/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Jern eller Alu. cylinder?
Fra : ThomasWedel
Vist : 1653 gange
100 point
Dato : 15-01-04 18:01

Da jeg vil have min Yamaha fs-1 4 gear tunet med en større cylinder, tænkte jeg på om hvad forskellen egentligt er på Jern- og Alu. cylindere? Så vidt jeg ved yder en Alu. cylinder bedre end en Jern, men er ikke så meget for kolde starte og slides hurtigere...

Hjælp mig med at vælge mellem Jern eller Alu. cylinder...

På forhånd tak...

 
 
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 15-01-04 19:24

Jeg ville vælge den af støbejern da det er noget der virker Mvh Sune


Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 100 point
Dato : 15-01-04 20:18

Det er rigtigt at Alu slides hurtigere, men den har langt bedre køling, da aluminium leder varmen bedre væk, og bruges derfor også mest til topracing, hvor motoren skal/kan yde mange HK. Typisk er en alu dyrere, men har også den store fordel at den kan bores/hones op når den bliver slidt eller ridset, og man køber så bare en overstørrelse af stempel. Aluminium er lettere at efterbeabejde og gøre helt glat ved polering. Aluminiumcylindre larmer lidt mere end støbejern.
Støbejern er meget slidstærk da jernet indeholder meget grafit, som er lidt smørende. De bruges også til alle almindelige motorer, der ikke er vildt tunede. De vejer dobbelt så meget som alu, det er også en af grundende til alu`s racerfordele.
Hvis man kan få en Alucylinder til nær samme pris, vil jeg vælge den, fordi den yder mere. Den størrer slitage betyder ikke så meget, da det tit er lejerne der slides først, og aluen kan sagtens køre 15000 uden at være slidt ned, og inden den tid har mange skiftet eller fået taget cylinderen. Udbudet er desværre ikke så stort i alu, fordi de fleste går efter prisen.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : ThomasWedel


Dato : 18-01-04 15:28

Okay, men så tror jeg at jeg vil købe en 43mm Alu. cylinder for protunahandel... Skal lige høre om jeg kan bruge mit 40mm topstykke til den nye cylinder?

Mange tak for svarene!

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-01-04 15:44

Det syntes jeg ikke, den har nok heller ikke så store køleripper, og det ville være ærgeligt med et nedsmeltet stempel.
Husk nu at du bør køre med rigelig stor dyse (strålespids), i indkøringsfasen (de første 300km, hvor du kun meget kort køre bundgas)
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : ThomasWedel


Dato : 18-01-04 21:25

Ja, jeg er godt klar over at cylinder, stempel og topstykke først er kørt til efter 300km... Jeg sætter bare en stor dyse i som du siger, men giver den også lidt ekstra olie i benzinen...

Mvh Thomas

Godkendelse af svar
Fra : ThomasWedel


Dato : 18-01-04 21:25

Tak for svaret pallebhansen.
                        

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-01-04 23:12

Det med ekstra olie i benzinen siges ikke hjælpe, men det gjorde vi altid i gl. dage.
Grunden til man er gået væk fra det er, at med mere olie, bliver der mindre benzin, og det er benzinen (dens fordampning fra flydende til damp) der køler, ja og selvfølgelig køler fartvinden også.
Men nu ved jeg ikke hvad du ellers har på, formodentlig en 16 mm karburator, og tunudstødning (måske det der ligner orginalen), men du bør køre med fuldsyntetisk 2-taktsolie, og en lille sjat extra olie skader vel ikke, bare det ikke er for meget.
Mon ikke du skal have en 190 dyse i, det vil jeg tro.
God vind.
VH Palle Hansen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste