|
|
 | Kommentar
Fra :  oldwiking  |
Dato : 16-07-03 07:25 |
| | |
|
Det er et kort svar, som jeg ikke kan bruge til noget som helst. Jeg er kunstner og uddannet laborant, og ønsker at få en forståelse af den kemi der ligger bag farveres måde at opføre sig på. det kunne være, at der var andre der også havde undret sig, og havde gjort noget ved den undren, måske for at finde nye pigmenter.
| |
 | Kommentar
Fra : Nikolaus |
Dato : 16-07-03 09:29 |
| | |
 | Kommentar
Fra : pipzi  |
Dato : 16-07-03 12:04 |
|
Nu var jeg engang god til Kemi, så jeg vil da forsøge at hjælpe med at svare.
Umiddelbart kan man ikke bare, men har du derimod en reagens så kan man god, fx hvis man blander AgNO3 + NaCl vil der komme et hvidt bundfald, da Ag går ind og reagerer med Cl.
Men du kan ikke bare uden videre se på et stof om det er farveløs, det skal man have lært og vide på forhånd.
Og om det er tung eller letopløselig, ja det kan man godt se, men det kræver man kender til spændingsrækken, for at se om det har et højere ozydationstal, end det foregående stof, så alt i alt vil det sige, at har man en reagens, og kender man til de kemiske stoffer, så kan man se det ja. Men ellers vil jeg sige nej.
| |
| Kommentar
Fra : beckski  |
Dato : 16-07-03 16:33 |
|
sjovt at amatører forsøger at svare ..... 
stoffer er oftest farvede hvis de tilhører gruppen af overgangsmetaller (mangan, chrom, vanadium, jern, cobalt etc). Disse har enten en elektronstruktur der gør dem farvede (altså de absorberer særlige bølgelængder af lys) eller også har de en særlig d-d overgang (universitetskemi) ;)
organiske stoffer har farver, hvis de har konjugerede dobbeltbindinger. Altså enkelt - dobbelt - enkelt - dobbelt - enkelt - dobbelt - enkelt - og så videre. jo flere konj.dobb.bind jo højere er bølgelængden hvorved der absorberes...
hvide stoffer absorberer ikke lys!! de reflekterer alt lys, så hvis du lyser på hvidt papir (eller et hvidt stof) med en blå lampe ser du papiret blåt.
altså vil du på strukturen kunne se om stoffet er farvet eller ej. ud fra kemisk kendskab til stoffer organiske såvel som uorganiske vil du kunne skyde på om de kan opløses let i vand eller ej. eks. AgCL er kanon uopløseligt i vand, hvorimod du kan opløse 36 gram husholdningssalt pr. 100 gram vand,,,,,,
organiske molekyler med OH-grupper elle COOH-grupper er (afhængig af den samlede størrelse på stoffet) ellere opløselige i vand end andre.....................
skriv hvis du vil vide mere
| |
|
Hej beckski
Nu begynder det at ligne lidt. Vil du prøve at uddybe d-d overgange.
| |
|
Hej beckski
Nu begynder det at ligne lidt. Vil du prøve at uddybe d-d overgange.
| |
| Kommentar
Fra : beckski |
Dato : 16-07-03 18:56 |
|
tror jeg må have sovet i hedebølgen ...
d-d elektronovergange er det mest normale for forbindelser i d-blokken (overgangsmetallerne) ... men enkelte (chrom i oxidationstrin 6) udviser charge-transfer overgange, som danner den orange og gule farve på hhv dichromat og chromat ....
tror dit spørgsmål er besvaret ... søg på google "chargetransfer" +chromat ... evt.... så får du sikkert hist
beck
| |
| Kommentar
Fra : oldwiking |
Dato : 16-07-03 20:11 |
|
Undskyld mit ultra korte svar som ikke var så negativt endda men dog meget præsist.
Lys er en ultra høj energi svingningstilstand som sammenfattes i begrebet "photon/er".
Vi ynder at dele denne/disse svingningstilstand/e i 3 sektorer nemmelig rød grønt og blåt som også er den måde vi "vores store ansigtsmuskel = hjerne" opfatter samme.
Grund: Vores nethinder er forsynet med farvefølsomme stave "pixelgrupper" som er netop og kun er følsomme for de 3 ovennævnte farvegrupper og nix weiter.
Det ville nok være for meget forlangt, men særdeles praktisk, hvis kemien også havde indrettes sig efter disse egenskaber.
Egentligt er jeg uhyre facineret over hvad vores 3d farvesyn formår at formidle os, på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke over hvad selektiviteten i samme evne muligvis også undrager os af visuelle oplevelser og realiteter.
Mvh OW
| |
| Kommentar
Fra : beckski |
Dato : 16-07-03 20:15 |
|
jamen dog. så der er noget andet end kemi, der har bestemt farven på græs ???
gud ???????
beck
PS:
de sektorer du nævner er ikke skarpt afgrænsede men derimod lettere flydende overgange.
og synligtlys er ikke ultrahøj-energi .... UV-lys og gammastråling er ultrahøj-energetisk)
| |
| Kommentar
Fra : oldwiking |
Dato : 27-07-03 12:38 |
|
Når græs opfattes som grønt så det baseret på at dette reducerer og eller fjerner dele af det synlige energispektrum "lyset" som som reflekteres. Det er altså vores øjne og tilhørende hjernemasses egenskaber at vi kan arbejde med begrebet grønt.
OW
| |
| Kommentar
Fra : beckski |
Dato : 27-07-03 12:41 |
|
ja, at det OPFATTES.....
men at det er grønt skyldes farvestofferne i græsset som absorberer alle andre farver end grønt !!!!
| |
| Kommentar
Fra : beckski |
Dato : 27-07-03 12:43 |
|
>>> A.C.Rosmon
du burde tage fat i nogle universitetsbøger.
hvis du tror at du kan lide kemi og kan forstå engelsk, så kom i gang.
det bedste hjeg har oplevet i et laboratorium er når en laborant forstår kemi.
| |
|
Farvekemi er en svær branche, og indtil videre har jeg ikke fundet det jeg søger. i kemibøgerne er det svært overhovedet at finde noget om farver, og hvad der betinger at de har en farve. I kuntnerhåndbøger, kan man finde noget kemi, men kun de undtagelser, der bruges til pigmenter, men forklaringerne er svære at finde. Det er de gennerelle regler jeg leder efter. Desuden mangler der noget om de nye pigmenter. Forskning er en god ting, så måske var der en der havde forsket i nye pigmenter.
| |
| Kommentar
Fra : hhhj |
Dato : 13-09-03 01:06 |
|
lige en lille kommentar til beck's iøvrigt ganske glimrende gennemgang:
Det er muligt at regne ud ved hjælp af kvantekemi lige præcis hvilke energi-overgange et molekyle kan foretage, altså hvilke energier det kan absorbere og hvilke det kan udsende. Det er pænt besværligt og involverer som beck også siger en del uddannelse på universitetsniveau.
HH
| |
|
Jeg vil umiddelbart foreslå at kigge på de forskellige farver det karaktiserer metaller (det er blandt andet dem der laver farverne i fyrværkeri, grønt = kobberchlorid, rødt = lithium el. strontiumchlorid)
Ud over dette er der stoffer der er optisk aktive, dvs. at de afbøjer lys på bestemte måder og reagerer bestemt med lys...ud over det er der som tidligere nævnt de forskelligt farvede salte
Jeg kan desværre ikke lige finde på hvordan dette kan bringes til udtryk i kunst men tag evt. kontakt til kemishowet på Syddansk Universitet da de gør en kunst ud af at lave farver og høje lyde...
| |
|
Jeg har været inde for at søge "chargetransfer" +chromat på google, men fandt intet, har du beckski et link?
| |
| Kommentar
Fra : 2603ph |
Dato : 20-01-04 09:29 |
|
Hej Beckski
Når græsset ses som grænt ( =farveløs i botanisk henseende) så skuldes det ikke,
at det tilbagekaster grønt.
Tværtimod udnyttes en del af det grønne spektrum som energikilde i fotosyntesen - de
øvrige tilbagekastede farver opfatter øjnene som grønt når de blades!
Det skyldes at der er to måder at opfatte farver på - additiv og subtraktiv
farve - som også anvendes indenfor farvefoto.
Mvh
2603ph
| |
 | Accepteret svar
Fra : kimboje  | 
Modtaget 250 point
Dato : 21-01-04 00:35 |
|
For at komme til noget nyttigt til farvekemien for Rosmon: En rigtig grundig og god dansk indledning er bogen
"Bag den farvede virkelighed - farvedannelse, farvestoffer, pigmenter" af Henrik Parbo på forlaget Systime (min udgave fra 1986), kan bestilles via http://www.systime.dk, hvis de har flere...
Anvendes på gymnasier, HF og som grundbog i farvekemi!
Og ja, giver også svaret på hvorfor græsset er grønt - og det er ikke på linje med oldwiking -so to speak, men respekt for beckski, for han ved som tommelfingerregel, hvad han taler om!
Mvh. Kim Boje
| |
| Kommentar
Fra : hhhj |
Dato : 21-01-04 21:46 |
|
Helt enig med beckski... øv bøv at der allerede er en anden universitetsstuderende herinde, som kan besvare alle de her (iøvrigt gode) spørgsmål.
Den bog, som kimboje har anbefalet brugte jeg selv, da jeg skrev større skriftlig opgave i gymnasiet, den er rigtig god.
Hvis du endelig vil have en rigtig grundig gennemgang af farver osv skal du have fat i en bog om kvantekemi, som også behandler de d-d overgange som beckski omtaler. Jeg er desværre ikke helt nået dertil endnu i mit uddannelsesforløb, så jeg kan ikke hjæloe dig på det punkt.
Iøvrigt med hensyn til alle de kommentarer der har været om farver er kemi eller ej: ALT ER KEMI! med undtagelse af få elementarpartikler o. lign. ALT, som er over atom-niveau er kemi, grundlæggende. Fair nok, meget af det er ikke beskrevet endnu, men lige præcis farver er efterhånden meget veldokumenteret og velundersøgt. Jeg synes du skal give beckski pointsene for det her spørgsmål, for han har givet det mest fyldestgørende svar som man vil kunne bruge uden at tage kurser i kvantekemi og valensteori på universitetsniveau. Jeg har gået på Københavns Universitet i 1½ år nu, og er stadig kun lige begyndt at forstå teorien bag farverne.
HH
| |
| Kommentar
Fra : oldwiking |
Dato : 24-01-04 16:44 |
|
At der er visse sammenfaldende tilstande mellem kemiske stoffer og deres evne til kun delvist at reflektere/filtrere det tilbudte lys energi spectrum er jo i virkeligheden at henregne til kaosteorien som jeg selv hælder til at tage som grundlaget for alt hvad jeg opfatter.
Et godt eksemple er foreksempel den sproglige grammatiks forsøgte lovmæssigheder.
Mvh OW
| |
| Kommentar
Fra : erikchem |
Dato : 06-04-04 11:16 |
|
Hej 2603ph
En reflektion må nødvendigvis skyldes interaktion med stoffets elektronstruktur. Om du så vælger at kalde det reflektion eller absorbtion og siden udsendelse af lys er ligegyldigt. Det er i pincippet samme fysiske proces. Dog er der en forskel i om noget af fotonens energi omsættes til vibration eller ej. Omsættes fotoenergi til vibration vil du ikke få den samme bølgelænge ud som indkommende, og du vil dermed se en anden farve end den der kommer ind. Energien kan endvidere omsættes til f.eks. løsrivelse af en elektron fra et molekyle. (fotoelektrisk effekt).
Beckskis forklaring er i øvrigt ganske glimrende.
Til A.C. Rosmon
En del forklaring (på engelsk) kan fås i Chris J. Jones: d- and f-Block Chemistry. (Kap.7, Kan lånes på bibliotek.dk) Denne omhandler dog hovedsageligt information om uorganiske forbindelser. Den er dog på et ret højt niveau, men ret let læselig.
Kemishows hjemmeside: www.kemishow.dk
| |
| Godkendelse af svar
Fra : A.C.Rosmon |
Dato : 30-05-05 17:43 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|