/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Bille1948 1145
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 970
Busken 900
10  MissXX 893
Firmabil på hvide plader...?
Fra : Flash77
Vist : 10874 gange
100 point
Dato : 12-11-04 22:22

Hvordan er reglerne for firmabiler på hvide plader - altså personbiler? Her tænker jeg bl.a. på muligheden for at trække bilen fra i forbindelse med firmaets drift og hvordan vilkårene er for en ansat der har bil med hjem og evt. har helt fri bil i forbindelse med sin ansættelse.

 
 
Accepteret svar
Fra : jakjoe

Modtaget 110 point
Dato : 12-11-04 22:35

Her er et par gode links, som skulle besvare dit spørgsmål.

http://www.techmedia.dk/tillaeg/momsvv.htm
http://www.tax.dk/pjecer/firmabil.htm

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 12-11-04 22:35

Fri bil - der betales skat af den ansatte i forhold til bilens pris.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-11-04 22:41

Fri bil på hvide plader, er ikke fri, ikke fra skattevæsenet i hvert fald. Der er det en særdeles dyr affære, idet den ansatte bliver beskattet pr kørt kilometer, og ud fra en beregning af bilens alder og værdi. En af mine bekendte sagde for et par år siden, at det skattemæssigt kostede ham ca. 4 kr. pr kørt privatkilometer.
Og det er den ansatte der skal kunne godtgøre, at vedkommende ikke kører i bilen ud over i forb. med arbejdet.
En gulpladefirmabil må der slet ikke køres privatkørsel i.
http://www.mbrevision.dk/publikat/bilen/side5.htm

Og se også ved Told og Skat.
mvh dova

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 13-11-04 00:01

dova

Jeg har haft firmabil i en del år og er ALDRIG blevet beskattet i forhold til hvor mange kilometer jeg har kørt, beskatningen foretages udfra bilens nypris

Kommentar
Fra : Busken


Dato : 13-11-04 00:22

Hvis man lader bilen indgå i privatøkonomien, kan man i stedet få kørselsgodtgørelse for de kilometer man kører i firmaets tjeneste (der skal føres kørselsregnskab) - for rigtig mange er det mere fordelagtigt end fri bil (hvilket også fremgår af et af linket til tax.dk). Det pudsige er, at jo mere man kører firma i forhold til privat, jo bedre kan det betale sig at købe bilen privat.

Der kan dog være grunde til at vælge fri bil - f.eks. at man, når man betaler den faste takst, som ovenfor nævnt af bilens pris - helt slipper for at tænke på kørebog - så kan man bare køre. Hvis man har midler i firmaet eller opsparet overskud f.eks., kan det også være en fordel, at lade firmaet købe bilen. Hvis bilen skal ejes privat, skal købesummen nemlig udredes af private beskattede midler.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 13-11-04 00:32

B_P
Muligt at jeg har misforstået ham, så det var en udregning han selv havde lavet med de 4 kr pr km.

Det er da også meget at blive beskattet af 40000 kr. hvis man har fri bil der er under 160000 værd.
Det er kun når bilen er nyere end 3 år der beregnes ud fra nyværdien.
mvh dova

Kommentar
Fra : Splitcane


Dato : 13-11-04 08:12

Af biler fra 0-3 år beskattes brugeren (her den ansatte) 25% af bilens købspris. Ved ældre biler falder taksten. Beløbet beskattes som løn.
Dvs. af en bil til 200.000,- lægges 50.000,- oven i brutto-lønnen (før skat). Ergo koster det ikke reelt 50.000,- at have bilen, men "kun" skattedifferencen.

Ved fri bil har brugeren ingen udgifter i øvrigt. Benytter man bilen på ferie, hvor arbejdsgiver ikke betaler benzin, er man berettiget til at fratrække værdien af benzin på sin skatteopgørelse.
Ved fri bil forståes; bil (gule eller hvide plader) som benyttes til firma og privatbefordring.

Stiller firmaet en bil til rådighed, må denne kun benyttes til firma befordring. Har man tilkaldevagt eller bor man mere end 30 km fra arbejdsplads OG besøger kunder med udgangspunkt fra privatadresse (altså den ansatte) må firmabil stillet til rådighed stå i garagen hos den ansatte. Men denne må stadig ikke benytte den til privatkørsel. Som oftest er disse firmabiler på guleplader og arbejdsgiveren har ikke indfriet momsen på bilen. Men det kan vha. en "tro og love erklæring" også lade sig gøre at have en bil på hvide plader og ikke blive beskattet af den (hvis man altså ikke kører privat i den).

Man beskattes ikke pr. kørt kilometer, derfor er det billigst at have fri bil, hvis man kører mange privat-kilometer.

Arbejdsgiveren opgiver værdien på bilen ifht. skatteforvaltningen.

Fradragsmæssigt ifht. arbejdsgiver indgår bilen som en del af driften, med de regler der gælder her.


Iøvrigt henvises til Told & Skat, som har ekspertviden på området - og iøvrigt gratis konsultation.


Kommentar
Fra : Splitcane


Dato : 13-11-04 08:16

Glemte lige at der fornylig er faldet en dom, hvor bevisbyrden (kørsel i guleplade bil) ligger hos Told & Skat. Men brugeren skal sandsynliggøre at de kørte kilometer er foregået som arbejdskørsel.

