---

Jeg har i dag modtaget en Rottweiler Bl. tæve på 1 1/2 år fordi jeg gerne ville have en hund til, den er angst, halen mellem benene, ingen selvtelid, ingen opdragelse og bange for alt.
Jeg ved det bliver et stort arbejde og min egen Rottweiler der er trænet, kan jeg se han prøver virkelig at hjælpe den.
Er der nogen af jer der har haft den fornøjelse før.
Hilsen Robert

---

Stakkels hund, der er meget der tyder på, at den ikke har haft et godt liv, sådan en adfærd den fremviser.
Det bliver et svært arbejde, det har du ret i, og desværre kan det vise sig at være en umulig opgave.
Den grundlæggende opdragelse og adfærd i forhold til omverdenen, skal en hund helst lære inden den er 3-4 måneder.
Jeg har prøvet noget lignende med en schæfer der var ca 7 mdr, da jeg overtog ham som den fjerde ejer. Og desværre efter et halvt års "kamp" og diverse dyrlæge og hundepsykolog-råd, måtte vi tage den tunge beslutning at aflive ham.
Og det var i sidste ende dyrlægen der tilrådede det.
Jeg ville i dit tilfælde ikke tøve med at søge professionel hjælp hos en med virkelig forstand på hundeadfærd. Det mener jeg er nødvendigt, at der er en der kan se og følge hundens adfærd i virkeligheden, i stedet for,at du får 117 velmente råd her, der bare gør dig endnu mere forvirret med hensyn til hvad du skal gøre.
De bedste ønsker om, at du mod alle odds får en "hund" ud af den.
hilsen dova

---

Tjaa---hvad med at tage det lidt roligt, du har jo først fået den i dag. Giv dog hunden en chance for at falde til ro efter ankomsten, dens reaktion er dog ikke så unormal.
Mvh
dabj

---

Hej droslerne
Ja mange gode råd kan der gives, men som dova skriver skal man helst se på hunden, men jeg kan regne ud at dit tilfælde er lige så slemt som et andet tilfælde jeg havde for år tilbage, jeg modtog også en Rottweiler tæve på 6 år som var i samme situation dog nok meget være for den var tillige med underernæret og spiste kun jord. jeg fik en god tæve ud af den ved at arbejde med alle de positive træk den havde og hun nåede at komme så langt at hun kunne udstilles.

Der skal skabes tillid og i starten skal hun kun have små positive oplevelser og derfra arbejdes der videre så skal det nok lykkedes, men det er et stort arbejde.
God fornøjelse med din tæve.
hilsen Bevi54

---

Kærlighed er nøgleordet! Og tålmodighed! Burde selvfølig osse gælde de forrige ejere, men nogle folk tror åbenbart at rottweiler partout skal opdrages som vagthund! Godt du har den anden hund som medopdrager!

---

Jeg har en blanding af en Amerikansk Bulldog og Labrador. Jeg fik ham da han var 1 år og han er nu lige blevet 3 år.
Fra hvalp boede han hos en ældre dame der, efterhånden som han voksede, ikke rigtig kunne styre ham og det endte da også med, at han fuldstændig tog magten fra hende - det var simpelthen ham der bestemte løbet.

Så det var noget med evig råben og skrigen efter ham og skælden ud hele tiden, slag med avisen osv.
Da han til sidst var blevet så stor, at han væltede hende på en gåtur (hun fik brækket sin arm), blev han overladt til en hundepension. Det var her jeg fik ham fra.

I starten prøvede jeg at opdrage normalt på ham, som jeg ellers ville gøre på enhver anden hund (jeg har før haft flere hunde, bl.a. Schæfer), men han ville ikke rigtig overgive sig - han mente fortsat at det var ham der skulle bestemme. Til sidst, når han nappede efter mig, måtte jeg simpelthen tage brydertag på ham, lægge ham ned og holde ham fast. Det hjalp lidt, for nu vidste han at jeg var stærkere end ham.

Efter at jeg flere gange har været ved at give op med træningen af ham, besluttede jeg mig for at jeg ville prøve KUN at rose - ligemeget hvad han lavede, skulle han have klap og ros. Det var faktisk noget der hjalp og efterhånden har han så erkendt, at det er mig der bestemmer og at han ikke kan gøre som det passer ham.

Det er klart, at når hunden kun var vant til at få skæld ud og tæv med avisen (eller hvad der nu var i nærheden), så har den ingen grund til at have tillid til mennesker. Den tillid har vi nu genfundet og han er blevet alletiders søde, rare og kærlige hund. Det tog det meste af et år for mig at genvinde hans tillid og det er lang tid, men jeg mener absolut at det var det værd. Nu kan vi træne (selvom det er sværere når han er blevet så gammel) og han kan både sitte, dække, gå løs "på plads" ved siden af mig, kommer når jeg kalder (selvom han jagter en kat) og meget mere.

Som sagt, så kan det være et stort arbejde der tager lang tid, men jeg tror faktisk at det hjælper utrolig meget at du allerede har en hund, der kan hjælpe med at "vise vejen".

---

Ja ja kære venner.
Tak for svarene især til Nova dine svar her i kandu er næsten 100% hver gang.
Jeg ved udemærket hvordan hunden skal tages, jeg spurgte bare om der var nogen der prøvet det, man går da ikke ud og tager en hund og især sådan en som jeg lige har gjort hvis man ikke er klar over hvordan sådan en hund skal klares.
Det er da klart at den skal have en chance, det er derfor jeg har taget den. Men det er dejlig med så mange svar.
Hej Lexi det var den helt rigtige måde, det er også det jeg har lært i Schæferklubben i sin tid der har jeg arbejdet i 10 år som træner og medarbejder, jeg har selv haft Schæfer indtil for 3 år siden
Hilsen til jer alle
Robert

---

Tak for svaret dova.
                        

---

Selv tak, Robert
Og jeg var glad for at høre nærmere om dine forudsætninger for at klare hunden, for desværre tror jeg, at nogen nok kunne finde på at tage sådan en hund uden at tænke over hvad det indebærer.
Men nu skrev du jo ikke noget om din baggrund i spørgsmålet.
hilsen dova

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.