---

hej! Jeg sidder i den situation at jeg har brug for nogle/et rigtig godt råd. Jeg er kvinde i midt 30érne - for et år siden begyndte jeg på min drømmeudd. der er bare den hage ved det at alle dem jeg går i klasse med er i beg af 20érne og jeg føler mig rigtig malplaceret. Mange af dem (alle fester hele weekenden (hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå), men det er bare ikke lige mig, da jeg føler at jeg ligesom er kommet over den alder og lysten til at drikke og feste er der slet ikke. Og netop fordi jeg ikke deltager, ja så er det let at komme uden for. Jeg føler ikke rigtig at jeg ligesom er en del af klassen - føler mig bare så meget udenfor.
Og ja der er mange som har rådet mig til at tage med til festerne, det er bare rigtig svært når lysten ikke er til det og jeg er slet ikke så sikker på at det vil hjælpe.
jeg har været nede og snakke med studievejlederen om det - og vi har snakket om at jeg kunne tage nogle mindre antal fag dette år - så jeg ligesom kommer det bagefter og derved automatisk vil komme ned i en anden klasse - men jeg er bare så meget i tvivl - for der er jo ingen som siger situationen vil blive bedre af den grund. Og der er jo også det ved det at jeg gerne vil have børn på et tidspunkt og jeg bliver jo ikke yngre (vil gerne være færdig - har 2 år tilbage).
Jewg er også ked af at der er så meget gruppearbejde på studiet - synes det er svært at finde nogle at arbejde sammen med, har faktisk mest lyst til at lave det hele selv, men det må vi ikke. Har nogle gange lavet projekt sammen med en anden pige, men ´det er stort set mig som laver det hele. Jeg synes bare det hele er noget værre rod og jeg har virkelig svært ved at overskue at starte igen, har mest lyst til at stoppe. Jeg føler at dette studium dræner mig for energi. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre..... for jeg synes virkelig det er svært at være udenfor - mange gange gider folk ingen gang at sige hej når de ser mig...
for lige at fortælle lidt om migselv så bor jeg sammen med en sød kæreste, har gode veninder som dig har svært ved at sætte sig ind i situationen - da det er flere år siden de selv har studeret.. alt i alt føler jeg mig som en almidelig person, men jeg kan bare slet ikke overskue dette her studie.

---

Hvilket studie er der tale om?

Der er på flere og flere studiegrene oprettet voksenhold, så det kunne måske være en mulighed at finde et sådant

---

Tja, jeg har efter en arbejdskade sidste år måtte droppe næsten alt hvad der hedder fysisk arbejde og er utroligt besværret af min situation. Smadret ryggen! Men skal forhåbentligt til at at starte med min drønmme uddannelse indenfor den næste uges tid(Hvis revalideringen går igennem) Jeg har da virkelig også fået gjort mine tanker i den situation, for jeg er i starten af 30´verne og skal igang med en IT uddannelse, men har sgu også lidt den indstilling, at du skal tænke på dig selv i den situation og ingen andre. For hvis det er dig der sidder og laver det hele i timerne, er det også dig der griner i den sidste ende, når eksamenstiden er over jer! Alle der skal igang med den samme uddannelse som jeg er nok unge mennesker der bare vil feste osv. og ærligt nok kan jeg sgu da godt forstå dem! Men er sgu blevet for slidt i kanterne til at blive en del af deres klike! Helt så er det også du skal tænke videre.... er det det værd. er tiden sammen med kæresten ikke bedre end at sidde på et værtshus og hænge ud.... Det enenste der kommer ud af det er at man bruger en masse penge, og kan sgu ikke rigtig huske hvad der er foregået!!! Men tag det helt roligt i den sammenhæng og tænk på dig selv! Så kommer det nok lige pludselig fra de andre om hvad der står og griner i den sidste ende!!! Men la være med at tænke på hvad de andre mener. brug din egen logiske sans og føl dig frem med hvad der er bedst for dig! Og la for guds skyld være med at opgive dine drømme! Det er kun et periode af dit liv!!!!
Mange tanker
Per

---

De fleste studier er desværre i dag "ungdomsminded" men jeg synes da det er fedt at du har kastet dig ud i en uddannelse trods din alder (jeg synes ikke du er gammel... tværtimod)
Se på det sådan : du har nogle plusser i forhold til de "unge"
Du har erfaring, modenhed og mere ro på hjemmefronten
Udfra hvad du skriver ku jeg fristes til at gætte at du er på social og sundhedsuddannelsen.
Og jeg forstår dig til fulde. Tog for 4 år siden assistenten ( på opskoling dog) og hadede de fordømte projekter af et godt hjerte, jeg er i dag 40 og den form for uddannelse er jeg slet ikke vant til. Vil hellere bedømmes på egen kvalifikation, ikke en gruppes. Hvilket også i et tilfælde gav en del brok.
Ligegyldig hvilken uddannelse du er på er det meget naturligt at du føler dig drænet, man fyldes med informationer, er slet ikke gearet til at sidde stille så længe, der er mange lektier og det forventes næsten at man kan det udenad inden man har lært det.

Egentlig vil jeg bare sige : go fore it girl... du kan godt, og det ville være surt at smide et studie på gulvet bare fordi der er en gang uselvstændige barner*ve på dit hold. Hvis du brænder for det du læser.. FORTSÆT ..
du er velkommen til at skrive til mig på
tvh@ping.dk hvis du vil snakke..

Tina

---

Hej karjuni.
Ja, det er jo ikke nogen nem situation, du sidder i. Min samlever var ude for det samme, han er under revalidering som datafagteknikker, og gik det første halve år i skole med en flok drengerøve, som han kaldte dem. (de brugte undervisningstiden til at spille kort og lege med biler). Han var også udenfor, men der er der den store forskel, at han er "enegænger", så han havde ikke noget imod det som sådan. Undtagen, når der var gruppearbejde, og de andre ikke gad. Men han pjækkede nu en del i den tid.
Jeg tog også min uddannelse da jeg var i over 30, men det var en blandet flok. Nogle ned til 18 år, andre op i 40'erne. Men bortset fra "tumperne" som jeg kaldte dem (dem der ikke gad), så var det et godt hold, med en god arbejdsmoral. Men jeg kan huske det afskyelige gruppearbejde, som var det i går. Jeg HADEDE det, men mest i starten. Efterhånden vænnede jeg mig til det, men det blev nu aldrig noget jeg så frem til.
Hvis det ikke generer dig at lave alt/det meste af arbejdet selv, så tror jeg du skal være glad for det. Du lærer jo meget mere end de andre. Det lyder, som om de er MEGET unge, for ikke at sige umodne. De fleste unge i dag kan godt snakke med en, der er lidt ældre end dem selv. Er der ikke et par af dem, der ikke har fester og druk i hovedet?? Så kunne du måske finde dem, og lave gruppearbejde/snakke med dem?
Jeg synes ikke, du skal spilde tiden med at komme bagud, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at undgå det (psykisk mener jeg).
For mig lyder det, som om det er meget vigtigt for dig at kunne tale med alle de andre på holdet? Måske for vigtigt??? Jeg tror, der altid vil være nogle, som man ikke kan tale med i sådan en situation. Men er der virkelig slet ingen, du kan med, bortset fra hende, der ikke laver noget?? Er du helt sikker på, at det er de andre, der går dig på, og ikke studiet? Det var lige en tanke, der slog mig. (av).
Hilsen Jette

---

Hejsa

Jeg har selv stået i en lignende situation, kender godt det med at folk er barnlige og fester for meget..
Men een ting kan jeg sige dig, du må endelig IKKE gi op. Der er ikke noget værer end det. Du får ikke din uddannelse og så videre..

Jeg gik selv til min studievejleder og sagde, "Enten får i flyttet mig i en klasse hvor gennemsnitsalderen er højere end børnehaveklasse, eller så er i skyld i at jeg ikke får min uddannelse. De skal hjælpe dig i en anden klasse, og de skal sørge for at du har det godt i den nye klasse.

Og det med at du laver alt arbejdet selv når du er i gruppearbejde. (Det er som at høre min egen historie om igen)
Det bliver klaret ved at folk får opgaver de skal lave derhjemme, eller mens i arbejder på skolen. Og kommer de rendende hele tiden for at spørge, så bed dem slå op i en bog inden de kommer til dig. For du har jo også noget du skal lave, og det essientielle i sådan et gruppearbejde er netop at det foregår i en GRUPPE og ikke at EN enkelt sidder med hele slæbet!!!

Der er ikke andet at gøre, åben munden og kræv din ret!!!

---

Hej Karjuni

Da jeg var 34, gik jeg på HG sammen med alle de "kære" unger, som lige var kommet ud af folkeskolen.

Du godeste, en flok barnerumper.

De var såmænd meget søde, men de larmede i timerne, så jeg ikke kunne koncentrere mig.

Når jeg så bad dem være mere stille, fik jeg bare et beskidt svar (der gik det søde af dem! ).

Jeg var jo på alder med deres forældre!

I gruppearbejde blev jeg sat sammen med tre drenge (så kunne jeg jo holde dem i ørerne, tror jeg læreren har tænkt).

Det var svært at blive enige om noget, da vi jo havde vidt forskellige indgangsvinkler!

Men heldigvis har jeg et godt humør, så socialt gik det fint!

Jeg kan stadig pjatte sammen med de unge (jeg er 45), og vi får os en god snak om kærester og mange andre ting.

Hvis du kan prøve at finde de pudsige ting ved at være "den gamle" og bruge dem i hverdagen på studiet, kan det måske hjælpe dig.

F.eks. skulle vi holde forældredag på hele skolen.

Så rakte jeg hånden op og spurgte om, mine forældre også skulle komme eller om jeg kunne nøjes med en seddel fra dem. Vild jubel!

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du vil snakke!

hbjny@hotmail.com

Pøj pøj!

MVH
Hanne

---

hej alle!
mange tusind tak for jeres svar. Det er rigtig dejligt at høre at andre også har været igennem det samme... så det skal I bare have tusind tak for. jeg er sikker på at det er det rette studie, da jeg ikke kunne forestille mig noget andet jeg gerne ville - dog er gruppearbejdet noget af det værste og desværre ser jeg ikke noget umiddelbar løsning på det.. der er heller ikke så stor mulighed for at vi selv kan lave det, da lærerne går meget op i gruppearbejde - og åbenbart mener at det er den bedste måde at lære på.
jeg ville dog ønske jeg havde en anden at gå sammen med, da det er hårdt i længden bare at være sig selv. Jeg ved godt at det selvfølgelig ville hjælpe hvis jeg kunne tage det hele med godt humør, det er bare ikke altid så let når man har undt i maven hver gang med skal af sted og det er svært at komme med en sjov bemærkning når man i forvejen har svært ved at komme i kontakt med de andre og ikke føler men får en chance for at at blive lukket ind i varmen. De fleste i min klasse er lige gået ud af gymnasiet og jeg har været ude i erhvervslivet i mange år - måske også derfor er det svært at arbejde i grupper, når man er vant til selvstændigt at lave sit arbejde. Men tusind tak alle I som gad at svare - det er altid dejligt at vide at andre har været noget ligende igennem og at der er nogle som gider føle lidt omsorg....
tak

---

Tak for svaret trisse63.
mange tak for svaret
                        

---

Hej Karjuni..
Tak for din accept af svaret.
Håber du klør på med krum hals.. husk på studiet varer ikke evigt.
Hvis du har brug for en at snakke med så har du min mail..

Du er mere end velkommen

Hilsen Trisse

---

Hej karjuni.

Ja, jeg kommer jo noget sent ind med min kommentar til f. eks. følgende:

Men tusind tak alle I som gad at svare - det er altid dejligt at vide at andre har været noget ligende igennem og at der er nogle som gider føle lidt omsorg....
tak

Min kommentar:
Der er et gammelt ordsprog som siger: " Medgang er godt, men andres modgang er heller ikke
at foragte.

Og jeg tyder din slutbemærkning herover, samt dit indlæg pr. 24-08-04 20:08,
som at når andre har - eller har haft det dårligt, så kan du også godt slå dig til tåls med
at du selv har det dårligt.

Jeg synes det er en meget dårlig og passiv holdning at have, som man ikke kan være bekendt overfor sig selv! - Og for den sags skyld heller ikke over for samfundet.

Har du eller andre kommentarer til min holdning, er i meget velkommen - men for at jeg ser dem hurtigt, er det nødvendigt at sende dem via mail til mig personligt, på adr.: steen.hansen@dk2net.dk

---

Hej karjuni.

Ja, jeg kommer jo noget sent ind med min kommentar til f. eks. følgende:

Men tusind tak alle I som gad at svare - det er altid dejligt at vide at andre har været noget ligende igennem og at der er nogle som gider føle lidt omsorg....
tak

Min kommentar:
Der er et gammelt ordsprog som siger: " Medgang er godt, men andres modgang er heller ikke
at foragte.

Og jeg tyder din slutbemærkning herover, samt dit indlæg pr. 24-08-04 20:08,
som at når andre har - eller har haft det dårligt, så kan du også godt slå dig til tåls med
at du selv har det dårligt.

Jeg synes det er en meget dårlig og passiv holdning at have, som man ikke kan være bekendt overfor sig selv! - Og for den sags skyld heller ikke over for samfundet.

Har du eller andre kommentarer til min holdning, er i meget velkommen - men for at jeg ser dem hurtigt, er det nødvendigt at sende dem via mail til mig personligt, på adr.: steen.hansen@dk2net.dk

---

Hej, Karjuni.
Jeg har også prøvet at tage en ny uddannelse dengang jeg var midt i trediverne. Og alle de andre var de rene børn!

Men da jeg lærte disseher børn nærmere at kende, så var de såmænd rigtig søde, og fuld af problemer, som jeg også selv havde som teenager.
Netop på grund af min alder kunne jeg koncentrere mig om studiet, og meget lettere diskutere med lærerne på et ligeværdigt plan. -De børn, der havde problemer, fik opbakning til at løse dem, og støtte til at gå imod urimelige lærere. Og den slags findes vel også i dag.

Mit råd til dig vil være, at du, -i stedet for at se på, hvad du kan kræve for at få det bedre i din uddannelse, -så prøver at kikke på, hvad du kan yde til den uddannelse, du efter eget ønske er kommet i gang med.

En anden ting er, at det lurer mig, om du er kommet dig psykisk over at have fået et ryg-handicap? Du kunne godt lyde lidt trist, lidt depressiv?
Hvis det er tilfældet, så er det måske DET, du skal prøve at gøre noget ved?

---

Hej ! Sidder netop og kigger på mit gamle indlæg. Lige til en orientering vil jeg sige at jeg skiftede klasse og at det går rigtig godt. Angående undt i ryggen, så ved jeg ikke hvor det kommer fra, det var vist ikke det jeg skrev noget om? Og en person skriver at jeg har ligget samfundet til byrde - sikken en gang ævl. Ellers vil jeg takke alle for at svare, det var godt med gode råd på det tidspunkt.

---

Hej, karjuni.
Godt at høre fra dig at det går bedre.
Undskyld, at jeg gav dig en dårlig ryg. Jeg må have troet, at Pers indlæg var et svar til Better performance fra dig.
Men ligemeget! Det vigtigste er, at du har fået løst dine problemer og er blevet glad for dit studium.
Hav det godt, og held og lykke med fremtiden.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.