/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Gø på komando?
Fra : pedellen
Vist : 524 gange
50 point
Dato : 25-01-04 17:13

Jeg har en border collie tævehvalp på 7 mdr. som jeg gerne vil lære at gø på komando. Men lige meget hvad jeg gør, kommer der ikke det mindste lille piv ud af munden på hende. Derimod gør hun alle mulige krumspring for at gøre mig tilpas. Dæk, giver pote, ruller rundt osv. Det ender med. at hun ligger sig lige så stille ned på siden og kigger opgivende på mig.
Hvordan får jeg lokket hende til at sige noget?, ikke fordi jeg skal bruge det til noget specielt, det kunne bare være sjovt, synes jeg.
Hilsen Pedellen

 
 
Kommentar
Fra : stormfeldt


Dato : 25-01-04 17:19

Du kan tro vi kender det. Vores Rottweiler som ellers kunne alle mulige kunster kunne heller ikke forstå hvad vi mente. Kan forestille mig at de så ud ligesom hos dig han viste alle de komandoer han havde lært, og kunne tydeligvis ikke forstå hvad vi ville.
En aften hvor han satte sig til at gø fordi han ville ud, var jeg lynhurtig til at sige "Halse" og umiddelbart efter "dygtig" og roste ham, prøvede straks igen med "halse" og så var den der faktisk.
Så kan du fange den i en situation hvor den aligevel gør, så prøv det.

Hilsen Stormfeldt

Kommentar
Fra : oldwiking


Dato : 25-01-04 17:19

Det skal hun nok få lært, en lille godbid bliv ved at gentage enten Lille vuf eller stort vuf.
Det begynder med det lille vuf som man belønner mange gange, senere holder man så hunden hen til den giver et kraftigt vuf fra sig.
Det er vigtigt at hunden hører opfordringen til at gø med en gø lyd,
Mvh OW


Kommentar
Fra : snusi


Dato : 25-01-04 17:21

Hej.

Prøv næste gang din collie gør( det sker vel indimellem ), rose den og give godbid. Efter hånden siger du gø når hunden gør og roser den straks. Sådan lærte jeg min hund at gø, eller det vil sige hviske, da det jo ikke er til at holde ud at høre hunden gø flere gange daglig bare for at få ros/godbid.
Held og lykke
Mvh
snusi

Accepteret svar
Fra : KSGP

Modtaget 60 point
Dato : 25-01-04 17:34

Hejsa.

Du kan tro jeg kender problemet fra den gang jeg var hundetræner. Det er bestemt ikke alle hunde der er lige ivrige efter at gø - men jeg havde 2 metoder der virkede på de fleste. Det ene gik ud på at lave "trutlyde" igennem et rør (paprullen fra en køkkenrulle eller endnu bedre et langt plastikrør), den anden gik ud på at en (for hunden skjult) person laver bankelyde på en træplade. Begge måder virker bedst hvis hunden holdes på afstand fra lyden, så den ikke umiddelbart kan komme til at undersøge den. Og så snart hunden gør siger du "halse" (eller den kommando du foretrækker) og belønner vuffen.
God fornøjelse.

KSGP

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-01-04 17:35

Gør hun nogensinde?? Måske begynder hun først at gø når hun bliver ældre.
Men opgaven lyder som en "godbid for klikkertrænere". Jeg ved ikke ret meget om klikkertræning endnu, for jeg er først lige startet på et hold, hvor de fleste bruger klikkere. Jeg overvejer selv, om det er noget jeg vil bruge til min golden retriever.
Men såvidt jeg har forstået, så er princippet, at man først lærer hunden, at et klik med klikkeren betyder godbid. Når først hunden forstår det, så kan man lære den mange underlige ting, simpelthen ved at man klikker lige i det øjeblik hunden gør det rigtige. Og hunden vil prøve sig frem og forsøge at gætte, hvad det er man ønsker den skal gøre.
Og jeg kunne godt forestille mig, at specielt border collier er gode til klikkertræning.

Kommentar
Fra : pedellen


Dato : 25-01-04 18:03

Tak for jeres kommentarer allesammen. Det var jo fantastisk så hurtige I er til at give hjælp. Ja, nu ved jeg jo godt nok ikke, om det virker endnu, men det får jeg så at se.
Faktisk så gør hun næsten aldrig. Kun hvis hun bliver lukket alene i haven, og der går nogen forbi, og hun stopper lige så snart, jeg åbner døren eller et vindue.
Jeg vil give points`ne til dig KSGP, når jeg lige har fundet ud af hvordan man gør
Mange hilsner '
Pedellen

Kommentar
Fra : pedellen


Dato : 25-01-04 18:10

Nå ja, jeg skulle jo bare kigge det rigtige sted
Fortsat god søndag

Pedellen

Godkendelse af svar
Fra : pedellen


Dato : 25-01-04 18:11

Tak for svaret KSGP.
                        

Kommentar
Fra : pedellen


Dato : 27-01-04 13:41

Hej

Jeg vil lige fortælle, hvordan det gik med at få hende til at gø.
Først tog jeg et paprør og truttede i, det eneste jeg fik ud af det var at hun hoppede op og ville bide i det. Så prøvede jeg med et af ungernes tudehorn, samme resultat. øv øv.
Så i dag da jeg skulle pudse et spejl stod hun og småpeb ved siden af mig. Jeg tog straks tråden op, og nu kan hun gø - også uden spejl!!!

Med venlig hilsen
Pedellen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste