|
| Min x vil fratage mig min forældremyndig~ Fra : KlausG | Vist : 5299 gange 100 point Dato : 17-12-03 22:12 |
|
Jeg står desværre i den frygtelige situation, at min x har ansøgt fuld forældremyndighed. I skrivende stund er den stadig fælles... Hun har en masse kort på hånden. Hun har haft vores søn på 8 boende hos sig de sidste fem år. De bor i Odense, hvor også den resterende del af familien bor. Jeg selv flyttede til KBH for tre år siden grundet arbejde efter at have pendlet i 1½ år. Siden har min x fået barn nummer 2 med en mand, der ikke ønsker nogen samkvem med barnet. Siden har hun mødt mand nummer tre, om hvem jeg ved temmelig lidt, udover at han er skoleleder på min søns skole, og kommer fra Falster. Situationen er nu den, at min x har søgt fuld forældremyndighed. Der har ikke været nogen egentlig anledning, men rent en passant er hun kommet til at sige, at hun ikke ønsker min indblanding, om hun måtte vælge at flytte eksempelvis til ... Falster, eller i forbindelse med evt. skoleskift for min søn, hvilket en fælles forældremyndighed betinger. Jeg er selvsagt af den overbevisning, at diverse miljøskift på tilsyneladende spinkelt - kæresteforholdet er forholdsvis nyt - ikke er at tage hensyn til min søns tarv. Spørgsmålet(ne) er derfor rimelig brede, da jeg knapt aner mine levende råd. Hvad gør jeg? Hvilke muligheder har jeg? Er der kendskab til præcedens for, at forældremyndigheden tilkendes den forælder der ikke har bopælsadresse med barnet (for at sikre en fortsat kontinuitet i et fælles beslutningsgrundlag)? Tak for enhver tilbagemelding!
| |
| Accepteret svar Fra : RasesII | Modtaget 110 point Dato : 17-12-03 22:22 |
|
Som jeg ummiddelbart ser det, er der ingen grund for din eks til at have fuld forældremyndighed for at flytte barnet til falster. Hvis i har aftalt at barnet bor hos hende kan hun flytte til Uganda hvis hun vil, sammen med barnet. Blot må hun ikke hindre dig i at have samkvem. Det er ikke et krav ved en flytning af et barn i henhold til cpr-loven, at begge forældremyndighedsindehavere er enige. Hvis barnet bor alene med modere kan moderen alene flytte barnet.
Beklager, men jeg har masser af denne type sager i løbet af et år, og der hvor barnet bor skal barnet registreres uagtet en forældremyndighedsindehavers protester.
Men ikke alt er sort. Hvis du har overholdt dine samkvem med din søn og ikke har misbrug eller mishandlet barnet, ja så er det tvivlsomt, om hun kan opnå fuld forældremyndighed.
Du spørger om der er præcedens for at den forældre der ikke bor med barnet får tilkendt den fulde forældremyndighed. Det er ikke normalt, forudsat den anden forældre ellers opfører sig som en god forældre, men der er heller ikke præcedens for, at man bare frakender en far sin forældremyndighed.
Så jeg synes du skal fastholde at du har ret til din forældremyndighed, og en ting du kan støtte dig til, vil være ikke at gøre indvendinger mod barnets flytning til Falster
| |
| Kommentar Fra : KlausG |
Dato : 17-12-03 22:27 |
|
Hej RasesII,
tak for dit svar. Jeg mener at have hørt, at domstolen IKKE kan dømme fælles forældremyndighed om den ene part insisterer på at få den fulde myndighed. Det er desværre også den tilbagemelding jeg har fået fra statsamtet. Om det skulle forholde sig anderledes, hører jeg endog meget gerne om det. Tør jeg spørge om din faglige baggrund?
Klaus
| |
| Kommentar Fra : RasesII |
Dato : 17-12-03 22:34 |
|
Åh, nu fattede jeg at det ikke var ved amtet din x havde lagt søgt. UNDSKYLD.
Så har du desværre ret. Men du kan selv søge den fulde forældremyndighed.
Der skal du lægge vægt på, at din x ikke har været så stabil som dig i sine personlige forhold. Det er noget der vejer pænt. Men er dét det eneste du har, så ved jeg ikke hvordan sagen vil gå.
Men der er en tilbøjelighed til at domstolene giver forældremyndigheden til far, hvis han samlet set er ligeså god som mor og far kan slå tvivl om mors stabile personlige forhold.
Jeg vil straks anbefale dig at kontakte foreningen far på
Adresse:
Foreningen Far til Støtte For Børn og Forældre
Valby Medborgerhus
Valgårdsvej 4
2500 Valby
Telefon:
70 22 90 04
Sekretariatet har åbent:
Tirsdage fra 14.00-16.00
Torsdage fra 14.00-16.00
| |
| Kommentar Fra : KlausG |
Dato : 17-12-03 22:40 |
|
Hej Rases,
sagen er den, at min x a priori har afvist børnesagkyndig rådgivning på statsamtet, på hvilket jeg naturligvis havde sat min lid til dels at få stillet opklarende spørgsmål til initiativet, samt en fornuftsbetinget tilbagemelding på min x's ansøgning.
Jeg vil lade spm. stå åbent en tid endnu, da jeg har oprigtig brug for gode tilbagemeldinger fra andre der ved mere end mig.
Bedste hilsener
Klaus
| |
| Kommentar Fra : Toupie |
Dato : 17-12-03 22:53 |
|
Hej klaus
Jeg har lige fulgt lidt med i denne tråd, og har et spørgsmål til dig Hvorfor vil du ikke have ophævet den fælles forældremyndighed???
Jeg spørger, fordi jeg tror fædre egentlig er bedre stillet uden fælles forældremyndighed (nu får jeg sikkert hug) men når man som Jer, bor så langt fra hinanden, kan det være lidt svært at opretholde forpligtelserne omkring den fælles forældremyndighed, og Statsamtet vil til enhver tid råde jer til at ordne tingene indbyrdes. Hvis du derimod ikke har fælles forældremyndighed, kan du altid henvende dig i Statsamtet hvis hun ikke overholder jeres samkvemsaftaler.
Hun ville jo aldrig kunne afskære dig fra, at se jeres søn......altså medmindre du laver noget helt fjollet
Men ellers vil jeg give Rases ret, foreningen Far & Børn er ret gode til den slags - også bare til rådgivning
// Toupie
| |
| Kommentar Fra : RasesII |
Dato : 17-12-03 22:56 |
|
>>Toupie
Jeg forstår godt hvad du mener. Men der er tale om ret mange følelser i denne type sager. Og nu kender jeg ikke til Klaus personligt, men det jeg hører i disse sager er, at det desuden er meget ubehageligt, når den ene part ubegrundet søger fuld forældremyndighed.
Jeg har gudskelov ikke selv været i denne situation, men jeg har haft en hel del sager.
| |
| Kommentar Fra : Toupie |
Dato : 17-12-03 23:07 |
|
Rases
Det ved jeg godt, har selv arbejdet for Mødrehjælpen for maaaaaaange år siden, og har også haft en del kontakt med foreningen far (ikke far & børn, men en "aflægger")
Følelserne er jo nok det største problem, for når man har følelser i klemme, kan det være svært at se tingene "oppefra" og hvis man lader følelserne styre, kommer det oftes til at gå ud over børnene, og det er jo i realiteten ikke det nogle af parterne ønsker
// Toupie
| |
| Kommentar Fra : ellebye |
Dato : 17-12-03 23:33 |
|
Undskyld >KlausG men jeg stiller lige et spg. til >RasesII da han er jurist.
Kunne man ikke forestille sig et barn på 8 år, kunne have en indflydelse på, hvor han gerne ønsker at bo. Er han ikke "gammel" nok til at myndighederne ville lytte til ham, under henvisning til barnets tarv.?
mvh
ellebye
| |
| Kommentar Fra : RasesII |
Dato : 17-12-03 23:52 |
|
jo lytte. Men han er ikke gammel nok til at få egentlig indflydelse. Barnet skal høres med den alder han har. Men hans udsagn vil ikke blive lagt til grund, med mindre han kan fortælle noget kedeligt om den ene af forældrene. Barnet kan i en alder af 8 ikke selv vælge.
Men hvis barnet udviser frygt mod at komme til den ene af forældrene, så vil det naturligvis veje
| |
| Kommentar Fra : viskinge |
Dato : 18-12-03 09:05 |
|
Det ender desværre, næsten altid med at moderen får forældremyndigheden, hvis hun søger om det.
Min advokat rådede mig til at opgive på forhånd. Det ville koste en masse penge, chancen var meget lille. Det gode er, at der næsten ingen forskel på, om I har fælles forældremyndighed, eller om hun har den alene.
Læs også brevkassen inde på www.familieadvokaten.dk
Her er der mange spørgsmål, og svar vedr. dette spørgsmål.
MVH
| |
| Kommentar Fra : natmaden |
Dato : 18-12-03 09:38 |
|
Tag et kik på www.sfi.dk og kik i deres publikationer.
der er utroligt meget om emnet.
det er ikke en løsning, men måske du støder ind i noget brugbart,
i netop din sag.
Pøj-Pøj.
Mit personlige børne-emne kører på 4. år.
sagsakterne har en fylde der snart giver dårlig ryg.
Det offentlige giver tit sig selv ret , når noget er gået galt.
Så der går nok 4 år mere. eller mere.
Det er opslidende.
Mvh, natmaden.
| |
| Kommentar Fra : KlausG |
Dato : 18-12-03 16:39 |
|
Kære alle,
tak for de mange tilkendegivelser!
Rases har langt henad vejen ret i, at der er mange følelser involveret. Det vejer selvfølgelig for mig personligt. Det er en ekstrem belastning først at måtte acceptere ikke at skulle have en hverdag med sin søn ved skilsmisse. Jeg tror vi der står i den situation bærer rundt på en sorg, vi aldrig rigtig kommer over. For mit eget vedkommende - og der er selvsagt en del psykologi i det - har jeg forholdt mig til, at jeg dog stadig havde min forældremyndighed, hvilket har været en slags 'helle' for mig. Men dertil kommer diverse scenarier forbundet med, at min x får den fulde forældremyndighed, som jeg ikke føler mig tryg ved, og som jeg ikke føler vil være en til min søns bedste. Jeg tror det - set fra oven - er bedst for vores søn, at beslutninger der vedrører ham træffes af både hans mor og mig (som det foregår i normale parforhold, hvor der er børn). Jeg føler mig overbevist om, at såfremt retssagen ender med at min x får forældremyndigheden vil det ikke længere være tilfældet. Den eneste måde hvor jeg føler det fortsat vil kunne være lade sig gøre vil være ved fælles forældremyndighed eller om jeg skulle få den (hvad der desværre forekommer mindre sandsynligt). Derfor spm. om, hvorvidt der er nogen der kender til sager, hvor eksempelvis faderen får tildelt forældremyndigheden, selv om barnet stadig bor hos moderen (for at sikre at han bliver i sit miljø til han evt. selv siger, at han gerne vil bo hos mig).
Bedste hilsener
Klaus
| |
|
Jeg tror din bedste chance er at sørge for at have/få et godt forhold til din eks-kone, for jeg tror ikke du har en chance for at vinde en forældreret retsag. jeg har selv været det igennem (som mor) først byret og derefter landsret med 3 dommere. De vurderede at vi var lige gode forældre, men retten tilfaldt mig, på trods af at det var faderen der havde startet sagen. Jeg synes du skal tilkendegive overfor din eks kone at du har tillid til at hun træffer de rigtige beslutninger uanset hvad du føler omkring det. Det kan måske give hende så meget tryghed at hun dropper planerne om at søge fuld forældremyndighed. Under alle omstændigheder mister du ikke retten til at se dit barn - uanset forældremyndighed eller ej.
| |
| Kommentar Fra : KlausG |
Dato : 24-03-04 00:01 |
|
Kære alle,
sagen er nu afsluttet. Den endte ikke uventet i retten med det forudsigelige udfald til følge. Jeg ville gerne tildele pointene til alle der har bidraget (!), men må vælge, og valget falder på på Rases.
Mange hilsener
Klaus
| |
| Godkendelse af svar Fra : KlausG |
Dato : 24-03-04 00:02 |
| | |
| Kommentar Fra : natmaden |
Dato : 24-03-04 00:47 |
|
Surt show med sådan en sag, der er altid flest tabere.
Sørg for at have papir, aftaler og en form for venskab i orden,
Det hjælper i længden.
Mange ville her starte en ukontrolleret druktur, Lad vær!
Det hjælper ikke i længden, kun ned af bakke.
Venlig hilsen.
Natmaden
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|