
http://www.gjestekro.no/winsnes/winsnes011.html
Det er så mest om tøjvask fra den tid, men sæben er den samme.

mvh dova

---

Personlig erfaring fra midt-halvtredserne: Opvaskebaljer af halvblød polyethylen var netop dukket op. Sulfo"sæben" ligeså, men mange vaskede op i køkkenvasken. Skal vi lige tage en beskrivelse af arbejdsgangen: Start med at sætte en fyldt fløjtekedel over gassen, rig alt det snavsede an ved den ene side af køkkenvasken og bred en ren karklud ud på bordet ved den anden side. Opvaskebørste er en sag med træskaft og omhyggeligt indbundne børster. Man kan se messingtrådene fra rygsiden, træet er mørkt men endnu stærkt, skaftet er slidt de rigtige steder, og børsterne er bløde og fine i spidsen. Til påbrændte gryder og pander er der en grydeskrubber. Det er et bundt af grove piasavafibre (næsten model gadekost) bukket sammen i hårnålefacon, bundet sammen med messingtråd cirka 5 cm fra ombukket; i alt ca. 15 cm lang og 3 cm i diameter og skåret lige af i skrubbeenden. Nu koger vandet, og man løfter kedlen af og pøser i baljen. Er det en stor opvask, sætter man en ny kedelfuld over og passer på ikke at føre hånden hen over flammerne. Vandet i baljen spædes op med lidt koldt, og så ryger først en sjat sulfo i og så glassene, og de vaskes af med børsten uden at dyppe den anden hånd - man vil jo ikke skolde sig. De renbørstede glas bliver balanceret op på børsten og føres hen over karkluden, og så støtter man med en fingerspids, mens man får det det pænt op og stå med bunden opad. Sådan får alle glassene en tur, og så ryger alt bestikket i. Der rumsteres godt rundt med opvaskebørsten, og så hyler fløjtekedlen igen (jeg var ikke så hurtig dengang). Sluk for den. Når man så regner med, at skidtet er opløst, skraber man bestikket hen til kanten af baljen og op af vandet, så man ikke behøver at dyppe fingrene på sætte-fra-hånden, som man tager op med og lægger på karkluden. Det foregår i flere omgange, indtil der ikke er mere dernede. Nu kan der sættes tallerkner ned, til der ikke er plads til flere, og så kan man begynde at tørre glas og bestik af. Heldigvis er glassende næsten tørre, så det kun er kanten, der mangler, så de er hurtige at få klar og sat på bakken. Betikket har sin egen bakke, der passer i en køkkenskuffe. Den har man bror lavet i sløjd i skolen. Kluden skal lige vrides op og bredes ud igen, og så kan men gå i gang med tallerknerne i baljen. Vandet er ikke så frygtelig varmt længere, men det går, også fordi de har stået i blød mens jeg tørrede glas og bestik. Tallerknerne blir vasket af i en cirkelformet bevægelse, så vandet blir slynget ud over kanten, og de flyder op til overfladen og er nemme at få fat på. Sådan går det med hele flokken. Vandet er er nu "godt brugt", så det blir hældt ud, og en frisk kedelfuld næsten kogende vand blir hældt i baljen, får en sjat sulfo og lidt koldt fra hanen. Næste hold tallerkner ryger i og denne gang går det hurtigere, fordi vandet er meget varmt. Kopper og lignende kommer i vandet, og mens de ligger og luner, skal tallerknerne tørres af og stilles på bakke (denne her også lavet af min bror i skolesløjd). Nu må jeg hen til skabet og læsse bakkerne af, for vi har kun de to. Kluden vrides op igen og bredes ud, så kopper og krus kan stå og dryppe af, og så er det tid til gryder og pander. De, der er slemme til at brænde på, er stillet over sagte blus med lidt vand i, så der er nu klar til en omgang med grydeskrubberen ved siden af opvaskebaljen. Vi bor i et hus med rustfri stålvask. Den slags var ikke så almindelig endnu, mange steder så man emaljerede støbejernsvaske i større eller mindre grad af ødelæggelse. Emaljen tåler ikke, at der falder tunge og hårde ting ned på den. Men vi boede et ret nyt sted. Efter aftørring af krus og kopper kan gryder og pander så endelig få en tur i det endnu næsten varme vand. Jeg tørrede dem af indvendig med viskestykket, men mange brugte (og mange bruger endnu) karkluden til det job.
Som du ser, er det stort set samme teknik som nu, bortset fra, at et opvaskestativ ville have have været en stor hjælp, men det blev først almindeligt udbredt sidst i tresserne.
Hvad angår for 150 år siden må du spørge nogen, som er 100 år ældre end jeg er. Eller eventuelt prøve at få kontakt med Arbejdermuseet, Rømersgade, København
Håber, dette kan bruges som den ene halvdel. Den er autentisk.
mvh.
pbp

---

Hej pbp
Tak for denne gode og minderige, opvaskehistorie.
God dag fra Maya

---

ak ja der var engang...........................

---

Jeg kan da lige tilføje, at i halvtredserne (og langt senere) var der mange husmødre, der ikke vaskede stegepander op til daglig. Stegefedte blev da bare siddende til næste gang. Dengang var fedtstof (margarine) relativt meget dyrere end idag, så der skulle spares.

---

Tak for svaret maya123.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.