/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Eksamenforberedelse
Fra : wezzler
Vist : 642 gange
50 point
Dato : 05-05-04 15:30

Hey!

Jeg skal for jeg ved gud ikke hvilken gang op til eksamen. Denne gang er det bare på en højere videregående uddannelse (HA) og det er 6 år siden de sidste eksamer for handelskolen blev overstået.

Men hvad er jeres tip! Hvordan forbereder man sig optimalt til eksamen? Jeg ved at lave opgaver og læse sammen er gode ting..... men udover det??? Både mentalt og psykisk?
Jeg har det sådan at hvis jeg gik op lige nu, ville jeg sikkert dumpe.... så jeg skal forberede mig optimalt...

Så alle råd er velkomne

 
 
Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 05-05-04 15:34

Både mentalt og psykisk??

Spøg til side, jeg er mentaltræner, og har bl.a. nogle gode råd til eksamesforberedelser, det er for omfattende at skrive her, men hvis du smider mig en mail på ui(snabel-a)betterperformance.dk

Så skal jeg i løbet af i dag eller i morgen sende dig nogle øvelser og gode råd

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 15:40

Ja, husk også at slappe af og lave noget helt andet - få begge ben solidt plantet på jorden. Læg en plan, hvor frisk luft til krop og hoved indgår.

Er selv efter mange år uden eksaminer atter i gang med evindelige eksaminer. Det har skullet læres igen, men koncentrer dig om, at samle op på det du har været igennem og tage kun lidt nyt ind, ellers blvier det kaos.

Held og lykke!

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 15:43

> Øh, kunne vi ikke lige have fået et par tip her - sådan om, hvordan man så holder fanen højt og selv får omsat de gode råd man ligger inde med.

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 15:44

> Better_Performance, sidste indlæg var selvfølgelig henvendt til dig!

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 05-05-04 15:47

Hovsan.

Med fare for at virke arrogant, så er det lidt omfattende at skrive det her, og selvom jeg gerne vil hjælpe en studerende, så er jeg ikke meget for at kaste mit materiale ud ti lhvem som helst, det er trods alt noget jeg normalt tager penge for...

Derfor skal spørgeren selvfølgelig heller ikke forvente at få alt hvad jeg har

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 05-05-04 15:56

Læs ikke for længe af gangen. Så snart du kan mærke at koncentrationen svigter, så forlad bøgerne for en stund, og gør i stedet noget du sætter pris på. Gå eller løb dig en tur. Spis en is eller marsbar ligegyldigt hvad, men forlad dine studier indtil du igen er klar til at modtage viden..



Accepteret svar
Fra : Better_Performance

Modtaget 60 point
Dato : 05-05-04 16:05

Ok, her er en lille opbyggende historie, som kunne være stjålet fra det virkelige liv, så er i også selv ude om det

Bjarne og Lis er begge medicinstuderende og står overfor en afgørende eksamen. Bjarnes historie kunne se sådan ud:

Bjarne tænker på sin eksamen med gru. Der er nu 6 uger tilbage og sommerfuglene i maven har tydeligt meldt sin ankomst. Selvom Bjarne er en tænksom mand der kan sit stof, kniber det med at få læst. Han har slet og ret svært ved at koncentrere sig når han sætter sig med sine bøger og notater. Han tvinges til at tænke på sin eksamen og bliver meget nervøs. Så han gemmer det lige lidt, mens han får styr på nerverne. Problemet er blot at jo længere han udsætter det, jo mere nervøs bliver han, og jo mindre tid er der tilbage.

Bjarne analyserer sin situation; Han er nervøs, han mangler troen på sig selv og det gør at han ikke kan koncentrere sig. Han ruger over fortidens fortrædeligheder, og spørger igen og igen sig selv:
” Hvorfor mangler jeg selvtillid?” - ”Hvor gik det galt?” - ”Hvorfor bliver jeg så nervøs, når jeg ved at jeg kan mit stof?”

Om end at hans tankegang bliver mere og mere tåget og uklar, finder han dog visse svar på sine introspektive spørgsmål:
”Måske er det fordi mine forældre blev skilt, da jeg var fire.” - ”Eller måske var det dengang i 3. Klasse, da jeg kom til at sige at Stockholm var hovedstad i Danmark, og de alle sammen – også læreren – lo ad mig.” - ” Måske var det fordi jeg inviterede klassens skår i biffen, og hun foran hele skolegården, kaldte mig en nørd.”

Jo mere han fandt grunde til at være nervøs, og jo mere han fokuserede på fortiden og hans nervøsitet, jo værre blev det.

Bjarne blev syg, og måtte gå til sygeeksamen et halvt år senere. Han brugte tiden til yderligere introspektion, og havde det værste halve år af sit liv. Han tog sin eksamen og bestod. Det var OK, ikke nogen flot eksamen, men han bestod.

Alle synes at det er synd for Bjarne, ikke mindst Bjarne selv.

. Lis´ historie kunne se således ud:

Lis ved at hun har en udfordring. Hun har høje mål og forventninger til sig selv. Hun har også sommerfugle i maven, og hun ved at det er et sundhedstegn, hun kan bruge dem som en feed back-mekanisme. Lis beslutter sig for at gå efter et 11-tal, og har allerede undersøgt hvilke fremtidige muligheder det vil give hende. Hun drømmer om et prestigefyldt job ved et af de store hospitaler i udlandet, og efter 10 år vil hun vende tilbage, og være sikret en forskerstilling.

Hun overvejer hvilke ressourcer hun har at gøre godt med; hendes barndom var ikke den bedste, men det har gjort hende stærk og målfast. Hun har altid været en vinder på håndboldbanen, og den selvsikkerhed kan ingen tage fra hende. Hun kender følelsen og ved hvordan hun kan hente den frem i pressede situationer.

Sammen med en studievejleder, lægger Lis en fornuftig læse– og fremlæggelsesplan, og sammen med en veninde prøver hun situationen igennem flere gange. En gang imellem går hun en tur i byen, for at få lidt luft, og så snart hun sidder med bøgerne, tænker hun på sin fremtidsplan, og bliver hurtigt topmotiveret igen.

Lis nyder hvordan hendes sommerfugle i maven efterhånden flyver i formation, og med selvsikker attitude består hun sin eksamen til fuld tilfredshed.

Endnu en sejr at føje til rækken. Lis ved at denne oplevelse, ikke alene øger hendes generelle selvsikkerhed; hun kan specifikt trække den frem som ressource i fremtidige situationer.


Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 16:17

> Better_Performance!

Hvad mener du med, at vi selv er ude om det

Tror da fint, at mange kan bruge din historie, så fukus bliver vendt det rette sted hen. Den er jo fin, fordi den viser, hvad det handler om - har så lige set din firmaside og kan se du beskæftiger dig med, at støtte mennesker i, at bygge den tankegang op - det lyder da som et dejligt arbejde. God vind i sejlene med det. ;-O

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 16:18

Nå kan vist ikke lige helt finde ud af de der smileys!

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 05-05-04 16:19

Hovsan

Tak for det, og når jeg skriver selv ude om det, tænker jeg mere på at indlægget vist er lidt længere end gennemsnittet herinde

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 05-05-04 16:20

Tror jeg er en Lis med få af Bjarnes tendenser.
Fed historie Better, som meget præcis beskriver vores forskellige
måder at anskue tingene på

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 16:31

Ja - og så er vi nogle der op til eksamen kæmper for, at blive lidt mere Lis - har lige afleveret skriftligt - så får lige benene på jorden og fugleperspektivet, inden der skal forberedes til den mundlige del af det afleverede skriftlige. Så Better_Performance tak til dig også fra mig, det er altid godt lige at få en reminder.

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 05-05-04 16:33

Velbekomme

Det kunne være jeg skulle holde kurser på skolerne

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 05-05-04 16:43

> Better-Performance - ja, men jeg tror da der er mange steder - tænk også på al den videreuddannelse der er for voksne, hvor det er utrolig mange år siden de sidst har gået til eksamen. Afsluttede selv sidste år videregående uddannelsesforløb, hvor flere godt nok kendte til eksamen fra deres uddannelse, men efter mange år i det praktiske erhvervsliv, var det nyt atter at stå i denne situation. Er så i gang igen sammen med andre i den samme situation og det er da helt klart, at det også her er noget, der gør sig gældende.

> wessler - ja, så mener jeg nu også, at et godt grin og noget humor ind imellem heller ikke er af vejen - med fare for, at nogen skal anklage mig for at reklamer, ja så kan jeg anbefale at læse noget helt andet f.eks. godnatlæsning - her har jeg gjort god brug af og er netop færdig med en ganske gratis og utrolig morsom bog, som samtidig er seriøs: "`Go`dav jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud"


Godkendelse af svar
Fra : wezzler


Dato : 12-05-04 12:06

Tak for svaret Better_Performance.

Der nogle gode fif imellem..... held og lykke med pc
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste