/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Chihuahua...skal jeg ha sådan en?
Fra : M_S
Vist : 2689 gange
20 point
Dato : 04-10-03 16:19


Jeg er 19år og bor i en 2 værelses lejlighed med have og mulighed for udemiljø tæt på sø og park.

Jeg har altid drømt om en hund og nu er tiden nået hvor det vil være mulig for mig at anskaffe en.
Da jeg boede hjemme måtte vi ikke have hund pga. reglerne i lejerforeningen.
Jeg vil gerne have en lille hund sådan en man ka have med i tasken fordi de er søde og fordi det er mest praktisk.
Har selvfølgelig tænkt på en Chihuahua da det er den mindste hund men jeg læste et sted at det ikke var en god familie hund da den var meget lille og skrøbelig. Der går nok lidt år inden jeg skal stifte familie men hunden lever jo 12-14år så der skal tænkes frem i tiden.

Er en Chihuahua et godt forslag? Eller har i andre forslag til små hunde der kan være i en taske og som kan lide børn?
Måske i har et link til en hjemmeside om små hunde?

Venlig hilsen M_S glæder mig til at se nogle svar.



 
 
Accepteret svar
Fra : JensT

Modtaget 30 point
Dato : 04-10-03 16:59

Har haft Chihuahua siden 1978 den første kom før vores 3 børn..
Den elskede også vores børn efterhånden som de kom, og de brugte den som påklædningsdukke og slæbte altid rundt på den.
Du kan roligt anskaffe dig en chihuahua - De langhårede er måske en anelse mere robuste end de korthårede.

Under alle omstændigheder - Behandl en Chihuahua som enhver anden hund. Den er bestemt ikke skrøbelig, og den elsker alle slags udfordringer, og du kan lære den alle de kunster som de større hunde kan lære, og mere til.

Vi har i øjeblikket den 5. chihuahua Han i familien, sammen med den dansk svensk gårdhund hun - Det er Chihuahua'en der bestemmer, men gårdhunden får lov til næsten alt. Hvis chihuahuaens grænser overskrides markerer den tydeligt med et knurrebjæf men uden at bide. Man skal blot huske at lære den fra lille at man ikke bider sine menneskevenner.

Det gør man ved at have en finger i munden på hvalpen, og så bider den selvfølgeligt, man sørger så bare for at trykke lidt på dens tumge, og evt få dens læbe ind mellem fingeren og tænderne, så stopper den, fordi den jo også bider sig selv. En lille øvelse man gør mange gange samtidigt med man i øvrigt leger med hunden.

Små hunde især chihuahua har en tendens til at få knæskalsforvridning. Knæskallen går ud af led. Det er sket med 2 af vores fem chihuahua. De første gange bliver hunden meget forskrækket, skriger og ligesom låser i det bagben hvor forvridningen er sket, med tiden finder hunden selv ud af at det går over, og lever fint med det. Smerten når det sker bliver da også snart væk, da ledbåndene jo bliver slappe.

Tænder - Da den lille hund jo ikke i samme grad som større hunde med større munde gnaver ben, skal man sørge for så tidligt som muligt at lære hunden op til at man en gang imellem renser dens tænder. Tandbørste jævnligt ikke hver dag.. Og hvert år en tandrensning hos dyrlægen.

Chihuahuaen er en meget kærlig hund, og den vil afgjort foretrække at sove liggende ved siden af dig på din hovedpude. Måske starter den med at ligge under dynen i varmen ved fødderne (den elsker at slikke tæer), men når der bliver for varmt, lægger den sig op ved dit hoved. - Når du sidder i en sofa, vil den elske at ligge på enten dit skød, eller på ryglænet ved din nakke (hvis der er plads).

Når du går rundt i hjemmet, så er det den, der skal passe på ikke at komme i vejen. Du må ikke altid tage hensyn til den på gulvet, hvis den bliver vandt til at du går uden om den, så kommer andre til at sparke til den når de er på besøg. Derfor skub den forsigtigt væk med fødderne, når den er i vejen. Et lille stød med en fod tager den ikke skade af, det kan også være så pas hårdt at den giver lidt lyd fra sig, bare det er kontrolleret - Så lærer den at det er den, der skal passe på de der menneskefødder, og den er rigtig god til at passe på sig selv der på gulvet.

Den kan sagtens lære at være alene hjemme om dagen uden problemer - den sover bare - Når du kommer hjem, så skal der stå en god tur på programmet uanset vejret, den skal nok vise dig hvis den synes det er for surt at være ude. En god tur for en chihuahua, er så langt den ønsker det.. Tag en taske med, så kan man jo altid blive båret hjem, eller bare et lille stykke, og så gå selv igen.

mvh
Jens

Kommentar
Fra : fridaflip


Dato : 04-10-03 17:01
Kommentar
Fra : JensT


Dato : 04-10-03 18:39

Chihuahua mere specifikt der:
http://www.canis-minor.dk/chihuahua.htm - Alle mine 5 Chihuahua's er/var fra Kennelmærke Bequitas, Ulla Graulund, som er nævnt der på siden
mvh
Jens

Godkendelse af svar
Fra : M_S


Dato : 04-10-03 20:34

1000 tak for dit lange svar.... jeg har senere læst at en Chihuahua   er en meget lille robust hund

Venlig hilsen      

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-10-03 07:58

jamen det er den i og for sig også... men bemærk, at de MEGET ofte har problemer med øjne, næse og svælg, fordi de er renavlet til at have små søde runde hoveder... hvilket medfører at tæven ofte ikke kan føde normalt og skal have kejsersnit samt at hundene generelt har problemer med øjne og vejrtrækning (læs: udgifter til dyrlægen samt dårlig dyreetik)

Overvej en dansk-svensk gårdhund (Kvik fra matador!)

mvh Christina

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 05-10-03 15:23

Næh Christina, forskellen på Chihuahua og dværghunde er at chihuahua'en ikke er en dværghund, der er bare verdens mindste hund. Der er mange dværg terrier, der er mindre end Chihuahuaer, med det er hunde der avles som dværge.
Chihuahua dværge er kun 300-1000 gram tunge - Mindst kendte voksne Chihuahua var 289 gram og kunne sove i en tekop - Jeg kender ingen i Danmark, der forsøger at avle dværg-Chihuahua, det ville efter min mening også være sygt. - Normalhunden er 1000-3500, og er dermed ikke påvirket af forkvaklet indavl, men en naturlig hund i sin naturlige størrelse. Den langhårede er som oftest tungere end den korthårede. Skyldes at det er en større hund, der er lagt ind i avlen for at give den lange pels.

Hvis en Chihuahua'ens har næseproblemer stammer det som regel fra tandproblemer, bylder, der laver gange mellem mundhule og næsehulen. Det handler om kost og tandvedligeholdelse.

Det er mere de asiatiske dværghunde der kan have problemer med øjenudfald og næse.

Kvik fra matador var i øvrigt en Foxterrier. Den første måske ikke helt typisk, men den anden var meget typisk.

Gårdhunden er bestemt en dejlig hund - Men Chihuahua'en er man i meget nærmere kontakt med.

mvh
Jens

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 05-10-03 15:26

Glemte lige... Gårdhunden skal have adgang til store frie arealer.
Man kan spille rundbold med en gårdhund i over en time før den bliver træt af det. D.v.s Du skyder bolden og den henter den i fuldt firspring.
Det tager 2 timers skov-cykeltur at køre en gårdhund træt.

Gårdhund i by er ikke en god idé.

mvh
Jens


Kommentar
Fra : JensT


Dato : 05-10-03 15:35

Mht Chihuahua i byen / den nære omegn af byen... pas på rævene.. der er flere tilfælde af at ræven har overfaldet Chihuahuaer. Herude på landet er problemet ikke så stort, vi ser kun rævene meget sjældent og de er meget sky.

Kommentar
Fra : annaq


Dato : 29-11-03 20:11

Hejsa
Jeg kan varmt anbefale dansk/svensk gårdhund, jeg har en tæve på 2 år og min søn har en på 1 år, det er alle tiders hund og klarer sig fint blandt større hunde i hundeskove og andre fristeder hvor hundene kan lege sammen. Jeg ville nok være lidt betænkelig for at anskaffe en Chihuahua. hilsen AnnaQ

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste