/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Ventilation på gammelt anlæg (X-veksler)
Fra : CLAN
Vist : 1281 gange
200 point
Dato : 12-08-03 13:14

Hejsa
Vi har et hus som blev opført i 1982, elopvarmet og isoleret tæt som en "kogepose". Ca. to år efter installerede vi varmepumpe og krydsveksler, da fugten på det nærmeste drev inde i huset.
Som yderligere besparelse på varmeregnskabet installerede vi nogle år senere et solvarmeanlæg (det fungere fint og vi er enormt glade for det).
I 2000 fik vi så installeret fjernvarme. Varmepumpen og x-veksleren blev nedtaget, men kanalsystemet eksistere stadigvæk. Vinduerne i hele huset blev skiftet året efter, og nu døjer vi igen med fugt på ruderne (kun om vinteren).
Vi påtænker at installere en krydsveksler igen, hvilken jeg kan skaffe igennem private kanaler for +/- 5.000,- installeringen er ikke noget problem, da jeg selv er tidligere håndværker, meeeen jeg vil godt høre nogle gode råd fra jer derude - evt. også erfaringer, priser mv.
Hygge...
Søren

 
 
Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 210 point
Dato : 12-08-03 13:57

Hvis du kan score en "krydser" for fem kilo, må det vist siges at være iorden. Nu nævnede du en Dantherm. Har kigget lidt rundt på deres side og deres små komfortanlæg se ganske ok ud. Filtrene er rimelig gode til komfortformål.

Inden du monterer systemet bør du gennemgå og rense dine gamle kanaler. Efter 17år sidder der rigtig meget skidt, ikke mindst i udsugningskanalerne. Proffessionelt anvender man kraftig sug på kanalsystemet sammen med roterende børster gennem kanalen. Alternativt kan du høre din skorstensfejer om han kan hjælpe, hvis ikke du selv kan strikke noget sammen. Hvis du har behov kan du købe renselemme til eftermontage ved Lindab - Skanderborgvej i Viby (århus).

Steder hvor der normalt bliver syndet (og ikke mindst for 17 år siden):

Taghætter har for ringe lysning. Hvis gamle hætter blev/bliver genanvendt bør du sørge for et godt friareal hele vejen ud. Hvis der er brugt duka 15 x 15 hætter, bør du bore toppen af og "lette" låget så friarealet øges.

Ekstern støj. Hvis det er irriterende kan du montere en lyddæmper. Almindeligvis kun nødvendigt på afkastet. Et godt forslag kan være Lindab's SLU 160 600. Større vil nok være fråds.

Lyd i anlægget generelt. Et godt fif er at anvende hovedlyddæmpere lgd 1200mm på sådan et anlæg, både på indblæsning og udsugning. Så har du absolut minimal støj.

Alle PVC slanger = FORBUDT.

Lydoverhør. Er det et problem at lyden forplanter sig gennem systemet, kan du skære kanalen over og indbygge en lille dæmper lgd 300, foreksempel i soveværelse, værelse osv.

Lad anlægget køre altid. Vælg en tilpas lav hastighed til grundventilation (sådan du ikke bliveer ruineret). Køre med så lav indblæsningstemperatur som ventilerne tillader.

Har du emhætten ind over anlægget, bør denne være med et godt fedtfilter. Exhausto's er rigtig gode (og dyre) og fungerer med en relativ lav luftmængde uden at støje.

Har du tørretumbler ind over anlægget (ret smart for økonomien) kan jeg varmt anbefale at du indbygger et ekstra Nytrel filter for at skåne Dantherm'ens filter (og kanalsystemet). Filtret kan du få ved Systemair 4772 4772

Det er sådan lige det der faldt mig ind.

Hvorfor kasserede du egentlig det gamle anlæg? Sådan et kunne man da nemt renovere. Nye blæsere koster ikke meget og VP-delen kunne du jo bare rage ud, hvis den var færdig.

Du kan jo også købe brugt. Jeg har set Exhausto VEX 2 anlæg for 500,- kr og det er knageme billigt.



Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-08-03 14:10

Skulle jeg selv lave nyt idag, ville jeg have en væghængt unit, simpelthen af hensyn til brugervenligheden (filterskift osv). Om den så skulle hedde Systemair, eller norske Falcon ved jeg ikke rigtig. Bedste og mest gedigne loftmonterede unit vil jeg mene er Exhausto's VEX 1,5 eller PM Luft's Villa sparebøsse (men den er alt alt for dyr), men der findes et hav af aggregater. Nogle bedre end andre. Sjovest var det nok at bygge sin egen!!!!!!!!

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-08-03 14:14

Glemte lige - undlad at montere bøjninger direkte på ventilatorernes trykside - det kan give en masse unødig tryktab. Monter et lige stykke kanal på minimum 500mm inden du begynder at dreje.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-08-03 14:17

Korrektion for mit forslag om at udtage VP-delen af den gamle unit. Man må ikke selv demontere et køle- varmepumpeanlæg - slet ikke et 17 år gammel eksemplar. Den har R12 fyldning, og det vil man helst undgå at få i atmosfæren. Derfor skal skidtet evakueres og kølevæsken sendes til destruktion.

Godkendelse af svar
Fra : CLAN


Dato : 12-08-03 14:35

Tak for svaret 3773. Det er dejligt at se der er en, som ved hvad han snakker om
Nu har jeg en hel del plads på loftet (ud til siderne - vinkelhus med fuld loft). Der er dog ikke fuld ståhøjde, andet end midt på, hvor tagryggen går.
Din oplysning om taghætterne tog også kegler, for det er lige netop hvad de har gjort i 1882.
Rensning af kanalerne var jeg godt klar over, og havde faktisk tænkt at adskille det hele, men vil dog lige snakke med med den lokale "ventilatormand", det ku' jo være han havde et "billigt" alternativ.
I denne sommervarme (støn), tænker jeg også lidt på AC men så bliver det nok en ½ bondegård + det løse
1000-tak for din gennemgribende forklaring og ting man skal tage hensyn til.
Fortsat god dag til dig herfra (Grenaa)
Søren
                        

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 12-08-03 14:37

Nahhh! Skal vi ikke sige 1982 - så gammel er hytten a'li'veller ikke
NB: Lyddæmpere er der masser af "deroppe".

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 12-08-03 14:47

Hovsa! Skylder dig lige svar på hvorfor VP smuttede ud
Kompressoreren var steget af, alle de gamle circ. blæsere inkl. varmefladen er deroppe endnu. Det er kun selve VP som vi makkede ud.
De påstod også, at det ikke var tilladt med VP når man installerede fjernvarme. Jeg tænkte som så "Nå krapylet var jo steget af aligevel, så hvad pokker - ud med den"... sikkert nok en fejl fra min side, men sket er sket og om jeg skal ofte 1-2-3 tusser mere betyder ikke det helt store. Det er ikke økonomien som klemmer, men jeg vil ikke give 10.000 for noget til 5.000,-

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-08-03 14:49

Ventilatormanden skal finde en gammel "hurtigløber" med plane skovle i med en maskine på mindst et par kW (gamme lindustriblæser) en slange på de forskellige åbninger og så en børste igennem. Rettelig bør du samle skidtet op i en pose (det sviner af helvede til), men det er kun almindeligt uskadeligt husstøv.

Ren air-condition kan jeg fikse for 13000 + moms (monteret for et 2,4kW anlæg). En vinduesryster kan fikses for 4700,- + moms 2,0 kW. Køl på ventilation er lidt mere problematisk, afhængig af om der skal kapacitetsregulering på eller ej.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 12-08-03 14:51

Hvis du har krydseren, tror jeg da du skal overveje en renovering/opdatering af anlægget. Hvad var den gamle unit for en.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 12-08-03 14:52

3773 ? Måske noget for dig at "makke" med ? Jeg tager godt nok på Nordsøen i morgen, og er væk i 3 uger. Det er sgu' (undskyld) også for varmt deroppe lige nu.
Nu bor jeg som sagt i Grenaa (Djursland) og aner slet ikke hvor i landet du befinder dig, men skulle det ha' interesse, så skriv evt. på: marquardsen@email.dk

Kommentar
Fra : bronielsen


Dato : 19-11-03 16:05

3773, nu anbefaler du 1200mm hovedlyddæmpere til ind og udsugning. Et andet sted så jeg at du var kraftigt imod flexible lyddæmpere. Hvad er din bedste anbefaling her?

Jeg har fået at vide at man skal anvende fleksible lyddæmpere for at indgå at vibrationer forplanter sig i kanalsystemet. Er det rigtigt?

--Morten

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste