/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Nyt fuglebrædt men ingen fugle
Fra : Camillasmoster
Vist : 2517 gange
100 point
Dato : 20-04-04 18:32

Jeg har fået lavet et fuglebrædt i to etager. Øverste til redebygning - nederste til fodring.

Materialet er finerplade (lig med det, træ-trailere er lavet af).

Jeg har sat en snor udenom, så de store fugle ikke kan komme ind på foderbrædtet.

Men men - der kommer igen fugle.

Da jeg kun havde mejsekugler til at hænge på rækværket, vrimlede det med spurve, mejser og musvitter.

Jeg savner de små kræ Det er så hyggeligt at kigge på det leben,der er, når muntrer sig der uden for vinduet

Hvad er der galt med fuglebrædtet?

Jeg kan tage et billede af det og maile til den, der kan hjælpe mig.

MVH
Camillasmoster

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 20-04-04 18:34

De kan ikke lide imprægneringen

Kommentar
Fra : birtheandersen


Dato : 20-04-04 18:45

Du skal huske at, et fuglehus skal placeres i nærheden af buske el. lignende, da fuglene hurtigt skal kunne gemme sig.
Hilsen Birthe


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 20-04-04 19:30

Stil en skål med vand i nærheden, og lad noget af foderet ligge nedenfor foderhuset.
Emesen.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 20-04-04 19:43

Det tager lang tid for især småfugle at blive trygge ved nye rammer Du kan også prøve at hænge nogle hirsekolber derind det er bare lækkert syns fuglene
Hav en god aften Mvh Sune

Kommentar
Fra : ahtn


Dato : 20-04-04 20:01

hej
jeg er enig med de andre indlæg - men hvad er det for nogle fugle du savner - du skriver der er både spurve og mejser og musvitter ?
nå, men noget mange fugle kan lide er en blanding af smeltet margerine/fedt/palmin og havregryn, evt. kan du blande nogle fuglefrø i. brød kan de jo også lide, gamle æbler og kiks og ja - det er en god ide at stille et fuglebad lige i nærheden - dog ikke så tæt på at frø og brød falder ned i.
mvh ahtn.

Kommentar
Fra : slemmert


Dato : 20-04-04 20:23

bag de skotske færger flyver der ingen måger fordi....

husk foderet.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 20-04-04 22:12

Sørg for at katte ikke kan klatre op på brættet.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 20-04-04 22:21

Jeg tror s.. de er kræsne de kære små kræ. Der ligger fuglefrø på brædtet og der hænger en mejsekugle lige udenfor, så deettt..

Jeg har også tænkt på det med imprægnering...

Jeg er netop ved at forberede et fuglebad af egen avl. Når/hvis det lykkes, skriver jeg det i Tips.

Tak for gode kommentarer og en enkelt joke

MVH
Camillasmoster

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 20-04-04 22:44

Kære Camillasmoster

Her har du "opskriften" på et rigtigt godt foderbrædt, men undlad trykimprægneret træ, det bryder fuglene sig ikke om. (Det lugter). Det bedste træ du kan bruge er birk, fyr eller lærketræ. Lærketræ holder længst, da det indeholder meget olie.

Gør-det-selv Foderbrædt til fuglene

Dette er opskriften på hvad du skal bruge for at bygge et foderbrædt til glæde for fuglene, og til glæde for dem der bagefter kan se det i brug.

Foderbrædt til fuglene

Hvad skal du bruge:

1 bundplade 30 x 40 cm. (evt. spånplade)
4 lister til sider på bundplade højde 3-4 cm.
8 brædder til tag 10 x 50 cm. = 400 cm.
2 lister til tagafslutning 2,5 x 40 cm. = 80 cm.
træ til 2 gavle og tagrygningen = 2 x 2 cm. = 210 cm.
2 stolper til gavle 3 x 3 x 30 cm. = 60 cm.
Stolpe til foderbrædtet 5 x 5 x 115 cm.
4 stk Stolpeben 5 x 5 x 45 cm. = 180 cm.
Diverse skruer til udendørs brug
1 maskinskrue
brug træbeskyttelse eller træ til udendørs brug
Sav
Skruemaskine
Skærekasse

Hvad skal du gøre:

Sav en bundplade på 30 x 40 cm. enten af spånplade eller vandfast krydsfiner, find midten og bor et hul til en maskinskrue, til at fæstne det på midten af stolpen. Sæt nogle lister på siderne der er 2 cm. højere end bundpladen så man får en bakke hvor foderet kan ligge.

