---

Hej. Jeg er en mand på 50 år som desværre roede mig ud i et forhold med en yngre kvinde i en lettere berust tilstand ikke for at undskylde det der skete men det skete og det er aldrig sket for mig før. Jeg havde på daværende tidspunkt været gift med verdens dejligste kvinde i 15 år og vi kendte derfor hinanden særdeles godt.Jeg kom jo desværre ikke hjem før op af formiddagen og nu vidste jeg jo desværre godt at livet aldrig vil blive det samme.Desværre undskyldte jeg over for hende at jeg var faldet i søvn hos en kammerat?? Sikke noget sludder man sover sku da altid hjemme hos sin kone når man har været gift i så mange år?? Nå men det kunne jo have blevet ved det men det sidespring fulgte jeg desværre op og det kunne jo kun ende galt, i dag ved jeg ikke hvad der skete inde i mit hoved. Kan det have været total mangel på ansvar ( jeg har to voksne børn som jeg jo måtte fortælle sandheden da jeg ikkke kunne leve med den alene) Og det mest mærkelige er at jeg altid har sat ærlighed, ansvarsføelse, og tillid til dine medmennesker som et must?? Jeg er i dag efter ca. 3 års mareridt ved og være mig selv igen og ja hvad fanden skete der egentlig??? Mit netværk er selvfølgelig væk og er derfor meget alene. Har efterhånden svæet ved og se folk i øjene og taler kun med meget få mennesker. Jeg taler overhovedet ikke med min ekskone hvad der jo er meget forståligt. Hende jeg havde et forhold til var vist også kun fordi det var noget nyt og det var rart og blive set på med nogle andre øjen, hun viste ikke jeg var gift. Hvad fanden skete der oppe i mit hoved da jeg i dag er ved og miste total overblik og livsmod, hvem kan stole på mig, jeg har ellers altid været meget stærk i min tro på kærligheden og tilliden for uden den er livet jo intet værd. Og det er jo næsten umuligt på nuværende tidspunkt at få skabt noget holdbart netværk som på sigt kan være bæredygtigt da jeg ikke ved hvor mine føelser er. Er det et tegn på at jeg er selvdestruktiv eller hvad?? Er der noget forum for mennesker som har det på samme måde som mig eller er det her bare et udtryk for svaghed over allle grænser. Jeg tør dårlig nok gå en tur i den her lillle provinsby hvor alle kender allle.
Hilsen G.

---

Hvordan kan du skrive du kommer fra Grenaa og er 19 år under din profil? når du fortæller du har været gift i 15 år? Det hænger ikke sammen kammerat?

---

skulle til at skrive det samme

---

Den er sgu lidt for langt ude du 19 årige barnerumpe

---

Hvor er I ikke søde ved Thomas
Giv ham dog en chance. I kan sq da ikke vide om han skriver fra sin egen profil. Måske er det hans voksne søn der har en profil herinde, som han låner. Ikke noget forkert i det. Stop liige op og tænk en gang imellem før I poster jeres indlæg.

Christ, hvor går man meget op i brugen af kandu, når man ligefrem sidder og kigger i folks profil før man svarer på eventuelle spørgsmål. Det er bare åhh så fedt at finde en bruger, der ikke kender spillereglerne. Døm ham endelig i stedet for at spørge ham pænt om årsagen til teksten i profilbeskrivelsen *en ryste på hovedet smiley*

og godnat

---

Hej ThomasEP

Jeg vælger at tage dit spørgsmål seriøst og vil gerne svare dig
Allerførst kan du kigge lidt på dette link, jeg tror nemlig godt du kan bruge det http://www.hypnosedoktor.dk/

Dernæst vil jeg bede dig fortælle om de øvrige Kandubrugere i denne tråd har ret, eller om der er en anden speciel grund til, at du i din profil skriver, at du er 19 år (der kan jo være en logisk forklaring på dette) Når du har svaret på dette, vil jeg meget gerne kommenterer dit indlæg.

// Toupie

---

til thomasep..
uanset om du er 19 som der står i din profil eller om du er 50år som du udgiver dig for i det her indlæg vil jeg gerne sige til dig at jeg ikke rigitgt kan få ondt af dig...
jeg vil sige sådan at sådan som du har det lige nu er prisen for den fejl du har lavet..
dden pris du betaler nu er dyr, men jeg tænker nu mer på at din kone også har betalt en meget dyr pris som hun på inge måde selv har bedt om....

jeg vil sige sådan at en ting er at man vælger at være utro, men det nytter ikke noget at side bagefter og have ondt af sig selv... for så skulle man nok have tænk tingene lidt beder igang inde ma hoppede ud i det..

jeg er selv gift og har det meget svært med utroskab jeg har aldrig været min mand eller en kærest utro..
men jeg ved hvor meget det kan dråbe kærligheden i end forhold / ægteskab.
selv om man elsker så meget at man er parat til at tilgive er det bare ikke altid man kan. Det har noget med tillid at gøre og den kommer ikke bare igen fra den ene mdr til den ande det er noget som kræver meget tid og i nogle tilfælde kommer den aldrig igen..
Jeg har lidt svært ved at råde dig til noget men jeg håber da at du snart får det lidt beder livet skal jo trods alt gå vider...
Louise

---

Hej thomasep

Tag en snak med en psykolog eller en psykoterapeut.

Så kan du få ryddet op én gang for alle!

Uanset om du selv har bragt dig i denne situation, skal du hjælpes ind på vejen igen!

Jo længere tid, du går og tumler med tingene, jo sværere er det, at komme helt på fode igen, og det kan nemt blive værre af at vente.

Pøj pøj!

Hanne

---

Hej ThomasEp
Jeg tager da også dit spørgsmål meget seriøst og vil da gerne give mit bud på det.

Nogle gange gør man ting, som man normalt aldrig ville gøre. Bagefter kan man sidde tilbage og undre sig og prøve at finde en forklaring på "Hvorfor?".
Svaret kan være meget svært at finde - men tro mig, det er der. Et eller andet sted ved du godt hvorfor du gjorde som du gjorde og at der var en grund til det. Selv om mennesker nogle gange foretager sig (og siger) de mærkeligste ting, kan man altid være sikker på en ting: Alle mennesker har meget gode grunde til at gøre lige præcis det de gør - vi andre kender bare ikke grunden og synes derfor de gør "mærkelige ting".

Du er derfor den nærmeste at spørge: Hvorfor gjorde du det du gjorde? - hvad var grunden til det?

Det kan være noget af det sværeste at komme frem til dette svar for os mennesker, for vi vil ikke gerne være "helt ærlige". Selv overfor os selv vil vi gerne pynte lidt på situationen - vi skal ofte langt ud, før vi kan se situationen tydeligt og helt klart og ærligt kan komme frem til grunden til "at vi gjorde det vi gjorde".
Hvis du f.eks. tænker på hvor mange gange du i løbet af de sidste 3 år, har mødt venner og bekendte som har spurgt dig: Hvordan går det?
Hvad har du svaret? - det går fint? - var det ærligt?

Men selve grunden til at du har gjort det du nu engang har gjort, er der kun én der kan svare på - og det er dig selv. Prøv at søge svarene inde i dig selv og prøv hele tiden at tvinge dig selv til at være meget ærlig. Efterhånden vil der måske dukke noget op, men det kan jo være alt lige fra "panikalder" til dybereliggende problemer i ægteskabet, som der ikke er blevet taget fat på i tide.
Du skal ikke regne med at det kan klares på en eftermiddag, men brug lidt tid på det en gang eller to om dagen i et stykke tid og prøv så at "mærke efter på dig selv", om du er begyndt at være mere ærlig - og kan stille dig selv spørgsmål og følgespørgsmål, som du svarer på uden at pynte på det.

Måske er det enda noget der har været så svært at acceptere for dig, at du simpelthen har fortrængt det - og så må du nok ty til mere professionel hjælp, som Toupie foreslår i indlægget fra 22:27.

Uanset hvad, så er der nu gået så lang tid (3 år) at du burde være "kommet ovenpå" igen og når du ikke er det, er der stor risiko for at du er ved at udvikle en depression - eller måske allerede har det. Og det skal du altså have hjælp til af din læge - jo før jo bedre.

Til sidst vil jeg da også give dig et par link, som jeg håber kan hjælpe:
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/index.jsp
http://www.depnet.dk/

Ellers kan du også låne ganske udmærkede bøger på biblioteket, eller søge på internettet, efterhånden som du kommer frem til svarene.

Under alle omstændigheder: Sket er sket og du er ikke den eneste det er sket for.

---

Tak for svaret Lexi.
Det er selvfølgelig ikke Thomas som har skrevet dette indlæg, og det tænkte jeg da ikke lige over da jeg skrev spørgsmålet???
                        

---

Hej "ThomasEp"

Jeg vil bare lige indflette en bemærkning:

Det er ikke altid, praktiserende læger har ret meget forstand på depression, så fortvivl ikke, hvis han/hun ikke har den store forståelse.

Du kan, hvis så fremt i fald, bede om en henvisning til psykolog (kun samtaler) eller psykiater (samtaler og evt. medicin), eller du kan se mit tidligere indlæg.

De bedste hilsener fra
Camillasmoster

---

Camillasmoster alias Hanne

---

Alt i orden ThomasEp

Jeg håber meget, at det jeg og andre har skrevet, har givet dig nyt mod til at komme videre i tilværelsen. Selv om man jo siger, at "Tiden læger alle sår", er det ikke altid at det passer. Nogle gange bliver man nødt til at få tingene ud og få andres hjælp til at komme videre.

Du er allerede godt igang her på Kandu - så hvorfor ikke fortsætte?
Opret din egen profil så vi fortsat kan følge med i hvordan det går dig.

---

Enig med Lexi Oret din egen profil og måske du en dag kan hjælpe en anden med de erfaringer du har.....

// Toupie

---

Hej "ThomasEp".

Har du besluttet at bearbejde dit problem ?

Eller er du bare hoppet på en eller anden Hovsaløsning ?

Eller hvad sker der med dig ?

mvh.
Steen

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.