---

Er der mon nogen, der har det ligesom jeg? Jeg har nu fået psykolog hjælp, i snart 5 år. Jeg slås med forskellige former for angst, samt en spiseforstyrrelse der også hænger sammen med min angst. Jeg har selv gjort en masse konstruktivt, for at komme mine problemer til livs. Jeg har gået i gruppe, individuelt og parterapi. Udover det, har jeg i to lange forløb gået på kursus. Desværre har jeg ikke fået det bedre, jeg syntes jeg har fået det meget værre som tiden er gået. Er der mon en venlig sjæl, der muligvis skulle sidde inde med et godt råd, så vil jeg meget gerne høre nærmere.

MVH Heart

---

Hej Heart

Allerførst vil jeg sige, at der er mange der har det som dig.......desværre kan jeg kun sige, for det må ikke være nemt at være jer.

Et godt råd til hvordan du får det bedre, kan jeg ikke give dig, da alle mennesker er forskellige og der skal mere indsigt i dit liv, før man kan hjælpe dig rigtigt.

Men den psykolog du går til, er det en klinisk psykolog med speciale indenfor dit område??? Hvis det ikke er, vil jeg anbefale dig at skifte, for ikke alle psykologer er lige gode til den enkelte problematik.

Har du været hos en psykiater?? .......ikke fordi jeg er fortaler af piller, men det kan hjælpe folk i perioder og kan nedsætte angsten.
Alle mennesker kan blive angste, men er det en længervarende angst som din, så kan medicin nok være en god hjælp i en periode.

// Toupie

---

Ved du hvad der er vigtigt?
Det er at blive forpustet, du ler måske.
En rask spadseretur, dybe indåndinger, sætter gang i kredsløbet.
Ilt i blodet til hjernen giver automatisk et lysere syn på tilværelsen.
Jeg vil ikke bagatellisere dit problem.
Men under gåturen kommer der ideer til aktiviteter, du får et andet
syn på problemer.
Lyt til dine følelser, lad dem komme, stille af sig selv.
Det handler ikke om marathon men om at frinde fred og ro i dig selv.
Mvh

---

Heart -> Hvad er det konkrete problem ? Partner, karriere, hus/hjem, økonomi, helbred ....eller andet ?

Jeg har selv måtte modtage psykolog bistand i forbindelse med kærestesorger !!!

</MOLOKYLE>

---

Hej Heart !

Jeg er hverken psykolog eller psykiater, men har i en årrække været og er i nogenlunde samme situation som dig.
Vi / jeg ønsker ikke at belaste familien mere end den allerede er og det eneste jeg kan tilbyde dig kan være indbyrdes udveksling af oplevelser.

Du skal derfor være hjertelig velkommen til at kontakte mig, se min profil, da jeg tror at man kan komme længere ved samtaler med personer man ikke kender.
Så tør man mere åbne sig og fortælle om alt uden hverken forpligtigelse eller at belaste sin familie.

Een der føler med dig.

Mvh
Ellebye

---

motion påvirker forskellige kemiske processer i hjernen, hvilket har en gavnlig indflydelse på vores psykologiske velvære. Teil er derfor inde på noget væsentligt, som du kan læse mere om i nedenstående link.

http://www.sst.dk/publ/materialer/motion/motion_psyke/index.html

Det siger sig selv, at motion alene - ikke kan løse dine problemer, men det er værd at tage med i dine overvejelser omkring "Hvad kan jeg selv gøre"??
Som Toupie er inde på, er det nok ikke nogen dårlig idé med medicin for at dæmpe angsten. Du skriver det har stået på i 5 år - og noget tyder derfor på, at den psykologhjælp du modtager ikke er nok til at fjerne/dæmpe din angst. Jeg er bestemt ikke tilhænger af medicin, hvis det kan undgåes, men i dit tilfælde vil jeg mene det er nødvendigt. 5 år er dælme lang tid........

Held og lykke

Frida.

---

Måske du skulle kosultere en gestalt terapeut :

http://heidi.brandt.net/

http://www.heidihage.dk/

http://www.sitecenter.dk/psykoterapiforsunde

http://www.joannielsen.dk/

http://www.klinik-for-psykoterapi.dk/

http://www.bodymindterapeut.dk/

---

Skal selv starte på www.fobiskolen.dk det er for folk der lider af angst og fobi. Det har jeg kun hørt godt om. De har psykologer der er specialiseret inden den kategori. De arbejder med forskellige former for tanke mønstre, så man ved hvad man skal arbejde med på en god måde..

Har selv haft spiseforstyrrelser, men det er mange år siden, så jeg ved hvordan det føles...

Hvis du har brug for at dele mere om din situation, eller andet så skriv mere eller skriv din mail adr.

Held og lykke!!

Mvh
Gisele

---

Hej Toupie.

Mange tak for en hurtig tilbage melding.

Jeg har prøvet medicin i en periode, som skulle nedsætte depressionen og angsten. Desværre gav medicinen ikke den ønskede virkning, jeg fik det efter noget tid, endnu værre end jeg havde det. Så efter en periode på 6 mdr. på medicin sagde jeg stop. Efter den oplevelse, tør jeg i dag ikke indtager nogen former for antidrepresivmedicin.

Hvis ikke jeg havde prøvet medicin endnu, var det selvfølge en rigtig god ide at overveje det som en mulighed.

MVH Heart.
                        

---

Heart -> fridaflip's kommentar om motion er nu ikke helt ude i skoven. Jeg foreslog gestalt-terapi, der netop handler om at få kroppen med i de ting man fortager sig, samt aflæse andres kropssprog. En viden og praksis der er god for velværet.

Kærligst </MOLOKYLE>

---

Jeg vil gerne sige mange tak til jer alle, for de hurtige tilbage meldinger og forslag I er kommet med. Jeg vil se på dem, og tage dem med i mine overvejelser hvordan jeg forhåbentlig kan komme videre med mit liv, på et tidspunkt. Det varmede mig meget, med den forståelse der er blevet udvist. At jeg blev taget seriøst. Jeg håber for jer der selv slås med tilsvarende problemer, vil være i stand til at få et godt liv.

MVH Heart.

---

[hør] Velkommen på Kandu.dk Heart

Altid hyggeligt med nye 'ansigter'

</MOLOKYLE>

---

Hej Heart

Jeg er glad for du har kunne bruge vores hjælp, selvom vi ikke har kunne hjælpe dig rigtigt Hvis du ville fortælle mere om dine problemer og din angst, ville vi nok kunne hjælpe dig en anelse mere............men det er op til dig hvormeget du vil åbne dig op over for andre - dog hjælper det altid at få snakket om tingene - det er lige somom problemer bliver mindre, når først man kan være åben omkring dem. Men alt det ved du vel, efter 5 år hos en psykolog

Jeg syntes det er flot at du arbejder med dine problemer, i stedet for at lade stå til, eller gå i stå

Hvis du ikke vil skrive mere vil jeg ønske dig god vind i fremtiden.

// Toupie

---

Hej Toupie

Måske kunne I ikke hjælpe mig rigtigt, men det at der er nogen der gider lytte til det jeg har på hjertet, og give svar retur, giver et eller andet. Følelsen af, at jeg ikke står alene.

Mit store problem i alt det her er, den forbandet angst der styre mit liv. De forskellige former for angst jeg slås med er, socialangst, præstationsangst, når der bliver stillet krav, når jeg føler mig presset, når jeg skal i forretninger, køre med offentlige transportmidler, osv, osv. Jeg har svært ved, at sige fra. Jeg har svært ved at blive vred, hvis jeg bliver det, vender jeg vreden indad. Jeg har svært ved at klare mig verbalt, det går noget nemmere med at skrive. Jeg har utallige gange forsøgt, at lære at håndtere tingene, hver gang jeg kommer ud i en af de overnævnte situationer, men hvor er det dog svært. Hvis det kun var fornuften der rådede, var det nok noget nemmere, men så snart det er på det følelsesmæssige plan, er det en hel anden sag. Følelserne lever deres eget liv, har jeg efter mange år fundet ud af, de kan ikke tales til fornuft. De ting der sker inde i mig, føles temmelig ubehagelige. Den spiseforstyrrelse jeg slås med, hænger sammen med min angst. Jeg mister appetitten fuldstændig, og vægten er hurtigt nedad gående. Jeg har ingen ønsker om at tabe mig, da min vægt er for lav.

Jeg forsøgte kursuset af 2 omgange, for det var lige stedet hvor jeg dagligt kunne øve mig i alt det der var, og er så svært. Jeg håbede virkelig det begge gange ville lykkedes mig, at overvinde angsten. Men desværre uden resultat, det hele blev sværere og sværere som tiden gik. Jeg måtte til sidst sige stop, for jeg følte ikke andet end total udmattelse, og angsten blev forværret. Jeg vil lige tilføje her, dem jeg gik på kursus med, var nogle utrolige søde og forstående mennesker. Det var ikke dem det var galt med, det var mig. Desværre magtede jeg, det bare ikke.

For tiden holder jeg en pause, på ubestemt tid, for at samle kræfter til at tage fat igen. Nu er jeg ikke en af dem der giver op så let, jeg har levet med angsten og spiseforstyrrelsen i mere end 30 år.
Det er først for 5 år siden, jeg fik den hjælp jeg havde behov for.
Det er i det tidsrum jeg har fundet ud af, det alt sammen har noget at gøre med, alle de følelser jeg har fået i klemme. Traumer og sorg jeg har været udsat for, som jeg ikke har fået bearbejdet i tide.
Som de siger, ting tager tid. Men behøver det virkelig, at tage så lang tid??
Den smule selvtillid, og selvværd jeg havde da jeg startede for 5 år siden, er i dag helt væk.
Jeg tager ingen former for stimulerende stoffer, dog nyder jeg en enkelt øl eller glas vin i en sjælden gang. Min holdning til stoffer og alkohol er, at det ikke løser problemerne, det gør kun det hele, meget værre. Dagligt går, eller cykler jeg en tur.

Jeg forsøger mig på bedste vis at leve, og forene mig med min sygdom, selvom det ind i mellem kan være en smule ensomt. Jeg har holdt fast i håbet om, det nok skulle blive anderledes med tiden, desværre er det indtil nu, ikke gået som jeg håbede. Mon det nogen sinde bliver anderledes??

MVH Heart.

PS: Alle er meget velkommen til, at besvare mit indlæg.

---

Jamen, det ser da ud til du tøffer den rigtige vej Heart
Jeg er sikker på du kommer ovenpå. Hellere gå med tøvende skridt i den rigtige retning, end med raske ud over afgrunden.

Jeg tænkte : Hvordan ser dit netværk ud? Venner, bekendte, familie..? Nu går du vel ikke alene rundt i din hverdag?
Under alle omstændigheder er vi da nogle stykker her på kandu.dk, der gerne ofre tid på en 'snak', hvis du får brug for det.

Mvh. </MOLOKYLE>

---

Hej Heart

Jeg er glad for, at du fortsætter tråden Desværre er jeg på arbejde lige nu, og kan ikke skrive så meget, men jeg skriver mere i aften når jeg kommer hjem

Men hurtigt kan jeg skrive, at du har helt ret i at det er uforløste følelser der skaber angsten. Og så vil jeg lige fortælle dig, at jeg arbejder med unge sindslidende, som også lider af angst og arbejder med at komme af med den.

// Toupie

---

Hej igen Heart

Nu havde jeg lige skrevet et indlæg til dig, men desværre glemte jeg at kopier det.......og selvfølgelig gik der koks i Kandu, så det ikke kom med

Så nu bliver det først i morgen jeg får skrevet, for jeg har ingen energi tilbage...

// Toupie

---

Toupie -> Nu må du lære det : Lange kommentarer skrives i notesblok og kopieres ind. Så kan du blot kopiere ind igen, hvis indlæget ikke kommer med

Det kan jo også være at Heart ikke har sat fluebenet igen, men nu er 'ude' af dette spørgsmål?

</MOLOKYLE>

---

Hej Toupie.

Tak for dine indlæg. Det går ikke altid lige som man havde tænk sig, ind i mellem går der koks i det. Jeg håber din energi er vendt tilbage, og Kandu er lidt mere medgørlig. Jeg kigger forbi senere.

MVH Heart

---

Hej Molokyle.

Bare jeg kunne sige, du havde ret at det tøffer den rigtige vej, desværre må jeg skuffe dig. Der er ting i dag jeg ikke kan, som jeg var i stand til for 5 år siden

Nej, helt alene er jeg ikke. Jeg er så heldig at være gift med, en utrolig sød og forstående mand

MVH Heart

---

Heart -> Som jeg ser det; er du kommet videre. Om ikke andet, ...så hertil

Rart at se, du holder på her i tråden alligevel

Det lettede at høre du ikke også er ensom oven i hatten, men en har en go' partner. Du skal se Toupie kan nok give dig noget at 'læne' dig op ad, når Toupie dukker op. Jeg har ikke selv haft angstanfald, men har da haft problemer i livet selv. Sjovt nok var det ikke et år hos Psykolog der bragte mig videre, men en enkelt sætning fra min egen praktiserende læge.

Her på kandu.dk har jeg selv oplevet at få den støtte og indsigt jeg savnede. Håber det samme for dig

</MOLOKYLE>

---

Hej Molokyle

Plejer også at kopier, men nogengange slår hjernen fra........specielt efter en aftenvagt, er jeg lettere "brugt"

Jeg ville gerne kunne give Heart de vise sten, men jeg kan ikke bruge mit arbejde herinde.......af mange grunde men jeg kan lytte, forstå og kommenterer

Hej Heart

Puuhh ha, det må ikke være nemt at være dig, det kan KUN være ubehageligt at have det sådan.

Mange gange kan den angst du beskriver være et tegn på ikke, at føle sig god nok (= lavt selvværd)............jeg tror mange mennesker har prøvet, at stå i en situation hvor de føler at andre mennesker klarer alting bedre end en selv.........at man ikke selv er noget værd i forhold til andre....men somregel er det kun noget der foregår i vores hjerne, for hvis vi prøver at lægge mærke til hvordan andre reagerer overfor os, så vil de reagerer som vi overfor dem - altså helt normalt Vi kan jo heller ikke se på mennesker vi ikke kender, hvordan de har det indeni. Hvis jeg står overfor en situation som er ukendt eller som jeg kan blive nervøs for at skulle magte, tænker jeg altid på, at andre mennesker jo ikke aner jeg er nervøs og så kan jeg nemmere lade som ingenting....de ved jo sikkert alligevel ikke mere end jeg Og der har også været en første gang for dem, og kan de, så kan jeg også!!
Men jeg ved også godt at det ikke er så nemt når man har angsten indeni, for den kan virkelig fylde så meget, at den blokerer for alm. fornuft.

Men jeg har lige nogle spørgsmål til dig

Ved du hvad det er for sorger du ikke har fået bearbejdet??? eller har du fortrængt dem, men ved de er der???

JO, det kan godt tage laaaaaaaaang tid at få bearbejdet disse ting, men jeg vil stadig mene, at den psykolog du har gået hos, har været den forkerte, for meningen med en psykolog er at få det bedre - ikke det modsatte.

Molokyle har faktisk ret du er nået et skridt videre og i den rigtige retning.........for det hjælper altid at snakke om tingene..........eller bare få sat ord på

// Toupie

---

Hej Toupie.

1000 tak for de vise ord. Du fik mig til at trække på smilebåndet den måde du beskrev din tankegang, når du selv står over for noget der er svært. Jeg kan godt følge dig, og jeg ved du har helt ret i det du skriver, at det handler meget om ens tankegang. Noget jeg har arbejdet med undervejs, i mit forløb. Tankegang = Fornuft.

Problemerne opstår når fornuft, og følelser ikke kan samarbejde. Det vil sige, at fornuften vil i en retning, og følelserne vil i en anden retning.

Jeg tror ikke, det er de forskellige psykologer jeg har været i kontakt med, der er galt på den. Jeg opfattede dem, som nogen der vidste hvad de havde med at gøre. Jeg havde fuld tillid til dem. Derfor mener jeg problemet kun kan ligge et sted, og det er hos mig. Mit problem var, jeg kunne mærke hvad det gjorde ved mig, men jeg var ikke i stand til at sætte ord på, så jeg kunne gøre mig forståelig. Hele mit indre var i totalt kaos, og følelsesmæssige smerter. Min knold var ved at eksplodere. Det kan ikke beskrives med ord, hvor ondt det gjorde, og kaotisk det var. Det var ved at kvæle mig. Jeg føler jeg har et mega hul på sjælen, som ikke er i stand til at heles. Jeg har grædt mange tårer i de forløbne år, i afmagt og fortvivlelse.

Hvis jeg kunne tage den del af mig ud, og gøre den synlig, ville det ligne noget der er løgn, total mishandlet og gennembanket til ukendelighed. Det er psyken, jeg taler om her.

Mit selvværd, ligger langt under nulpunktet. Den smule selvværd og selvtillid jeg havde for 5 år siden, er i dag helt væk.

Jeg er ikke født sådan, men en masse omstændigheder gør, jeg er blevet den jeg er.

Hvad skulle de stakkels psykologer gøre, når jeg ikke havde et forståeligt sprog? Min redning blev, da jeg på et tidspunkt satte mig ned, og skrev et brev. Det er blevet til, rigtig mange breve. Det blev min måde, at komme i kontakt med omverden på. Det var først længere henne i forløbet, jeg blev i stand til at sætte ord på, ved at skrive alt fra tanker, oplevelser, og følelser ned. Brevene sendte jeg naturligvis til mine behandlere, så de havde en chance for, at kunne følge med. Det gjorde det hele, noget nemmere.

Det har været, 5 hårde arbejdsomme år. Det er på denne måde lykkedes mig, at få stykket det meste af mit liv sammen. Jeg ved i dag hvor al sorgen, og smerterne stammer fra, der hvor det gik galt. Jeg fandt først ud af det, for få måneder siden. Hver gang jeg i de forløbne år er stødt ind i svære ting, og svære ting har der været mere end nok af, skete der de mærkeligste ting i mit indre, det er igen følelserne jeg omtaler her. Jeg har tit tænkt, hvad sker der for mig. Alle følelserne virkede meget bekendte, men jeg var ikke i stand til at placere hvor jeg kendte dem fra. Det kan jeg nu. Jeg kan sige så meget, det der skete, knækkede mig som menneske. Jeg blev bare overladt til mig selv, med al sorgen, smerterne, og et følelsesmæssigt kaos, i en meget ung alder.

Jeg har nu fundet svar på alle min mange spørgsmål, jeg har søgt efter i årevis. Det jeg ønsker nu er, at se frem, ikke tilbage. For det der er sket, kan jeg alligevel ikke ændre på. Derfor søgte/søger jeg efter nogle gode råd. Hvordan bære jeg mig ad, med at komme videre med mit liv. Hvordan lærer jeg, at håndtere alle disse ubehagelige følelser, der styrer mit liv i en sådan omfang, at det nedsætter min livskvalitet? Jeg ønsker bare, at få et værdigt liv.

Hvad der er sket, er jeg ikke i stand til at beskrive her, det er uudholdeligt og alt for smertefuldt. Nej, jeg har ikke været udsat for incest.

MVH Heart

---

Det er rigtigt det ofte bringer en videre i ens selvforståelse, hvis man får sat ord på tingene. Derfor er ideen med at skrive breve faktisk god, som du selv har opdaget. Jeg vil derfor anbefale dig at skrive dagbog. Det gør man ligesom får bedre styr på tilværelsen, når man kan 'gå tilbage' og følge med i sin personlige udvikling. Det er ikke entydigt nogen god ide KUN at skue fremad. Man skal lære af sine erfaringer og ikke kassere alt. Selv de 'dårlige' perioder er det sundt at tage med i sine overvejelser.

Jeg har ingen særlig ekspertise på dette felt. Jeg kan kun råde i forhold til, hvad jeg selv har oplevet i min omtumlede tilværelse.

</MOLOKYLE>

---

Hej Heart

Sidder her og bare kikker på skærmen og tænke over dine ord.......som jeg har hørt før...og overvejer hvad jeg skal skrive.....det er ikke nemt, for der er jo mange ting i det du skriver og jeg kan godt følge dig.

Uanset hvad man oplever, det være sig fysisk overgreb som psykisk, så sætter det nogle grimme spor. Den bedste måde jeg nok har hørt det beskrevet på, er følelsen af at være beskidt. Beskidt pga. mange ting....man har været magtesløs i situationen, man har måtte gøre noget/været deltager i noget for at overleve eller beskytte, mm. At sætte ord på, er altid svært.....men det er noget man skal øve sig i, så Molokyle har helt ret.

Hvis du vælger, at forsøge at komme videre i dit liv uden, at have bearbejdet........eller fået sat ord på, så kommer du ikke særligt langt. De ting der er sket, kan aldrig blive "usket" og selvfølgelig kan man lære at leve med det - men det kræver at man kan sætte ord på, for før man kan det, kan man ikke accepterer og forstå det skete. Det hjælper aldrig, bare at ignorerer det. Tværtigmod!! Det vil jo være et overgreb på dig selv, hvis du skulle prøve at ignorerer de mekanismer der foregår inde i dig.

Det du har brug for er et menneske som du er fortrolig med og som du fortæller om dine følelser, og dette menneske skal være i stand med at hjælpe dig med at få sat ord på når du ikke selv kan - og så selvfølgelig fortælle dig, at det er helt normalt at tænke sådan......for det er det!
Dette er nok det bedste råd, jeg kan give dig for at komme videre.

Mit næstbedste råd, er at blive healet. Du vil selvfølgelig ikke få bearbejdet dine sorger på samme måde, men de ville komme i baggrunde, så du kan bruge din energi andre steder. Jeg kan anbefale dig en hvis du ønsker det. Én som jeg ved, kan sit kram

Det er godt du har fundet ud af, hvad det er der er sket i dit liv, men der er da godtnok mange år du har båret rund på det....men samtidig er det godtnok noget af en indsats du har lagt for dagen for at komme videre....det får du lige en rose for @>-->----- det er godt gået!!

// Toupie

---

Hej Molokyle.

Det med den dagbog vil jeg overveje, det lyder som en god ide. Jeg sidder og fundere over den sætning, du skrev i et tidligere indlæg.

Hellere gå med tøvende skridt i den rigtige retning, end med raske ud over afgrunden.

Den sætning kunne jeg godt ha´ brugt, for 5 år siden. Men bedre sent, end aldrig

Mange tak for rådende.

MVH Heart



Hej Toupie.

Jeg kunne bruge alt, hvad du har skrevet, det var meget rammende. Noget der så småt er ved at gå op for mig er, at jeg måske alligevel er kommet videre, med mit liv. Bare ikke helt, som jeg havde håbet på og drømt om. Vi kan jo ikke få alt, her i livet, vel? Jeg havde sat mig 3 mål da jeg startede for 5 år siden, som jeg endnu ikke er kommet i nærheden af. Det er derfor jeg ikke rigtigt føler, jeg er kommet videre. Jeg må nok se realisterne i øjnene, at jeg bare må være tilfreds med det, jeg har opnået. Måske har det været et mål, i sig selv

I kraft af det du har skrevet, har jeg nu fået sat nogle flere af de manglende brikker på plads. Tilmed er jeg blevet bekræftet i det valg, jeg for få måneder siden måtte træffe, som den sidste udvej. Jeg ved nu det er, den helt rigtige beslutning. Det er et valg, jeg nok kan leve og affinde mig med. Det valg kan du høre mere om på et senere tidspunkt, hvis du er interesseret. Jeg ved nu, at der er ting jeg aldrig bliver i stand til. Det er ikke det samme, som at opgive. Men ved at affinde mig med min nuværende situation, vil jeg forhåbentligt være i stand til, at få et værdigt liv og finde den indre fred

Jeg har et par gange hørt, en meget mærkværdig sætning, jeg ikke helt kan forholde mig til.

Man kan jo ikke gå, så meget i dybden.

Yes, det var lige hvad jeg havde brug for, at høre

Hvad vedkommende mente, var jeg ikke i tvivl om.

Det med den healer, vil jeg gerne tænke lidt over, mange tak for tilbudet. Jeg melder tilbage, hvis jeg finder mod til at prøve det

Hvor får du alt den energi fra? Ikke nok med, arbejder du med unge der har det svært. Men at du også bruger tid og energi i din kostbare fritid, på en helt vildt fremmede person, som mig. Jeg er meget taknemmelig og har den dybeste respekt, for det du gør

Husk nu at passe godt på dig selv, ik

MVH Heart

---

Hej Heart

Hvor jeg får al den energi fra??? fra dig bla. ........bare dét at vide, at man kan hjælpe et andet menneske, giver energi .......men jeg vil heller ikke gøre mig bedre end jeg er....jeg er tit totalt drænet for energi, men jeg kan slet ikke lade være Kandu er mit "frirum", her kan jeg hjælpe, men helt på egne præmisser - jeg kan være anonym, jeg kan skrive når jeg har tiden og overskuddet og kan være lige så længe om, at skrive en sætning som jeg har lyst til..........og jeg kan være "morgengrim" uden at skulle tænke på det .........eller sagt på en anden måde; jeg skal kun leve op til mine egne forventninger

Den sætning:

Det afhænger nok af hvem der har sagt den, hvad det betyder
Hvis det er et familiemedlem eller en god ven, er den nok ment som at du måske er for hård ved dig selv og stiller for store krav og forventninger til dig selv.
Jeg tror, jeg selv har brugt den overfor en af mine venner engang, for han vil have svar på alt: hvorfor reagerer jeg sådan i dén situation og hvorfor føler jeg sådan i dén situation osv. Jeg tror man kan arbejde for meget med sig selv, og nu mere man forsøger, jo mere ufuldendt opdager man, man er........men det er jo ikke meningen, at vi skal være små perfekte "robotter". Selvfølgelig skal man arbejde med sig selv, det skal alle mennesker, men der må også være en blonde.
Det kan også sagtens være sagt af en, der har følt sig magtesløs overfor din angst og ikke har ville forholde sig til det.....så er det en nem måde at slippe udenom på, eller skjule sine egne mangler

Jeg tror du roligt kan være tilfreds med dig selv og det resultat du er nået indtil nu......det viser dét du skriver og måden du skriver det på......dét kan man ikke, hvis angsten har den fulde kontrol

Hvis det er til nogen trøst, så er der mange andre der aldrig når deres mål og ingen får alt det de gerne vil her i livet.......der er en bagside af enhver medalje

Jeg vil meget gerne høre mere....og hvis du ikke vil fortælle det er på kandu, kan du finde min e-mail under min profil og den skal du være velkommen til at skrive til

Jeg er kun glad for at kunne hjælpe........og jeg "prøver" at passe på mig selv

// Toupie

---

Hej Heart

Jeg vil bare lige fortælle, at mit modem er gået i udu, så der går nok nogle dage inden jeg er på nettet (hjemme) igen

// Toupie

---

Så; nu har du indtil videre kun mig

Du kan jo altid starte en ny tråd, hvis dun gerne vil have flere med.

Ikke alle følger med i 'lukkede' tråde som denne. Du kunne jo forsøgsvis starte en ny tråd om emnet i f.eks. : http://kandu.dk/dk/emne/20111 .ller : http://kandu.dk/dk/emne/20602

Bare et skud i tågen...

</MOLOKYLE>

---

Molokyle

Jeg er da ikke helt væk kan stadig følge med fra arbejdet, men kun når tiden tillader det......så det er ikke så meget jeg kan få skrevet.


// Toupie

---

Hej Heart

Godt tip du har skrevet det er nemlig helt rigtigt og de kære børn de fortæller faktisk ret meget om hvordan de gerne vil have tingene skal være og om hvad de har brug for - hvis man ellers lytter

// Toupie

---

Hej Toupie.

Tak for din positive kritik af mit indlæg, det blev jeg meget glad for. Jeg havde lyst til at dele det med andre, hvad jeg havde på hjertet. Jeg håber der er nogen, der kan få glæde af det.

MVH Heart

---

Hej Heart

Det var da så lidt

Forøvrigt så virker mit modem igen.....heldigvis

// Toupie

---

Hej Heart

Jeg er ikke helt sikker på at du har fået min sidste mail Jeg fik ved et uheld slettet den sidste mail du sendte til mig, så jeg er bange for, at jeg mailer til den forkerte adr. Derfor prøver jeg nu at skrive til dig her, i håb om at du læser det og så skriver din mail adr. til mig

// Toupie

---

..ellers er 'vi andre' her også stadig væk Heart

Vi har ikke glemt dig

</MOLOKYLE>

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.