---

Hej.

Jeg har en datter som i mange år er blevet mobbet, hvilket har været med til lav selvværd, ingen selvtillid, ked af livet, sur, opfarende osv. Vi har prøvet næsten alt uden at det har hjulpet hende. Kan alternativ behandling af nogen art evt. hjælpe hende?

Snusi

---

der er en god mulighed for at essentiel psykoterapi kan hjælpe.
Prøv eventuelt at spørge på Karen Åes instituttet i Århus, tlf 7021 9090

venlig hilsen
dorthe

---

Hvis du prøver en psykoterapeut, så sørg for det er en uddannet, der ligeledes er medlem af deres forening. Man har jo hørt det kan gå grueligt galt. Jeg kan også anbefale en klassisk homøopat. Sørg for, at vedkommende er medlem af DSKH. Du kan prøve at maile til bbr@mail.dk for at høre om hun kan hjælpe. Det er forsøget værd.
Torben

---

Jeg synes der mangler en væsentlig detalje i dit spørgsmål: Hvor gammel er din datter?

mvh dova

---

Udover din datters alder, hvad er det så, der er prøvet, for at hjælpe hende?

---

Og hvad bliver hun mobbet med?? Det tror jeg også er en god ting at vide.
Hilsen Jette

---

Hvis din datter stadig mobbes, hjælper evt. behandling lige så lidt som en daglig vitaminpille på hendes problemer.

Det er RIGTIG godt at få hjælp via psykoterapi - men det hjælper hende kun til at indse problemerne hvis de stadig er der. Er mobningen et overstået kapitel, vil terapi hjælpe hende med følgevirkningerne.

Hvor gammel er din datter - hvis hun har skolealderen, kan det undre mig hvis "alt" er prøvet og hun stadig mobbes. Som regel er bl.a. skolesundhedsplejerskerne meget gode til at tage affære, hvis man beder dem om hjælp til at forebygge/afklare mobning. Lige meget hvad grunden til mobningen er, så er der ingen der fortjener at blive mobbet.

Held og lykke med hende under alle omstændigheder.

---

en sidebemærkning ti lmalou503
du tænker sikkert på den gamle freudianske psykoterapi når du skriver at det først hjælper på følgevirkningerne.
Essentiel psykoterapi har en del bredere rammer og kan både bruges til at afhjælpe mobningen, påvirkningen af mobning og efterfølgende virkninger af mobning.
Se eventuelt www.karenaaes.dk

ps:snusi, hvad siger din datters skole og underviser om sagen - og hvad har de gjort for at hjælpe?

vh
dorthe

---

snusi har i tidligere indlæg omtalt sin teenagedatter http://www.kandu.dk/dk/spg/29619
hvis det er den samme datter, som i år er blevet student, så er der jo tale om en voksen person, men det gør jo ikke problemet mindre.

snusi kunne du ikke vende tilbage med flere oplysninger.

hilsen ans

---

Hej snusi.
Jeg kender alt for godt situationen - jeg har været der selv. Jeg er bange for, at alverdens gode råd, forbud og tvang ikke hjælper. Tværtimod. På mig virkede det i hvert fald omvendt. Men din datters lave selvværd kræver ganske rigtigt professionel hjælp. Det er i det, hele problemet ligger. Når hun har fået sit selvværd på plads, kommer resten automatisk, med mindre hun når at blive så gammel, at hun vil være ligeglad. Hvilken terapi der er bedst for din datter, ved jeg ikke, men som du selv er inde på, skal der gøres noget. Måske er NLP det mest egenede for din datter. Du kan læse om det her: http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/nlp.htm

Men tal også med hendes fyr. Hvis han holder af hende, kan han godt lade være med at fylde sig med cola og chips, når han er sammen med hende. (desuden har han heller ikke godt af det. Jeg arbejdede engang et sted, hvor der var en, der nærmest levede af cola og chips. Hun blev helt gullig og fedtet at se på.)
Hilsen Jette

---

Hej igen.

Ja, jeg kan godt se at der er brug for mere information. Ja, det er samme datter som jeg havde brug for et godt råd til ang. vægten, men der er ingen problemer mere efter hun kom på den kur som kom fra henningborchert. Nej hun er ikke blevet student i år. Hun er 17 år og går på første år på handelsskole.
Allerede da hun kom i børnehave var der gang i mobberierne, skal lige sige at hun er et nemt mobbeoffer. Vi havde derfor en snak med børnehaven og fik psykolog til hende fordi de mente at der var noget med hendes adfærd som ikke var som det skulle være.
Psykologen som kom hjem til os flere gange, sagde at der overhovedet ikke var noget i vejen, pigen har bare "rundsave på albuerne" og vil derfor fremad.
I skolen fortsatte det og vi talte med lærerne, eleverne og forældrene, men uden resultat. Min datter blev altid inviteret til fødselsdag, men det endte med at hun sad alene i et hjørne fordi de andre ikke ville lege med hende. Hun var dengang meget bestemt og ville helst have det sidste ord.
Vi flyttede til en anden by og hun begyndte i en ny skole, hvor det i begyndelsen gik godt, men så vendte problemerne tilbage, igen hvor hun fint kunne finde venner, men ikke holde dem fordi hun blev vred, hidsig og ville ikke give sig overfor de andre.
Vi fik igen psykolog på, og heller ikke hun kunne se at der var noget der skulle gøre at min datter ikke kunne være sammen med andre.
Jeg kunne se at når der kom en psykolog var der ingen problemer, fordi min datter fik opmærksomheden fra en voksen. Det var sammen med hendes jævnaldrene der var problemer. Min datter har fået meget voksenkontakt, fordi jeg har gået hjemme da hun var lille, men det gjorde jeg også hos de to andre børn jeg har.
Vi fik på et tidspunkt en "hjemmehos", som skulle se hvordan min datter fungerede når de var sammen alene og sammen med andre børn. Igen viste det sig at hun havde det fint når hun var sammen med en voksen, men straks der kom andre børn gik der kun kort tid før hun igen blev lukket ude af legen.
Der kom ikke rigtig noget ud af dette.
Jeg har igennem alle år haft mange samtaler med min datter og har det stadig, og det går fint, men jeg kan alligevel ikke hjælpe hende, fordi der jo stadig er problemer når hun er sammen med jævnaldrene. Hun er helst sammen med mig, har ingen venner eller veninder. Der har været perioder hvor hun har haft en veninde og hun er helt oppe i skyerne når det sker (forståelig nok), men der går kun kort tid, så går det heller ikke.
Jeg har været hos flere forældre for at spørge om de ved at deres datter/søn mobber min datter. Der er selvfølgelig ingen der tror at det kan være rigtig at det er deres børn der kan finde på sådan noget. Når de derefter har en samtale med deres søn/datter, ringer de og undskylder og siger at det mobberi aldrig skal finde sted mere. Der er så heller ikke mere mobberi fra lige netop de børn/unge.
Min datters "lunte" er meget kort, og hun er altid i forsvarsposition. Sidder vi f.eks og griner over noget hun har sagt (eller en anden af mine børn), bliver hun sur og tror vi griner ad hende, hvor vi fortæller at det ikke er hende med det hun sagde vi griner af. Jeg føler at hun efterhånden tror at alt hvad der bliver sagt/gjort er for at drille hende, hvilket det selvfølgelig ikke er. Hun kan ikke grine med, hverken når hun kommer til at sige noget forkert, eller når jeg siger noget forkert.
Det sidste jeg har prøvet er at få hende til nogle samtaler hos lægen hvor hun prøver at fortælle hvordan hun har det, men hun kan ikke "åbne" sig der. Jeg talte med lægen i dag og hun sagde at min datter havde sagt sidste gang at hun havde det godt og ikke havde brug for flere samtaler, hvilket jeg mener er helt forkert. Det er næsten hver dag hun er ked af et eller andet. I weekenden ville hun "ikke mere" som hun sagde. Fordi hun har svært ved at holde veninder, vil hun bare have en kæreste. Den sidste hun havde holdt 2 måneder. Når hun har en kæreste har hun jo en at være sammen med, hvilket gør at hun er meget "omklamrende" og det er måske med til at kæresten ikke har lyst til at fortsætte.
Puha det var en lang smøre, håber I forstår bare noget af det
Snusi

---

Nu ved jeg ikke lige hvad du mener med, at hun er et nemt moppeoffer.
Men helt klart er der noget der gør, at hun har meget indlevede problemer med at begå sig sammen med jævnaldrende.
Det kan der så være flere forklaringer på.
Den ene er lidt en træls en, for den går lidt på en lille pige der har været vant til at få sin vilje gennemtrumfet på "hjemmeplan", og ikke har fundet ud af, at såden fungerer det ikke ude blandt andre børn og unge: "Tidligt meget bestemt og vil have sidste ord".
En anden mulighed er, at hun virkelig opfatter sig som meget anderledes i forhold til andre, og jeg ved, at mange der har oplevet noget lignende gennem opvæksten, og følt sig moppet og udenfor, uanset hvordan man ellers prøver at begå sig, er folk der har en meget høj IQ, altså intelligenskvotient.
Hvis du vil søge lidt efter noget i den retning kan du søge på Mensa eller simpelthen bare IQ, og der kan du læse utallige historier fra folk der har haft det ligesådan, og først som voksne og mange gange ved en tilfældighed har fundet ud af, hvorfor alle andre har opfattet dem som anderledes og som følge der af bliver holdt udenfor.
Og en høj IQ behøver ikke have noget med knaldgode skolekundskaber at gøre, snarere nogen gange tværtimod, fordi omverdenens opfattelse af disse børn, ofte smitter af på præstationsevnerne i f.eks. skolen.
mvh dova

---

Tak for svaret bauchmann.

Jeg vil prøve en psykoterapeut.

Mange tak for svarene allesammen.

snusi
                        

---

Jeg har selv prøvet noget ligenende af hvad du fortæller om din datter. Jeg er 16 år og går 1. år på gymnasiet, matematisk. Det skal siges at jeg er gået derfra direkte fra niende klasse, hvor jeg var syg, så kommer egentlig med ottende klasses viden.
Jeg blev syg pga jeg har været undertrykt og siden jeg begyndte at være sammen med jævnaldrende har jeg gemt den jeg var før bort og istedet fremsat en slags make. En maske der til sidst var så stor en byrde, at jeg blev fysisk syg. Uanset hvor utroligt det lyder.
Min historie er lang, især at skrive, men fakta er, at vi først nu, har fundet ud af at jeg har en høj IQ. Er et barn med særlige forudsætninger, som det bliver kaldt. Jeg har altid trivedes bedst med voksne og min barndom har været en sej, hård kamp, jeg nu er ved at vinde. Jeg blev dog kun mobbet de første to år i skolen, herefter havde jeg forstået at tilpasse mig så meget de andres ønske, HVILKET ER HELT FORKERT, at jeg ligefrem blev populær. Men indeni har alting, de sidste ti år, været rod og smerte.
Der er mange ting du ikke skriver og endnu flere ting jeg ikke har med, det er simpelthen en FOR lang historie at forstå. Men jeg vil dog sige at det har intet med eventuelle karakterer i skolen at gøre! der er mange måder en høj IQ kommer til udtryk, desværre ændrer det som regel ikke problerme der følger med.
Jeg håber meget at du vil tage et kig på mensas hjemmeside, og se hvordan de fordkellige ting passer på din datter... Hvis det virkelig er det hun lider under/har som talent, så ville det være frygteligt, hvis det ikke blev opdaget!

Kærlige Hilsner;
marion

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.