Arbejdsgiveren har ikke tilsynspligt ifht. guleplade bilers kørte kilometer.


Kommentar
Fra : avminarm1


Dato : 26-11-04 12:20

jeg er enig med "Splitcane" vedr. skatten, men når du skriver i firmaets drift så er du vel selvstændig??

Her skal du være opmærksom på at ved hvidpladebil er der 0,00 kr i fradrag momsmæssigt. Mens du på en gulplade bil kan opnå fuld fradrag både af køb og drift og vedligeholdelse.

Der er lige den hage at hvis du ved anskaffelsen af en gulpladebil har trukke momsen fra på køåbet må man ikke benytte bilen til at køre privat i - bare du triller 1 meter privat skal momsen betales tilbage til ToldSkat.

Men hvis du ikke trækker momsen fra ved køber må du GERNE benytte bilen privat, men stadigvæk trække drift og vedligeholdelse fra momsmæssigt.

Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 27-12-04 22:15

Undskyld hvis jeg lige har ladet denne tråd gå lidt kold - har ikke glemt den eller haft planer om ikke at dele point ud.

Lad mig nu forstå det rigtigt...

Eksempel:
Hvis jeg arbejdeer som f.eks. sælger, vil det så være iorden at firmaet jeg arbejder for anskaffer en brugt bil til f.eks. ca. 160.000 kr. som der er betalt moms af. Jeg kører hjem i den om aftenen og på arbejde i den om morgenen og derudover bruger jeg den kun i forbindelse med mit arbejde - vil jeg så kunne slippe for at blive beskattiget af den hvis jeg blot ikke tager befordringsfradrag for de kørte km. til og fra arbejde? Er det korrekt forstået?

Husk at der her er tale om en almindelig personbil på hvide plader.

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 27-12-04 22:38

Hvis jeg læser disse linier rigtigt, så må du ikke køre hjem i bilen skattefrit !!

http://www.tax.dk/pjecer/firmabil.htm
[citat]
En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning ved at afskære sig muligheden for at anvende sin firmabil til privat kørsel1).

1) Det kræves som minimum, at der er en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde, jfr. Ligningsvejledning 2004 - 1 pkt. A.B.1.9.2.
8/citat]

mvh
jakjoe





Kommentar
Fra : Splitcane


Dato : 27-12-04 22:40

Det har du forstået rigtigt.

Dog skal du lave en "Tro og love erklæring" som godtgør at du ikke kører privat i den.

Og selvfølgelig må du ikke udnytte befordringsfradraget, når du ikke befordrer dig selv (dog er det lovligt at udnytte befordringsfradraget, når du kører med en anden - uanset om det er hans firmabil eller privatbil - eller med tog, bus cykle el.l.)

Du skal også vide, at der i det eksempel du nævner, er en finurlighed med hensyn til afstanden fra din bopæl og til arbejdspladsen. Er der mindre end 12 km mellem arbejdesplad og privatbolig (tror nok det er 12 km, ellers må du ikke hænge mig op på det - spørg hos Told & Skat), så kan du ikke bruge modellen, fordi her vil Told & Skal forlange du stiller bilen hos arbejdsgiveren og befordrer dig til privatboligen på anden vis.

Du skal lige holde in mente på avminarm1's indlæg, at selvom firmaet (uanset om det er dit eget, eller et sted du er ansat) har betalt moms, er det ikke lovligt at køre private kilometer - UDEN at du bliver beskattet. Skattemyndighederne er kun interesseret i om du "får" noget til privat brug af din arbejdsgiver. Af værdien på det du "får" bliver du beskattet på forskellig vis. For bilernes vedkommende er det (på biler under tre år) 25 % af bilens anskaffelses værdi, der tillægges din indkomst.

Danske sælgere har næsten hvert år en beregning af rentabiliteten på fri bil. Den kan du sikkert rekvirere hos dem.

Andre kendte måder at have bil i et ansættelsesforhold på:
Biltilskud; Arbejdsgiveren yder et regulært biltilskud på din månedlige lønseddel (eks. 3000,- til 5500,- Takster jeg kender fra min omgangskreds) og herudover ydes statens takster pr. kørt kilometer.

Eller du kan selv lægge bil til og få statens takster, uden at få tilskud. Skodløsning der koster de fleste penge. Og hvem vil have penge med på job? Bør kun bruges hvor sælgeren/medarbejderen skal køre ærinder i egen bil få gange om måneden og ikke til egentlig sælgerarbejde.




Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 27-12-04 23:01

Ok - jeg er stadigvæk ikke helt med. Lad os tage et andet eksempel:

Jeg er ansat i et firma hvor jeg stadigvæk kører i førnævnte bil. Bilen bruges primært til arbejdsmæssig befordring, men jeg har en sideløbende aftale om at jeg KAN bruge bilen privat hvis jeg forudgående træffer aftale herom og afregner en fastsat realistisk takst med firmaet. Er det så lovligt?

Der er stadigvæk betalt moms af bilen.

Godkendelse af svar
Fra : Flash77


Dato : 01-01-05 23:48

Tak for svaret jakjoe.
                        

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 02-01-05 00:04

Tak skal du ha´, og godt nytår.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : Siss14


Dato : 10-03-05 18:32

Hej Splitcane
Bliver man beskattet af det du kalder biltilskud.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste