/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Psykologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Psykologi
#NavnPoint
Nordsted1 1651
piaskov 1180
3773 997
mulberry 740
vith 600
Birgitta 585
granner01 552
return 510
alan57 461
10  dova 460
hvad er høfligt?
Fra : Hermannsen
Vist : 679 gange
50 point
Dato : 09-08-03 00:56

Jeg har lige oplevet noget som gir stof til eftertanke og som jeg er i tvivl om, hvad betyder.
Jeg vil gerne høre din mening.
Jeg hedder Britt og er 34 pr og fysisk handicappet. Jeg har derfor altid en personlig hjælper hos mig og med mig i byen osv. Jeg har et tæt og personligt forhold til alle mine handicaphjælpere, og vi snakker godt sammen og det går generelt godt.

Sagen er at jeg i dag fortalte Tor, som er spastiker og bor på 2. sal over mig, at min ex har skrevet et frygteligt hårdt og mærkeligt brev til mig, og at jeg derfor er rystet og ked af det i dag.
Tor foreslog at jeg kom på besøg hos ham til aftensmad. Jeg sagde ja, og var glad over at kunne dele aftenen med ham og hans hjælper Jeanette som jeg ikke kender ret godt.
Vi , dvs Thomas og jeg, gik op til tor og begyndte at spise.
Efter få minutter skete der så det, at Thomas og jeanette begyndte at snakke meget tæt med hinanden om fælles erfaringer fra interrail ture. Jeg undrede mig over, at de kun så på hinanden, ingen øjnkontakt med mig eller Tor. De var meget optagede af hinanden og deres energi "lukkede sig om dem." Så jeg følte mig mere og mere udenfor.
Vi sad kun os 4 om bordet sammen. Det virkede uhøfligt at de ikke talte til mig eller Tor endsige så på os.
På et tidspunkt, efter at have forsøgt at komme med "ind" i deres energi, gav jeg op. Hvis Tor eller jeg sagde noget, sagde de bare "ja" eller "nej" og fortsatte deres samtale, i øvrigt uden at løfte blikket fra hinanden eller tie et øjeblik.
Jeg blev vred og sagde
"Skal i to kun snakke med hinanden, det er kedeligt,jeg vil gerne være med.!"
måske var det min formulering, jeg ved det ikke. I hvert fald blev Jeanette SÅ vred på mig at hendes øjne lynede. Hun rasede og skældte mig ud. Sagde, at jeg måtte "lære at lytte til de andre." At jeg var "urimelig og barnlig."

Jeg begyndte at græde og hulke højt, for jeg var ikke ude på at skændes. Jeg sagde undskyld, og prøvede at forklare min pointe, at energien ligesom lukkede sig om de to, og at jeg føkte mig ensom i deres selskab, men pludselig sagde både Tor, Thomas og Jeanette at det da kun var rimeligt at to mennesker skulle kunne snakke hyggeligt ude at jeg blev vred.
Det var jo slet ikke sådan jeg mente det! Jeg under da alle at tale sammen!
Jeg følte det bare træls, at de to sad og var lukkede omkring sig selv, når vi nu alle skulle hygge os.
Desuden følte jeg, for at være ærlig, at de lige skulle være "OS to hjælpere sammen, vi hygger os sammen, så kan BRUGERNE passe sig selv." DET fandt jeg ubehageligt!!!

Gi mig din ÆRLIGE mening.Jeg er ikke ude på at tryne nogen, og spille helt med retten på min selvretfærdige side.
Men jeg mener stadig hvad jeg sagde til dem.
Hvad synes du!!!?

 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 09-08-03 01:30

Din overskrift "hvad er høfligt?" - jeg mener at uanset hvem der sidder sammen om det er 3-4-5-6 personer er det almindelig høflighed at tale/lytte/respektere de andre som er deltagere ved denne sammenkomst. Naturligvis vil to personer på kryds og tværs have samtale ind i mellem. Men desværre foregår det alt for tit at nogle "glemmer" de andre personer i selskabet, men uhøfligt er det, at når de opdager det og ikke "vender tilbage" til almindelig konversation. Og så var det jo egentlig dig som havde brug for, at få luft for dine tanker og oplevelser.
Det hjælper dig nok ikke, men sådan er det tit, og ikke alle kan håndtere den direkte mening.
Emesen.


Kommentar
Fra : Melander


Dato : 09-08-03 01:39

er thomas ikke din personlige hjælper???fyr ham og få en der deler din interesser og samtidig finder dig interresant, for det gør thomas åbenbart ikke..

en anden ting, hverken thomas eller jeanette ville have mødt hinanden , hvis ikke tor og dig havde de handicaps i nu engang har, så de var der altså ikke for hinanden, de var der for jeres skyld og kun jeres.

Kommentar
Fra : Bjarne_H


Dato : 09-08-03 02:59

Hej Britt!

Op med humøret og overvej at finde dig en anden hjælper, der kan holde arbejde og fornøjelse adskilt.

Når en af dine hjælpere har vagt, er de til for dig og alt andet må / bør komme i anden række. En arbejdsgiver til eks.v. en kontoransat vil jo heller ikke acceptere private gøremål frem for arbejdet når den pågældende er på arbejde.

Jeg synes det var fuldt forståeligt, at du blev irreteret.

Mvh
Bjarne




Kommentar
Fra : lisberg.johansen


Dato : 09-08-03 07:10

Kære Britt
Der ér en lille mulighed for, at du overdramatiserede, fordi du netop var specielt overfølsom i øjeblikket.
På den anden side er det noget, din hjælper bør forstå at tage hensyn til. Efter at have læst dit spørgsmål igennem flere gange, synes jeg, det ser ud som om, du er ved at blive "underdog" - altså at din hjælper ikke respekterer dig ordentligt. Eftersom DU har ansat HAM, så er DIN MENING og DINE FØLELSER, der gælder - hvis man endelig skal sætte sagen på spidsen. Og det kan være nødvendigt nogle gange, så andre ikke overrumpler en med deres respektløshed.
Hvis forholdet er ved at blive dårligt mellem dig og din hjælper, så må du enten sætte tingene på plads overfor ham - eller overveje at fyre ham.
Held og lykke med det!

Kommentar
Fra : Dr.Mark


Dato : 09-08-03 08:49

Hej Britt

Der er et godt leveråd der hedder "uanset hvad så tag det ikke personligt" . Vi gør allesammen hele tiden nogen ting som både kan fortolkes og forklares men vi gør dem sjældent af ondskab eller med overlæg vi gør det bare - og på den måde påvirker vi hinanden. Vi sætter noget i gang hos andre. Det vigtigste er ikke hvad folk siger eller gør men hvordan du vælger at opfatte det.

Umiddelbart lyder det da som om de to var meget optaget af hinanden - måske lidt flirt, måske bare behov for at snakke med en anden og kemien var god. Når du reagerede på at blive lukket ude skyldes det sikkert at du har haft andre erfaringer med lignende situationer før og derfor trykker det nu på dine knapper. På samme måde med din fortolkning af at de er mod dig som bruger. Det er den fortolkning du bevidst eller ubevidst valgte. Det er helt naturligt. Den bedste vej ud af det er at arbejde med nogen om at få de indtryk bearbejdet så det ikke længere trykker på knapperne. Specielt er det vigtigt at arbejde med fortrængte og ubevidste følelser for det er dem der blokerer os.

Mvh
Mark@hypnosedoktor.dk


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 09-08-03 09:35

Jeg forstår også godt dit følelsesudbrud.. du havde regnet med at få lidt luft over det brev, ex`en havde skrevet til dig. Og Tor inviterede dig, så I kunne tale lidt om det. Måske tænkte hjælperne, at det var noget I skulle have sammen? Det må være svært at have et privatliv, når der altid er andre til stede, og det _kan_ jo være, at det var deres udgangspunkt. Men jeg ved det ikke...jeg ved jo ikke, hvordan det er altid at skulle have en "ekstra hånd" med.

Det lyder som om bølgerne kom til at gå lidt højt og alle fik måske sagt noget, de i kampens hede ikke mente. Du hulker højt og Jeanette bliver vred. Nogle gange bliver man vred fordi man godt ved, at den anden part har ret..også er angreb det bedste forsvar. Det kan også være at du virkede vildt irriterende, fordi du trængte sådan til at snakke.

Tag en snak med Thomas om, hvad der egentlig skete. Som sagt, det kan jo være at de faktisk forsøgte at give dig lidt privatliv.

Men hvorfor talte du ikke med Tor, når de andre talte med hinanden? Det var jo da ham, der inviterede dig.

Og husk, at her på dette site er der næsten altid nogen der lytter og vil "tale" med dig.
Cheer up. Skriv et brev til ex´en og få luft.
Kh Christina

Accepteret svar
Fra : Toupie

Modtaget 50 point
Dato : 09-08-03 11:53

Hej Britt

Dr. Mark har ret i det han skriver, der er altid en grund til at vi reagerer som vi gør. Men det er ikke ensbetydende med at vi altid skal vende den anden kind til og så bare accepterer. Hvis vi gør det, vil det være det samme som at fornægte vores egne følelser og det er absolut ikke sundt. Dog er det altid sundt at tænke over hvorfor vi reagere som vi gør, og det behøver vi ikke altid en terapeut til

I dit tilfælde, vil jeg mene at du har ret til at føle dig forudrettet. De plejere er der for din og Tor´s skyld, de får oven i købet løn for det. Jeanette burde slet ikke irettesætte dig, hun har intet med dig at gøre. Hvis du evt. havde overreageret så burde Thomas, på en pæn måde, havde forklaret dig sammenhængen, for måske er det rigtigt som Skingur skriver at de ville give rum til, at du og Tor kunne få snakket. Jeg tror nu ikke at det var tilfældet, for så havde Jeanette nok ikke havde reageret som hun gjorde.

Jeg tror det er lige drastisk nok, at fyre ham for det tager alligevel tid at lære en ny at kende,men hvis du fremover ikke kan lade være med at tænke på denne situation når du ser ham og ikke føler dig tryg ved ham, så vil jeg mene du skal fyre ham - det er jo dit liv det handler om

// Toupie



Kommentar
Fra : Gazi


Dato : 09-08-03 12:04


Om du har opført dig barnligt eller ej kan, kan jeg jo ikke sige. Men Jeres hjælpere er begge ansat til at hjælpe og ikke sidde og hyggesnakke. At man så får lidt godt mad og hyggesnak med, er selvfølgelig en ekstra gode. Men desværre så virker det ikke seriøst og nærmest som om de har glemt, at de er på arbejde. Og så manglende respekt.
Desværre har folk en tendens til, at tale ned til handicappede og ikke behandle dem som mennesker.
Men som handicappet har man også en vis "magt" og med det mener jeg, at man skal passe på med, at man ikke udnytter andres melidenhed og bruger den til at få sin vilje.
Prøv at snakke med din hjælper og forklar hvad du føler.

Kh Gazi




Kommentar
Fra : Gazi


Dato : 09-08-03 12:07

Ups "medlidenhed"
Gazi

Godkendelse af svar
Fra : Hermannsen


Dato : 09-08-03 12:38

Tak for svaret Toupie.
         
Jeg synes dit svar til mig er både klog og indfølende. et er nemlig ikke en let og sort-hvid episode der er tale om. Jeg holder faktisk meget af Tor og Thomas, og Jeanette kender jeg jo egentlig ikke. Der er sikkert tale om, at vi alle havde forskellige forventninger til hvorfor vi var sammen den aften.          Min forventning var at de ville høre lidt på mig, og at samværet kunne virke trøstende på mig. Min holdning er også, at det er uhøfligt, som en anden læser skrev, at "glemme" de to andre ved bordet.

Britt.      

Kommentar
Fra : Toupie


Dato : 09-08-03 13:23

Britt

Det var da så lidt, men jeg er glad for at du kunne bruge det

Jeg tror du har ret i det med forventningerne og det er oftes der, der sker en masse misforståelser men de løses somregel når man får snakket om det .... måske har Thomas det også dårligt med hele situationen, så tag en snak med ham hvis muligheden kommer.

Som Skingur så rigtigt også skrev, så er vi mange herinde der gerne vil lytte

Held og lykke

// Toupie

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-08-03 15:17

Hej, Britt.
Jeg har en gammel mor, som sidder i kørestol. Så derfor lægger jeg også mærke til, hvordan andre ældre bliver behandlet at deres hjemmehjælpere, når de er i byen. Og der er ret nedslående at se, at to hjemmehjælpere sagtens kan stå og bavle sammen i længere tid mens de gamle sidder stumme og apatiske og venter på, at komme videre. Min mor har selv prøvet at sidde og vente en halv time hos en frisør til hendes hjemmehjælper var færdig med at skvadre ude på gaden. Hun blev også ulykkelig og negativ af den oplevelse.
Det er så ikke det samme, du oplever. Du er formodentlig meget yngre, og du havde jo Tor, som jo var den, du skulle besøge. Men hvis de to hjælperes samtale distraherer, så du og Tor ikke kan tale sammen, så er det ret uprofessionelt af dem. De er der vel for at hjælpe dig og Tor til at få talt sammen. Jeanettes reaktion er da også helt tosset. Men den skyldes nok, at hun inderst inde ved, at du har ret, og at det var forkert af hende og Thomas at fordybe sig så meget i hinanden på det tidspunkt.
Men du skriver, at du besøgte Tor for at snakke om et ubehageligt brev, du havde fået. Det må også være meget svært at begynde at dele de meget personlige ting med Jeanette, som du ikke kendte ret godt. Nogle hjælpere synes man jo nok bedre om end andre, og det har måske også været en skuffelse for dig, at det ikke var en af de hjælpere, du kendte bedre, der var hos Tor. Vidste du på forhånd, at det var Jeanette, der ville være der? Og vidste Thomas, at du skulle besøge Tor for at snakke om det brev, du havde fået?

---Hvis 4 ganske almindelige mennesker, der har valgt hinandens selskab, -deler bord, så ville man da ikke sidde og snakke sammen to og to. De ville da virke forstyrrende og uhøfligt. Man lytter da til den, der taler, og skiftes til at sige noget. Men ganske almindelige mennesker kommer også til at jokke på hinanden og sige sårende ting. Og får små sammenbrud over at blive dårligt behandlet...
Knus til dig fra Birgitta.

Kommentar
Fra : Hermannsen


Dato : 10-08-03 16:56

Jeg er glad for at I gider sætte jeg ind i min situation. Tak!!! Og tak for de mange hjælpende ord!

Jeg føler nok selv lidt skyld, fordi jeg ikke synes det er rigtigt af mig at forsøge at tiltuske mig de andres opmærksomhed. Det er ofte en underlig kamp om opmærksomheden, som foregår ved et selskab hvor folk snakker sammen. Nogle venter bare på at de andre skal tie så de selv kan få ordet. Andre afbryder og "tromler2 for at komme til at få opmærksomheden.
På en måde synes jeg ikke om denne kamp om "energien."

Men det værste er, at jeg selv har et behov for andres "energi" og opmærksomhed!!!1

Hvad gør man så?

Hermannsen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-08-03 18:38

Jeg plejede at opleve det som det man kalder "indre dialog". altså, når andre snakkede, så havde jeg hele tiden travlt med at tænke på, hvad JEG ville sige. Og resultatet er jo, at man er en rigtig dårlig lytter. I dag koncentrerer jeg mig helt om, hvad et andet menneske siger til mig. Og dukker der en lille "indre" op, så kuler jeg den ned med det samme. Jeg ved jo alt for godt, hvor irriterende det er, når folk -lige så snart jeg fortæller noget- med det samme siger:"det minder mig om....." -eller: "det har jeg også prøvet dengang da....." Og så snakker de videre om sig selv. Men det skyldes jo næsten altid, at de har så meget på hjerte. der nager dem, og de har brug for at sætte ord på. Så må man jo lytte, hvis man har overskud...
MIT behov for at få snakket om mine problemer får jeg så dækket ved gode venindesnakker. Jeg har faktisk for nyligt droppet en veninde, fordi det gik op for mig, at vi altid snakkede om hende. Selvfølgelig forsøgte jeg at forklare hende, hvad der var galt. Men når folk har det sådan, og ikke ønsker at ændre noget, så kan de ligesom ikke rigtig høre, hvad man siger. Og fordi jeg lytter meget, så har jeg altså brug for, at en veninde også lytter til mig nogle gange.
Har du ikke mulighed for at have en god veninde at snakke med, -IKKE en hjælper?

Kommentar
Fra : Hermannsen


Dato : 10-08-03 21:56

Heldigvis har jeg mange gode venner at snakke med, som ikke er hjælpere.

Men mit dilemma er, at jeg er i tvivl om det er ok at forsøge at få andres opmærksomhed, for det vil altid være på bekostning af at en eller anden anden får den.

britt.

Kommentar
Fra : c_aagaard


Dato : 25-11-03 13:02

Hejsa Britt.

Nu har jeg ikke rigtig læst de andres kommentarer, så jeg håber ikke jeg bare skriver det samme.
På en måde kan jeg godt forstå, at Thomas og Jeanette snakkede meget sammen.. Thomas snakker vel meget med dig til hverdag, og Jeanette med Tor? Så det har nok været rart for dem, at de havde noget tilfælles. -Ellers kunne det vel også have været mærkeligt?
Nu ved jeg ikke hvor meget ham Thomas ved om dig og din eks, men var det egentlig ikke også lidt meningen, at det var det, du var oppe for at snakke med Tor om? Hvis det var mig, ville jeg så synes det var rart, at Thomas "underholdte" Jeanette, så hun ikke behøvede at blive blandet ind i det.. -Men til en vis grænse selvfølgelig.

Nu ved jeg ikke hvor længe du har haft Thomas som hjælper, men jeg synes også han burde kende dig så godt, at han kan mærke hvornår du føler dig udenfor. Selvom det måske kan være svært og det ikke er nemt at læse andres tanker, så lyder det som om dine næsten sad uden på tøjet.. Og nu er det altså dig han får løn for at hjælpe og det er ikke dig der har valgt hans job for ham.

Jeg synes absolut ikke din formulering var hård! Tværtimod synes jeg det var godt du sagde noget, når nu de ikke selv kunne se det.. Men det afhænger jo også af, hvor vred du lød.. At det så er Jeanette der skælder dig ud kan jeg slet ikke forstå! Jeg kan slet ikke forstå nogen skulle skælde ud, men hvad ved hun om dine evner til at lytte til andre? Og hvorfor tror hun at hun kan vurdere om du er urimelig og barnlig???
Tor har åbenbart ikke opfattet situationen ligesom dig, men derfor betyder det ikke at det er forkert det du føler!

Jeg er selv personlig hjælper og har været det i 4½ år for den samme kvinde. Jeg synes selv at jeg prøver at tage meget hensyn til hende, men som personlig hjælper kommer man jo også meget tæt på familie og venner, og for at der skal være et godt og afslappet forhold mellem hjælper og bruger, er det vigtigt at begge føler sig tilpas og kan slappe af og hygge sig i samværet med andre. -Lige meget om den ene får løn for det, og den anden ikke gør..
Jeg tror ikke de har tænkt, at nu skulle det bare være dem der talte sammen og så kunne i passe jer selv.. Sådan håber jeg ikke nogen hjælpere tænker. Så skulle de ihvf. vælge sig et andet job. Jeg ved det er svært at skulle have hjælp, men det kan være lige så svært at være hjælper!

Jeg synes du skulle tage en snak med Thomas, hvis du ikke allerede har gjort det, for det kan være at han slet ikke ved, hvad han skal gøre ved sig selv næste gang i skal noget lignende og du har åbenlyst brugt meget energi på at tænke over det.
At fyre ham for dette (som jeg har set andre har foreslået), synes jeg ikke er den rette løsning, når du selv skriver, at du generelt har det godt med alle dine
hjælpere..

Det var bare min mening. Måske lidt rodet, men det er svært at huske at få det
hele med..
Få nu noget søvn, istedet for at sidde og skrive på computeren kl 00:56 om natten. :)
Du er meget velkommen til at svare, hvis du har lyst.

Mvh Charlotte


Kommentar
Fra : c_aagaard


Dato : 25-11-03 13:20

Hej igen..

Jeg har lige læst nogle flere af de andres svar, og jeg kan se jeg skriver meget af det samme.. Jeg håber ikke jeg har kedet dig for meget.. :)

Nu bed jeg lige mærke i at du skriver at du HELDIGVIS har mange venner at snakke med, der ikke er hjælpere... Du burde være lige så HELDIG at du også var så gode venner med dine andre hjælpere, at du også kunne snakke med dem om sagen.. Modsat alle os der skriver her og måske også nogle af dine venner, kender de både dig og Thomas, og ved hvordan forholdet mellem hjælper og bruger kan være. Og især hvordan dine behov er.. -Og så har de jo altså tavshedspligt!

Selvfølgelig er det ok at forsøge at få opmærksomheden, selvom en anden ikke får den.. Hvad skulle den andens fordel være i forhold til dig??
Sådan er det med alting. Feks. med jobs. Der er det da helt ok, at skubbe en anden væk, for selv at komme til. Og hvis du vælger ny hjælper, er det da helt naturligt, at du tænker på hvem der ville være bedst for dig selv, istedet for hvem der troede de havde mest brug for jobbet..
Du er da lige så meget værd end andre... Men måske mere end dem, hvis du forstår at vise hensyn og de ikke gør.. Bare du husker der er forskel på at vise hensyn og at finde sig i alt.. :)

Nu må jeg hellere holde, inden det løber helt af med mig..

Håber det går godt.

Hej igen fra Charlotte

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste