|
|
Ja Malllie, der er jo mange muligheder. Hvad må hver kuvert koste? Hvis vi nu begrænser os til Velkomstdrink, forret og hovedret?
Og har du nogle ting, der ikke må indgå i opskriften? F.eks. Fisk, kød ell. lign?
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 12-11-04 10:47 |
|
Jeg har et forslag til en meget nem og meget anderledes og meget lækker dessert, som næsten er som konfekt(dog ikke tung) og går perfekt til kaffen, hvis man har lyst til at servere den sammen med.
Du skal købe noget RIGTIG god kvalitet chokolade, f.eks. Peter Beier chokolade eller Valrhona.
200 g hvid chokolade
100 g mørk chokolade
200 g valnødder
½ l piskefløde
6-7 spsk Grand Marnier
Dette skal gøres dagen før kagen serveres:
Smelt den hvide chokolade i vandbad, bland de meget groft hakkede valnødder ned i chokoladen. Bred med det samme blandingen ud i en springform, sæt staniol over og sæt køligt eller i køleskab.
Hak den mørke chokolade og hæld den i en gryde med piskefløden, varm fløden op til den lige nøjagtig koger (mens du rør) og bliv ved med at røre indtil al chokoladen er smeltet. Hæld Grand Marnier i fløden og sæt den i køleskabet.
Lige inden kagen skal serveres, pisker du chokolade-fløden til flødeskum og breder ud over den hvide nødde-chokoladebund, som du forsigtigt har taget ud af springformen og lagt på et fad.
Voila!
| |
| Kommentar Fra : livlykke |
Dato : 12-11-04 10:52 |
|
Hej
Nogle rigtigt nemme forretter er f.eks røget laks m/ asparges, spegeskinke med melon, tunmousse (tun blendes med eksempelvis rødløg, creme fraiche, salt, peber og evt. rød peber) eller måske rejecocktail.
Til hovedret kan der nemt laves oksefilet eller lign. hertil grøntsagsfad bestående af gulerødder, løg, porrer og andet godt. hæld lidt olie over, samt krydderier. Du kan med fordel gøre det samme med rå kartofler, det smager også rigtigt godt!! i ovnen med det i ca. 30 min. oksefiletten skal mærke som hvis du knytter din hånd og trykker med den anden hånd mellem tommel- og pegefinger. Derefter skal den hvile under folie i ca. 15-20 min (det kommer sig ikke så nøje...)
Hertil kan du servere alm. bearnaise sauce eller måske rødvinssauce.
(rødvinssauce: bacontern, champignontern og hakkede løg svitses i en gryde med smør. Derefter hældes rødvin i, og det koger ned. Derefter hældes fløde, evt fond/bouillion vand i, og koger igen. Jævnes efter behov.)
En nem dessert (hvis du orker det...) kunne være den klassiske banana split. En banan "splittes", anrettes på tallerken. pyntes med vanilie is, flødeskum, chokoladesauce og hakkede hasselnødder.
Velkomstdrinks findes der mange gode af. Min ynglings er champagne med en frossens jordbær i. Men det kan jo godt være lidt dyrt... så måske halv hvidvin og halvt cider....
Jeg håber du kan bruge nogle af opskrifterne, eller bare få lidt inspiration...
Held og lykke...
Liv Mulvad
| |
| Kommentar Fra : ahtn |
Dato : 12-11-04 11:00 |
|
hva med at få leveret en king-size pizza ? - nå spøg til side.
hvad med noget med mørbrad - mørbrad med estragon-sauce ? mørbrad stegt som vildt ? mørbrad i fad ?
dessert: en risdessert (af løse ris) ?
mvh ahtn.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 11:33 |
|
Hovedretsforslag - hakket oksekød (som kan passe sig selv, og evt. laves dagen før )
Oksefars
Bacon
Hele flåede tomater
Champignon (evt. fra glas)
Asparges snitter
Hakket løg
Salt & peber
Form oksefarsen som til hakkebøf, afbrunes på varm pande (behøves ikke at gennemsteges).
Omvikle kanten rundt på bøfferne med bacon.
Stil bøfferne enkeltvis i et stort stykke alu-folie.
Stil en ½ eller hel flået tomat på toppen af bøffen.
Garner ud uver bøffen med champignon, asparges og hakket løg.
Drys med salt & peber og luk alu-foliet til (som en lille pakke).
Når "bøfferne" skal bruges stilles de i et ildfast fad eller på en bageplade.
Ind i en forvarmet ovn (200-220 grader) i en ½ time eller mere.
Serveres evt. med følgende forslag, men kun fantasien sætter grænserne:
Bagte kartofler, søde ærter og bearnaise sovs - evt. også flütes eller hvidløgsbrød.
| |
| Kommentar Fra : Mallie |
Dato : 12-11-04 11:42 |
|
Kagen med chokolade lyder lækker. Smums.
Mørbrad ville være en god ide, har du nogle opskrifter ahtm ?
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 11:45 |
|
En anden "ting"
Kyllinge bryst eller fillet.
Mandel splitter.
Vindruer (uden sten) udskåret i halve.
Cremefrais.
Salt & peber.
På tør pande ristes mandelsplitterne til de er gyldne. Splitterne stilles til side.
Fedstof på panden og afsteg kyllinge kødet (drysses let med salt & peber). Kødet tages af panden.
Svits de ½-verede vindruer af i det resterende fedtstof, tilsæt mandelsplitter og cremefrais, kog ned til en mellemtynd sauce, smag til med salt & peber og evt. en lille smule sukker.
Kyllingekødet kommes i et ildfast fad, saucen med vindruer osv. hældes over.
Stil i forvarmet ovn (200-220 grader) og lad det simre i 1/2 - 3/4 time.
Serveres med ris pillaw og flutes - velbekomme
Rispillaw:
Risene svitses i olien til de er blanke, tilsæt det finthakkede løg og vand, lad det koge op og skru ned til laveste blus, lad risen stå i 18 min. Risene slås løse med en gaffel tilsæt 1 tsk. salt.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 11:58 |
|
Forret: En grøntsagssuppe alt efter din egen smag... det er jo ved at være vinter, så supper er sagen. En hurtig "snydesuppe"
2 l. vand, 3-4 grøntsags bouillon terninger, 1 pose suppeurter, 1-2 løg, et lille drys timian.
Kog det hele sammen i gryden (ca. ½ time).
Blend det hele sammen med en stavblender til det er en tynd masse (tilsæt evt. mere vand eller fløde).
Smag til med salt & peber + evt. en sjat soyasauce.
Serveres i tallerken eller skål og drysset med finthakket persille.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 12:07 |
| | |
| Kommentar Fra : ahtn |
Dato : 12-11-04 12:08 |
|
mørbrad med esdragon:
4 pers (du må selv gange op)
2 svinemørbrad - 1-2 tsk fransk sennep - salt - peber - smør - ½ tsk. tørret esdragon - 1 dl. oksebouillon - 1 dl piskefløde (evt. mere fløde og bouillon)
mørbraden skæres ud til bøffer (husk at fjerne sener) - bøfferne sættes på højkant og bankes let med håndroden - de drysses med salt og peber og smøres med et tyndt lag sennep - bøfferne steges på panden i det brunede smør - vendes når de er passende stegt og drysses med esdragon - anrettes på fad og panden koges af med bouillon og fløde - saucen koges ned og smages til - server pommes frites, salat, bagte kartofter og flutes eller hvad du nu synes er passende ( mørbrad må ikke stege for længe, så bliver de tørre)
mvh ahtn.
| |
| Kommentar Fra : ahtn |
Dato : 12-11-04 12:14 |
|
mørbrad stegt som vildt:
(4 pers)
1-2 mørbrader - baconstrimler - røget baconsnitte - smør - 2 dl rødvin - 2 dl vand - 2 dl piskefløde - salt - peber - ribsgele - jævning
mørbraden omvikles med baconstrimler og brunes, sammen med baconsnitte-tern, i smør (ikke for meget fedtstof - så bliver sovsen for fed) - rødvinen hældes ved og når den er kogt lidt ind tilsættes vandet - kødet snurrer (ikke spilkoge) under låg i ca 30 min - tages op og holdes varm - sovsen koges lidt ind - tilsæt fløde og ribsgele - smag til og jævn sovsen.
mvh ahtn.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 12:19 |
| | |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 12:22 |
|
ahtn... prøv med 1-2 knuste enebær i din vildsovs, så skal du se... mums
Pas på med alt det bacon... det stjæler smagen
Go' weekend til jer alle sammen
Søren
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 12-11-04 13:35 |
|
Ja mine tænder løber også i vand
Her i huset er det mig, som er kokken, og kogebøger er kun noget man kigger i for at få inspiration, men jeg holder på, at til enhver tid, er det kun ens egen fantasi og smagsløg, som er "begrænsningen".
Da jeg rejser meget... så dukker der al'tid noget nyt og inspirerende op - madlavning skal være hyggeligt og sjovt, ikke en pligt, for så skal man lade være, eller få andre til det. Resultatet bliver nemlig derefter (i 9 ud af 10), altså... har man lyst til at være gourmet, så skal man gå i gang, ellers er det bedst at holde sig til røde pølser, frikadeller og kold kartoffelsalat.
En sjov ting: Hvorfor skal det hele være så trationelt, når man skal ha' gæster? Jeg har flere gange smuttet ud i snestorm med overfrakken på - ud på den overdækkede og fyrret op i grillen. Lavet en hel coulottesteg, hel oksemørbrad osv. på grillen. Gæsterne mindes sommer og sol... og de havde da SLET IKKE forventet at få grill mad midt om vinteren.
NB: Husk at interval-stege på grillen ved store kødstykker, ellers er de rå inde i + bløder som en stukken gris. Lad endelig kødet hvile (indpakket i sølvpapir og en avis rund om) i mindst ½ time efter man har færdigstegt... det glemmer de fleste, og derfor ligner det et blodbad, når stegen udskæres.
Interval stegning: 5-10 min. på hver side. Pakkes i sølvpapir og hvile 15 min. og så gentages proceduren 2-4 gange alt efter stegens tykkelse.
Hygge... og go' weekend
Søren
| |
| Kommentar Fra : ahtn |
Dato : 12-11-04 14:32 |
|
fondue (med bagte kartofler, salat og flutes) er måske også en mulighed
mvh ahtn.
| |
| Accepteret svar Fra : hightowernr1 | Modtaget 100 point Dato : 15-11-04 11:12 |
|
Nu kan det jo være du haft gæsterne, men så kan du bruge denne en anden gang.
Stor Kalunbryst flækkes og fyldes med pikant ost og hakkede soltørrede tomater bindes sammen og steger i ovn i ca45min/gennemsteges selvf.Dertil serveres en bagt kartoffel med bacondressing (½l cremefraiche,2spsk flormelis,2spsk karrykethup,purløg og ristede baconstykker) en god skål bl. salat. evt brød.Kalkun og kartofler kan gøres klar dagen i forvejen. Det passer sig selv i ovnen, så der er tid til at få dækket et pænt bord.Til dessert:Bounty cake m/vanillieis. 4æggehvider 140gflormelis,140g kokosmel piskes sammen og bager 40 min v/150grader. Når den er afkølet overhældes den med 4 past. æggeblommer,80g flormelis,100g lys chokolade,50-100g margarine som er smeltet sammen i en gryde.Serveres med isen.
Jeg garantere at det er godt, og der nok ikke skal serveres ret meget til kaffen senere
Held og lykke
Mvh. hightowernr1
| |
| Kommentar Fra : Mallie |
Dato : 15-11-04 11:56 |
|
Lige et spørgsmål, hightowernr1.
Hvor mange personer er dine opskrifter til ?
Bliver sådan et kalkunbryst ikke let tørt ?
(se det blev så altså til 2 spørgsmål)
| |
|
Den passer fint til 6 voksne.
Beregn ca.200g kalkun pr. person.
Bagekartofler??? alt efter hvor mange man kan spise.... Jeg laver som regel 2 pr mand. Hvis der er nogle tilovers kan de lunes dagen efter i microovnen til frokost.
Steg kalkunen med lidt vand i fadet, og ved 170g. Du kunne også marinere brystet,ved at stikke en masse huller i det med en stegegaffel og lægge det i en pose med marinade i et døgn. lav en marinade af olie of foskellige krydderier som du kan lide.Bind en knude på posen og vend det hver gang du er i køleskabet.
Håber det er svar nok eller skriv igen.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|