/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
hvordan foregår en udstilling ?
Fra : Dullermaren
Vist : 1162 gange
200 point
Dato : 26-07-03 20:03

vi er ejere af verdens dejligste terrier, og vil gerne have hende med på udstilling i Herning i efteråret, til den tid er hun 13 mdr. men hvordan foregår det ,- hvad skal hun / vi kunne ? er det som man ser i blade hvor de sidder i bure ( øv ) ? skal de gå i ring ? øhhhh vi er helt nybegyndere... er der nogle erfarne der sidder inde med nogle gode råd ? vi har kigget på Dkk.s side med det er mest point og lign de skriver om, Findes der evt. nogle gode bøger om emnet ? eller vidio´er ?
vi bor i det mørkeste jylland, og der er ikke meget at komme efter her.
på forhånd tak.

 
 
Kommentar
Fra : dabj


Dato : 26-07-03 21:21

Hvis du hopper til denne adresse, og ser under links finder du sikkert en afdeling i dit nabolag og de fleste af dem har DKK på programmet, så ring kun trygt til dem.

http://www.dch-danmark.dk/index.htm

Mvh dabj

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 26-07-03 23:39

Jeg vil da gerne øse af mine ringe erfaringer! Jeg har en dejlig langhåret dværggravhund, og vi har været af sted 3 gange. jeg vil fortælle om den sidste, der foregik i Lunden ved Silkeborg og KUN var for gravhunde.

Inden udstillingen havde vi gået til ringtræning 3 gange, hvor man lærer at gå med hunden i den tynde udstillingsline. Der er næsten mere at lære for menneskene end for hund, så hvisd du kan finde et sted at træne er det en god ide. De lærer også at stå på et bord og få kigget ører, fusser og tænder.

Nå... Lunden ved Silkeborgsøerne, smukt sted. Proppet med gravhunde i alskens farver og hårlag og temperemanter. De ruhåredes mennekser havde store grønne gummistøvler og fjällrävenjakker, os med de små langhårede var iført alt fra spadseredrageter til (for mit vedkommende) lappede cowboybukser. Hundene var i alle aldre og sad i alt fra udstillingsbure, madkurve, på armen eller lå dekorativt på grå spejdertæpper.

Inde i ringen skulle vi gå rundt begge veje, lave en parade, vende skråt igennem og stå på et bord. Jeg kan fare vild på en parkeringsplads og gik selvfølgelig forkert, men dommeren var vildt sød og guidede mig rundt... pinligt, for det er ved gud ikke ret svært!!!!

Vi fik en 1. plads og gik derfor videre til 2. runde, der foregik senere. Her fik vi desværre kun en 2. plads, så vi var ude. (Dvs i samme omgang fik vi en 1. plads men blev kun 2. vinder. Var vi blevet 1. vinder var vi gået endnu videre).

Stemningen var kanon, vi mødte masser afskønne hunde og flinke mennesker. Af omveje kendte vi nogle af "!insiderne", så vi fik AL sladderen, som der desværre også er, om dommere, de evigt vindende hunde, de uretfærdige regler mv mv.!!!! Men vi tager den slags med et gran salt... vi går til dstilling fordi det skal være sjovt og fordi vores hund faktisk er umådeligt pæn!!!


Den sidste udstilling foregik her i nabolaget men jeg nåede ikke at melde til. Men det var også hyggeligt... god stemning og en million forskellige hunde. igen placeret i alt fra madkurve til telte med gardiner. Hunde der kom ind fra stalden og hunde med papilotter i pandehåret!!!

jeg tror teltene er for at have skygge til hunden og evt afskærme den lidt, hvis den er nervøs. jeg plejer at smide et spejdertæppe over en campingstol...så kan hunden ligge over, under eller på, alt efter hvad den lyster.

men go ahead... det er under alle omstændigheder en oplevelse at være med!!!
kh Christina

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 27-07-03 09:39

Hej Maren!

Der findes 2 slags udstillinger -
1. Man kommer om morgenen og er der hele dagen, man får en bås (eller bur) og der er det muligt for udstillingens gæster at gå rundt og se hundene. Jeg mener at den hedder bænket udstilling - det er ca. 25 år siden jeg var aktiv udstiller.

2. Drive-in udstillinger. Man får et tidspunkt når ens race ca. skal bedømmes og så kommer man - får sin hund bedømt og har så mulighed for at tage derfra igen. Det er ikke så hårdt som dem hvor man skal være der til udstillingen lukker.

Hvis det er første gang I skal afsted vil jeg råde jer til at finde en af gruppe 2 udstillingerne ( eller find allerede nu en af gruppe 1 og tag ud og besøg udstillingen uden hund - ( der er en i Odense 16 - 17 august).

Samtidig vil jeg anbefale dig at se på: www.dansk-kennel-klub.dk

Jeg vil også lige advare dig - man bliver helt bidt af det

Mvh Jysch



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-07-03 09:52

Jeg har aldrig set at der var bure eller båse? Den første vi var til viste sig at være et jagthundeskue.. det blev vi lidt paffe over, da vi kom anstigende med minihunden! Men det gik fint.. han blev både 1. vinder og fik 1. præmie. Det var i øvrigt en alm. langhåret gravhund der blev BIS (Best in Show).. lidt sjovt at den vandt over alle de store jagthunde. Det foregik på en rideskole i deres store ridehal. Her skulle man være der fra start til slut, - vi skulle ihvertfald, fordi vores blev 1. vinder i sin klasse.

Den i Lunden - der kunne vi jo godt være kørt, eftersom vores hunde ikke kom med i de sidste runder. Men... venindens lillesøster skulle være med i barn & hund, og det er altså også sjovt at se de endelige vindere mv. Men det kan da godt blive en lang dag for hunden... de blir så dejligt trætte bagefter!

Og ja, må give Jysch ret, man bliver lidt grebet af det. Nu har vi desværre ikke haft tid det sidste år, men er ved at være klar igen. Vores dejlige hund må gerne blive kendt i gravhundekredse, for han er smuk, stærk og sund og har et kanon godt temperemant samt lækker blank pels.

Dullermaren.. de fleste hundemennesker er i øvrigt på NG`en. Du går ind i "interesser" her ved siden af og klikker "hunde" og derefter "skriv nyhedsbrev". NG`erne kan ikke se kandus spørgsmål, så du kan bare skrive det igen.. det koster såmænd ikke engang points!!!

Mvh Christina

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 27-07-03 11:39

Hej Skingur!

Da vi i 70'erne tog på udstilling - hovedsagligt i Herning - var det en "bænket" udstilling.

D.v.s. der var stillet båse og burer op i rækker - ligesom på et dyrskue - der skulle hundene så være og man kunne selv sidde foran.

Det er mere publikumsvenlig, fordi hvis man var interesseret i en race, så kunne man gå langs rækken og se på de forskellige hunde - og få sig en snak med ejerne.

Det er ærligtalt pudsigt at et spørgsmål om udstilling kommer op lige nu - fordi jeg i går var skide træt af den måde der blev holdt udstilling på i Grenaa.

Jeg har ikke været aktiv udstiller i mange år og deraf kender ingen, men vil gerne se de forskellige hunderacer - men på de udstillinger som åbenbart afholdes idag er det ikke særlig nemt. Jeg har nærmest opfattelsen af at udstillingerne kun er for udstillerne og ikke for publikum. Jeg ved godt at det er en hård påstand, men i foråret var jeg på en udstilling som foregik udenfor - man kunne bogstaveligt ikke komme ind til ringen for telte og campingvogne - og når hunden havde været i ringene - gik ejerne enten ind i deres telte eller bare gik væk, og man ser ikke meget hund på den måde. Og når man ikke rigtig kender nogen af dem som udstiller så har man ikke så meget interesse i handlingen i ringen.

Derfor syntes jeg de bænkede udstillinger var bedre - for publikum!

Som udstiller var det en lang dag, og man både hund og ejer var trætte.

Nu skal i ikke falde over hinanden for at give mig på hattepulden men det er bare min mening.

Mvh Jysch

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 200 point
Dato : 27-07-03 18:33

Hey, Dullermaren. Jeg skal selv på udstilling med min bedårende røde retriever i slutningen af september. Vi har været på skue før, i hvalpeklasse, men det er første gang, hun skal på "rigtig" udstilling. Du skal jo allerførst finde ud af, hvad klasse, din lille hund skal meldes til i. Når hun er 13 måneder, så hører hun til i unghundeklasse, som går fra 9 til 18 mdr. Tilmeldingsblanketten finder du i bladet "Hunden" eller på DKK's hjemmeside. Du skal betale samtidig med, at du sender tilmeldingen.
Ca. en uge før udstillingen får du tilsendt et brev med oplysninger om, hvor og hvornår I skal møde på udstillingen. Samtidig får I også jeres skilt med nummer på. -I møder op i god tid og kan så stå og lure, hvordan de andre gør. Jeg plejer selv at købe et katalog, for det gør det lidt sjovere og lettere at følge med i, hvem det er, der er i ringen hele tiden. Hvalpene bliver bedømt først, -derefter championklasse, og derefter unghundehanner, -og først derefter skal unghundetæverne i ringen, så I kan nå at se proceduren mange gange.
Når unghundetæverne bliver kaldt ind (numrene bliver råbt op), så går I ind i ringen (der er firkantet) og stiller jer i nummerorden. Dommeren går ind i midten og beder jer om at bevæge jer rundt i passende tempo (så hunden traver), så han får et kort indtryk af alle hundene. Derefter kikker han på alle hundene én af gangen. Kikker hende i munden, føler på hende og ser hende løbe. Det er bare at gøre, som han siger. Hvis han er udenlandsk, så er der en dansk hjælper, der oversætter hvis man ikke forstår, hvad han siger. Samtidig dikterer han sin vurdering til en sekretær, og det ender så med, at man får den skriftlige udtalelse og et silkebånd: rødt for 1. præmie, blåt for 2.præmie og gult for 3.præmie. Så kan man forlade ringen -Der kan godt være mange hunde, der får 1. præmie, hvis der er mange gode hunde meldt til udstillingen lige den dag. -Alle de hunde i unghundeklassen, der har fået rødt bånd bliver kaldt ind i ringen igen. De skal igen løbe rundt om dommeren, og nu anbringer dommeren dem i rækkefølge efter hvor flotte de er. De 4 første bliver nummererede og får endnu et bånd, 1. 2. 3. og 4.vinder(rødt, blåt, gult og grønt bånd). 1.vinderen med det røde bånd går videre til konkurrence senere på dagen. Men hvis I når så langt, så er der nok nogen, der hjælper jer videre.
Men alle de ting kan I også læse i det hæfte, der hedder: "Reglement for udstillinger og skuer", som kan bestilles ved at ringe til Dansk Kennelklub.
Det, I skal tænke på i ringen, -og som det ville være rart at lære om ved at gå til ringtræning, det er at hunden naturligvis skal se optimal ud, ren og trimmet, hvis det kræves, -rene tænder og ører, nybørstet, -ingen tjavser eller lange negle. Alle sådan nogle ting skal selvfølgelig være i orden. Og så husk! Hver gang I står stille i ringen, så skal hunden STÅ! i sin mest fordelagtige position, set fra dommerens side. OGSÅ når dommeren har travlt med at bedømme de andre hunde. I kan aldrig vide, hvornår han liiige lader blikket løbe hen over de andre hunde...
Hvad med at ringe til den kennel, hvor I har købt hunden? De vil som regel være meget interesserede i at hjælpe med gode råd. Og de har jo erfaring m.h.t. lige netop jeres race.
Nej, hundene skal ikke sidde i bure, -hvis I da ikke lige har jeres eget bur med. De bænkede udstillinger tror jeg ikke, man bruger mere. -Jeg kan ikke se nogen steder, at den i Odense skulle være bænket....

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 27-07-03 18:46

Hej Birgitta!

Jeg skrev også at det var maaaaange år siden. Og jeg har ikke fulgt med i udviklingen - selvom jeg dengang blev uddannet som ringsekretær. desværre.

Dullermaren - jeg håber at I finder ud af det - og held og lykke med jeres første udstilling.

Mvh. Jysch

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 29-07-03 01:29

hej Jysch

Det er faktisk lidt spændende at læse din beskrivelse af "bænkede udstillinger" - jeg ved ikke om jeg helt synes om den burparade af hundene, men omvendt har du ganske ret i, at telte og overdækkede bure osv osv fylder så meget, at det kan være svært at se de udstillende hunde.

Så hvem ved, måske et læserbrev i DKK´s blad hunden kunne medføre nogle kommentarer til holdningen blandt andre udstillere og tilskuere.
Glæder mig til at læse dit indlæg

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 29-07-03 08:03

Ringtræning...? må hellere finde ud af hvad det er,-vi går til alm. hundetræning (indkald , stå, sid, gå pænt,osv) og har gjort det siden hun var 6 mdr. og begynder igen nu den 4 aug.
gad vist om ikke vores træner ved hvad det er ???

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-07-03 18:24

Joooo, jeg tror, jeres træner ved, hvad det er. Hvis I stadig går til træning (holder I ikke sommerferie i øjeblikket?), så kan han sikkert hjælpe en del. Han kan undersøge hunden som dommeren vil gøre, kikke hende i munden, o.s.v. Når du har set, hvordan han gør, så er det nok en god ide, ved enhver lejlighed at bede andre mennesker om at kikke tænder på pigen. Det kan godt være lidt svært for en hund at blive rodet i munden af en komplet fremmed.
Men egentlig er der ingen grund til alverdens nerver, for dommeren er vant til nybegyndere. Faktisk er rigtig mange af udstillerne i unghundeklassen nybegyndere.
Lad være med at gå alt for meget op i alt det der med præmiering, men sørg for at nyde dagen og få hilst på en masse 2-og 4-benede hundevenner. Det skal helst være en festdag, især for vapsen, men også for hendes mennesker.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 29-07-03 19:35

Jeg har læst mange indlæg om, hvor glade de forskellige hunde/katteejere er for udstillinger. Jeg har selv kun været på en eneste i hele mit liv og det var da jeg var teenager- og det er længe, længe siden. MEN, jeg har tit tænkt på: Hvad synes dyrene om udstillingerne??? Den jeg var til, var sådan en heldags med bure og det hele, som jysh skrev om d. 27. Mit indtryk, da jeg gik derfra var, at jeg ALDRIG ville sætte et dyr på udstilling, for det lignede dyrplageri. Men tingene har vel (forhåbentligt) ændret sig siden da?? Det er da i hvert fald ca. 30 år siden.

Kommentar
Fra : mathilde


Dato : 30-07-03 12:35

Hej Jernlady,

Jeg har værrt til 2 udstillinger i år, for at se op det måske var noget for os.
Du kan se på de enkelte dyr om de kan lide udstillingslivet. Nogle kan klart, og andre, ville bare væk hurtigst muligt.
Der må det så være op til en opdrætter og læse sin hund, og så acceptere at hunden ikke syns det er så fedt som en selv. Men for at avle, skal der jo for en del racers skyld præmiering til. Men så kunne man måske nøjes med at gå efter den ene præmiering?

Mathilde.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-07-03 18:25

Hejsan, jeg var også på udstilling som teenager, og oplevede det som stort, uoverskueligt, og måske synd for hundene og noget for krukkede ejere. Jeg kom der dengang for at se en masse forskellige racer, for jeg var meget interesseret i hunde, men måtte ikke have hund selv (boede i lejlighed.)
Efter forskellige blandingshunde som voksen faldt jeg for racen berner sennen, og jeg kunne simpelthen ikke få lov til at købe en hvalp på det tidspunkt uden at skrive under på, at hunden ville blive udstillet. Og det var så en rigtig stor oplevelse at have hund med på udstilling for første gang. Vi mødte jævnaldrende bernere, så min hund syntes, at det var absolut festligt og herligt, og han havde en rigtig god dag. Efter det har jeg altid satset på, at det skal være en slags "fødselsdag" for min hund, når den er på udstilling. Den er verdens dejligste inden vi går i ringen, og verdens dejligste I ringen, og bagefter spiser vi deller og drikker medbragt vand. Og den er stadig verdens dejligste, uanset hvad dommeren sagde. Og vi går rundt til boderne og finder spændende ting, griseører eller ny snor eller legetøj, så vi har nogle gode souvenirer med hjem. Jeg forventer, at også min nye hund vil elske det, og at vi begge kommer hjem med trætte røde kinder og øjne der stråler af en masse oplevelser.
Jeg tror på, at ejerens holdning i høj grad smitter af på hunden.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-07-03 18:25

Hejsan, jeg var også på udstilling som teenager, og oplevede det som stort, uoverskueligt, og måske synd for hundene og noget for krukkede ejere. Jeg kom der dengang for at se en masse forskellige racer, for jeg var meget interesseret i hunde, men måtte ikke have hund selv (boede i lejlighed.)
Efter forskellige blandingshunde som voksen faldt jeg for racen berner sennen, og jeg kunne simpelthen ikke få lov til at købe en hvalp på det tidspunkt uden at skrive under på, at hunden ville blive udstillet. Og det var så en rigtig stor oplevelse at have hund med på udstilling for første gang. Vi mødte jævnaldrende bernere, så min hund syntes, at det var absolut festligt og herligt, og han havde en rigtig god dag. Efter det har jeg altid satset på, at det skal være en slags "fødselsdag" for min hund, når den er på udstilling. Den er verdens dejligste inden vi går i ringen, og verdens dejligste I ringen, og bagefter spiser vi deller og drikker medbragt vand. Og den er stadig verdens dejligste, uanset hvad dommeren sagde. Og vi går rundt til boderne og finder spændende ting, griseører eller ny snor eller legetøj, så vi har nogle gode souvenirer med hjem. Jeg forventer, at også min nye hund vil elske det, og at vi begge kommer hjem med trætte røde kinder og øjne der stråler af en masse oplevelser.
Jeg tror på, at ejerens holdning i høj grad smitter af på hunden.

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 31-07-03 07:33

God holdning Birgitta
det er heller ikke kun placeringen der tæller her, men det kunne være rart ar se om det kun er i vores øjne hun er verdens "smukkeste", eller om hun måske har nogle skønhedsfejl der evt gør, at vi ikke skal have hvalpe, hvis vi får lyst til det engang.
I vores øjne er hun jo verdens bedste uanset hvordan hun ser ud, for hun har et pragtfuldt væsen, det ville bare være synd hvis hun "dumper" fordi hendes ejere er nogle fjolser, der ikke ved en skid, om udstillinger m.m.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 31-07-03 18:27

Placeringen tæller overhovedet ikke for mig personligt. Jeg har ikke tænkt mig at få hvalpe nogensinde (tør ikke). Men jeg synes, at opdrætteren -og ejeren af faderen, skal have at vide, hvad det er for hvalpe, de laver, -på godt og ondt. De avler jo formodentlig videre de næste mange år. Hvis min hund har fejl eller har raceatypiske træk, så skal de da have det at vide. Alle de strålende egenskaber har de jo selvfølgelig hørt om for længe siden, men det er jo en subjektiv bedømmelse både jeg og opdrætteren præsterer. Af samme årsag har min hund lige fået fotograferet hofter og forben. Ikke for min skyld eller fordi jeg tror, at der er noget galt. Men uanset hvordan hendes HD-status viser sig at være, så skal opdrætteren da vide det. Hvis man har anskaffet sig en hund af en race, som man holder af, så synes jeg, at man skylder racen at få vurderet hunden af en uvildig dommer. Og at få den undersøgt for eventuelle arvelige skavanker som kan give problemer i lige netop den race.

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 31-07-03 19:07

Jeg var ude ved en venninde i går og vi kom også til at snakke og formen for udstillinger - hun er gl. opdrætter - og vi var meget enige om at den form for udstillinger der afholdes idag, er kun for at hunden kan få et stempel i bogen - jo flere jo bedre - hundeudstillingerne er ikke for at publikum kan gå rundt og få sig en snak med ejere/opdrætter. I "gamle dage" gik man rundt og kikkede på hundene - man faldt i snak med ejere som sad ved burerne/boksene og der blev lavet mange kontakter og handler. Sådan er det desværre ikke idag!

Jeg tror mange som ville anskaffe en hund - tog på en udstilling og så forskellige racer - snakkede med opdrættere og så bestemte sig ud fra det - idag har man jo kun muligheden ved at køre rundt og besøge de forskellige kenneler og det er både dyrt og tidskrævende og giver ikke de samme sammenligningsgrundlag.

Jeg vil gerne erkende at jeg savner den form for udstillinger -

Og et lille hip til opdrætterne - mange er slet ikke interesseret i at snakke med publikum som går rundt imellem borde, stole, burer, køletasker, vogne og lignende ting som står klods op af ringene - de farer forvirret rundt og skal klargøre hundene - Der er ikke den samme ro over dagen.

Men DKK og special klubberne har jo valgt hvad man vil satse på udstillere kontra potencielle hvalpekøbere.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-03 18:33

Gudskelov er udstillingerne ikke mere sådan. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle kunne holde min hyperaktive jagthund i en lille box i ret mange minutter. Visse hunde vil man da være nødt til at dope.
Det er da rigtig nok, at hvis man kommer som helt udenforstående bare for at kikke, så kan det være svært at få noget ud af det. Men hvis man har valgt en race eller to som man muligvis vil anskaffe selv, så kan man da hurtigt komme til at snakke med ganske almindelige mennesker, som bare står ved ringsiden og venter på, at det er deres tur til at komme i ringen. Eller som lige har været inde og nu står og flagrer med et bånd og en dommerudtalelse. Og som MEGET GERNE vil snakke om deres lille Fido. Men man skal altså ikke komme dryssende langt op af formiddagen, for der er de almindelige trætte hundeejere med de almindelige trætte hunde gået hjem. Så er der kun "eliten" tilbage.

Men det kræver, at man sætter sig lidt ind i, hvad der foregår, -og køber et katalog så man kan se, hvor og hvornår yndlingsracerne bliver fremvist. Så er det til gengæld også en stor og lærerig oplevelse. Jeg var selv på udstilling uden hund mens jeg ventede på min goldenpige, for jeg har ikke haft retriever før. -Og det er da sjovere at gå på udstilling MED hund, men hvis man kommer uden hund, så er man jo mere frit stillet til at gå rundt og kikke på forskelligt, og man har ikke en "optræden" på en bestemt tid, som der lige skal tages hensyn til.
Jeg tror, at det er med hundeudstillinger som med de fleste andre udstillinger og interesser for den sags skyld: Jo mere, man ved om emnet jo sjovere er det at deltage.

Kommentar
Fra : Crow


Dato : 05-08-03 13:07

Hej Prøv Dansk kennel klubs hjemmeside der står der alt om sådanne ting
hilsen
Crow

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 05-08-03 13:34

Var til hundetræning igår og forhørte mig om ringtræning,- det er desværre afskaffet her i området pga for få der vil på udstilling med deres hund. ( øv ) er der nogen der kan beskrive hvordan de skal gå osv. fik at vide i går at de ikke skulle gå tæt op af ejeren , men holdes ud i næsten strakt arm.( og vi træner jo det modsatte her ) at hunden skulle gå i trekant,og der vende venstre om (vi træner mest højre omkring, ved dch ) osv osv osv.
det er disse " fysiske " ting vi mangler viden om, alt det der med medaljer er ikke så vigtige. Gid der var nogle der snart skrev bogen :hundeudstilling for Dummies.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-08-03 14:35

Ejhl, altså!! Tag lige fat i nakken på den træner og bed ham vise dig, hvad der foregår i en ring! Det vil ikke tage 10 minutter. Hvis der ikke er andre på holdet, der skal på udstilling, så kan I jo glimrende nok bruge din dejlige terrier til at demonstrere med. -Det er altså meget at gøre ud af det at gå til "Ringtræning" i flere omgange. Du ville få mere ud af, hvis der var et skue for din egen race, inden du skal på rigtig udstilling. For på sådan et skue er der tit en halv times ringtræning for de unge hunde, inden den egentlige udstilling begynder. Når det er en terrier, du har, så synes jeg, du mere har brug for lidt specifikke råd om, hvad du kan gøre ved pels og lignende, -og hvornår- for at din prinsesse kan tage sig bedst muligt ud i dommerøjne.
Selve fremføringen i ringen skal du nok blive guidet igennem af dommeren eller hans hjælper. Det betyder ikke noget, om du gør fejl. Tænk på, at det drejer sig om, at dommeren skal se din hund stående og travende (ikke galoperende) -fra siden og forfra og bagfra. Når dommeren står inde i trekanten eller firkanten, så er I naturligvis nødt til at bevæge jer rundt med prinsessen nærmest dommeren. Ellers kan han jo ikke se hende for dine ben. Og så må det jo blive vending til venstre hele tiden. Det kan I godt øve selv. Han vil også bede jer om at løbe væk fra ham og vende og løbe tilbage imod ham. Og da er det jo nok også smartest (men næppe altafgørende) hvis du vender, så hunden stadig ikke bliver skjult for dommerens øjne.
Jeg ved ikke rigtig, hvad der foregår oppe på bordet, for min hund er nogle numre større (retriever). Men dommeren vil i hvert fald føle på pels og knoglebygning og (Adr!) kikke hunden i munden for at se, om alle tænder er der og om biddet er korrekt. OG! ved den "tandvisning" foregår det heller ikke ligesom i "Lydighed" hvor føreren skal fremvise hundens tænder ved at krænge læberne til side (hundens) uden at åbne munden. NÆH, de fleste dommere vil selv kikke hunden i munden. Og han åbner hundens mund og kikker helt ind til de bagerste tænder. Det kan godt være lidt ubehageligt, men det er hurtigt overstået. Og samtidig får han jo lidt ide om hundens temperament, om hvordan den finder sig i behandlingen. Træn det selv hjemme. Og lad andre end familien lukke munden op på prinsessen.
Men ellers er det altså ikke så svært. Det er IKKE en prøve. Der er IKKE noget, man skal bestå. Det er da rart at have noget erfaring, når man går på udstilling. Men det kommer jo med tiden. I skal bare have øjne og ører åbne hele tiden på udstillingen, og lægge mærke til, hvad de mere rutinerede gør. Måske er der så noget, I kan bruge på NÆSTE udstilling.
Det vigtigste er stadigvæk, at det skal være en festlig dag for både 2- og 4-benede.


Kommentar
Fra : jysch


Dato : 05-08-03 14:58

Du kan jo også besøge en udstilling/skue eller lignende og se hvordan det foregår inden I selv skal på - det bedste er selvfølgelig hvis der er et for jeres egen race men alle hunde i samme størrelse kan jo bruges, det er hen af det samme.

Du kan også tage kontakt til din specialklub og forhøre der.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-08-03 20:00

Der hvor jeg gik til ringtræning travede vi rundt og rundt med gravbasserne. De har en tynd udstillingsline på og ingen halsbånd. Hunden skal gå med hovedet smukt løftet og ja, man holder snoren godt ud i strakt arm. Det med hovedløftet er lidt svært... Gandalf var sikker på at jeg forsøgte at kvæle ham! Men vi lærte det og han tog sig smukt ud..især i ringen til udstillingen, hvor han nød at så mange beundrede ham!!!

På bordet: tænder, ører, negle, mærkes ned langs ryggen, tjekkes for haleknæk, tjekkes om testiklerne er faldet ned begge to! Lærer at stå stille. Hver gang man er der siger de at man skal øve det så meget som muligt hjemme... dvs hver gang su ser et bord smider du hunden derop og kigger tænder, poter, ører mv og roser imens!!!!

Og som tidligere skrevet af såvel undertegnede som andre: frygt ikke, dommeren guider dig igennem!

Find ud af om du skal klippe håret mellem tæerne... det skal man på nogle racer. Min svigermor gjorde det på de norske skovkatte, hvorefter hun dumpede - for dem er det et plus at have en masse hår under fusserne!!! Gravhundens fusser skulle klippes.

Igen... det skal være sjovt! Husk madpakke, en flaske vin, vand til vuffen samt hendes yndlingsfoder!!!!

Kh Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-08-03 20:12

http://www.dansk-terrier-klub.dk/
KOPI fra ovenstående link:

Dansk Terrier Klub arrangerer en række populære aktiviteter for medlemmerne: Udstillinger, Skuer, hvor lidt mere ukyndige helt uforpligtende kan udstille deres hund og få en bedømmelse af den af en rutineret dommer.

Desuden arrangeres hundetræning (herunder ringtræning, gravtræning og Agility), foredrag, div. ture samt klubaftener.



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 05-08-03 20:17

http://sigurd.72ppi.dk/hundeudstilling.html
(Om sigurds første udstilling!)

http://www.bulldogklubben.dk/at_udstille/at_udstille.htm
(Det er godt nok om bulldogs, men prøv at læse det alligevel, det lyder ret fornuftigt!)

http://www.hunde-info.dk/page37.shtml
(Også værd at læse! Om udstllinger!)

Nu har du lidt til de lune sommeraftener!!!! Mvh

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 13-08-03 16:52

talte i dag med dem hos Dansk terrier klub, ang. udstilling, nu er det lige før jeg melder fra. Fik lidt at vide om hvordan hunden skulle opfører sig, se ud osv. men når vi ikke kunne gå til ringtræning ( det er som førnævnt skrottet heroppe pga. for få deltagere) kunne vi lige så godt blive væk, for så ville hunden alligevel blive kasseret!!!!
desuden ville hunden blive kasseret hvis den bevæger sig det mindste, mens der bliver tjekket tænder, eller hvis den ikke står på den rigtige måde på bordet. Dybt suk.
jeg spurgte forsigtigt om ikke man fik lidt hjælp , når det var første gang, for både hund og fører? ,- men nej, for når det er en unghund, har vi haft tid nok til at lære tingene .
Sikke en "hjælp" at få , så der bliver nok ikke nogen udstilling for os,- til gengæld er der vist ikke grund til at være medlem af terrier klubben mere,hvis man alligevel skal kunne det hele selv,og ellers er kasseret.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-08-03 18:34

Trøst dig med at det ikke var en dommer, du talte med. prøv alligevel! De udstillinger jeg har nævnt tidligere, har SLET ikke været sådan. Frisk mod, give it a try!!!
Knæk og bræk, Christina

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-08-03 18:43

Hvis I har et medlemsblad i terrierklubben, så synes jeg, at du skal skrive et læserbrev og fortælle om din oplevelse. En anden sag er, at de ""seriøse"" udstillere og opdrættere måske i høj grad ønsker os almindelige udstillere langt fanden i vold. For vi viser jo, hvad der OGSÅ er kommet ud af deres parringer. Selvfølgelig kan din skønne lille terrier være en kommende tophund. Men det er jo mere sandsynligt, at det er en almindelig fornuftigt udseende lille hund med fortrin og mangler som de allerfleste andre. Jeg synes stadig at du skal lade det komme an på en prøve og ikke lade dig skræmme væk. Det kan da godt være, at det er vildt meget sværere at udstille terriere end bernere og retrivere, som jeg har prøvet. Og læs Christinas indlæg om udstilling med gravhund... Hun har da også haft gode begynderoplevelser. Og jeg har da også fået hjælp som nybegynder. Da jeg gik på udstilling med min berner 1. gang, havde jeg da også fået at vide, at det var SÅ vigtigt, at komme til ringtræning. Så jeg meldte mig til. Det var et kursus af 1 times varighed, som foregik på den måde, at der var en masse hunde med førere i snor. Alle unge og uøvede og uinteresserede. Og så var der en træner, der stod langt væk og råbte et eller andet til os allesammen. og så skulle vi løbe, og så skulle vi gå og stå stille og træneren råbte noget mere, og hundene var mere interesserede i hinanden. Og sådan var det! Det gav masser af usikkerhed og nerver. Men vi gik alligevel på udstilling og fik dommerens ord for at vi havde en prægtig kohaset og puddelkrøllet berner sennen. Og den bedømmelse ville vi sikkert have fået uanset hvor meget vi havde dyrket ringtræning. Men det vigtigste var ikke bedømmelsen, men selve dagen!
Den "søde" dame i terrierklubben har nok nærmest været desperat for at kapre kunder til ringtræning. Og det var jo selvfølgelig påskønnelsesværdigt. Men lidt malplaceret når nu I ikke har mulighed for at komme til træning på grund af manglende tilslutning. -Men så betragt jeres første udstilling som en superrealistisk ringtræning, og ikke andet! Næste gang ved I meget mere om, hvad der skal foregå.


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-08-03 18:51

Nemlig, enig med Birgitta!
og her er så, hvad du selv kan gøre:

Hunden op på et bord, MANGE gange om dagen. I starten er det fint, bare hun står nogenlunde stille. ROS!!!!

Senere begynder du at kigge tænder. ROS.
Senere kombinerer du med at kigge poter. ROS!
Og når hun slapper af på bordet, trækker du hende lidt i facon, så hun ligner dem på billederne!!!! Når hun kan alt det, inviterer du nogen, hunden ikke kender, og får dem til at gøre det samme...det er dem, der er "dommere".

Når I ikke leger på bordene, går I rundt og rundt ude i haven. Hun skal gå ved siden af dig, du holder snoren lidt op og ud. Hun skal præsentere sig bedst muligt, dvs stabilt tempo, holde hovedet pænt oppe, så hun ser lidt overlegen ud. Når det fungerer, inviterer du alle naboerne og deres hunde, og I spæner allesammen rundt sådan. Giv naboerne et glas vin, så blir det meget sjovere!!!

Og sk*d så på hende mokken, du har talt med i dag. Det skal nok gå!!! Hvor er det henne? Vi ku jo kigge forbi til den tid...

Igen, frisk mod!!! Kh Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-08-03 19:01

http://www.lovisti.dk/udstil2.htm
Regler for udstilling, terrier


http://www.dkk-kreds7.dk/ring.htm
Ringtræning i div. regioner

http://www.kreds34.dk/ringtraening.htm
Om ringtræning for almindelige dødelige!



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 13-08-03 19:09

http://www.skotskterrier.dk/udstilling2.html

Om en skotsk terriers udstilling, trimning og hvad dertil ellers hører.

Læs nu alle de links der er kommet Dullermaren!!!!!



Kommentar
Fra : mathilde


Dato : 13-08-03 21:53

Det svar du fik i telefonen skal du tage med et gran salt.
De udstillinger jeg har været til, har de alle været søde og rare. Og ingen unghund kan det hele!
Kasseret plejer vist at være en anden præmie altså ingen placering, og hvad så? Hvis bare du og din hund har haft en god dag, I kan jo altid prøve igen til næste udstilling.
Gør som tidligere foreslået brug udstillingerne som ringtræning når der nu ingen andre muligheder er.
Jeg har ikke selv udstillet endnu, og ikke om jeg vil lade andre bestemme om vi slet ikke er gode nok til at deltage, det skal vi da nok selv finde ud af!

Mathilde.

Kommentar
Fra : k.j.k


Dato : 13-08-03 23:31

At gå på hundeudstilling med sin hund, kræver nogle forberedelser, især hvis det er en ruhåret terrier du har. Så skal den trimmes, ca. 10-12 uger før dagen. Det er en rigtig god ide at komme og se hvordan en hundeudstilling foregår inden man selv skal deltage. Det er altid en god ide at henvende sig til opdrætteren af hunden, de kan give en masse gode råd. Det er ikke svært, men det kræver øvelse hvis man skal klare sig rigtig godt.
Hundeudstillinger er jo en skønhedskonkurrence.
Held og lykke

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-08-03 18:33

-Yes! lige hvad jeg havde mudrende i baghovedet! Der er vist noget med terriere og udstillingstrimning?? Men hvis du ikke selv plejer at trimme jeres prægtige terrier, Dullermaren, så har I sikkert en "trimmedame", der ved alt om, hvordan vidunderet skal trimmes og hvornår. Snak med hende!
Øv, jeg kommer desværre ikke liiige forbi Herning d. 1-2 november, -ellers havde jeg kikket ind..
Vi er "på" i Ballerup d. 20-21 september, hvis du vil se, hvor elegant det kan gøres

Kommentar
Fra : Mille1985


Dato : 04-09-03 15:31

jaja der er mange gode svar og helt sikkert din træner kan svare på hvor du kan gå til ringtræning henne... mig og min familie har udstillet meget... det hvor du kommer... og stiller op blir kaldt ind i en "ring" og så gårman rundt med sin hund, man stiller den op så den står flot, dommeren mærker på hunden, og kigger på tænderne, og på dens gangart... og ud fra det kan man så få et 0 dem må man kun få 2 af så må man ikke udstille mere, 1 primie så går hunden videre og så er der 2, 3 og 4 så er det slut for i dag... + man for en udtaelse om hvorfor dommeren mener sådan som han gør... det var lidt af svarene... omkring ringtræning har vi aldrig gået til... og vi har da vundet en del og har da også en champion hund. det vil sige den ar vundet hvad den kan vinde i danmark... nå det var min vertion held og lykke frem over med udstillingerne... men en god ide er at gå ind på DKK´s hjemmeside... selvfølgelig skal din hun have stamtavle og være vacineret ellers må den ikke komme på udstilling... held og lykke... hilsen Mille1985

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 05-09-03 19:50

Har meldt hende til, så nu går vi altså linen ud,- min trimmer fortalte forleden at hun engang fik at vide, at hendes hund bare var det mest u-typiske inden for sin race!!!!!! Men nu er den champingon så vidt behøver vi ikke at nå.
Vi ses i Herning d.1-11 Så skal vi nok melde tilbage ! ;oP

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-09-03 18:15

Det trøster mig, hvad din trimmer fortalte. Jeg synes nemlig slet ikke, at min hund ligner en golden retriever, -selv om hun selvfølgelig er den smukkeste hund i verden.... Nu er der bare 15 dage til vi skal "på"-i Ballerup...

Kommentar
Fra : Dullermaren


Dato : 24-10-03 20:52

"gys" nu er der kun er uge tilbage......har lige fået at vide at hun er trimmet for kort på benene........ nå pyt............... da vores børn begyndte at sejle optimist , var det i regntøj og gummistøvler mod alle de " fine" i deres dyre dragter (nu er det vores der vinder ) Måske bliver vi champions en dag ellers er det sjovt så længe det varer............Hunden er stadig verdens dejligste " lømmel " kryds fingre,- melder tilbage efter udstillingen ! hehe the show must go on vi har nu bestemt det bliver sjovt........... !!! ( hvad de andre mener er deres sag)

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-03 17:47

Nåh, pyt, bare det ikke er benene, der er blevet trimmet for korte.....-Pelsen vokser jo ud igen.
Vi fik en 3. præmie om søndagen i øsende regnvejr i Ballerup... Dommeren så helt ked ud af det, da han kom med den gule sløjfe. Men jeg sagde til ham, at jeg selv synes, at hun er den smukkeste hund i verden.....Og forøvrigt fik hun en meget fin førstepræmie både lørdag morgen og søndag morgen i klasse 1 i lydighed! --Da jeg sagde det, så lyste dommeren op i et stort smil, og gav hånd og sagde, at det var jo også det, der var det vigtigste!

Men rigtig meget held og lykke med pigen i Herning i næste uge. Prøv på først og fremmest at få en god dag ud af det, -hils på andre hunde og mennesker, OG hvis I mangler nogetsomhelst indenfor hundeting, så kan man som regel købe det i boderne på udstillingen: Griseører, mad, legetøj, senge, nøgleringe, snore, shampoo og meget, meget andet. Og det er bestemt rimelige priser og stort udvalg.
Rigtig god fornøjelse, -Jeg venter spændt ved computeren.

Godkendelse af svar
Fra : Dullermaren


Dato : 01-11-03 17:43

Tak for svarene til jer alle !
Nu er det lørdag d. 1.nov. og vores debut som udstillere er heldigvis ovre, og nu skal I høre om vores dag.
kl.5.30 i morges stod jeg og vaskede, fønede, voksede, pudsede og polerede det arme kræ, til den skinnede som en nyslået femøre. kl. 7.50 kørte vi afsted ,-det tager knap en time til Herning, men vi skulle da være i god tid. hehe
Da vi nåede til Sunds Ca. 15km fra målet,- blev kræet køresyg og brækkede sig. (Det gjorde at det omhyggeligt redte skæg klaskede sammen ) Nå vi var jo i god tid, så det kunne vi jo fikse når vi stod i Herning.
ca.3km fra messe centeret var der trafikkaos.....det tog ca en halv time at komme det sidste stykke,- nu var vi ikke længere i god tid,- men sikre på at vi nok skulle nå det hele. Da vi skulle om til udstiller parkering blev vi gennet videre af nogle temmelige sure politihjemmeværns folk der diregerede trafikken ( mere kaos ) og endte på den modsatte side af messevejen. Nu var kl. efterhånden 9.40 og vi styrtede desperate afsted sammen med 20-30 andre hunde der også var "parkeret" forkert, mod indgangen bare for at få at vide at der ikke måtte komme hunde ind den vej...... tilbage udenom p-pladsen for at komme over fodgængerfæltet,- mødte en svensker der var sendt retur derfra vi måtte ikke gå den vej pga. trafikkaosset. De havde fået at vide at vi bare skulle hele vejen uden om messe området for at komme ind... ( hjælp ) nu LØB vi alt hvad remmer og tøj kunne holde gennem regn og mudder ( jeg får stadig medlidenhed men ham fyren på krykker med den meget store hund )
Endelig et skildt over en dør : indgang C HURRA!!!! kl. var nu 9.57 rakte min datter nr.skilt mm. og råbte løøøbbb,- men vi nåede indgangen samtidig hvor en mand råbte: folk med hunde denne vej , benede forbi ham råbende at min mand bagude betalte for mig ,... puh så var vi inde.....vi var våde.. hunden var "klasket sammen" men vi var på udstilling kl 10.00!
Nu var der travlt.... begyndte at tørre hunden , prøvede at få våde hundehår til at stritte igen , vel at mærke på den rigtige måde osv., kl. 10.10 sagde de at bedømmelsen først begyndte kl. 10.30 pga. trafikale problemer.
Da vi fik tid til at se os omkring kunne vi ikke lade lære med at grine, der stod vi med den gode gamle halvopædte
hunde kurv, kam og børster stikkende op af ryg sækken, og så på det ene bur og trimmebord finere end det andet, der faldt vi da helt igennem, og for første gang i 2-3 timer slappede vi bare helt af og begyndte at more os.
Hunden gik rundt og kikkede sammen med vores Datter, dens Hale stod lige i vejret, nu kunne konkurenterne bare vente sig. ( okay vi havde godt set den Welsh terrier der var trimmet perfekt, med ikke e`t hår siddende forkert,og en hale der så ud til at være stoppet ud med en ståltråd - men hva´f.....)
Endelig : nr. 388 datter og hund går ind i ringen, slaget skal stå.... Wuf siger en Dalmatiner ved ringsiden,- og vores hund smider sig ned,- nu syntes den ikke det er sjovt længere.
den bliver stablet på benene, men strejker stadig,- bliver båret hen på dommer bordet og finder sig i at blive mærket på, og få set tænder osv. ned på gulvet og trukket rundt suk. Dommeren var nu meget sød...hun sagde at den havde pæne øre ! Hun sagde forresten også en hel masse og dens trim og opførsel i en ring,- Men det har jeg valgt at glemme.
det endte med at vi fik et gult bånd som vi sejrstolt bandt i dens line. ( andre ville ikke gå med de gule, af en eller anden grund hehe ) men I har ret derude... man bliver bidt af det, vi skal da prøve igen til næste år. i mellem tiden vil jeg overveje at sælge rettighederne til den meget morsomme film der kunne komme ud af vores første gang som hundeudstillere.
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-11-03 18:34

Hejsa! Tillykke med det gule bånd, og velkommen i klubben! Og tak for accepten at mit svar. Og selvfølgelig er det ikke ALLE, der har fine trimmeborde og bure og alt sådan noget. Men man lægger nok meget mærke til de der topfolk når man er nybegynder. Frisk nok, at I prøver igen til næste år! Og så er I jo ikke nybegyndere mere. Måske har I endda overskud til at tage jer lidt af andre nybegyndere til den tid. For det er der altså, man lægger bare ikke så meget mærke til dem.
Det meste af det, dommeren siger, bliver jo skrevet ned i bedømmelsen, som I har fået med hjem, så helt får du ikke lov til at glemme. Og det er da også meget rart at kunne forbedre nogle af "skavankerne" og styrke fremvisningen af de smukke ører. Så skifter I nok farve på båndet næste gang.
Og hvis I skulle blive trætte af de der "skønhedskonkurrencer", men stadig have lyst til at gå på udstilling, så ring til Dansk Kennel Klub og bed dem sende jer reglerne til lydighedsprøverne. Med lidt træning, kan I så gå op i klasse 1 på udstillingen i Herning til næste år. Men så er der altså desværre ingen, der lægger mærke til hendes smukke ører... -De giver i hvert fald ingen points. For der gælder det kun om at være DØØGTIIG!
Men det glæder mig, at I alligevel fik en god dag ud af det, det er altså det vigtigste. Og Så håber jeg, at filmen bliver vist i fjernsynet som hundedokumentarkomedie en dag, -så vil Silke og jeg sidde og skrupgrine sammen og mindes vores egen "store dag" i øsende regnvejr i septemper.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste