/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
nogen der ved om loven vedr..45
Fra : ulle1905
Vist : 1715 gange
70 point
Dato : 17-05-04 21:35

er der nogen der ved hvor man præcis kan se reglerne for 45 scootere?
har læst at man får taget kortet ved 70% over 45
og et andet sted stod der det var efter hastighedsgrænsen på stedet....
men kan ikke finde nogen sider der er fra myndighederne så man kan få ren besked

 
 
Kommentar
Fra : ahtn


Dato : 17-05-04 21:47

Hej
det er de 45 der gælder med mindre det f.eks er en stillevej hvor der er 30km/t så er det det der gælder.
m.v.h. ahtn

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 17-05-04 21:56


Færdselsloven §126, §42 og §43a giver svaret.
http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20010071229
70% over 45, så ryger kortet.

http://home20.inet.tele.dk/yess/faqfakta.htm

mvh
jakjoe


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-05-04 01:10

Nej det er den hastighed der er gældende de pågældende sted der er gældende, og har intet med de 45 km at gøre.
I byerne 50km, landevej 80, og ellers hvor der er skiltet med en anden hastighed.
http://www.sikkertrafik.dk/11923e80
http://www.sikkertrafik.dk/object.php?obj=16373e80&SearchLogID=39572
Efter den 30. april 2004 stiger bøderne for overskridelse af hastighedsgrænserne.
http://www.sikkertrafik.dk/object.php?obj=109b2774&SearchLogID=39573 :
Man får kørselsforbud, hvis man eksempelvis:
overskrider den tilladte hastighed med over 70 % i personbil, varebil mv.
overskrider den tilladte hastighed med over 40 % i lastbil, bus, personbil med trailer mv.
kører spiritus eller promillekørsel med over 0,8 promille
kører uforsvarligt eller hensynsløst, f.eks. ved at overhale hasarderet, ikke overholder vigepligt eller chikanerer andre trafikanter.

Tidligere ville man "nøjes med" at få en betinget frakendelse

En 45knallert må køre 10% over 45, dvs. "50", men hvis der er skiltet med 20km, så ryger kørekortet hvis du holder gashåndtaget i bund.
http://www.rigsadvokaten.dk/RA_medd/ra_medd_4-2000_Boedekatalog_faerdsel.pdf
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 18-05-04 07:47

Jeg henviser også til §126 i færdselsloven.

Citat
§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:

1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,


Og det betyder 70% over gældende hastighed på stedet, eller hvis der må køres 80 km, så skal der måles mere end 76,5 km på en knallert 45, så ryger kort også.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-05-04 19:08

jakjoe: Nej du har ikke ret, som du selv citerer: hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.
Det har intet med de 45km at gøre, når der i loven skrives hastighedsgrænse, så er det de grænser man må køre med de pågældende steder, og har intet at gøre med at en 45 knallert må køre 45+10%.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 18-05-04 19:47

pallebhansen:

Når jeg læser §42 og §43a, samt det der står i §126 stk. 2, så har jeg ret .
§43a siger at hastigheden aldrig må være mere end 45 km for en indregistreret knallert, hvor dette er tilladt !!

§126 stk. 2 fortæller om hvornår kørekortet kan fratages føreren. Det er færselstavlen+70% eller de 45km + 70 % der er gældende !!

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-05-04 22:41

Ja så læser du loven som en fanden læser bibelen.
"Det er færselstavlen+70%" JA
"eller de 45km + 70 %" NEJ, Hvor står det?
Hastighedsgrænse for 45 knallert har ikke noget med overskridelse af HASTIGHEDSGRÆNSER, og er 2 forskellige ting.
Der har dog været forslag fremme om inddragelse for 70% overskridelse af de 45km, men det er jo ingen lov.
http://www.fstyr.dk/sw4806_fr_content.asp?storeid=163571

Trafikantafdelingen J. nr.: 00-4103-355 Sagsbeh.: Finn Engelbrecht Deres
ref.:
Færdselsstyrelsen har modtaget Deres e-mail af 2. april 2000 vedrørende
hastigheden for en registreringspligtig knallert (45-knallert)
I den anledning kan Færdselsstyrelsen oplyse følgende:
Reglerne om den registreringspligtige knallert trådte i kraft ved lov nr. 98
af 9. februar 1994 om ændring af færdselsloven. Fra dette tidspunkt fandtes
der således to "typer" knallerter: Den registreringspligtige knallert
(45-knallerten) og den ikke-registreringspligtige knallert.
Baggrunden for færdselslovsændringen var bl.a. gennemførelsen af Rådets
direktiv 92/61/EF af 30. juni 1991 om standardtypegodkendelse af to- og
trehjulede motordrevne køretøjer.
Direktivet definerer knallerter som to- eller trehjulede køretøjer med en
motor med slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt
maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Direktivet kan ikke fraviges ved
nationale bestemmelser.
I forbindelse med indførelsen af den registreringspligtige knallert, blev
færdselsloven i 1994 ændret, således at færdselslovens definition på en
knallert kom i overensstemmelse med definitionen i ovennævnte direktiv.
Et køretøj kan således i henhold til gældende EU regler ikke anses som
værende en knallert, såfremt den er konstrueret til en højere hastighed end
45 km i timen. En knallert, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed
er højere end 45 km i timen, vil falde ind under færdselslovens definition
på en motorcykel og føreren skal dermed opfylde de krav, der er gældende for
kørsel på motorcykel, f.eks. kørekort til kategori A.
Styrelsen kan oplyse, at der den 15. december 1999 blev fremsat forslag til
ændringer af færdselsloven, herunder forslag om, at der konkret i
færdselsloven bliver fastsat en hastighedsgrænse for 45-knallerter,
hvorefter hastigheden for sådanne køretøjer ikke må overstige 45 km/t.
Efter de gældende regler er en 45-knallerts hastighed som udgangspunkt alene
reguleret af kravene til knallertens konstruktivt bestemte
maksimalhastighed. Forslaget vil medføre, at politiet, som for andre
køretøjer, i alle tilfælde vil kunne udstede bøder på grundlag af en faktisk
hastighedsmåling. Folketinget har endnu ikke færdigbehandlet forslaget.
Indtil dette bliver vedtaget, kan politiet kun give bøder for
hastighedsovertrædelser ud fra de generelle hastighedsgrænser, eller den
skiltede hastighed på stedet.

En registreringspligtig knallert skal som udgangspunkt føres i
overensstemmelse med færdselslovens almindelige færdselsregler for den
kørende trafik. Den skal endvidere som udgangspunkt føres i overensstemmelse
med de af færdselslovens regler, der gælder for kørsel med bil og/eller
motorcykel. De regler, der gælder for kørsel med disse køretøjer om
svingning, vending, vognbaneskift, kørsel ved busstoppested, møde med andre
kørende, overhaling, vigepligt, forpligtelser overfor gående, tegngivning,
placering på kørebanen samt kørsel i vejkryds, gælder således tilsvarende
ved kørsel med en registreringspligtig knallert.
Da en knallert efter færdselslovens bestemmelser ikke er et motorkøretøj,
vil færdsel med knallert ikke være tilladt på motorveje og motortrafikveje
samt på tilkørsels- og frakørselsveje til sådanne veje.
En registreringspligtig knallert må heller ikke færdes på cykelsti, hvor der
måtte være en sådan.
Føreren skal have kørekort til bil eller motorcykel.
Håber ovennævnte er fyldestgørende. Færdselsloven (og andre
love/bekendtgørelser) kan findes på www.retsinfo.dk.. For at begrænse
søgningen, kan anføres "Trafikministeriet" og "lovbkg. 735 den 240892".
Jeg kan også anbefale vores egen hjemmeside: www.fstyr.dk.
Endvidere henvises, med hensyn til de mere færdselssikkerhedsmæssige
aspekter, til Rådet Større Færdselssikkerhed på: www.faerdselssikkerhed.dk.

Med venlig hilsen
Finn Engelbrecht

VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 18-05-04 23:13

"fanden" har læst følgende:

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20010071229
Kapitel 18 om "#Frakendelse af førerret" §126 stk. 2, hvor der henvises til §42 og §43a.

§42 generelle hastigheder, er vi enige om.

I §43a står følgende om hastighed for særligt typer køretøjer.

Citat
§ 43 a. For registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 45 km i timen.


Det var alt vedrørende selve hastigheden.
Nu kommer det der vedrører frakendelse af førerretten i §126.

Citat
§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:

1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,


Jeg gentager: §§126 stk. 2 henviser til §43a, hvor der står, at en indregistreret knallert ikke må køre hurtigere end 45 km. HVIS det alligevel sker, og overskridelsen er på mere end 70 %, så ryger kortet.

§43a er den tilladte højeste hastighed 45 km.
§126 stk. 2 fortæller hvad der skal til for at kortet fradømmes. 70% hurtigere end færdselstavlen viser, eller 70% mere end de 45 km nævnt i §43a.

"Fanden" har læst og skrevet om færdselsloven

mvh
jakjoe



Kommentar
Fra : jeansgade


Dato : 19-05-04 21:07

Hvad med i et "stillevej med max 30km/t" mister man så kortet ved uforsvarlig kørsel eller for høj hastighed hvis man køre 70km/t i bil

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 19-05-04 22:55

jeansgade> 70% over 30 km det er 51 km. Vil du selv gætte på hvad der sker ?

mvh
jakjoe


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 20-05-04 00:43

jakjoe: Jeg er ikke enig.
jeansgade, hvis skiltet er et officielt skilt, og ikke et beboerne selv har opsat, så ja. Loven blev indført i 1997:
http://www.fdm.dk/altombiler/sikkerhed/uheld.asp
Loven gælder ikke ved midlertidige skiltninger:
http://www.fdm.dk/public/omfdm/presse/pres_vis.asp?ID=54

http://www.nysynet.dk/bodetakster.htm
http://www.sikkertrafik.dk/object.php?obj=11953e80&SearchLogID=39989
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 20-05-04 19:15

er sku ikke blevet klogere på de regler...har lige spurgt en færdsels betjent. han ville ikke sige det eller vidste det ikke....han sagde bare er der var en særlig bøde straf for 45 eu scootere der kørte for stærkt...så spurgte jeg om 70% reglen talte fra 45 km/t timen og der sagde han bare at de havde ikke samme regler som for biler..... men han ville ikke fortælle hvilke der så tæller...... de ved det vidst heller ikke selv =0)

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 20-05-04 19:44

ulle1905> Ikke blevet klogere

Det svar pallebhansen har sendt her, til spørgsmålet, referer til en lov som er blevet ændret, og det kan jeg godt forstå giver forvirring. Derfor diskuterer vi ud fra forskellige oplysninger. Gældende, og ikke gældende lov.

Gældende lov ses her.

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20010071229

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jeansgade


Dato : 20-05-04 21:08

ja der er nok af undskyldninger for ikke at køre stærkt nok!!

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 18:48

jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan jeg straffes

Kommentar
Fra : J3kZ


Dato : 22-05-04 20:16

pallebhansen hvor ved du alt det fra..? du er fanme god.. du svarede os på alle mine spørgsmål`?

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 22-05-04 20:39

Og gi`den så en gang gas.
Hilsen Keldd.

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 70 point
Dato : 22-05-04 21:02

ulle, det kommer da an på hvordan du bliver taget, er det i en fartkontrol, og om denne kontrol er i bymæssig bebyggelse med 50 km begrænsning.
Alle bøder er normalt a`500kr.
Altså uden hjælm=500kr
Manglende lys=500kr
Næsten alle bøder er som på 30 knallert, men en afgørende forskel er at
http://home20.inet.tele.dk/yess/scoist/indleg28.htm
SPØRGSMÅL:
Hvad koster det i bøde, hvis man ikke har gyldigt kørekort ?
SVAR:
Hvis ikke erhvervet: 5.000 kr. første gang, 6.000 kr. anden gang, 7.500 kr. tredie gang, 10.000 kr. fjerde gang, frihedsstraf femte gang.
Der er kommet mange forslag gennem tiden, og nogle af de 3 nedennævnte link, skriver forskellige bødetakster, men i hastighedsovertrædelser gælder kun det nederste, altså 500 og 1500 kr, og procenten udregnes efter % overskridelse af den på stedet gældende hastighed.
http://www.autocity.dk/motorkontor/boedekat.htm
http://www.teori.dk/loven/bodetaksteripolitisager.htm
http://www.teori.dk/bodetaksteripolitisager.html

Bødetaksten ved kørsel med ikke registreringspligtig knallert er 500 kr. uanset procentoverskridelsen.
Registreringspligtig knallert (45knallert)ved overtrædelsen af færdselslovens § 43a.=
0-69% Overskridelse=500 kr
69-uendelig% Overskridelse=1500kr
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 21:28

så jeg får altså ikke taget kørekortet? :-/


Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 21:35

kan ikke finde ud af man så får bøde efter en motorcykel når nu man er over de 45 km/t i timen eller hva de gør er helt forvirret på det her område


Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 21:38

når nu ham fra dit link ikke fik en fartbøde er jeg endnu mere forvirret....

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 22-05-04 22:12

Du får ikke taget kørekortet, og grunden til han ikke fik en fartbøde, skyldes at betjenten ikke fik ham målt (Normalt måles efter vejstenstal (De hvide pæle hvor der feks. står 10.4 (10,4 km til centrum)) og et stopur, og det skal helst være over en størrer strækning.
Hvis du kommer drønende med 100km/t forbi en patruljebil i modsatte retning, så kan de ikke give dig en bøde, da de ikke har målt dig.
Hvis du derimod blev målt med en laser eller med en bil/motorcykel efter dig et stykke tid, så ville du få en bøde for hastighedsovertrædelsen(Ikke hastighedsovertrædelsen over de 45, men hastighedsovertrædelsen det pågældende sted)+skulle have din 45 kørt af falck til synshal, for at måle at den kører over 45+(10%), og du ville så blive bedt om at stille til syn. (Normalt skal 45 knallert ikke synes, heller ikke ved ejerskifte)
Hvis du på en landevej med 80 km begrænsning blev målt til feks. 55km/t, så fik du en bøde på 500kr og skulle til syn, måske også transport af Falck og hastighedsmåling på synshallen, som begge koster penge.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 22:15


http://www.politi.dk/Blanketter/p_669_filer/p669_s_8.gif

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20010071229

Citat
Kapitel 18

Frakendelse af førerret

Spirituskørsel

§ 125. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis han har gjort sig skyldig i spirituskørsel.

Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.

Andre overtrædelser

§ 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.

Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.

§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:

1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,


mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 22:29

Politiet skriver her, at kørekortet kan fradømmes for hastighedsoverskridelse ved kørsel men en registreringspligtig knallert !!!

http://www.politi.dk/Atk/18frakendelse.asp

Citat
Hvordan er reglerne for frakendelse af førerretten?

De almindelige regler:
Ved hastighedsoverskridelser på mere end 70% af den tilladte hastighed frakendes føreren førerretten betinget. Det vil sige, at den procentvise hastighedsoverskridelse skal være mindst 71%. Den 1. juni 2004 træder en ny bestemmelse i kraft, hvorefter førerretten frakendes betinget ved hastighedsoverskridelse på mere end 60 %.
For særlige typer køretøjer, f.eks. lastbil eller en almindelig bil med tilkoblet registreringspligtigt køretøj (f.eks. påhængsvogn eller campingvogn), gælder dog, at frakendelsen sker allerede ved en overskridelse af den tilladte hastighed med mere end 40%, dvs. 41%.

Den 30. april 2004 trådte der en ny bestemmelse i kraft: Hvis der fra dette tidspunkt køres med en hastighed på 160 km i timen eller derover – f.eks. på motorvej - sker der også frakendelse af førerretten, selv om hastighedsoverskridelsen ikke overstiger 40 % henholdsvis 70 %

Frakendelsesreglerne gælder også for kørsel med registreringspligtig knallert.

En betinget frakendelse af førerretten indebærer bl.a., at føreren skal aflægge en kontrollerende køreprøve.


mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 22:31

§ 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom

går 45 scootere så ind under den regel?

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 22:35

Der står det gælder for køretøjer, hvortil der kræves kørekort.
Der er ikke nævnt nogen undtagelser.

Så svaret må være JA.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 22:38

pallebhansen> Du er også uenig med politiet

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 22-05-04 22:40

Ja § 125 handler om spirituskørsel, ææ det er ikke lige det vi snakker om.
§ 125 a handler om hastighedsbegrænser, og en sådan er ikke monteret på en 45, men på busser og lastvogne, ææ det er vist heller ikke lige det vi snakker om.
Så jeg ser ikke noget nyt.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 22:46

pallebhansen> Ser du heller ikke noget nyt i min kommentar kl. 2229 ?

Der er der tale om overskridelse af hastighedsgrænser, og politiet skriver at det også gælder for registreringspligtige knallerter.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 22:51

ja det skrev palle jo også kl 22.12

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 23:02

ulle1905>

Ja, men pallebhansen vil ikke tro på, at man kan få frakendt kørekortet ved overskridelse af hastighedsgrænserne.
Og det er det politiet skriver, at det også gælder for registreringspligtige knallerter !!!

Her i spørgsmålet er der bl. a. spurgt om man kan få fradømt kortet ved overskridelse af hastighedsgrænserne.
Jeg fastholder at der gælder samme regel, som for en bil (når vi snakker om hastighed), og det bekræfter politiets hjemmeside mig i.
http://www.politi.dk/Atk/18frakendelse.asp



mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : ulle1905


Dato : 22-05-04 23:07

ja men er det fra over 45 km/t? eller for hastighedsgrænsen?

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 22-05-04 23:16

Læs min kommentar 18-05-04 23:13

Når vi snakker om indreg. knallert så er det fra 45km de steder, hvor der f.eks. gælder 50 km for biler.
Hvis det er 30 km, så er det 30km + 70 % for knallert som for bil.

mvh
jakjoe

Godkendelse af svar
Fra : ulle1905


Dato : 23-05-04 12:22

Tak for svaret pallebhansen. det har du sku styr på det pjat                         

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 23-05-04 12:29

ulle1905> Kender ikke din forseelse.
Men hvis du har kørt mere end 70 % over en eller anden grænse vil jeg gerne høre afgørelsen !!

Pallebhansen> Hvad er din kommentar til mit indlæg 22-05-04 22:29 ??
Der er stadigvæk noget vi ikke er enige om.

Det bliver vi nok en dag !!

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 23-05-04 13:01

Selv tak, jeg forstår det da som om du ikke har begået nogen overtrædelse endnu, men bare ønsker at vide hvad der vil ske, hvis?
jakjoe: Min kommentar, er at henvise til: Kammeradvokatens udtaelse:
Der er IKKE i bemærkningerne til "LOVFORSLAGET" angivet nærmere retningslinier for fastsættelse af bøden for overtrædelse af færdselslovens §43 a. Der er endvidere i færdselslovens § 118, stk. 3, ikke henvist til 43 a, hvorfor de ovenfor under §42 og 43 anførte bødetakster ikke kan antages at finde anvendelse i disse sager.

Der er simpelhen lavet kludder i de nye lovforslag, så en sag vil højest sandsynlig falde ud til overtræderens fordel.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 23-05-04 13:11

pallebhansen>

Brevet fra Finn Engelbrecht referer ikke til gældende lov.
Hvad kan det så bruges til ?

mvh
jakjoe

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177578
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste