---

Hejsa herinde

jeg har denne har veninde (og ja det ER rent faktisk en veninde *G*) som er blevet røvrendt på det grusomste af hendes nu x-kæreste.. og hun har det ikke for godt - ikke at det ender med selvmord eller lign. men hun har det godt nok skidt!!
her er historien.

Sanne, min veninde og Andersm hendes kæreste, var sammen i nogle år - og alt var rigtig godt mellem dem - hun var virkelig skudt i ham her, hun elskede ham virkelig (hun strålede simpelthen)
De slår op og begynder igen nogle gange; de kan simpelthen ikke undvære hinanden... MEN her kommer prblemet så: hun er blevet gravid
Han kommer tilbage, tigger om tilgivelse, og så meget som hun elsker ham tager hun ham tilbage - han forsikrer dog om at det IKKE er pga barnet... alt går som smurt igen - de elsker virkelig hinanden - hun elsæer ham overalt på jorden.
Hun taber barnet, hun går ned og beder Anders om at være der for hende, hvilket han for alt i verden gerne vil - hun skal bare læne sig op ad ham... Lige indtil den dag hvor hun opdager at han rent faktisk KUN gik tilbage til hende pga barnet, og at han slet ikke elskede hende - det var løgn og latin det hele. Hun opdager at hele hans familie har hadet hende længe og bedt Anders om at slå op, mens de foran hende har været nok så "hjælpsomme" og "søde"...
Senere hen viser det sig så at Anders har været hende utro med en fra sit arbejde, hvilet han sefølgelig benægtede alt om - men som det har vist sig var den benægtelse også løgn (stor overraskelse, hvad?)

Sanne har det nu rigtig skidt - Anders kommer sammen med hende han bedrog med og Sanne er tilbage med et gabende tomt hul indeni - hvordan kan jeg hjælpe hende??

Mange tanker

Henriette

---

Lad være med at støtte hende i, at han er et dårligt menneske, fordi han ikke elsker hende mere.
Hverken forelskelsen eller forelskelsens ophør er jo noget, man selv er herre over.

Fortæl hende, at der såmænd nok dukker en anden op før eller senere.
Og støt hende så i at bruge tiden på noget andet og bedre end at sidde og jamre over forlist kærlighed.

---

Hej Henriette
Jeg tror, du først og fremmest skal være lyttende overfor din veninde. Hun har brug for at snakke og snakke og snakke, og måske så meget, at du synes det er svært at blive ved bare at lytte? At miste noget indebærer sorg, og der er mange forskellige følelser blandet sammen. Mistillid til "verden" er formentlig også en af de ting hun slås med nu. Hvordan kan hun stole på en mand fremover, hvor meget er hun selv værd, kan hun stole på sin egen evne til at vurdere mennesker fremover osv. osv. - Jeg ved ikke hvilke spørgsmål hun stiller sig selv, men hun er formentlig i tvivl om mange ting i hendes liv - lige nu.
Måske har hun brug for enkelte samtaler med en professionel terapeut i en kort periode, så hun kommer igennem dette.
Men du kan hjælpe ved at have "store ører" og så prøve at få hende med til nogle ting, som kan adsprede hendes tanker lidt og på den måde vise hende, at livet rummer meget andet end afvisning og tab af kærlighed. Hvis hun "jamrer", som Rellom skriver, så kan det måske hjælpe at stille hende udfordrende spørgsmål, så hun ikke bliver fastholdt i selvmedlidenheden. For det er jo en kendsgerning, at det hun har oplevet, dét har andre også oplevet, endda måske af værre slags, og de er kommet videre - så det kan hun selvfølgelig også. Men giv tid, sorgen er naturlig.
Held og lykke med det.
Fnuggit

