Hej Anne!
Hvis du ikke kan acceptere Santas svar, så afvis det, så vi andre kan komme til:
Her er en opskrift fra
www.kvik.dk:
Bedstefars skæg - kage med syltetøj og marengs
Ingredienser:
125 g smør eller margarine
125 g sukker
4 æggeblommer
300 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1½ dl mælk - ca.
Indlæg:
5 spsk jordbærsyltetøj - ca.
Marengs:
4 æggehvider
250 g sukker
Fremgangsmåde:
Smørret røres godt med sukkeret. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Mel og bagepulver sigtes og røres i skiftevis med mælken. Dejen fyldes i en smurt bradepande (ca. 2½ l).
Forbages ca. 15 minutter ved 170°, til overfladen er stiv. Et jævnt lag syltetøj lægges på.
Æggehviderne piskes godt stive, og 4 spsk. sukker piskes i. Resten af sukkeret vendes i. Marengsmassen fordeles over kagen. Bagetid: Yderligere ca. 15 minutter, til marengsmassen er stiv og gylden.
----
Jeg mener at kunne huske, at jeg ikke har fået så gode resultater, hvis jeg (ved margarine + sukker), har anvendt flydende istedet for "fast".
Forsat go´ bagning.
Hilsen Jeannie Kristensen