Her er hvad du skal gøre:
Du kan bruge frø fra ærter, linser, sojabønner, kikærter, sossikkekerner, græskarkerner, karse, sennep, lucerne, ræddike, hvede, rug, byg, havre, hirse og boghvede.
Efter spiringen skal spirer og kim vaskes meget grundigt og blancheres et øjeblik i kogende vand for at få dræbt microorganismer. Ved karse og lucerne er blanchering unødvendig. Spirer bør helst spises straks, lav derfor ikke for store portioner ad gangen. Ved opbevaring går både vitaminer og smag tabt. Små mængder kan opbevares i kortere tid i køleskabet i et tæt tillukket glas.
1 kop ærter/bønner/linser fyldes i et 1½ l. henkogningsglas sammen med 4 kopper vand og udblødes natten over.
De udblødte ærter/bønner/linser hældes i en sigte, skylles med lunkent vand og hældes tilbage i glasset. Glasset lukkes til med gaze og en elastik og lægges skråt så overflødigt vand kan løbe ud. Derefter stilles det lige.
Hver morgen og aften fyldes glasset op med lunkent vand og står ca. 15 min. Løse frøkapsler fjernes. Vandet hældes igen fra, glasset lukkes til og stilles skråt til alt vandet er løbet fra, hvorefter det stilles lige igen.
Efter 4-6 dage er spirerne klar. En kop Mungbønner giver f.eks. 4-5 kopper bønnespirer (jeg ved ikke, hvor meget med kikærter - prøv dig frem)
Pyha... så skulle du være klar til at gå i gang - held og lykke.
Rosekamp