/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hundeopdragelse og pleje
Fra : catharina
Vist : 1183 gange
20 point
Dato : 23-11-03 16:01

Vi har lige været ud at se på vores hvælp som vi får når den er 12 uger gammel. For nu at give den de bedste betingelser i verden vil jeg høre om der er nogen som har gode tips, og om der findes nogle gode bøger om dressur?
Tak til dem som har besvaret mit sidste spørgsmål om hund og kat sammen.

 
 
Accepteret svar
Fra : jmsgruppen

Modtaget 30 point
Dato : 23-11-03 16:07

søg på: www.google.com
under:
bøger hundeopdragelse
og du vil finde masser
Her er et par stykker
www.dalmatinerklubben.dk/ny_side_9.htm
www.agilitryk.dk/
Har selv hund, men er autodidakt i hundedressur


Kommentar
Fra : 25


Dato : 23-11-03 16:16

Dansk Kennel Klub har mange kurser om det!



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-11-03 16:27

Hvad er det for en hvalp?
Hvorfor får I den først når den er 12 uger?

Hvis I ikke KAN få den før, så sørg for at besøge den tit, -MINDST 1 gang om ugen, og når den er 8 uger, så tag den med ud og gå tur, når I besøger den.

Kommentar
Fra : g_h


Dato : 23-11-03 16:32

Først som 12 ugers hvalp?
Det undrer mig lidt.
Jeg har altid fået at vide, at ugerne fra 8 til 12, er de vigtigeste,
for socialiceringen og derfor meget vigtigt, at hvalpen er hos de nye ejere.
Hvad er begrundelsen for den sene "overtagelse"?

VH
Gert


Kommentar
Fra : 25


Dato : 23-11-03 16:39

Normalt får man sin hvalp når den er 8 uger, og man kan besøge den flere gange inden man får den hjem, så jeg undrer mig også over du ikke får den før.

Jeg var der også og se til vores hund som nu 2 år den 1. jan 2004, min ene racekat er vokset op med hende. Vi gik til hvalpetræning, sammen med hendes søskende, der var 9 hvalpe.



Kommentar
Fra : catharina


Dato : 23-11-03 16:50

Tak for svarene
Jeg har hørt forkert. Hunden en blanding af Labrador og Collie er nu seks uger gammel og vi får den om 2 uger. Den kommer fra et kuld på syv hvalpe. Så I har ret med socialicerings perioden. De 12 uger er sikkert ment som sidste orme kur og vaccination.
hilsen Catharina

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-11-03 18:03

Hej, Catarina. Tillykke med babyen. Det lyder som en fornuftig blanding. Men hvis det er jeres første hund, så er det nu I skal på biblioteket og låne ALT om hunde. +alt om retrievere, + alt om collier.
Prøv på at besøge vidunderet 1-2 gange endnu, inden I får den hjem (Er det en dreng eller en pige?).
Tag et tæppe med, som I har sovet med, sidste gang I besøger den. Så vænner den sig til jeres lugt. Tæppet kommer til at lugte dejligt af de 6 søskende i løbet af de sidste dage hos hundefamilien, så hvalpen har noget velkendt at putte med de første dage, I har den.


Kommentar
Fra : k.j.k


Dato : 23-11-03 18:24

Hundens socialiseringsfase 7-12 uger

Oplevelserne bliver til varige erindringsbilleder. De medfødte adfærdsformer er nu i kraftig udvikling og modtagelige for tilpasning.

I løbet af denne periode ville hvalpen i vild tilstand have fået effektiv tilknytning til flokken. Af den grund er det også hensigtsmæssigt, at hvalpen skifter hjem i denne periode - den vil have nemt ved at knytte sig til sin fremtidige ejer (den nye flok).

De sociale regler indarbejdes. Hvis hvalpene stadig lever sammen i kuldet, er rangordnen ved at være etableret. Hvis hvalpen er kommet til sit nye hjem, er den ved at vurdere sin placering i den nye gruppe.

Hvalpene er åbne, nysgerrige og initiativrige. Hvalpen skal have lov at gøre egne erfaringer uden at blive unødigt forstyrret og uden at få for megen hjælp.

I denne periode danner hvalpen sig varige erindringsbilleder af oplevelser, den har. Det vil i praksis sige, at hvalpen husker den sindsstemning, den følte i en given situation - den blev eksempelvis glad, forskrækket, angst eller aggressiv.

Når hvalpen/hunden senere i livet oplever en lignende situation, vil hunden erindre stemningen, den følte ved den tidligere oplevelse, og handle ud fra det. Var det en behagelig oplevelse, vil den tage udgangspunkt i det og være rolig i den nye situation, og omvendt blev den bange eller har den ingen erfaring med situationen, vil den være utryg eller forbeholden.

Det er vigtigt at hvalpen i denne periode får socialisering og miljøtræning, og tiden man investerer i dette giver et meget værdifuldt "afkast".

Som hundens flokleder har du stor indflydelse på hvornår, med hvem og hvordan hunden skal færdes og omgås. Det er dit ansvar at hvalpen især i denne periode får lejlighed til at hilse på flest mulige forskellige mennesker: småbørn, børn, unge, voksne og gamle. Folk med hat, skæg, mørk hud, i kørestol. Hvalpen skal også hilse på andre dyrearter bl.a. katte, heste, får, køer.

Miljøtræningen omfatter bl.a. tilvænning til at køre bil, færdes i trafik, blandt mange mennesker, i haller og på torve, på glatte gulve, trapper og alle mulige situationer, man kan forestille sig, hunden skal færdes i igennem livet. Hvalpe der oplever Nytårsfyrværkeri i denne periode, bliver næsten aldrig angste for det senere i livet.

Meld dig til et hvalpekursus når hvalpen er ca. 3 mdr gammel http://www.dansk-kennel-klub.dk/ har kurser over hele landet, det er også for IKKE stambogsførte hunde.

Held og lykke

hilsen Karin

Kommentar
Fra : catharina


Dato : 23-11-03 20:33

Det er dejlig med alle jeres svar. Der findes en masse på internettet.
Til Birgitta, Det er en lille tæve vi får. den er lyse brun med en lidt mørkere aftegning i hoved og ryggen.
Hvad indebærrer det rent praktisk at have en tæve i stedet for en han hund, udover at en hanhund løber hjemmefra når den kan lugte løbetiden hos hunden.

Kommentar
Fra : 25


Dato : 23-11-03 21:16

Hunhunden går i løbetid ca hvert 7-8- eller 9. md. ca en 3 ugers periode. Vi har prøvet det før med en tæve hun blev 14 år, og hende vi har nu er det ca, hvert 8. md. vi giver hende klorofyltabletter så tiltrækker hun ikke hanhunde så meget. Vores lille hanhund f.eks han tolererer ikke andre hanhunde, jeg er lidt i tvivl om det er det samme for andre. Men hanhunde har ild i rumpen, min onkel foretrak derfor altid hanhunde.Personligt vil jeg helt have en tæve.



Kommentar
Fra : g_h


Dato : 23-11-03 21:29

Nu har jeg kun haft hanhunde.
Ingen af dem, har nogensinde løbet hjemmefra, pga. tæver i løbetid.
Man skal lige fra starten holde hanhunden væk fra tævehunde i løbetid og hvis hunden ikke har "prøvet det", er problemet ikke så stort!!!
Tæve hunde kræver mere opsyn og hvis man har løbegård, skal den kunne klare en "viril" hanhunds indtrængningsforsøg.
Så er der også alt svineriet, når tæven er i løbetid.
Et af argumenterne, for valget af hanhund, første gang var, at hannerne altid er meget flottere end tævehundene.
F.eks. blandt de belgiske hyrdehunde (Tervueren og Groenendael) har hannen en stor manke(løvemanke), der får en ellers slank hund til at virke større.

Gert

Kommentar
Fra : vildskud


Dato : 23-11-03 21:35

Tillykke med den lille!
Det er rigtigt som KJK siger, at hvalpe skal socialiseres og miljøtrænes i alderen mellem ca.8 - 12 uger. Men det er ikke gjort med det. Hvalpen skal være præget i dens tidlige socialiseringsfase, nemlig hos opdrætteren. Derfor skal man forsøge at finde en opdrætter, hvor hvalpene er vokset op indenfor, så de er vant til køkkenlyde, børn der larmer, støvsuger, gæster etc. Men, det er heller ikke fyldestgørende. For at få fuld effekt af socialiseringen, skal man vedligeholde det. Fra ca. 8 - 12 uger skal du præsentere din hvalp for alle tænkelige ting og sørge for, at det er på en god og tryg måde. Derefter skal du holde det ved lige. Især i unghundetiden, men også senere. Dog behøver du ikke gøre det så tit.
Socialiseringsperioden er for små hundes vedkommende allerede overstået ved 10-ugers-alderen og man skal derfor også igang tidligere (feks. ved 6-ugers alderen). For din kommende hunds vedkommende, er grænserne lidt mere udfladigede. (fra 8 - 12/14 uger). Dette fordi store og små hunde ikke modnes i samme alder.
Jeg vil gerne give dig et rigtigt godt hvalperåd. Når du er rundt i den store verden med din lille hvalp, kan den let blive bange og utryg. Især ved leg med større hunde.(vær varsom med dette). Væn dig til, at sætte dig på hug og vis hvalpen, at den altid kan søge tilflugt mellem dine ben. Den vil elske dig for det!
Min store unghund (labrador/golden/schæfer-han, 8 mdr.) er ellers ikke bange af sig... Men hvis det alligevel skulle ske, at noget bliver for overvældende for ham, sidder jeg klar i position og han styrter hen til mig og ind imellem mine ben...
Uhh, hvor må du glæde dig!
Held og lykke og skriv endelig igen, hvis du har brug for råd!!
Vh. vildskud

Kommentar
Fra : vildskud


Dato : 23-11-03 21:40

Mht. litteratur. Jeg vil foreslå dig, at gå ind på hjemmesiden www.canis.no
Det er en norsk hundeside, der tager udgangspunkt i den blide omgang med hunde+ bløde træningsprincipper. Det er nemt at få tilsendt bøgerne og priserne er gennemsnitspriser. Her vil jeg især foreslå dig:
- "hvalpen" af Mickie Gustafson
- "unghunden" af Mickie Gustafson
- "ikke skyt hunden" af Karen Pryor
Og der er selvfølgelig mange flre gode bøger derinde... Endnu engang held og lykke med din hvalp!!!




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 24-11-03 18:38

Hun lyder helt bedårende, Catarina. Husk endelig at tage en masse billeder af hende lige med det samme, og hele tiden. For hun vokser lynhurtigt, og det er bare så dejligt at have billeder af hende som hvalp senere.
Da jeg købte min forrige hund (en berner sennen han) da blev jeg bare nødt til at købe et digital-kamera også, for at være sikker på, at have hvalpebilleder (de fleste billeder har det med at blive tågede klatter eller kvarte hunde...). Og da jeg fik min sidste lille pigeguldklump, så var det på tide at skifte til et nyt og bedre kamera. Jeg har gigabytes af billeder af dem begge to.

Jeg synes, det er mere anstrengende at opdrage en hanhund. Men det er også fordi jeg bor et sted, hvor der er rigtig mange hunde (gårdhavehuse). Så kommer en hanhund jo "i løbetid" mange gange om året. Og mange hanhunde er også noget opbrusende overfor andre hanhunde. Min dreng var næsten konstant forelsket, især de første 2 år, og han var også en bulderbasse overfor andre hanner. Men da han blev 3-4 år lærte han efterhånden at ignorere dem.

Min pige er 1½ år nu, og hun har kun været i løbetid én gang. Og da var der ingen problemer. Hun var ikke på noget tidspunkt imødekommende overfor hanhundene, og hun kunne ikke drømme om at stikke af, -tværtimod,- for hun havde brug for mors beskyttelse, når drengene blev for nærgående. I slutningen af løbetiden blev hun efterhånden ret god til at snerre og rive totter ud af drengene, når de ikke ville tage et "nej" for et "nej!". --Selve bløderiet er selvfølgelig lidt besværligt, men vi har ikke gulvtæpper på her i huset, så det var ikke så slemt at tørre op.

Hvad skal den lille pige hedde? -Inden jeg tog ud for at se min guldpige første gang, da troede jeg, at hun skulle hedde Ronja, men så syntes jeg ikke, at det var så godt et navn til en golden retriever. Så på vej derud tænkte jeg på navn som Dora eller Stella. Da jeg så så hvalpene og fik hende i hænderne for første gang, så var jeg ikke i tvivl om, at hun skulle hedde Silke! -Hun er i dag ikke mere så silkeblød over det hele, men hendes sind er silkeblødt, så navnet passer bedre end nogensinde.



Kommentar
Fra : 25


Dato : 24-11-03 18:48



Vores skulle have heddet Bibi, men kom til at hedde Sandie.



Kommentar
Fra : catharina


Dato : 25-11-03 00:57

Det er dog hyggeligt med alle jeres svar. Jeg er meget benhovet over al jeres viden.
Jeg har endnu et domt spørgsmål, findes der p-piller eller noget andet til tæven så den ikke kommer i løbetid, og hvad gør man? Holder hunden sigselv ren ligesom kattene eller skal man bare have et vågent øje og rydde op. Vi har heller ingen gulvtæpper, så rengøringen bliver vel ikke det store problem.
Hej med alle jer og hilsen fra Catharina.

Kommentar
Fra : vildskud


Dato : 25-11-03 11:14

Dejlige navne I har fundet på!
Min personlige mening ang. løbetid er, at tæven skal have lov til at bløde på normal vis. Det er ikke bare blødningen det handler om. Det er også alt det der sker i en tæve, når hun gennemgår sine løbetider. Hun modnes og bliver ofte anderledes efter overstået 1. eller 2. løbetid. Endvidere har hun godt af at "lære" eller få lov til, at slikke sig, så hun er bekendt med denne rengørings-session til den dag hun (muligvis ) skal have hvalpe.
Du kan vænne hende til, fra helt lille hvalp, at have trusser på. Jævnligt giver du hende dem på, i starten ikke for længe ad gangen, giv godbidder imens og lav det til en hyggelig situation... Hold det ved lige. Når hun så kommer i løbetid, vil hun ikke have noget problem med, at skulle have trusser på. De fleste hunde, kan komme til at slikke sig når de sidder ned, da de kan skubbe trussen til side
Du kan også drøfte det med din dyrlæge. (trusser til tæver fås i de fleste dyrehandler eller hos dyrlæger)
Man kan give sin tæve klorofyl-tabletter, som "skjuler" hendes duft, når hun er i løbetid.
Held og lykke!

Kommentar
Fra : catharina


Dato : 25-11-03 11:50

Hej Vildskud, Birgitta og andre.
Jeg kan godt se at jeg er en novice på området, men det et et længe ønske om at få hund igen.
Jeg skulle af med den sidste da jeg blev skilt, en Golden retriever/Collie som var utrolig sød.
Nu bor jeg så endelig et sted hvor vi må holde dyr, og ja, jeg glæder mig meget. Som barn havde vi en hund som hed Winnie, og da denne hvalp ligner meget denne vil jeg kalde min for Winnie.
Et andet spørgsmål.
Hvor sygeforsikrer man en hund/kat?
KH Catharina

Kommentar
Fra : vildskud


Dato : 25-11-03 11:58

Hej Catharina...
Det gør ikke noget, at du er novice på hundeområdet. Det er din lyst og vilje til at opsøge viden, der et det afgørende. Og din grundlæggende kærlige holdning. Begge dele har du jo udvist i høj grad.
Du har valgt en fornuftig blanding og jeg er sikker på, at du og din hvalp får det SÅ dejligt sammen. (din hvalp er også ligeglad med hvor "hundeklog" du er - bare du er dejlig at være sammen med!)...
Jeg vil blot sige, at du skal have din fornuft med, når du spørger folk om gode råd! Så har du et godt grundlag!
Du kan sygeforsikre din hund i de fleste forsikringsselskaber. Henvend dig til dit eget forsikringsselskab og hør om de kan tilbyde dette. Jeg bruger TRYG, som også sygeforsikrer hunde. Jeg kender ikke til tilbuddene om sygeforsikring af katte.
Glæder mig til at høre mere, når du har fået din Winnie...


Kommentar
Fra : k.j.k


Dato : 25-11-03 14:11

Løbetiden, er ikke så stort et problem, det drejer sig om 1-2 gange om året. Og det er kun i starten af løbetiden at den bløder. De fleste hunde vasker sig selv, så det er kun når de sover at de pletter lidt.
Dyreforsikring www.dyrekassen.dk - eller hos dit eget forsikringsselskab.

Karin


Kommentar
Fra : 25


Dato : 25-11-03 14:22

Jeg syntes heller ikke løbetiden er noget problem, vores tæve fandt ikke rigtigt ud af hvad det gik ud på, og det er kun den 1. uge den bløder d.v.s. enkelte stænk, - så derfor ikke noget svineri. Vores hanhund derimod vil slås med alle andre hanhunde! Og hvis han er uden snor, så løber han sin vej.

Kommentar
Fra : Boxerpige


Dato : 05-12-03 15:47

Du gør klogest i at melde dig til et hvalpemotivationskursus. Du sikkert kan lære din hund meget selv men ongangen med andre hunde og at "forstå hundesprog" kan du ikke lære den selv. På et sådanne kursus lærer du også at læse din hund og hvordan du skal behandle den. Samtidig lærer du hvilket temperement hunden har og hvordan du skal behandle dem

Kommentar
Fra : catharina


Dato : 08-12-03 00:37

Hej med jer.
Nu har jeg fået min dejlige hvalp, Winnie, og selfølgelig synes vi at hun er super klog. Vi fik hende i fredags.
Hun har ikke pivet en eneste gang om natten, har i dag ikke lavet nogen uhæld indendørs, og forstår allerede hvordan man får hundemad ud fra en colaflaske, ved at kaste sig på flasken så alt mad triller over køkken gulvet.
Selvom jeg har købt legetøj er det bedste hun ved en plastik urtepot . Den jagter hun som en gal, til stor fornøjelse af os.Hun er bare dejlig.
Jeg skulle lige dele min oplevelse med jer. I har sikkert også prøvet at have det som jeg.
Jeg overvejer kraftig et hunde trainings kursus.
Hilsen Catharina

Kommentar
Fra : jabco9240


Dato : 08-12-03 11:30

Hej!

Lån eller køb bogen Fra hvalp til hund af Irene Jarnved. Den handler ikke om lydighed og sådan, men om det vigtigste for en hvalp - nemlig træning til livet. Den er også god for sådan nogle som mig, som snart skal ha' hund nummer to.

Go fornøjelse

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-12-03 15:14

Ja! du må endelig give dig og hvalpen et hundekursus i julegave! Og Irene Jarnveds bog kunne også ligge under træet, hvis du kan lide at læse bøger. -Den kan også lånes på biblioteket, -sammen med mange andre.

Tillykke med barnet! Winnie lyder som en rigtig klog lille hvalp.
Og JO vi er nok nogle stykker, der har prøvet at have det ligesom dig... Det er næsten ligesom en teen-ageforelskelse... Man er bare SÅ betaget... Ikke så sært, for det ER jo verdens dejligste hund, man har fået.

Husk nu, at I skal bruge de første vigtige uger til at møde trafik, køre bus og tog, møde andre hunde, køre bil, møde mange forskellige -også mærkelige- mennesker i alle aldre, andre dyr -store og små, --Og alt det andet, som I kan forestille jer, at lige netop jeres hund får brug for at kunne omgås i løbet af hendes liv.

Og daglig hygiejne er også en god ting at indføre helt fra 8-ugers alderen. Min egen pige kommer op på spisebordet hver dag. Så får hun kikket ører og øjne. Vi kikker på poterne og klipper negle, hvis der er nogen, der er ved at blive lange. Så bliver hun børstet og redt, og til sidst får hun børstet tænder. Sådan har vi gjort, siden hun var 8 uger, så nu ber hun selv om at komme op på bordet. Og tandpastaen smager så godt (tandkridt med en lillebitte smule Wolles Wow, rørt op med lidt vand), så hun næsten ikke kan vente, til vi når dertil.
I starten skal man ikke gøre så meget ud af det, -måske bare lade hende stå på bordet, føle på hver pote, og lade hende slikke lidt på tandbørsten. -Så efterhånden kan man gøre mere ud af det for hver dag.
---Du kan nok se, at det næsten kan være et fuldtidsjob at få en hvalp i huset. -Men sjovt er det altså.

Godkendelse af svar
Fra : catharina


Dato : 21-12-03 22:05

Tak for svaret jmsgruppen.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste