---

Jeg er i den heldige situation at arbejde sammen med en, som opdrætter gordon settere. Hun har netop et kuld hvalpe, som min svigerinde evt. kunne være interesseret i. (Se evt. tidligere stillet spørgsmål "Golden Retrieverhvalp").
Men jeg ønsker mere information om denne race. Jeg har selvfølgelig læst alle hundebøger og surfet rundt på nettet. Men jeg vil gerne høre fra folk, som selv har gordon settere el. kender dem godt. Hvordan er deres sind, aktivitetsniveau, samvær med andre hunde osv. Selvfølgelig ved jeg godt at man ikke kan generalisere, men bare så jeg danner mig et billede af racen.

---

Da jeg var barn, luftede vi hund sammen med en Gordon Setter. Som voksen har jeg mødt dem igen, nu uden hund.
De siger: Aldrig mere setter! Den var alt for aktiv for dem. Hun stak af så snart hun fik færten af noget, og så kunne hun jo løbe langt.
Som han sagde, hvad vi ikke har brugt af penge på rødvin til flinke folk, som har fundet vores hund og ringet til os. Og så alle ens egne bekymringer.

Jeg husker den som en hund med gang i, som kunne løbe hurtigt, var glad for større børn (som jeg selv var), som kunne en del lydighed, men den virkede kulret. Den har helt sikkert haft en enorm mængde energi som den ikke kom af med.

Mathilde.

---

Ja, jeg ville heller ikke umiddelbart anskaffe en gordon setter. Men hvis man dyrker lige netop den slags jagt, som den er specialist i, -og er man indstillet på at bruge tiden til at træne hunden til jagt, så kan det sikkert være alletiders hund. Jeg kender kun en irsk setter, som nok umiddelbart er en lille smule mere velegnet til familiehund. Men også denne irske setter-tæve var utrolig hurtig, og ejeren måtte ret hurtigt opgive at lade hende gå løs. Og så synes jeg, det er sørgeligt at se sådan en stor, hurtig hund med så meget go i, leve hele sit liv for enden af en snor...
Men bevares, både gordon setteren og den irske setter er enormt smukke hunde..
Men når du kender en opdrætter, så må hun da kunne sige noget om, hvor vidt det er hunderacen for din svigerinde. For en ordentlig opdrætter er da heller ikke interesseret i at sælge sine hvalpe til hvemsomhelst. Det vigtigste er jo, at hund og menneske passer sammen. Og du kan jo prøve at tage faderen eller moderen ud og gå og slippe dem løs og se, hvad der sker. For det, der er vigtigt, er jo ikke, hvordan gordon-setteren er i al almindelighed, men hvordan lige netop moderen og faderen til de aktuelle hvalpe er. (men prøv på at lade være med at kikke for meget på hvalpene...)

---

Det er så utrolig vigtigt at man vælger den "rigtige" hunderace. Så jeg må endnu engang opfordre til at melde sig til et kursus hos Dansk Kennel Klub der hedder "Før du køber hund". En Setter er en jagthund, og en brugshund, og derfor vil den blive frustreret hvis den ikke bliver brugt som sådan, eller i hvert fald skal man bruge meget tid i naturen med spor, træning osv.
Jeg synes at din svigerinde skal melde sig til et kursus hos www.dansk-kennel-klub.dk - det vil hun aldtig komme til at fortryde.

Hilsen Karin

---

Jeg takker mange gange for jeres svar. Men, men... Til Birgitta vil jeg sige, at jeg ikke er helt enig. Min ringe kendskab til settere er, er gordon setteren er den mest rolige og "familieegnede" af setterne... Men da min erfaring ikke er den helt store efterlyser jeg folk, som har setterne helt inde på livet. Ang. opdrætteren, så har jeg lidt svært ved at forklare hende, hvilke mennesker min svoger og svigerinde er. Derfor tager vi selvfølgelig op og kigger på hunde, faktisk skal vi afsted på mandag. Og jeg HAR forklaret min svigerinde at hun skal forsøge at kigge på de voksne hunde og IKKE på hvalpene...!
Til Karin vil jeg sige at jeg selv har været på dette kursus, og kan varmt anbefale det. Godt nok er det et stykke tid siden, jeg deltog. Men jeg vil ALDRIG få lokket min svigerinde på sådan et kursus, desværre!
Forældrene og bedsteforældrene til hvalpene, som vi kigger på er ikke nuværende jagthunde, men kommer selvfølgelig fra jagtlinier, da racen nu engang er en jagthund.

Men tak for jeres hjælp indtil videre og kom endelig med flere meninger. Jeg fortsætter historien i løbet af næste uge, efter vores besøg hos opdrætteren.

---

Hej, jeg er rigtig spændt på at høre, hvordan det går.... -om I slipper af sted igen uden at have en hvalp i favnen... Nårh, jeg håber bare, at hvalpene slet ikke er gamle nok endnu til at rejse hjemmefra. -Så er man jo nødt til at tage hjem og tænke over tingene.

---

Du efterlyser folk, der har haft Gordon settere tæt inde på livet. Det har jeg både og... Jeg er uddannet hundeinstruktør hos hundepsykolog Lone Greva og har således igennem det sidste halvandet år fået undervisning hos hende. Vi er bla. blevet sat meget grundigt ind i de forskellige racers karakteristika etc. Endvidere har en del af min undervisning været praktisk, hvor jeg har været på træningspladsen næsten hver lørdag gennem hele min uddannelse. På træningspladsen er der i løbet af en lørdag 5 hold, som udgør ca. 60 hunde+ ejere. Der har jævnligt været startet nye hold op og jeg har således stiftet bekendtskab med ca. 120 - 250 mennesker + hunde. Jeg har instrueret og korrigeret og snakket meget med folk om deres racehunde. Der har været ca. 6 settere undervejs og ca.10 - 15 andre racer fra samme gruppe, nemlig "stående fuglehunde" ( breton, hønsehunde, settere, pointere münsterlændere etc. ) Min teoretiske viden om disse er:
- stor aktionsradius; hunden er oprindeligt lavet til at opsøge store arealer på egen hånd. Den søger 200 meter fra side til side og kan kommer helt op til 400 meter væk fra jægeren på et sådan søg. Når den finder f.eks fasanen, tager den stand og venter på jægeren. Når han kommer siger han "avance" - signal til hunden om, at nu må den støde (= få fuglen til at flyve op) - jægeren skyder fuglen når den flyver, hans eventuelle anden hund (f.eks labrador) apporterer fuglen, mens setteren allerede er igang med næste søg. Derfor løber settere langt væk fra deres ejere. Sådan er den avlet til at arbejde.
- højt aktivitetsniveau. Stående fuglehunde, der er lavet til at søge på så store arealer, er nødt til at have en vis portion vedvarende energi til rådighed, for ikke at blive trætte. Bliver denne energi ikke brugt hensigtsmæssigt, vil hunden selv sørge for, at bruge den. Ved f.eks at løbe væk (den har stor løbe og bevæge-lyst), ved at ødelægge ting og sager, grave haven op etc.
- højt stressniveau. Disse hunde stresse let ved for lidt eller forkert aktivering. At søge spor eller gå felt (= altså næsearbejde) er noget af det mest stressreducerende en hund kan foretage sig. Derfor fungerer disse hunde godt som jagthunde, når de har mulighed for, at bruge flere timer om dagen på at søge. Det værste man kan gøre med disse hunde er altså;
- ikke at opfylde dens trang til at løbe
- ikke at give den flere timers næsearbejde om dagen
- at foretage sig stressende ting med den (f.eks boldkast, pindekast, trækkelege, voldsomme brydelege etc. )
Desuden er disse hunde meget bløde - de kan ikke tåle at få skæld ud. (det er der ingen hunde der kan, men nogle er mere følsomme end andre). Jeg giver dig ret i, at hvis en af setterne egner sig bedre som familiehund end de andre, er det Gordon setteren - men jeg ville nu ikke anbefale det!
Min praktiske viden om settere: jeg har som nævnt trænet op til flere settere og kan generelt beskrive dem således:
- de er meget følsomme
- de er meget kærlige, har en lille kropszone (vil gerne have tæt kontakt) - med folk de kender især
- de sidder ikke stille et sekund ad gangen!
- de er ivrige arbejdsnarkomaner og ekstremt hurtigt-lærende. Dog kan for meget stress ødelægge deres evne til at lære selv de simpleste ting.
- de er smukke (men det har du jo selv opdaget!)

Så min konklusion er: Din svigerinde kan med sindsro anskaffe sig en GordonSetter, hvis hun har tænkt sig at gøre følgende:
- lave spor med den flere timer om dagen
- ikke kaste bold og pinde
- ikke lege vilde trækkelege med den
- ikke skælde den ud, når den ødelægger hele huset fordi hun ikke lige fik gået 4 timers spor med hunden denne dag...
- opdrage den med kærlighed, forståelse for dens væsen og konsekvens
- bor på landet, hvor den kan løbe frit flere timer om dagen...
etc..... Get my point?
Med mindre hun er yderst sporty anlagt, synes jeg ikke hun skal vælge denne race. Der er mange andre, ligeså smukke hunde, som hun ikke skal bruge halvt så meget tid på. Jeg kan nævne... labrador (hente-vente-hund), puddel, golden retriever, Nova Scotia Duck Tolling retriever (kaldes "Toller"), Berner Sennen, broholmer, Grand Danois etc...
Hvis hun alligevel vil have en setter, skal hun huske at spørge opdrætterne om det negative ved racen. Opdrættere har - forståeligt nok - altid meget positivt at sige om lige netop deres race. De glemmer at nævne de negative ting, fodi de ikke selv tænker over dem.
Held og lykke - håber du kan bruge mit svar til noget!

---

Tak for svaret vildskud.

Langt om længe har jeg fået tid til at komme med en kommentar. Vi har nu besøgt min kollegas dejlige hvalpe og haft en god oplevelse. Der er desværre sket det i mellemtiden at min svigerinde har købt hus og skal flytte pr. 15.12. Derfor har jeg frarådet hende at købe hvalp, hvilket hun heller ikke gør.
Umiddelbart mener jeg at hun sagtens kunne få en gordon setter. En hund med krudt i, men forholdsvis nem at opdrage. Jeg ville selv gerne have en af slagsen, men da jeg allerede har 2 bernere mener jeg at have nok. Grunden til at jeg selv gerne vil have en, er at jeg mangler en hund til at løbe agility med, hvilket jeg mener en gordon sagtens vil kunne klare. Mine bernere er for store og "dovne". Men en gordon kræver tid, plads og viden! Og jeg har ikke tiden til 3 hunde.
Jeg vælger vildskud da jeg mener at svaret passer overens med mine oplevelser. Men alle svar har været gode og I skal alle have TAK!
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.