Hej Alle,
Jeg har altid lært af min dansk lærer at man enten laver afsnit ved at springe en linie over eller at man springer ned på næste linie og laver indryk, og at man aldrig måtte blande den ene slags og den anden. Er der nogen steder man kan få det bekræftet på nettet altså "sort på hvidt".
Eks. på hvor man spirnger en linie over:
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af dine begreber er ting, som var vigtige i det danske bondesamfund, eksempelvis skøde og slud. Måske gælder det også et ord som moster (dansk har ekstremt mange specialord for slægtsforbindelser - men sammenlignet med f.eks. engelsk og norsk er det ikke særlig præcist, når vi kommer ud over næstsøskendebørn), i en landsby for 100 år siden, var alle i nær familie med alle, og derfor var disse ord vigtige.
Men der, hvor jeg vil hen er, at disse specielle ord fra bondesamfundet måske har overlevet i Danmark, fordi landet er så lille og fordi industrialiseringen var så moderat (og nært forbundet med landbruget).
I Tyskland vil du måske finde tilsvarende ord, hvis du går ind og kigger på de regionale dialekter? Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.
Jeg har imidlertid også iagttaget, at dansk "fylder mindre". Hvis man oversætter en tysk tekst til dansk, vil resultatet typisk være 10 - 20% kortere. Jeg tror dog, at det især skyldes vores brug af "s" til dannelse af både genetiv og passiv - begge former er ret så efficiente.
Eks. hvor man laver indryk:
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af dine begreber er ting, som var vigtige i det danske bondesamfund, eksempelvis skøde og slud. Måske gælder det også et ord som moster (dansk har ekstremt mange specialord for slægtsforbindelser - men sammenlignet med f.eks. engelsk og norsk er det ikke særlig præcist, når vi kommer ud over næstsøskendebørn), i en landsby for 100 år siden, var alle i nær familie med alle, og derfor var disse ord vigtige.
Men der, hvor jeg vil hen er, at disse specielle ord fra bondesamfundet måske har overlevet i Danmark, fordi landet er så lille og fordi industrialiseringen var så moderat (og nært forbundet med landbruget).
I Tyskland vil du måske finde tilsvarende ord, hvis du går ind og kigger på de regionale dialekter? Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.
Jeg har imidlertid også iagttaget, at dansk "fylder mindre". Hvis man oversætter en tysk tekst til dansk, vil resultatet typisk være 10 - 20% kortere. Jeg tror dog, at det især skyldes vores brug af "s" til dannelse af både genetiv og passiv - begge former er ret så efficiente.
Jeg har altid fået at vide at det her er forkert at blande ligesom her.
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af dine begreber er ting, som var vigtige i det danske bondesamfund, eksempelvis skøde og slud. Måske gælder det også et ord som moster (dansk har ekstremt mange specialord for slægtsforbindelser - men sammenlignet med f.eks. engelsk og norsk er det ikke særlig præcist, når vi kommer ud over næstsøskendebørn), i en landsby for 100 år siden, var alle i nær familie med alle, og derfor var disse ord vigtige.
Men der, hvor jeg vil hen er, at disse specielle ord fra bondesamfundet måske har overlevet i Danmark, fordi landet er så lille og fordi industrialiseringen var så moderat (og nært forbundet med landbruget).
I Tyskland vil du måske finde tilsvarende ord, hvis du går ind og kigger på de regionale dialekter? Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.
Jeg har imidlertid også iagttaget, at dansk "fylder mindre". Hvis man oversætter en tysk tekst til dansk, vil resultatet typisk være 10 - 20% kortere. Jeg tror dog, at det især skyldes vores brug af "s" til dannelse af både genetiv og passiv - begge former er ret så efficiente.
eller sådan her.
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at nogle af dine begreber er ting, som var vigtige i det danske bondesamfund, eksempelvis skøde og slud. Måske gælder det også et ord som moster (dansk har ekstremt mange specialord for slægtsforbindelser - men sammenlignet med f.eks. engelsk og norsk er det ikke særlig præcist, når vi kommer ud over næstsøskendebørn), i en landsby for 100 år siden, var alle i nær familie med alle, og derfor var disse ord vigtige.
Men der, hvor jeg vil hen er, at disse specielle ord fra bondesamfundet måske har overlevet i Danmark, fordi landet er så lille og fordi industrialiseringen var så moderat (og nært forbundet med landbruget).
I Tyskland vil du måske finde tilsvarende ord, hvis du går ind og kigger på de regionale dialekter? Men fordi landet er så stort, og industrialisering m.v. har medført større omvæltninger, har man måske været nødt til at "opfinde" nye begreber, som kunne forstås af alle - og som derfor nødvendigvis blev mere beskrivende.
Jeg har imidlertid også iagttaget, at dansk "fylder mindre". Hvis man oversætter en tysk tekst til dansk, vil resultatet typisk være 10 - 20% kortere. Jeg tror dog, at det især skyldes vores brug af "s" til dannelse af både genetiv og passiv - begge former er ret så efficiente.
Mvh. Ivanovic1
|