Lav 2 gavltrekanter af listerne på 2 x 2 cm. De skrå er 30 cm. lange og den vandrette er 20 cm. lang. Sav de skrå i smig i den ene ende, på 45° og den vandrette i smig i begge ender.
Saml det med skruer på den lodrette stolpe som skal være 30 cm., lav den af listen på 3x3 cm.
Skru gavlstolperne fast til foderbrættet ca. 1 cm. inde.

Lav taget ved at starte med listen nederst. (samme tykkelse som tagbrædder) Skru listerne fast nederst mellem gavltrekanterne så der bliver en udvendig afstand mellem stolperne på ca. 36 cm. Skru derefter tagbrædderne på som klinkbelægning, slut af i toppen med en 2 x 2 cm liste

Stolpen skal være 115 cm. høj og laves af 5 x 5 cm.
Lav en markering af midten i den enden så det er tydeligt hvor foderpladen skal skrues fast.

De 4 fødder laves af samme tykkelse træ afskåret 45° i begge ender,
benene skal være 45 cm. lange, og skrues fast på stolpen

Foderbrædtet er nu hævet ca. 140 cm. over jorden, hvilket skulle give fuglene fred for de fleste firebenede venner.

Jeg har selv lavet 2 af disse, og jeg har fået rigtigt mange fugle i haven, til stor misundelse fra mine naboer.
Jeg fodrer også fuglene med både vildtfuglefoder, franskbrød, mejsekugler og nøddekugler hele året. Mange tror kun det er nødvendigt at fodre om vinteren, men det er ikke tilfældet.
Der var en udsendelse i radioen for nogen tid siden, hvor en repræsentant fra Dansk Ornitologisk Forening, fortalte, at hvis man ville beholde sine fugle i haven, skulle man sørge for at fodre hele året. Og en vigtig ting mere. Der skal være mulighed for at fuglene kan drikke vand og bade. Også gerne hele året.

Held og lykke med dit FODERBRÆDT

Frank





Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-04-04 13:48

Jo tak - det var pænt af dig at komme med et nyt brædt, men jeg vil nu gerne bruge det, jeg har.

Det er ikke lavet af trykimprægneret træ.

Det er brun-lakeret - måske det heller ikke dur....

Jeg vil prøve at høre "min leverandør".

MVH
Camillasmoster

Accepteret svar
Fra : ahtn

Modtaget 100 point
Dato : 21-04-04 15:26

hvor længe har du haft dit fuglebræt ? nogle gange varer det laaang tid inden fuglene tør komme, de skal først vænne sig til omgivelserne. det betyder også noget hvor meget buskads og træer, der er i nærheden. hvor vi bor, i et forholdsvis nyt kvarter, er der ikke de vilde krat, buske og træer. og selvom jeg fodrer hele året er der faktisk ikke ret mange fugle, der kommer. det er lidt i perioder. men husk endelig vand og at fodre hele året, så tror jeg de kommer.
mvh ahtn.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 21-04-04 20:55

Hej ahtn

Tak for kommentaren.
Jeg vil væbne mig med tålmod.
De kom i små flokke, da foderet hang på rækværket, så mon ikke de kommer igen..
Jeg vil sætte en skål vand derud (den sidste skål led frostdøden) indtil jeg har fået lavet det nye fuglebad i cement og mosaik.

Tak for alles deltagelse.

Forårshilsen
Camillasmoster

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 26-04-04 11:47

Hej alle

Jubiii, det lykkedes!

Nu har der være hele tre småfugle på mit fuglebrædt.

Så der er ikke noget i vejen med at lave et fuglebrædt af lakeret finér.

MVH
Camillasmoster

Kommentar
Fra : ahtn


Dato : 26-04-04 17:30

hej camillasmoster
det var da en god begyndelse, der skal nok komme flere. og tænk på at når de begynder at få unger, så har de ligeså meget brug for føde som om vinteren. det er herligt at se når de kommer med deres unger og sidder og fodrer dem, så synes man, man har gjort bare en lille indsats for at bevare småfuglene.
mvh ahtn.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 26-04-04 19:14

Hej ahtn

Efter, jeg havde skrevet min sidste kommentar, har det vrimlet med blåmejser og gråspurve - og krager hmrf

Men de kære små kom heldigvis tilbage.

Pip-hilsen
Camillasmoster

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 28-04-04 00:18

Husk at lukke
Mvh sune

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 28-04-04 09:24

Tak for dit svar ahtn.

Du har ret.
Tålmodighed belønnes!

MVH
Camillasmoster

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 28-04-04 09:40

Du lukker ved at trykke på accepter over ahtn's navn så lukker spørgsmålet
Hav en god dag mvh Sune

Godkendelse af svar
Fra : Camillasmoster


Dato : 28-04-04 10:33

Tak for svaret ahtn.
                        

Kommentar
Fra : ahtn


Dato : 30-04-04 20:05

selv tak


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste