|
|
 | Savnet efter min mor
Fra :  AnneSofie | Vist : 943 gange
6 point
Dato : 16-11-03 07:11 |
|
Hej alle dejlige mennesker,
Jeg er en pige på 45 - gift 2 dejlige unger på 16 og 20. Min livshistorie meget kort fortalt....
Hej alle dejlige mennesker, Jeg er en pige på 45 - gift 2 dejlige unger på 16 og 20. Min livshistorie meget kort fortalt....
Vokser op i et tilsyneladende hamonisk hjem. Mor starter med at arbejde da jeg er 14 og min bror 10. Min far har som altid har været "serviceret" var ikke vild med denne "pludselige" frigørelse.... (vi er i starten af 70'erne), Min far har altid være meget dominerende (søofficer) og min mor der stoppede med job 2 år efter jeg blev født. Min far sejlede det meste af året, så mor stod for alt det praktiske og den som tog alle beslutninger. Alt i alt en stærk kvinde. Efter et par års udenlands hvor min mor stod for at holde familien - mig på 4 og min nyfødte bror - på et meget afsides sted nord for DK...
Ja så beyndte det så småt af gå galt. Vores far syens det var "skide hyggeligt" er sidde hos de menige og få 1,2,3, øl og stærkere spiritus - og alt imen sad min mor "bundet" med to små børn. Vi havde mange skønne opevelser på Grøndland ,men jeg tror også det var her at min mors start på en "problem" startede. Min far var/er meget perfektionistisk og en ting vi alle husker, var når kan kom hjem...... om eftermiddagen. Vi kunne altid høre om han var i godt eller dårligt humør. Var det et godt humør - kunne vi se at mor tænkte "py-ha" og så gik aftenen godt - men i modsat fald dårligt hunør - uha.... en råbende, utilfreds far fra han trådte ind af døren....(og ingen var i tvivl). Til bords med mor velanrettede og gode mad.... Min bror og jeg er opdraget til at spise "korrekt" - men alligevel Far : Sid ordentlig ved bordet , hovedet ind over tallerkenen.. drik din mælk... nu.... din klovn du spilder... o.s.v. og det endte som regel med at han hamrede næven ned i det massive egentræsbord, så de kæmpe store messingfad "dansede rundt". Min bror blev mere og mere en nervøst nervebundt 10 år gammel. - og set i bag spejlet blev min mor det bestemt også....
Det er klart or enhver at det er min mor der prøver at holde familien samlet... - selvom min far elsker at bruge penge til tabt og fjas - gør mor et stort stykke arbejde for at få den sølle økonomi til at holde sammen. Hun syr alt vores tøj - og også for fremmede.
Jeg er 10 - elsker min mor som er mit holdepunkt, da min far en dag siger " Din mor har et alkoholproblem (jeg vidste næsten ikke hvad han mente) Han bad mig få hele huset igennem og han hoverede hver han fandt en flaske.... Efter den frygtelige eftersøgning, bad han mig skrive et brev til min mor, hvor jeg skulle skrive at jeg hadede at hun dral og t hun ville miste min bror og jeg hvis hun fortsatte. Alt efter diktat fra min far..... Brevet blev lagt på hendes hovedpude.
Forestil jer lige en lille pige på 10 med frygtelig anger over at have skrevet sådan et frygteligt brev til sin elskede mor.
Svagt husker jeg kun at min mor sagde undskyld.... - umiddelbart blev de skilt og min bror og jeg flyttede med. Så kom
en hård tid. Min mor havde udover et fuldttidsarb. 2 ekstrajobs for at få øknomien til at hænge sammen.
Hun måtte åbenbar "stives" af - og det gjorde mig frygteligt ulykkelig - hvad skulle jeg stille op som 14 årig med en bror på 10.
