|
|
|
Du kunne jo have valgt at skrive det som et tip istedet for som et spørgsmål 
| |
|
Det er simpelthen utroligt, at sådan et lille dyr kan blive så gammelt. Tænk på, hvor hurtigt deres hjerter slår. En kat på 35-36 år må jo have et totalt nedslidt hjerte - eller han den mon det???? Og hvorfor mon nogle bliver så gamle, og andre ikke?? Altså bortset fra kost/fedme grunden.
Hilsen Jette
| |
|
Better_Performance - jeg skrev det som et spørgsmål, så jeg slap for at høre om alle de beskyldninger for point-rytteri, folk herinde har så travlt med. Det kan de da ikke beskylde en for, når man ikke skal have nogle. Godt nok er der aldrig nogle, der har beskyldt mig for det, men man kan jo aldrig vide, hvornår det kommer. Men jeg kunne selvfølgelig have skrevet, at jeg ikke skulle have nogle point for det.
Hilsen Jette
| |
 | Kommentar
Fra :  mango  |
Dato : 20-07-04 21:58 |
|
Better_Performance ..slap du nu bare heeelt af....altså jeg undres til stadighed over at du gør som du gør? Du har et firma som underviser i kommunikation???????????????????
Jeg synes det er en dejlig ting at jernladyen lægger det her...jeg kan lide katte? Kan du BP?
Venligst mango
| |
|
Jeg kan skam godt lide katte, og omgåes dem jævnligt, og kan ikke se hvad det har med sagen at gøre
Det var også blot en velmenende kommentar og absolut ikke ment som en kritik eller underkendelse af Jernladyen på nogen måde.
Jeg kan da heller ikke forestille mig at et tip som det der har startet denne tråd ville kunne blive beskyldt for point rytteri, men jeg beklager da meget hvis jeg utilsigtet har trådt nogen over tæerne, og kan i øvrigt ikke se noget forkert i det jeg har skrevet i forhold til at jeg underviser i kommunikation.
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 20-07-04 22:29 |
|
Hej Jernladyen
Hvorfor mom nogen katte bliver så gamle og andre ikke?
Jeg tror at det er lidt ligesom mennesker. Nogen få bliver meget gamle og de fleste gør ikke.
Men jeg må da nok indrømme at jeg nogen gange har tvivlet lidt på om de katte nu virkelig også er så gamle.
Hvordan bærer folk sig ad med at dokumentere at en ganske almindelig huskat uden stamtavle eller noget virkelig har så høj en alder.
Et lille eksempel er et ældre familiemedlem hvis gamle Gråmis for nylig døde i den høje alder af 19 år. Det var i det mindste hvad hun sagde, selv om vi alle vidste at dyret var max. 12 år.
| |
| Kommentar
Fra : mango |
Dato : 20-07-04 22:32 |
|
ok..BP..
venligst sus
og ja det er egentlig rigtigt..hvordan kan de besise det? Men ok..hvad skulle de få ud af at lyve, andet end opmærksomhed ? 
| |
|
Nogle gange husker de simpelthen forkert tror jeg. Andre gange bliver alderen overdrevet fordi folk tror, det gør dem til bedre dyreejere på en eller anden måde. Min far pralede altid af, at deres hunde begge blev 15 år. Som om det var hans fortjeneste. Ganske vist har mine forældre fodret hundene, men det var da ikke noget at prale af. De fik ganske alm. menneskemad. (men de blev godt nok 15 år begge to).
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : mango |
Dato : 20-07-04 23:02 |
|
hi hi Jette..tror dælme du har fat i noget der.. Men det er jo godt at folk helst vi fremstå som kærlige og gode mennesker...Men som du også påpeger...nogengange er det bjørnetjenester vi gør! Men ok , intentionen er der og det er det vigtigste ikke sandt?
MVH Sus
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 20-07-04 23:23 |
|
Jamen det var da meget almindeligt før i tiden at hunde og katte spiste menneskemad som du siger. Eller den "klassiske" rugbrød med leverpostej.
Jeg mener ikke det er så mange år siden det blev almindeligt med specielt foder til dyrene.
På landet var der også mange hunde og katte der fik grisepille-foder.
Og dyrene blev mindst ligeså gamle som nu om dage, især hundene.
| |
|
Ja, og der var ikke nær den samme allergi. Men det tror jeg nu både er p.g.a. forurening i luften og alle tilsætningsstofferne i foderet. Men især det sidste.
Hilsen Jette
| |
|
Mine forældres hunde var begge store, kraftige hunde med en pels der simpelthen var utrolig blank. Jeg oplevede aldrig, nogen af dem var syge.
Hilsen Jette
| |
|
Ja, jeg tror, som jeg skrev før, at det har meget med forurening at gøre. Og meget mindre stresset. Vores stress bliver overført til dyrene. Den mindste smule udsving i humøret, og både katte og hunde har registreret det. Hvis man er bare en smule depri, kommer de og skal trøste. Især den ene af vores. Men han er altså også nærmest synsk. Det er ham, der er uhyggelig sart psykisk. Bare man tænker at han skal gå ned, når han vil kæle, så går han. Og så snart man tænker en depri tanke, så er han der og skal kæle. Han er simpelthen blevet så kær og så forandret i løbet af det sidste halve år, at man skulle tro, det slet ikke er den samme kat. Før i tiden fik han "deprianfald" og gemte sig i skunken i en uge eller mere i træk, tæskede de små når han kom frem for at spise og var i det hele taget ikke spor sød. Han var så slem, at vi havde fået en tid hos dyrlægen for at få ham aflivet, så han ikke gjorde de små kulrede, som han havde gjort ved vores forrige killing. Men som de to andre gange vi havde besluttet os for at aflive ham, så lugtede han lunen og blev sød ved de små. Men denne gang holdt det, i modsætning til de andre gange. Nu går han aldrig i skunken, tæver aldrig de små, men prøver at lege med dem - OG spiser kød, hvad han aldrig nogen sinde har villet før. Jo, en mus, men ellers ikke noget. Men grøntsager, dem var han altid vild med før. Nu - næh, fy for den da, prøver du at forgive mig? virker det til han tænker. Og sådan har han været i mange måneder. Gad vide, om en kat kan have personlighedsspaltning?????????
Nå, det var et sidespring.
Jo, jeg tror helt sikkert, dyrenes velfærd hænger sammen med deres ejeres. Det var bare det jeg lige ville sige. Og med den stressede tilværelse de fleste arbejdende familier/mennesker har, smitter det af på dyrene, så mange af dem vantrives - tror jeg. I "gamle dage" var mindst en voksen hjemme hele dagen, og dyrene var ikke overladt til sig selv 8 - 12 timer om dagen. Det er mange nu om stunder. Og det tror jeg ikke er godt for nogen dyr. Heller ikke en kat, som man jo ellers siger er sin egen. Hvad den nu heller ikke er. Den vil også have selvskab.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : 25  |
Dato : 21-07-04 11:32 |
|
Min Golden Retriever blev 14 år,min lille huskat fik cancer, så den blev kun 10 1/2 år, nu er min Norske Skovkat 9 år, men jeg tror ikke racekatte kan blive mere end 15 år, alt havd de bliver over det er en foræring. Men hvis min Somali ( 3 år) eller skovkat, hverken kan det ene eller det andet, så skal man tænke på dyrets tarv ikke sine egne følelser, hvis man gør det nænner man ikke at aflevere sine dyr til dyrlægen når de ikke kan leve mere.
Jeg må indrømme jeg stortudede da min kat og hund måtte aflives, men det var det bedste for dem. De er alene hjemme ca. 5 timer om dagen, så kommer mine ene søn og går med vores 2 hunde, kattene kan også godt lide at der er nogen hjemme.
Men tilbage til spørgsmålet jeg har i et eller andet Amerikansk blad eller annonce læst at en kat kan blive 36 år, men om det er sandt, det kan jeg ikke bevise. Men min mands fætter havde en racekat den blev 23 år, men til gengæld havde den ikke nogen tænder i munden, det var en lille Perserkat.
| |
| Accepteret svar
Fra : nh1 | 
Modtaget 1 point
Dato : 21-07-04 14:55 |
|
Navn: Misser
Alder: 22 år
Bevis: Dyrelægeregning fra januar 1982 på øremærkning.
Beskæftigelse: Huskat med fri adgang til landligeomgivelser
Hobby: Leg -bryde -opdrage -og slåskampe med husets anden kan på 1 år.
Legesyg: JA
Sygedomme: Drillesyg - ekstram aktiv når andre gerne vil sove.
Må han leve mange år endnu med samme gode helbred.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 21-07-04 16:26 |
|
nh1
Ja, der er dokumentationen da i orden.
Det er desværre ikke alle der er så heldige at få lov til at beholde "kæledæggerne" så længe.
Imponerende at den stadig er kvik og legesyg.
Håber at Misser får mange gode år endnu uden de store problemer.
| |
|
Ja, det er dejligt, Misser har det så godt. Gad vide, om han er far til vores "de små". De tordner også rundt om natten og "råber" så man er ved at blive skør ind imellem. Ind imellem må jeg indrømme, jeg overvejer hvad jeg kan kyle efter dem, så de forsvinder ud af hørevidde. Men så besinder jeg mig og tænker, at det faktisk er dejligt, de er så aktive. Så har de det godt. Og "råberiet" er, når brormand ikke kan finde sin søster. De elsker simpelthen hinanden de to. Og DET er da dejligt.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : nh1 |
Dato : 22-07-04 15:57 |
|
Hej Jernladyen.
Ja, det lyder bestems som om at min misser kunne være far til dem  , hvis det ikke lige var fordi at han blev kastareret i samme omgang som øremærkningen..
Jeg må sige at de også er til min store overraskelse at han har det som han har, da jeg for det meste har fodret ham med foder fra supermarkeder og lidt SH eller Oliver's ved lejlighed. Der er jo mange, kan jeg høre, der er nød til at købe specialfoder til kattene p.g.a. sygdom, allergi o.l.
| |
|
Ja, vores klarede et par mdr. på Olivers diætfoder, så havde den ældste blærebetændelse, med mulighed for nyresten. Så det var synd. Og jeg som troede, det var bedre foder, fordi der ikke var alle de kemiske tilsætningsstoffer.
Men med hensyn til missers mulige faderskab, så kan det jo lade sig gøre. (så har han gjort en virkelig godt job) Har du aldrig hørt om de mænd, der er blevet sterilisert uden at fortælle konen det, og så bliver hun gravid alligevel??
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 22-07-04 21:00 |
|
Ja,ja Jette, det kan lade sig gøre. En af vores bekendte blev far til en pige 15 måneder efter han blev steriliseret.
Han beskyldte også konen for at have været "i byen" , men testen viste at der ikke var tvivl om faderskabet.
Men nu går man så heller ikke helt så drastisk til værk hos mænd som hos katte. Mændene får i det mindste lov til at beholde.......øhh "bollerne"
Idag har to af mine kastrerede hankatte tævet en lille steriliseret hunkat der somme tider kommer på besøg.
Hun bor et par kilometer herfra, og ejeren har hentet hende en gang, men hun synes alligevel der er mere spændende at være her på trods af de knubs hun får.
| |
|
Hej Dova.
Ja, alt kan lade sig gøre - det umulige tager bare lidt længere tid, ved du nok. Min gamle fysser blev steriliseret da hun havde fået 5 børn. NU skulle de i hvert fald ikke have flere. Det vidste hendes understel bare ikke, så 3 mdr. senere var hun gravid - MED TVILLINGER!!!!!!!!! Historien melder ikke noget om, om sygehuset skulle betale erstatning, men resten er sand nok. Jeg har den nemlig fra hende selv. Uf, tænk 7 unger og begge forældre er udearbejdende. Dog holdt min fysser temmelig hurtigt op efter tvillingernes ankomst. Der er vel ikke noget at sige til, at de købte en minibus, da de fik de sidste.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : mango |
Dato : 23-07-04 00:26 |
|
ja livet er uransageligt..eller hvad det hedder *GG* hold da op..jamen de damer..vi er fuldstændig enige..og jweg har jo fået ny hund..og jeg er bare så glad for den..lige den hund jeg ønskede mig..kan det være bedre?
Knus sus
| |
|
Det er jeg bange for, vi også skal have. Vores stakkels tøs er jo plaget af allergi. Siden foråret har det virket, som om hun også er blevet allergisk overfor noget udenfor. For allergien blev værre, da hun begyndte at være mere ude. Og hun får 2 Medrol hver dag - og klør sig alligevel, både i ører og poter. Poterne æder hun simpelthen et stykke af. Jeg synes, det er synd at lade hende leve. Den tid hun ikke klør sig, tigger eller æder, sover hun. Hun gider ikke lege eller træne ret mange min. af gangen. Så jeg tror det er på tide at sige farvel. Hun er simpelthen så sød og kær, men det hjælper jo ikke på allergien. "Desværre" er min samlever fuldstændig tosset med hende (mere end med mig, plejer jeg at drille ham med), så han er ikke meget for det. Og jeg gruer gevaldigt for det, for han lider af nogle slemme depressioner i forvejen. Men nu må vi se. Vi skal op til den rare dyredoktor d. 27. med hele banden. Så må vi jo se hvad han synes. Men sidste år sagde han, at hvis hun ikke fik det bedre, så skulle vi måske til at tænke på at sige farvel. Og det er trist. Når jeg går herhjemme hele dagen alene, har jeg jo kun hende og misserne. Hvis jeg så skalmiste hende - kun 3 år efter jeg mistede både min gamle hund og min far indenfor en mdr.. SÅ synes jeg nok, det er for meget. Jeg vil meget hellere miste min hund hvert 15. eller 16. år. 
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : mango |
Dato : 23-07-04 13:30 |
|
Hej Jette
Ja det er en trist historie, stakkels jer, det må være svært ! Jeg ved godt at det måske ikke er til at overse,men tror du ikke at din mand ville have godt af at få en ny hund, når han er kommet sig lidt? Jeg tror da at det er rigtig godt for ham med en hund..
Håber det bedste for jer.
Knus og mange tanker
Sus
Takker dova
| |
|
Hej Sus,
Jo, jeg håber han vil have godt af hende. Det kan måske live ham lidt op. En hvalp lille jo ikke ligefrem og sover dagen lang. Jeg kender også en god kennel, Prøvesøgård. De er nogle rigtig gode hvalpe uden sygdomme de har. Men de har ikke hvalpe nu. Og når de har, koster de 7000 kr. Dem har vi ikke sådan lige.
Hilsen Jette
| |
 | Godkendelse af svar
Fra : Jernladyen |
Dato : 27-07-04 18:07 |
|
Tak for svaret nh1. Må misser leve mange gode år endnu.
Hilsen Jette
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|