/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Plæneklipper vil ikke starte! :-(
Fra : akaup
Vist : 7853 gange
150 point
Dato : 22-06-04 22:47

Hej!
Ældre Texas Rider m. 5hk B&S med startsnor! (Lodret aksel)
Gik død - vil ikke starte - har forsøgt at rense karburatoren, luftfilteret, slebet svinghjulet let. (Men hov - kunne ikke finde platiner osv. under svinghjulet! Der plejer de at være på B&S 5 hk fræsermotorer...) Der er nu også fin gnist på!
Har justeret luftskruen helt ind og 1½ gang ud.
Hvis man hiver nok gange "hoster" den lidt - men starter aldrig!
Har forsøgt at hælde en "snaps" benzin ned i karburatoren via luftindsugningen - uden held!
Der ér frisk benzin på! Mener at tændrøret bliver lidt "vådt"!

Før kørte den udemærket, dog med ét problem:
Ved fuld gas kørte den "max" i måske 10-20 sek, hvorefter den faldt helt ned i
omdrejninger et øjeblik! Hvad kan det skyldes??

Mvh. Akaup.

 
 
Kommentar
Fra : stig54


Dato : 22-06-04 22:58

Der sidder en fjeder tl det automatiske gasspjæld udvendig på karburatoren, når denne bliver slidt laver den det nummer du snakker om, måske er det denne fjeder der er faldet af

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-06-04 23:03

Kontakterne sidder nok under et dæksel inde under svinghjulet.
Jeg tror, at Stig har ret, men der kan sommetider ske det, at svinghjulet slår fjeren (sidder i en not) som holder svinghjulet på plads. det betyder, at tændingstidspunktet forrykkes, men der vil netop stadig være gnist, men motoren kan ikke starte. Bare en mulighed, som typisk opstår hvis motoren stopper brat fordi den kører fast i noget.

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:05

Lyder sandsynligt mht fjederen - for den får virkeligt max omdrejninger - som når man liiiige giver den ekstra gas med fingeren! Gad vide, hvor man køber en ny!?? Det er jo nok en ældre motor - vil gætte på knap 10 år!

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:07

>Kontakterne sidder nok under et dæksel inde under svinghjulet.
Ligesom på en gammel Texas havefræser fra 80´erne - men ikke på denne! Har nemlig kigget - og noten var fin!
Men kan den slidte fjeder gøre, at motoren ikke kan starte??
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-06-04 23:09

JA!

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-06-04 23:11

Sådan bare for en ordens skyld så er noten rillen eller hullet som fjeren (federen) sidder i og det har ikke noget, at gøre med den fjeder til gasspjældet for det er en helt anden sag

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:15

Jo jo - jeg er klar over, at der er forskel på en fjer (fer) og en fjeder
Men hvor dælen køber man sådan en FJEDER - mon det er noget den lokale plæneklippermand ligger inde med - eller kan han bestille det hjem - men det kræver nok motornummer, årgang og andet "godt"!?!

Kommentar
Fra : Botgaard


Dato : 22-06-04 23:20

Jeg tror ikke på det med den slidte fjeder. Selvfølgelig har det da noget at sige. Men hvordan er kompressionen? Hvordan har nålen og membranen det for ikke at snakke om de to sugerør der går fra karburator og ned i tanken? Er alt rengjort 100 %? Hvordan står afstanden mellem svinghjul og magneten? Må ikke være mere en 0,4 mm. Magneten skal også være helt ren. Der kan være rigtig mange årsager til at den ikke gider starte.

Har selv et mindre havemaskinefirma, som du er velkommen til at klikke ind på.
www.bottruphavemaskiner.webbyen.dk Siden er under opbygning men biksen eksisterer i bedste velgående. Laver en masse af den slags service.
Hvis du bor i nærheden kan du jo eventuelt kontakte mig.

Peter.
Hvis du bor i nærheden kan du jo eventuelt kontakte mig.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:26

Jeg vil tro at dine ventiler hænger det kan du hurtigt undersøge,tag tændrøretaf og prøv at sætte tommelfingeren for hullet så skulle der gerne være tryk nok til at fjerne din finger pga kompression Hvis ikke skal du skrue topstykket af og evt. arbejde med ventilen der ikke kan lukke, samtidig med evt. et sprøjt Wd 40
Federen på gasspjældet kan ikke gører så den ikke vil starte
Mvh Sune

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:27

Kompressionen er god, og nålen renset/fin at se på!
Membranen aner jeg ikke så meget om - Går ud fra at det er den "plastic-dims" i karburatoren!? Hvordan undersøger man den?
De 2 sugerør er ligesom resten af karburatoren rengjort/blæst igennem vha. trykluft. (Hvilket vist var tiltrængt!)

Mvh. Akaup. (Der ikke bor i nærheden af Løsning - snarere i nærheden af Thisted/Nordylland)

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:29

Nå nu da der er en Ægte proof må jeg jo helre skynde mig at sige at selvfølgelig er det rigtige at skille ventilerne fra motoren og slibe sty osv. det der med at arbejde med dem er bare en hurtig garagerep

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:32

Ja - du har nok ret! Men om ikke andet kan man jo lokalisere fejlen - hvis man får gang i motoren ved at "motionere" ventilen lidt!
Er det ikke lidt "stort" at slibe ventiler på en så gammel maskine?

MVh. Akaup.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:32

Er det nyt benzin ????

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:33

>Der ér frisk benzin på!

Akaup

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:34

Den kan skam saktens komme til at gå som en ny Men når man evt sliber sæder skal der jo også tages lidt af ventilens længde da den ellers ikke vil lukke helt

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:37

Det skal da vist være ganske lidt man tager af - men hvordan måler man hvor meget i praksis!?? (Hvis det ikker er for indviklet!)
Har nu ikke tænkt mig at skulle til at slibe ventilerne foreløbigt - måske et projekt engang man får masser af tid - og lyst til at lære at gøre det!

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:41

Mht.til membranen er det sjældent sådan at den ikke kan starte men nærmere går dårligt og ikke kan justeres når det er udskiftning af den Hvis der er elektronisk tænding på kan du se det på tændspolen der sidder en lille firkant mere end de sædvanelige 2 poler som er det der giver gnisten.
Mvh sune

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:43

Så må der være elektronisk tænding! (Der sidder svjh ingen tændspole i forbindelse med svinghjulet!)
Nogen anelse om, hvad pusheren kan få sig selv til at tage for membran og fjeder??
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 22-06-04 23:48

Mellem 60 -100

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 22-06-04 23:51

Så er det bare om at finde en der kan få det hjem!
Skal også lige have fundet ud af den 100% rigtige placering af fjeder og fjederstang - er 98% sikker på at jeg fik den monteret som den sad før! (Men da kunne den heller ikke starte!)

Kommentar
Fra : penelope


Dato : 23-06-04 06:14

Hej!
Har du prøvet med en startspray? (dieselstarter). Du kan købe den på en tankstation for et overskueligt beløb. Vi bruger den til gamle traktorer men også til plæneklipper og motorsav, der ikke vil starte. Hvis den går i gang på gassen men straks dør er det fordi det er galt med benzintilførslen.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 23-06-04 06:58

Inden du går igang med at hovedreparere den gamle maskine, så tjek om fjederen er der, du kan evt stramme den lidt (nøkke den op), hvis den ikke virker starter du i tomgang og det er der ikke mange maskiner der starter på. Du behøver ikke en ny fjeder, det er en spiralfjeder som du kan experimentere med. Jeg har selv haft den fejl.
Det er fjeder spændingen der regulere gasspjældet.
Start med det simple og billigste først, det er helt vildt at gå ind i motoren først(og måske også senere)

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 23-06-04 10:43

Fjederen er der - men ved ikke om den er til at "stramme op"! Tror jeg vil forsøge at købe en ny, samt en ny membran! Det er vel en slags sliddele, så en udskiftning kan nok gavne. (Og til en overkommelig pris)
Regner med at prøve mig frem i weekenden - og vender så tilbage med resultatet.

>Har du prøvet med en startspray? (dieselstarter).
Nej - det har aldrig været nødvendigt - den har altid startet ganske fint, når den har fået choker! Men heller ikke en "snaps" i indsugningen hjalp!

Mvh. Andreas.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 25-06-04 23:32

Hva så er du kommet videre??

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 26-06-04 17:52

Var ude ved reservedelsforhandleren i dag - men havde ikke fået model-nummeret med Så prøver igen på mandag! Jeg havde taget den fjeder, der sidder uden på en lille stang med - men dén mente han så fin ud! Er det "den anden" fjeder - der er tale om?? (Undskyld den ringe ordlyd - ved ikke, hvad sådan et par fjedre hedder i fag-sprog!)
Havde topstykket af - og fik fjernet en masse koks - men kunne ikke rigtigt bevæge ventilerne frem og tilbage - Det skulle de vel heller ikke kunne!? De fik et skud WD-40!
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 26-06-04 19:06

Ventilerne bevæger sig frem og tilbage når motoren drejer rundt, det er den ene af dem der lukker benzinblandingen ind til eksplosion og den anden lukker udstødningen ud. De skal bevæge sig når du drejer motoren i samlet tilstand, de er meget svære at trykke ned med en finger.
Jeg tror stadig på den med fjederen. Det er den fjeder der sidder fast i det "jern" som gaskablet drejer når du giver gas.


Kommentar
Fra : akaup


Dato : 26-06-04 23:05

Det er så også den med "stangen"! Kan virkelig ikke se, hvad det skal gøre godt for med en fjeder, om en stang - med forbindelse i samme huller som stangen! Men "forhandleren" mente jo uden at kigge nærmere på den, at den så ok ud!
Vil forsøge at få fat på begge fjedre, hvis de har dem hjemme - samt membranen! Så skulle skidtet gerne køre igen!

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 28-06-04 23:42

Damn - Har skiftet følgende: Membran, "fast fjeder ved stang", løs fjeder samt tændrør!
Sunowich's "kompressionstest" er udført med OK resultat!
Dyret vil stadigvæk ikke starte!
Andre bud? Mangler faktisk kun at prøve Dieselstart/Æter! Men før startede den altid med et par ryk i snoren, samt fuld choker!
Der kommer et enkelt "host" måske ved hver 15. ryk!
Membran, 2 fjedre samt et luftfilter, der ikke passede kostede den nette sum af 177,50 kr.
Mvh. Akaup.

Accepteret svar
Fra : Botgaard

Modtaget 150 point
Dato : 29-06-04 00:16

og du er 100% sikker på at den er ordentligt gjort ren. Får den overhovedet noget at leve af og er tændingen tip top? Luftskruen skal skrues helt i bund og derefter 1 ½ omgang ud og måske et lille nøk mere. Jeg ville hamrende gerne hjælpe dig, men det er vist lidt langt væk.

Peter

Kommentar
Fra : penelope


Dato : 29-06-04 07:04

Hej! Jeg gentager mit forslag.
Der er jo kun 2 fejlmuligheder: Enten er der ikke tænding eller også er der ikke gas.
Hvis den hoster lidt er der jo tænding på.
Du kan så få indkredset problemet med brug af dieselstart. Hvis den kører på det et øjeblik og straks går i stå fordi der ikke er mere æter i luften, er problemet at den ingen gas får.

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 29-06-04 09:30

Tændrøret bliver tilsyneladende vådt og der er fin gnist på!
Må vist hellere forsøge med dieselstart ved lejlighed...
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 29-06-04 13:16

Du skriver den 26/5 23.05 at du ikke kan se hvad fjederens funktion er når den sidder i samme hul som stangen. Fjederen sidder forhåbentlig i den anden ende fast i gasspjældet, ellers er der noget galt. Det "automatiske" gasspjæld åbner mere eller mindre efter behov og det er det fjederen er der for. Hvis gasspjældet ikke åbner ved et undertryk der opstår når du trækker i snoren kommer der ikke nogen benzinblanding ind.
Prøv med dieselstart, og hvis det ikke hjælper så prøv at holde gasspjældet åbent manuelt eller bind det fast og prøv igen.

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 29-06-04 17:39

Fjeder + stang jeg "snakker" om har fastgørrelse i samme huller - hvorfor det er lidt svært at se nødvendigheden af en fjeder. Når gasspjæld alligevel er fixeret af en stang - hvorfor så omvikle stangen med en fjeder?
Men jeg forsøger mig med Dieselstart - og håber det bedste. Men der går nok lige et par dage - suk!
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 29-06-04 17:45

Hvis ikke stangen kan glide i et af hullerne kan jeg heller ikke se fidusen.
Held og lykke med dieselstarten giv den nu ikke for meget det er hårdt ved lejerne.

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 01-07-04 23:24

Suk suk suk - Dieselstart gav ingen mirakler
Og startsnoren knækkede under kampen - har dog fået sat en ny i...
Er ved at være RET træt af maskineriet.
Der var faktisk ingen forskel at høre på om den fik startspray eller ej!
Suk Suk Suk!

Godkendelse af svar
Fra : akaup


Dato : 06-07-04 14:32

Tak for svaret Botgaard og alle I andre!

Får desværre ikke tid til at rode mere med det, det næste stykke tid - så derfor lukkes spørgsmålet! (Jvf. profil)

Mvh. Akaup.
                        

Kommentar
Fra : Botgaard


Dato : 06-07-04 23:31

Hej akaup.
Kig da forbi og lad mig lave den som tak for pointsene. Håber du får held til at få liv i den igen. De gamle skal jo også have en chance, ikk?

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 07-07-04 20:17

Dejligt tilbud Botgaard, men det bliver der nok ikke tid til foreløbigt! Skal nemlig ud at sejle i 5 mdr. i træk!
Mvh. Akaup.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste