---

Hej Alle,

Er blevet sat til at undersøge nogle ting, og tænkte på at I måske kunne hjælpe mig.

Har lige 4 spørgsmål.

Hvis en politimand skubber/slår og råber til en person at han skal fjerne et kamera og lade være med at tage billeder, og endvidere råber til en person at han skal lade være med at filme og skubber/slår til denne person.

1. Kan en politimand blive dømt i en sådan situation?

2. Kan personerne kræve erstatning?

3. Er det ikke lovligt at filme og tage billeder af en given situation? (Det gør journalister jo hele tiden)

4. Hvis personerne som er blevet skubbet/slået af en politibetjent, spørger politibetjenten om hans navn eller politinummer, er betjenten så berettiget til at give en af delene?

Hvis I kan nævne paragraffer ville det være perfekt.

I må godt skrive nummeret på det spørgsmål som i svarer på hvis I svarer på nogle af de 4 ovennævnte spørgsmål.

---

Du skal altid følge Politiets anvisninger.
Hvis anvisningerne er forkerte eller ulovlige skal du stadig følge dem, men kan så efterfølgende klage eller foretage anmeldelse.
Hvis Politiet skal stoppe op og stå til ansvar over for den enkelte borger i en anspændt situatiuon kan de ikke udføre det arbejde der er pålagt dem.

Ofte vil der blive givet ordre til at passere gaden inden Politiet går i aktion og det betyder faktisk at man SKAL komme væk hvis man ikke vil impliceres i det der foregår.

---

Hvad så når journalister står mit i det hele og filmer og tager billeder?

PS. I må stadigvæk godt forsøge at svare på mogle af de andre 4 spørgsmål skriv gerne nummeret på den i svarer på overblikkets skyld.

---

Journalister har ikke større beføjelser end Politiet og hvis de befinder sig i aktionsområdet (er i vejen) er de i store vanskeligheder for Politiet kan jo ikke tilsidesætte hensynet til egen sikkerhed fordi der skal sælges flere aviser.
(Det her svar passer vist ikke ind i din nummerering)

---

Hej Ivanovic1

1. At politimanden råber, har ikke nogen selvstændig relevans, men vil kunne vise at han evt. har været presset/ophidset. Der er stor forskel på om politimanden skubbede/slog og det vil formentligt blive svært at bevise hvad han gjorde. Han har ikke uden videre ret til at slå, og har han gjort det uretsmæssigt vil har i princippet kunne straffes for vold. Dette gælder selvfølgelig ikke hvis det var nødvendigt for udførelsen af hans arbejde. Har han kun skubbet (og kan der ikke bevises tydelige tegn på slag, dokumenteret ved henvendelse til hospital) vil der næppe kunne komme andre følger på tale end evt. en reprimande.

2. I Danmark kan der kun kræves erstatning for lidte tab, dvs. materiel skade eller tort/ tabt arbejdsfortjeneste. Materiel skade på kamera/tøj etc. vil således kunne kræves erstattet. Tabt arbejdsfortjeneste giver sig selv. Tort vil kun komme på tale i mere ekstreme situationer. Konklusionen må være nej ingen erstatning for en sådan hændelse.

3. Det kommer helt an på situationen. Det klare udgangspunkt er at der frit må filmes i det åbne rum. Du har således ret til at stille dig op på f.eks. rådhuspladsen og filme forbipasserende etc., hvorimod du ikke har ret til at filme inde i min have, eller naboens datter der ligger og solbader. Den relevante lovgivning finder du i straffelovens (strfl) kap . 29 om freds og æreskrænkelser. Afspæres et område af politiet vil det efter omstændighederne kunne være at se som ikke offentligt tilgængeligt. Har pressen adgang er der en formodning for at private ligeledes må filme.
Optagelserne vil evt. kunne være strafbare af anden årsag, f.eks. forsøg på strafbare handlinger.

4. Politimanden skal oplyse sit politinummer eller navn, således at han kan identificeres. Følgen af han nægtelse er formentligt en advarsel/bøde. Jeg er ikke klar over om det gælder civile betjente - dette kunne der være en formodning for ikke er tilfældet.

---

Hej Ivanovic1

1. At politimanden råber, har ikke nogen selvstændig relevans, men vil kunne vise at han evt. har været presset/ophidset. Der er stor forskel på om politimanden skubbede/slog og det vil formentligt blive svært at bevise hvad han gjorde. Han har ikke uden videre ret til at slå, og har han gjort det uretsmæssigt vil har i princippet kunne straffes for vold. Dette gælder selvfølgelig ikke hvis det var nødvendigt for udførelsen af hans arbejde. Har han kun skubbet (og kan der ikke bevises tydelige tegn på slag, dokumenteret ved henvendelse til hospital) vil der næppe kunne komme andre følger på tale end evt. en reprimande.

2. I Danmark kan der kun kræves erstatning for lidte tab, dvs. materiel skade eller tort/ tabt arbejdsfortjeneste. Materiel skade på kamera/tøj etc. vil således kunne kræves erstattet. Tabt arbejdsfortjeneste giver sig selv. Tort vil kun komme på tale i mere ekstreme situationer. Konklusionen må være nej ingen erstatning for en sådan hændelse.

3. Det kommer helt an på situationen. Det klare udgangspunkt er at der frit må filmes i det åbne rum. Du har således ret til at stille dig op på f.eks. rådhuspladsen og filme forbipasserende etc., hvorimod du ikke har ret til at filme inde i min have, eller naboens datter der ligger og solbader. Den relevante lovgivning finder du i straffelovens (strfl) kap . 29 om freds og æreskrænkelser. Afspæres et område af politiet vil det efter omstændighederne kunne være at se som ikke offentligt tilgængeligt. Har pressen adgang er der en formodning for at private ligeledes må filme.
Optagelserne vil evt. kunne være strafbare af anden årsag, f.eks. forsøg på strafbare handlinger.

4. Politimanden skal oplyse sit politinummer eller navn, således at han kan identificeres. Følgen af han nægtelse er formentligt en advarsel/bøde. Jeg er ikke klar over om det gælder civile betjente - dette kunne der være en formodning for ikke er tilfældet.

---

I øvrigt vil den relevante litteratur for dig være bogen "Presseret", samt straffelovens Kap 27.

---

Tak for svaret Rohan.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.