Flere gange låste hun sig inde i soveværelset og vi kunne ikke komme i forbindelse med hende .. der var mange tanker der løb gennem vores hoveder... Min mor har/ havde mange søskende - men desværre boede de langt væk, men jeg mindes de ringede og sagde at det var meget synd for os børn !!! - gud hvor ville jeg/vi ønske at de var kommet hjulpet os.....(men det er lettere at blive væk !!!!!!!!!) Alkoholmisbrug tager til - jeg får job som 19 årig og bliver flere gange kontaktet af mor kolleger som gør mig opmærkning på at min mor har et alkoholproblem .... (tak - det vidste jeg godt.....)og da mors kolleger var på hendes alder - havde jeg naivt håbet på at de ville prøve at hjælpe hende /os - men NEJ.....det fik lov at blive i familien........ -og så kunne jeg og min bror i puperteten iøvrigt prøve at klare den...
Senere går det helt galt - mor bliver indlagt på Nordvang meget syg. Jeg husker jeg kom med min lille datter på et halvt år og besøgte hende... Møde med læge - Hvis du drikker igen er du død........
Den holdt.. 2 rigtig gode år. Så begynder kroppens sammefald, knogleskørhed, nye hofter, astma - bronkitis, dårligt hjerte, sukkersyge, amputation af det ene ben efter en ondsindet stafylokokinfektion... fast ilt døgnet rundt. Urinsyregigt, for store lunger (KOL) ... pyha... efter tovtrækkeri med kommunne kommer vore mor i beskyttet bolig.
Fra 1. dag var det hende meget magtpåliggende at der kom nogle hver ag og hjalp med aftensmaden og ting til natten. Hun ville ikke have hjemet hjælp, da hun var nervøs over at blive for belastende. Mor havde ne lille arv. hviket blev brugt til de hjælpere der bleve hyret...
Der skulle være nogle hvsr dag. Min datter og jeg havde hver en dag i ugen de sidste 4 år udover de dage mor var der i week-enden. Hvis min datter blev syg, nænnede hun ikke at ringe afbud - men aftalte med mig at jeg tog "vagten". Sådan har det kørt i 4 år - at se sin ellers meget selvstændige og stole mor sidde lænket til en køre stol og være afhængig af andre - har været frygteligt at se på. Mors humør var bestemt ikke altid godt - meget dominerende til tider. Ifgl. lægen var det en bivirkning af de 54 piller der skulle indtages hver dag..... Det var hårdt.
Jeg er utallige gange kommet efter en 8 timers arb.dag - "hevet smilet frem" og så alligevel blevet mødt af en ked mor - smerter, ked at at bo hvor hun var - problemer med noget af personalet o.s.v. Jeg er mange gange kørt tudende hjem - i afmagt og kronisk dårlig samvittighed - men jeg kunne godt se, at skulle jeg også overkomme mit job, en familie og en p.t. skrantende ægteskab - ja så var jeg også nødt til at finde mine resurser.
I seb. bliver mor indlagt med lungebetændelse.. hun har det slemt, kan dårligt registrere hvor hun er... og fra den dag går det langsomt dårligere - men jeg er så naiv at jeg tror at denne gang klarer mor den også. Kl. 05 bliver jeg ringet på fra hops. som ber os komme. Vi kommer 6. Hun er meget afkræftet - kan svagt sige ja og nej - jeg mener jeg kan se hun har smerter og spørger hende - har du ondt mor - et svagt ja..... Beder læge om morfin - han siger at jeg skal være klar over at får hun dette kan det fremskynde dødsprocessen. Men en ting er sikkert - min mor skal ikke lide.
Mor ligger og stirrer ud i luften - om hun ser os er jeg ikke helt klar over... Vi taler alle med hende og så glider hun hen. Jeg taler hele tiden til hende - jeg kan se at hun har svært ved at give livet op... hun kæmper, min lille mor. Jeg fortæller lige så stille om hendes søskende, hendes mor og far, gode veninder der også er døde og som står og venter på hende.. og at når hun når himlen så er hun fri som fuglen og har begge sine ben igen... et meget langt suk og så... er vores mor død. Hun ligger lige så stille- jeg prøver at lukke hendes mund - uden held. Hun blievr gjort fint istand med blomster og vi tager afsked. Kaotiske dage - bedemand, forberedelse til begravelse - skifteret - hvad skal der står på stene o.s.v. - i chock. Begravelsesdagen kommer - har bedt gud om dejligt vejr og det giver han. En fuldt kirke med alle kære venner, familie, plejere m.v. et hav af blomster en skøn præst. Min mor elskede sommerfugle - da præsten træder ind i kirken ) (vi er midt i oktober) flyver en sort stor sommerfugl med ind..... Flakser gennem kirken - "hilser" på alle..... Vi er alle dybt berørte og er helt sikre på at det er mor der lige skal sige hej.....
Senereer vi i hendes lejlighed og skal til at pakke sammen. Jeg er i stuen - min bror i soveværelset... Kom lige søster..... I soveværelset flyver en sort sommerfugl rundt (sidst i oktober) - hårene rejser sig på os begge..... Pjatter lidt "Mor se nu at vi er ok og flyv så med dig....." Sommerfuglen flyver ud på altanen, sætter sig lidt for igen at flyve ind og sætte sig midt på gulvet.... Under pakningne "skræver" vi flere gange..... om søndagen er den der stadig.....- Ja man kan tro hvad man vil....
Ja det blev en lang "klamamse" kl er nu 05 og jeg har ikke sovet endnu - jeg er meget ked af det, savner min mor (da hun var rask) og det er desværre mange år siden......knust over at hun skulle have sådan frygtelige år de sidste 4 år af hendes liv - totalt afhængig af ander - og tro mig der er udover de meget dejlige personer i vores plejesektor også nogle som ALDRIG skulle have taget dette job. De tænker bare ikke på hvor ondt de gør mennesker der er bundet til en kørestol og til hjælp fra andre.
vokser op i et tilsyneladende hamonisk hjem. Mor starter med at arbejde da jeg er 14 og min bror 10. Min far har som altid har været "serviceret" var ikke vild med denne "pludselige" frigørelse.... (vi er i starten af 70'erne), Min far har altid være meget dominerende (søofficer) og min mor der stoppede med job 2 år efter jeg blev født. Min far sejlede det meste af året , så mor stod for alt det praktiske og den som tog alle beslutninger. Alt i alt en stærk kvinde. Efter et par års udenlands hvor min mor stod for at holde familien - mig på 4 og min nyfødte bror - på et meget afsides sted nord for DK...
Ja så beyndte det så småt af gå galt. Vores far synes det var "skide hyggeligt" er sidde hos de menige og få 1,2,3, øl og stærkere spiritus - og alt imen sad min mor "bundet" med to små børn. Vi havde mange skønne opevelser på Grøndland ,men jeg tror også det var her at min mors start på et "problem" startede. Min far var/er meget perfektionistisk og en ting vi alle husker, var når han kom hjem...... om eftermiddagen.
Vi kunne altid høre om han var i godt eller dårligt humør. Var det et godt humør - kunne vi se at mor tænkte "py-ha" og så gik aftenen godt - men i modsat fald dårligt humør - uha.... en råbende, utilfreds far fra han trådte ind af døren....(og ingen var i tvivl). Til bords med mors velanrettede og gode mad.... Min bror og jeg er opdraget til at spise "korrekt" - men alligevel Far : Sid ordentlig ved bordet , hovedet ind over tallerkenen.. drik din mælk... nu.... din klovn du spilder... o.s.v. og det endte som regel med at han hamrede næven ned i det massive egentræsbord, så det kæmpe store messingfad "dansede rundt". Min bror blev mere og mere en nervøst nervebundt 10 år gammel. - og set i bag spejlet blev min mor det bestemt også.... og jeg tror der er på det tidspunkt hun “vælger” at tage en “lille en” for at kunne klare tilværelsen.