---

Hej Henriette

Jeg har selv oplevet mange udfordrende ting i mit liv og dem er jeg afklaret med nu igennem familie, venner, selvudviklings-kurser, selverkendelse og tid til at det bare er helt okay at have det skidt.
Jeg har en veninde som også er igennem lign oplevelser og har hende i røret, så tit hun har behov for det. Hun bor i den anden ende af Danmark. Det vigtigeste er at være der, lytte så hun får afløb. De er vigtigt at være direkte og være realistisk som lytter og som veninden der står i problemet. Set i bakspejlet.. Hvad havde han at tilbyde? Hvor meget gav han af sig selv i forholdet? Var der nogle WARNING signs? Var det et åbent forhold, hvor man kunne tillade sig at være sig selv og sige alt og spørge om alt og være hinandens bedste venner? Var hun bange for at tale/ spørge ham om ting som betød meget for hende, men som kunne have konsekvenser for forholdet, så derfor lod hun være? Det er sådan nogle spørgsmål man skal stille, for så bliver man realististisk over for hvad man har med at gøre også kan man arbejde videre derfra. Også kan man derefter spørge sig selv om det egentlig var det liv man gad at leve, et liv baseret på en løgn. Og om det ikke måske var rigtig godt det skete nu, end at de faktisk gik hen og fik et barn sammen, baseret på forkerte grundlag. At han ikke var til at stole på, da han havde noget kørende med en anden og at hans familie var så overfladiske at de ikke kunne vise sit sande jeg og være oprigtige. Det hele var jo en stor løgn. Det er godt hun er kommet ud af forholdet. Det er vigtigt at man kan være sammen med en, hvor man viser sit sande jeg og at man kam tale om tingene. Og hvis nogle i familien fra begge parters side har et problem med den ene eller anden, at man taler sammen har en debat kørende og får tingene afklaret. For så kan man udvikle sig og komme vidre. Hvis man aldrig siger hvad man føler og mener og bare spiller et spil. Så er et forhold til mennesker generalt bare baseret på en løgn. Hvem gider det? Og hvor fedt er det? eg kunne blive ved og ved.. Men held og lykke med din veninde. Jeg tror at hun er blevet redet af en eng i sidste øjeblik..

Kærligst
Gisèle

---

P.s. Hun skal også huske på at det han vælger at gøre i hans liv, har intet at gøre med hende.. Så hun kan godt glemme de tanker der hedder. Hvis bare jeg havde ditogdat! Det har INTET med hende at gøre. Hver person er herre over at få det bedste ud af sit forhold også er der bare dem der stikker halen mellem benene og giver op. Og hver herre er selv ansvarlig over for sine egne tanker og handlinger. Så ingen selvmedlidenhed der!! Det er også vigtigt at man ikke lever for hvad der gør dem glad og dem sure og tilfredse. så man bliver elsket mere, for det var også det jeg talte om tidligere at være bange for konsekvenserne." Så må jeg hellere gøre ham tilfreds, selvom det passer mig dårligt." Det er rigtig dårligt.. Man skal ikke tænke på hvad der er godt for dem, men hvad der er godt for en selv, ellers finder man aldrig ud af hvad der er rigtig og forkert for en selv, hvis man lever for andre. De ved godt hvad de vil. Man skal være der for hinanden på en sund måde, men ikke på en offer måde..

---

Hej Henriette.

Jeg er lidt i tvivl om det er dig der skal løse din venindes problemer ?
Eller du bare vil hjælpe hende med hvad hun skal arbejde med ?

I øvrigt mener jeg det er gode svar du har fået fra fnuggit og fra gisele, som bl.a. skriver om: selvudviklings-kurser, selverkendelse og tid, og så stiller hun en masse gode spørgsmål,
som din veninde måske kan bruge til at bearbejde sine problemer med.

Men for at din veninde kan gøre sig håb om at løse sine problemer, må hun selv på banen !

For øvrigt er der minimale chancer for at ”Andersm” er Sannes problem.

Jeg har erfaring for, at det faktisk er hende selv der er skyld i problemet, og det bør hun løse
før hun overhovedet tænker på at indlede et nyt forhold, med mindre hun da vil gentage sin fiasko en eller mange gange !

Med venlig hilsen

Steen Hansen

---

Tak for svaret gisele.

Det hjalp virkelig, det er dejligt at få en så detaljeret og ærlig besvarelse - jeg kan mærke du har tænkt over det, og ikke bare slynger det første og bedste ud. Tusinde tak skal du have - nu har jeg da noget at forholde mig til. Forhåbentlig til Sanne's fordel

Tusinde tak

Henriette
                        

---

Mange tak for jeres indlæg - jeg har læst og prøvet at forstå dem alle.

Tak for tiden I har brugt

Henriette

---

Det var så lidt.. Du er en god veninde.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.