|
| Der er noget, jeg ikke forstår Fra : Heart | Vist : 842 gange 50 point Dato : 28-01-04 10:24 |
|
Hvorfor har nogle forældre der ligger i skilsmisse, så travlt med at bekrige hinanden?
Altså, de har så travlt med at få ram på hinanden, i gennem deres stakkels barn/børn.
Hvorfor har de så travlt med at tænke på sig selv, i stedet for at tænke på deres dyrebareste, nemlig deres barn/børn?
Tænk på, hvad det stakkels barn/børn gennemlever. Følelsen af, at de er havnet midt i en borgerkrig.
Hvorfor opføre forældre sig på denne måde, nemlig meget umodent?
Hvorfor samarbejder de ikke og finder en fredelig løsning, af hensyn til deres barn/børn?
Er der mon en, der kan give mig en god og fornuftig forklaring på dette, da jeg ønsker større indsigt og forståelse i denne uønsket og kedelig problematik.
MVH Heart
| |
| Kommentar Fra : h_blunck |
Dato : 28-01-04 10:33 |
|
Den største kærlighed (til at starte med) er ofte grobund for den slemmeste form for had!
Desuden ligger svaret nok i nøjagtig det samme som er grundlaget for verdenskrige: mennesket er ikke "nødvendigvis" helt så godt og nobelt som nogle foregiver at det skulle være...
--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
| |
| Accepteret svar Fra : Fnollerpige | Modtaget 60 point Dato : 28-01-04 10:39 |
|
Ja det er vist et af livets større gåder, en skilsmisse der endda starter "godt" kan ende i det mest barnlige, umodne kævl og bavl inden man får set sig om.
Jeg er lidt i tvivl om det er had der gør det i alle situationer, indimellem er det simple barnlige følelser som "at jeg vil ha' min vilje", forsmåethed, afvisning, det at være blevet kasseret der gør det.
Det udvikler sig til studehandel, og mange har åbenbart nogle gener der gør, at vi vil hellere kæmpe med næb og kløer af egoistiske årsager, end at forhandle. Det er et spørgsmål om forhandling i al saglighed.
Bevares der findes folk der kan få noget godt ud af en skidt situation.
Jeg tror de tilfælde hvor disse krige kæmpes er når den ene part føler, at de er blevet såret (utroskab m.m) at filmen knækker totalt. Så det er måske såret forfængelighed, og store problemer med, at erkende man er blevet kasseret, vraget og forladt.
Det får nok det værste frem i folk (når først tårerne er tørret ind på kinden)
Det ville være en fed verden hvis de voksne kunne se ud over deres små næser, og finde ud af at forhandle sig til den bedst tænkelige løsninger for deres børn OG dem selv.
Men sådan er verden ikke - sommetider tvinges man til, at være "voksen" selvom man er et lille menneske på 7 år, og sommetider er man ikke "voksen" på trods af at alder, vægt og størrelse ellers indikerer at det er man.
Ja ja så'n er det bare.....
Karina
| |
|
Zerg911 - ja det tror jeg godt jeg forstår - had er måske bare i min verden et definitionsspørgsmål.
Det er et voldsomt ord, men ved da godt at det er en følelse man tit relaterer til, især fordi skilsmisser og kampene om børnene er noget der foregår rundt omkring os, og at de fleste af os kender folk der har været i situationen.
Det jeg mente var bare at sætningen "jeg elsker dig" er en sætning der skal bruges med største omhu, det samme er sætningen "jeg hader dig".
Karina
| |
| Kommentar Fra : gamle61 |
Dato : 28-01-04 10:58 |
|
Der er jo sådan set to slags skilsmisser.
1. At den ene part har fundet en anden , hvilket gør at der sidder en part tilbage og føler sig svigtet , hvilket gør en ked af det og sommetider hadefuld og den tanke kommer ned i hovedet på en at hvis han/hun ikke kunne bruge mig , så skal vedkommende ikke have noget herfra frivilligt , og han/ hun skal også se børnene så lidt som muligt , af to grunde nemlig at de skal ikke ud og se et færdigt og forelsket hjem , når jeg skal knokle hele ugen for at prøve at opretholde et hjem , hvilket er næsten umuligt , da man ikke kan være både far og mor på en gang
2. At man kører træt i hinanden og venter forlænge med bruddet , så alle de følelser der før var kærlighed , nu er blevet til lede, man ved ikke hvem der skal have børn og hjem og føler sig i det hele taget elendig og utilsvarende
Den følelse af afmagt gør at der dannes en kortslutning i hovedet og den anden part skal ihvertfald ikke have noget jeg ikke har
har nu prøvet at besvare spørgsmålet , og håber du kan bruge det til noget - mvh - gamle61
| |
| Kommentar Fra : Hejlskov3 |
Dato : 28-01-04 12:16 |
|
Står selv "midt" i det, selvom vi blev skilt for 3 år siden....
Vi gik fra hinanden som gode venner og børnene skulle se, at mor og far begge var glade...
Så finder han en anden, som ik' mener vi skal tale sammen.... Heller ik' angående børnene... Så hver gang der er noget, må jeg skrive til ham, for at hun ik' skal opdage noget...
Hun er selv fraskilt, men må gerne tale med sin eksmand ang. deres børn...
Jeg synes jo det er lidt barnligt... Hvorfor ik' blive ved med at vise børnene, at vi er voksne mennesker og kan tale sammen....
Jeg mener at vores børn skal ha' alt den kontakt med deres far, som er muligt, inkl. ferier og lign., men der har kun været på weekend hos ham hver anden weekend og hvert andet år til jul og nytår... Det synes jeg jo ik' er optimalt...
På en eller anden måde skubber han selv børnene fra sig på den facon, og det er desværre de små der bliver taberne...
I det store og hele mener jeg, at man må sætte egoismen til side i denne situation og gøre hvad der er muligt for børnene... I stedet for at bekrige hinanden....
| |
| Kommentar Fra : gamle61 |
Dato : 28-01-04 12:35 |
|
har læst alle indlæg og vi ved jo godt hvordan det skal og forstår at give udtryk for det , hvorfor h--- klikker alting så når man står i det , hvad er det der foregår inde i hovedet på folk , at man kan finde på at være ondsindet og hævngerrig over for et menneske man har holdt meget af
Os har vor herre da ikke været heldige med - mvh. - gamle61
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|