Det er klart for enhver at det er min mor der prøver at holde familien samlet... - selvom min far elsker at bruge penge til tant og fjas - gør mor et stort stykke arbejde for at få den sølle økonomi til at holde sammen. Hun syr alt vores tøj - og også for fremmede.
Jeg er 10 - elsker min mor som er mit holdepunkt, da min far en dag siger " Din mor har et alkoholproblem (jeg vidste næsten ikke hvad han mente) Han bad mig gå hele huset igennem og han hoverede hver han fandt en flaske.... Efter den frygtelige eftersøgning, bad han mig skrive et brev til min mor, hvor jeg skulle skrive at jeg hadede at hun drak og at hun ville miste min bror og jeg hvis hun fortsatte. Alt efter diktat fra min far..... Brevet blev lagt på hendes hovedpude.
Forestil jer lige en lille pige på 10 med frygtelig anger over at have skrevet sådan et frygteligt brev til sin elskede mor. Det har jeg aldrig tilgivet mig selv – og heller ikke min far.....
Svagt husker jeg kun at min mor sagde undskyld.... - umiddelbart efter blev de skilt og min bror og jeg flyttede med.
Så kom en hård tid. Min mor havde udover et fuldttidsarb. 2 ekstrajobs for at få øknomien til at hænge sammen.
Hun måtte åbenbar "stives" af - og det gjorde mig frygteligt ulykkelig - hvad skulle jeg stille op som 14 årig med en bror på 10.
Flere gange låste hun sig inde i soveværelset og vi kunne ikke komme i forbindelse med hende .. der var mange tanker der løb gennem vores hoveder... Min mor har/ havde mange søskende - men desværre boede de langt væk, men jeg mindes de ringede og sagde at det var meget synd for os børn !!! - gud hvor ville jeg/vi ønske at de var kommet hjulpet os.....(men det er lettere at blive væk !!!!!!!!!)
Alkoholmisbruget tager til - jeg får job som 19 årig og bliver flere gange kontaktet af mors kolleger som gør mig opmærkning på at min mor har et alkoholproblem .... (tak - det vidste jeg godt.....)og da mors kolleger var på hendes alder - havde jeg naivt håbet på at de ville prøve at hjælpe hende /os - men NEJ.....det fik lov at blive i familien........ -og så kunne jeg og min bror i puperteten iøvrigt prøve at klare den...
Snak med læge o.s.v. – men man kan jo ikke hjælpe et menneske der ikke har et problem !!!!!
Senere går det helt galt - mor bliver indlagt på Nordvang meget syg. Jeg husker jeg kom med min lille datter på et halvt år og besøgte hende... Møde med læge - Hvis du drikker igen er du død........
Den holdt.. 2 rigtig gode år. Så begynder kroppens sammefald, knogleskørhed, nye hofter, astma - bronkitis, dårligt hjerte, sukkersyge, amputation af det ene ben efter en ondsindet stafylokokinfektion... fast ilt døgnet rundt. Urinsyregigt, for store lunger (KOL) ... pyha... efter tovtrækkeri med kommunne kommer vore mor i beskyttet bolig.
Fra 1. dag var det hende meget magtpåliggende at der kom nogle hver dag og hjalp med aftensmaden og ting til natten. Hun ville ikke have hjemet hjælp, da hun var nervøs over at blive for belastende. Mor havde en lille arv og hver en krone blev brugt til de hjælpere der blev hyret..
.
Der skulle være nogle hos hende hver dag. Min datter og jeg havde hver en dag i ugen de sidste 4 år udover de dage mor var der i week-enden.
Hvis min datter blev syg, nænnede hun ikke at ringe afbud - men aftalte med mig at jeg tog "vagten".
Sådan har det kørt i 4 år - at se sin ellers meget selvstændige og stolte mor sidde lænket til en køre stol og være afhængig af andre - har været frygteligt at se på. Mors humør var bestemt ikke altid godt - meget dominerende til tider. Ifgl. lægen var det en bivirkning af de 54 piller der skulle indtages hver dag..... Det var hårdt.
Jeg er utallige gange kommet efter en 8 timers arb.dag - "hevet smilet frem" og så alligevel blevet mødt af en ked mor - smerter, ked at at bo hvor hun var - problemer med noget af personalet o.s.v. Jeg er mange gange kørt tudende hjem - i afmagt og kronisk dårlig samvittighed - men jeg kunne godt se, at skulle jeg også overkomme mit job, en familie og en p.t. skrantende ægteskab - ja så var jeg også nødt til at finde mine resurser.
I seb. bliver mor indlagt med lungebetændelse.. hun har det slemt, kan dårligt registrere hvor hun er... og fra den dag går det langsomt dårligere - men jeg er så naiv at jeg tror at denne gang klarer mor den også. Kl. 05 bliver jeg ringet på fra hops. som ber os komme. Vi kommer 6. Hun er meget afkræftet - kan svagt sige ja og nej - jeg mener jeg kan se hun har smerter og spørger hende - har du ondt mor - et svagt ja..... Beder læge om morfin - han siger at jeg skal være klar over at får hun dette kan det fremskynde dødsprocessen. Men en ting er sikkert - min mor skal ikke lide.
Mor ligger og stirrer ud i luften - om hun ser os er jeg ikke helt klar over... Vi taler alle med hende og så glider hun hen.
Jeg taler hele tiden til hende - jeg kan se at hun har svært ved at give livet op... hun kæmper, min lille mor.
Jeg fortæller lige så stille om hendes søskende, hendes mor og far, gode veninder der også er døde og som står og venter på hende.. og at når hun når himlen så er hun fri som fuglen og har begge sine ben igen...
et meget langt suk og så... er vores mor død. Hun ligger lige så stille- jeg prøver at lukke hendes mund - uden held.
Hun bliver gjort fint istand med blomster og vi tager afsked. Kaotiske dage - bedemand, forberedelse til begravelse - skifteret - hvad skal der står på stene o.s.v. - i chock. Begravelsesdagen kommer - har bedt gud om dejligt vejr og det giver han. En fuldt kirke med alle kære venner, familie, plejere m.v. et hav af blomster en skøn præst. Min mor elskede sommerfugle - da præsten træder ind i kirken ) (vi er midt i oktober) flyver en sort stor sommerfugl med ind..... Flakser gennem kirken - "hilser" på alle..... Vi er alle dybt berørte og er helt sikre på at det er mor der lige skal sige hej.....
Senere er vi i hendes lejlighed og skal til at pakke sammen. Jeg er i stuen - min bror i soveværelset... Kom lige søster..... I soveværelset flyver en sort sommerfugl rundt (sidst i oktober) - hårene rejser sig på os begge..... Pjatter lidt "Mor se nu at vi er ok og flyv så med dig....." Sommerfuglen flyver ud på altanen, sætter sig lidt for igen at flyve ind og sætte sig midt på gulvet.... Under pakningne "skræver" vi flere gange..... om søndagen er den der stadig.....- Ja man kan tro hvad man vil....
Ja det blev en lang "klamamse" kl er nu 05 og jeg har ikke sovet endnu - jeg er meget ked af det, savner min mor (da hun var rask) og det er desværre mange år siden......knust over at hun skulle have sådan frygtelige år de sidste 4 år af hendes liv - totalt afhængig af ander - og tro mig der er udover de meget dejlige personer i vores plejesektor også nogle som ALDRIG skulle have taget dette job. De tænker bare ikke på hvor ondt de gør mennesker der er bundet til en kørestol og til hjælp fra andre.
Alt dette er sket over et langt liv – det sidste indenfor en måned... jeg har nu ligget søvnløs flere nætte. Ser min mor i de sidste timer –lidende, flaksende øjne og så pludselig intet hjerteslag. Min mor, mine ungers dejlige mormor er væk. Umiddelbart en forløsning – nu var der en dag , i ugen, der i årevis havde været reserveret – der nu var fri. Skønt....det var ligeså den første tanke..... og nu.... jeg savner min mor – en mor man kan ringe til som 45 årig - lige fortælle lidt om ungerne – sig selv og er man
ked, så vender vi også lige den. Det er bare så tomt, tomt.
Alle siger at mor, efter mange års sygdom er bedre tjent med at være hvor hun er nu – og det er da sikkert rigtigt, men ikke desto mindre savner jeg min dejlige, stærke, omsorgsfulde MOR. Hvordan kommer jeg ligesom videre...... Giv me a sign, you
nice people out there.
Har udover dette lige ligget med diskusprolaps – er i genoptræning, er så ovenikøbet også holdt op med at ryge (savner støtte) – gode ideer ???? Har prøvet Dr.Stop – men ikke mange skriver igen.
Kh A....
| |
 | Accepteret svar
Fra : lillespir  | 
Modtaget 16 point
Dato : 16-11-03 08:40 |
|
Hej Anne Sofie.
Jeg sidder her med gåsehud over hele kroppe, på grund af det du har været igennem og jeg skal gerne indrømme at jeg mangler ord.
Jeg håber virklig at du er kommet igennem din barndom uden de store skrammer, for som jeg læser det, har det i lange perioder været psykisk hårdt for dig og din broder, samtidig læser jeg også om en kvinde der er umådelig stærk og omsorgsfuld ud over det sædvanlige.
Du har givet din mor det,mange mødre ønsker fra deres børn den dag de får behov for hjælp.
Jeg tror også at det var din mor der var på besøg i kirken og i hendes hjem,for at se om alt gik korrekt til.( Har tidligere oplevet det)
Tillykke med rygestoppet.
Jeg syntes det er flot at du kan klare dette midt i din svære periode.
Jeg er ikke den rette til at give råd omkring rygestop, da jeg bare erstattede smøgerne med snolder, og det gav mange kilo i bagagen.
Set i bakspejlet er jeg klar over at jeg skulle have erstattet noget af min mad med grønt og frugt, og gået en tur i stedet for at kaste snolder i munden.
Mange varme tanker,
Hilsen Rita.
| |
 | Kommentar
Fra : Teil |
Dato : 16-11-03 10:31 |
| | |
 | Kommentar
Fra : ellebye  |
Dato : 16-11-03 12:11 |
|
Hej AnneSofie.
Jeg har stor beundring for dig, at du har kunnet et sådan varmt og åbent brev som her. Det viser i al sin tydelighed at livet ikke altid er "en dans på roser", og jeg er overbevist om, at mange, jeg selv delvis, kan kende sig selv i det skrevne.
Der burde findes flere af din slags der så åbenhjertelig tør tage den beslutning at fortælle om det. Jeg tror den er den bedste terapi der findes.
Med hensyn til at du er stoppet med at ryge syntes jeg det er fantastisk flot, dog kan jeg på dette område deværre ikke give dig nogen råd, da jeg selv ryger, men flot er det.
De bedste ønsker for fremtiden
Med venlig hilsen
Ellebye
| |
 | Kommentar
Fra : ans  |
Dato : 16-11-03 12:44 |
| | |
|
Hej AnneSofie.
Det var dog en meget, meget trist livshistorie. Din mor har haft det forfærdeligt i mange år, inden hun døde. Jeg er overbevist om, at hun har set døden som en befrielse, selv om de fleste nok er bange for døden. Problemet med beretningen er, at man lige så tydeligt mærker din sorg og din fortvivlelse næsten lige så klart, som var det en selv. Men samme beretning siger også, at du er en usædvanlig stærk kvinde. Bare det, at du ikke er begyndt at ryge igen under disse omstændigheder, virker nærmest overmenneskeligt.
Mit indtryk er også, at det bedste du kan gøre for at komme igennem sorgen er at kontakte en selvhjælpsgruppe/sorggruppe. De fleste kan forstå hovedparten af hvad du har været igennem, men jeg tror ikke, at folk der ikke selv har haft alkoholproblematikken tæt inde på livet, kan sætte sig ind i, hvilket helvede det er at være barn af en alkoholiker. Jeg har arbejdet med alkoholikere/misbrugere i 7 år, men alligevel tør jeg ikke sige, at jeg forstår det fuldt ud, selv om jeg har set mere end en "forælder" sælge retten til sit barn for et par bajere - eller 20. Men jeg kan alligevel følge dig det meste af vejen, tror jeg, og selv om du opsøger en sorggruppe, vil jeg nok foreslå dig at få tid hos en psykiater også. Du må have et hav af ubearbejdede følelser omkring din mor men så sandelig også omkring din far. Hvis du ikke hader ham, er du sluppet billigt. Og had er en fortærende følelse for den der hader. Men med en psykiaters hjælp ville du kunne bearbejde det hele, så du kommer endnu stærkere ud på den anden side.
Men det lyder også, som om du tror på Gud, og der er også meget hjælp at hente, hvis du spørger ham om det.
Jeg har fået ordre på at stoppe med at ryge af lægen (han hørte mine lunger fløjte). Lige nu trapper jeg kraftigt ned (fra ca. 30 til ca. 6-8 dgl.)
Med hensyn til at finde en at maile med hos dr. stop, var jeg nok mere heldig end du var. Men hvis du har lyst, kan vi da sagtens maile sammen.
Hilsen Jette
| |
| Godkendelse af svar
Fra : AnneSofie |
Dato : 19-11-03 22:52 |
|
Kære Rita - tak for din søde svar til mig - det varmede mig meget. Mange hilsner AnneSofie
| |
| Kommentar
Fra : AnneSofie |
Dato : 19-11-03 23:00 |
|
Til alle jer der har været så søde at svare på mit indlæg - 1000 tak for varme ord og tanker og gode forslag til at komme videre med mit liv.
Jeg er "novice" her - og jeg kan ikke hitte ud af det med point og jeg troede også jeg kunne svare (accepter som svar) alle jer som havde svaret mig - men nej, det ser ikke ud til at man kan det...... Hvis I ved hvad jeg gør galt - så sig endelig til....
Mange hilsner AnneSofie
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 19-11-03 23:32 |
|
AnneSofie
Håber at du får det godt.
Du gør ikke noget galt, du kan kun acceptere et svar.
mvh ans
| |
| Kommentar
Fra : lillespir |
Dato : 20-11-03 09:13 |
|
Hej AnneSofie.
Tak for at du valgte mit svar.
Jeg håber inderligt, at din tilværelse vil vise sig fra en mildere side end den har gjort til det her.
Knus til dig og de varmeste tanker.
Hilsen Rita
| |
| Kommentar
Fra : l.p |
Dato : 01-01-04 18:38 |
|
Kære Anne Sofie.
din oplevelse er meget stærk, jeg er sikker på ,at du har læret en ting af din mor. nemlig at være stærk og fuld af kærlighed . jeg er sikker på, at du nok skal komme videre, og når du gør det, er du meget mere stærk.
Jeg skriver et lille digt til dig , som fortæller at døden ikke kan tage den iboende værdi, som din mor havde i sig, den husker du stadig ,som noget godt og det vil altid leve videre i jer ,som er tilbage, som et kærligt minde.
Refleksion
Døden er en del af livet-
de sidste kostbare stunder du har,
hvor alt er så nært
og alligevel så fjernt
fra det liv der var.
Ensomhed- længsel tilbage-
længsel frem
mod stilheden,
hvor alt ligger bag,
hvor alt begynder igen
et andet sted
sammen med os,der er tilbage
fordi vi husker-
aldrig glemmer
kærlighed.
Kærlig hilsen lene.
Jeg håber at du kan bruge mit indlæg til noget.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|