/ Forside/ Karriere / Offentlige / Andet offentlige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet offentlige
#NavnPoint
ans 3215
Nordsted1 2604
refi 1825
dova 1735
katekismus 1010
molokyle 982
transor 964
Troldepige 783
Bille1948 720
10  jakjoe 697
sygesikringsgruppe2
Fra : mango
Vist : 2165 gange
200 point
Dato : 04-11-04 12:24

Hvad er forskellen mellem gruppe 1 og 2 ?
Og hvem kommer i gruppe 2?....

Jeg vil helst hvis i kan forklare det her, altså ikke links!!

 
 
Kommentar
Fra : punkler


Dato : 04-11-04 12:28

Sygesikring

I Danmark har man offentlig sygesikring, hvilket betyder, at man som udgangspunkt har ret til gratis behandling på sygehuse og hos lægen.

Sygesikringsgruppe
Man kan vælge mellem to sygesikringsgrupper:

Gruppe 1 - tilmeldt en bestemt praktiserende læge
Gruppe 2 - ikke tilmeldt en bestemt praktiserende læge.

Sygesikringsbevis
Alle får udleveret et sygesikringsbevis, hvilket er gratis. Beviset er dokumentation for, at man har ret til ydelser fra sygesikringen. Man skal derfor altid medbringe beviset, når man skal have behandling.

Nyt bevis
Det koster 145 kr. (2004) i gebyr at få et nyt sygesikringsbevis, hvis man har mistet eller ødelagt det, eller hvis man vil have ændringer i oplysningerne. I særlige tilfælde kan det dog være gratis, fx hvis man flytter eller ændrer navn i forbindelse med ægteskab.

Man kan enten henvende sig til kommunen, hvis man vil have et nyt bevis, eller man kan bestille et på internettet.

Flere oplysninger
Du kan få mere information hos kommunen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3. eller 4. kontor. I bekendtgørelsen "Valgfri indplacering i sygesikringsgrupper" kan du desuden læse mere om, hvornår du skal betale for et nyt bevis og reglerne for at flytte fra en sygesikringsgruppe til en anden.

Direkte citat fra www.danmark.dk

MVH
Thomas

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 04-11-04 12:28

Gruppe 1
I sygesikringsgruppe 1 er du tilmeldt en alment praktiserende læge.
Du har gratis adgang til behandling, rådgivning og vejledning hos den praktiserende læge. Behandling hos speciallæge er også gratis, men det er den praktiserende læge, der afgør, om der er behov for speciallægeundersøgelse og -behandling, som der kræves henvisning til fra egen læge.

Sygesikringen betaler alle udgifter til almen lægehjælp og speciallægehjælp og giver tilskud til sygesikringens øvrige ydelser.

Skift af læge
Det er muligt at vælge en ny læge indenfor en radius af 5 km fra din bopæl.

Hvis du ønsker en lægepraksis, der ligger mere end 5 km fra din bopæl, skal du have lægens skriftlige accept af, at lægen er villig til at tage på sygebesøg i dagarbejdstiden. Du skal anvende en blanket for at indhente lægens accept. Blanketten kan du få i Københavns Folkeregister eller du kan hente den på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk under Sundhed og sygdom. Den udfyldte blanket indsendes til Københavns Folkeregister, Dahlerupsgade 6, 1640 København V.

Som gruppe 1 sikret kan du ved indbetaling til Københavns Folkeregister skifte læge. Lægeskiftet koster kr. 145,00 og vil have virkning 14 dage efter Folkeregisteret har modtaget din indbetaling.

Gruppe 2
I sygesikringsgruppe 2 kan du frit søge behandling hos alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge og kiropraktor, samt efter henvisning fra en læge hos fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Du behøver ikke en henvisning, hvis du skal til en speciallæge.

Er du sikret i sygesikringsgruppe 2 og går til praktiserende læge, skal du selv betale et honorar til lægen. Sygesikringen giver et tilskud, der svarer til sygesikringens udgift for en gruppe 1 sikret. Tilskuddet er fratrukket på regningen.

Alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter fastsætter selv størrelsen af honoraret for behandlingen. Behandling hos fodterapeut, psykolog og kiropraktor sker til honorar aftalt med sygesikringen.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 04-11-04 12:48

ok..det er meget fine svar begge 2, tusind tak...
Jeg har lige et tillægspørgsmål og den af jer der kan svare får poængerne!

Hordan bliver man grp.2 ?
Eller hvem er det som er i grp.2

Ja jeg spørger måske dumt, men det var egentlig mit oprindlige spørgsmål..men det var meget fint at få det uddybet!
venligst mango

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-11-04 12:49

I sygesikringsgruppe 2 er man ikke tilmeldt en bestemt læge, og skal selv betale en del af regningen ved lægebesøg.

Hvis man er i gruppe 1 er det gratis at gå til læge, altså hos den læge man er tilmeldt.
Denne skal befinde sig inden for kommunegrænsen.
I særlige tilfælde kan man få lov til at være tilmeldt en læge uden for kommunen såfremt denne bor tættere på.
Man operer her med en 15 kilometers grænse, altså hvis afstanden til den læge man er tilmeldt er mere end 15 kilometer væk, kan man benytte en i en anden kommune såfremt det er tættere på.
mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-11-04 12:50

At blive gruppe 2 er ikke noget problem, det skal man bare tale med Kommunen om, de ser hellere end gerne, at folk selv betaler for at komme til læge.
mvh dova

Kommentar
Fra : fh1dk


Dato : 04-11-04 12:51

Mener du skal henvende dig til kommunen for at blive grp. 2.

Accepteret svar
Fra : Better_Performance

Modtaget 210 point
Dato : 04-11-04 13:12

Skift af sygesikringsgruppe
Gruppeskift fra gruppe 1 til 2 eller omvendt kan ske hele året ved indbetaling til Københavns Folkeregister. Gruppeskiftet koster kr. 145,00 og vil have virkning 14 dage efter Folkeregisteret har modtaget din indbetaling. Gruppeskift kan kun finde sted, når du har været registreret i samme gruppe et år.

Godkendelse af svar
Fra : mango


Dato : 04-11-04 13:34

Tak for svaret Better_Performance.
            og også tak til jer andre...            

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste