/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hund søges til ældre ægtepar!
Fra : Tabbert2003
Vist : 1931 gange
200 point
Dato : 11-07-03 18:58

En lille hund, han, med stritører, hvalp eller unghund, dog ikke ældre end 2 år, søges til ældre ægtepar, som har haft hunde hele deres liv.
Om der er stamtavle eller ej, er ikke afgørende ej heller om den er fuldstændig raceren eller ikke.
Hvis i kender nogen, som søger et godt hjem til deres hund, så skriv venligst eller hvis i kender nogle steder, man kan henvende sig til. (Kenneler, internater eller andet. DOG IKKE HUNDEHANDLERE)

Venlig hilsen
Tabbert2003.

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-07-03 19:06

Du kan prøve www.dyrenes-beskyttelse.dk, som har internater flere steder i landet.

mvh ans

Accepteret svar
Fra : Nikolaus

Modtaget 210 point
Dato : 11-07-03 19:26

Chihuahua kenneler:
http://www.dog-inn.com/racer/indeks/chihuahu.htm

Terrier:
http://www.dansk-terrier-klub.dk/

Dyreinternater:
http://www.ddaa.dk/internatur.htm
Værn for Værgeløse Dyr i Rødovre kan varmt anbefales. Har tidliger købt hund her (en schæfer - vovet affære) men blev en posititv oplevelse for livet.

Ellers kig på understående link efter opdrættere og kenneler:
http://www.netvet.net/dansk/hund/avl.html

nikolaus

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 11-07-03 19:34

hejsa
prøv her, der er ofte mange søde hunde og der er mulighed for at få den på "prøve" hvis man er i tvivl. Min søster har købt en hund derigennem og anbefaler dem varmt
www.hundeformidling.dk

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 11-07-03 19:34

Faldt lige over denne...

Terrier/sommerfuglhund:
http://www.hundene.dk/forum/messages/12/3893.html?1055705114

Det kommer meget an på hvor langt køber er klar til at rejse for at hente hunden.

Kommentar
Fra : Tabbert2003


Dato : 11-07-03 20:37

Vi har haft kontakt til internater, i Roskilde og i Rødovre og de har desværre kun store hunde.
Men vi vil forsøge de andre forslag i har givet.

Tabbert2003

Kommentar
Fra : jysch


Dato : 11-07-03 20:38

Jeg må godt nok sige: det var da en fantastisk pris for en blandingshvalp kr. 1.200

De er da vist ikke interesseret i at komme af med de hvalpe - godt nok mener jeg ikke at man skal give sine dyr væk gratis, men det er da vist i overkanten.

Jysch

Kommentar
Fra : andersjensen


Dato : 11-07-03 21:31

Hvis man giver dig en hund på prøve, som der er en der siger om hundeformidling, er det fordi de er dybt useriøse.
Der er da ikke noget værre ned at hundne skal rundt til forskellige mennesker på prøve før man finder den rigtige ejer...
Hvad med dyret ? er man ligeglad med det siden man forslår www.hundeformidling.dk ?

Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-07-03 22:13

Du kan jo blive skrevet op i et internat. Jeg tror at det er de små hunde, der først finder en ejer. Prøv at kontakte dyrenes beskyttelse telefonisk.

Som andersjensen siger ville jeg heller ikke tage en hund på prøve, hvor er det dog synd for hunden.

mvh ans

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 12-07-03 00:28

Andersjensen...........
jeg har nok formuleret mig forkert.........
meningen er at hvis man får en hund hjem som overhovedet ikke passer ind i familien ell lign.kan den leveres tilbage. det er ikke prøv den en uge eller kom tilbage......
Men når man står for at vælge en hund har man jo også gjort sig klart hvad man vil have og går efter de krav man har sat sig.
Min søster har som sagt fået en hund derfra, en lækker hund, der stod f.eks den var børnevenlig og det er jo temmeligt væsentligt da hun har 3 børn, men havde det nu været en fejlinformation og det var en bidsk djævel de fik hjem ja så havde de kunne bruge muligheden inde for 5 dage tror jeg det var og det var vel så i sidste ende en bedre løsning end en tur hos dyrlægen

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 12-07-03 12:41

det er vigtigt at vide lidt om de mennesker der skal have hunden,
kan de gå lange ture, har de egen græsplæne, eller bor de i højhus,
kan de ikke bukke sig er en gravhund nok ikke det bedste, skal hunden være "livlig" eller en lidt mere "sløv" race, der er også spørgsmålet om hårlængden, en langhåret hund kræver en del mere end en glathåret, hvad pelspleje angår, der er mange spørgsmål at tage i betragtning, hverken hunden eller de ældre mennesker skal have besvær med hverdagen, fordi hundevalget er "forkert".

Kommentar
Fra : Tabbert2003


Dato : 12-07-03 17:55

Hej igen allesammen!

Efter et par hektiske dage, med kiggen og søgen har de besluttet sig til, at det skal være en puddel, Toy eller Dværgpuddel og den skal helst være grå.
De har have og kan godt bukke sig og konen kan selv klippe den. De dér ting er der tænkt på og det vi kender til dem, kan en hund ikke få et bedre hjem end hos dem.

Venlig hilsen
Tabbert2003.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-07-03 18:09

Hej, Tabbert2003. Hvis du virkelig mener, det er lige meget, om hunden har stamtavle eller ej, så synes jeg, du skulle kontakte nogle kenneler under Dansk Kennelklub. De kan godt have hunde, som de har taget tilbage fordi køberne ikke har kunnet beholde dem. Og en seriøs kennelejer tager jo hellere deres hvalpe tilbage end de risikerer dem solgt via en eller anden mindre seriøs hundeformidling. -Prøv at kikke på Dansk Kennelklubs hjemmeside. Der er også links til specialklubber, og der har de nogle gange formidling af voksne hunde.
En stambogshund er selvfølgelig dyrere end en blanding, men der er altså også mere garanti på. Og du kan jo også være heldig, at en kennel har taget en hund tilbage, som har en fejl i udseendet, som ikke betyder noget for jer, men som er diskvalificerende på udstilling. Den slags hunde bliver tit solgt billigere hvis man skriver under på, at man ikke vil bruge den til avl.

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 14-07-03 00:57

Jeg kan ikke undlade at komme med en kommentar til nogle af svarene, da jeg selv er opdrætter.

Der var en kommentar om at 1200 kr var mange penge for en blandingshvalp - men uanset stamtavle eller ej, så koster det altså nogle penge at fodre, give ormekur, vaccinere osv osv ........... måske hvalpen endda er tatoveret, eller chipsmærket, som lovgivningen kræver.
Det koster altsammen

At få en hund på prøve, er bestemt ikke useriøst!
En hund, som allerede har været ude et sted, hvor det ikke er gået - skal ikke forblive i en familie, der ikke ønsker den og det opdager man allerede i løbet af få dage.

En hund med stamtavle giver en sikkerhed for størrelse, temperament og sundhed og koster derfor mere, men en blandingshund kan sagtens blive en særdeles positiv oplevelse.

I ønskes held og lykke med jagten på den helt rigtige hund - jeg vil ikke tilføje nogen links, da I allerede har fået flere gode og relevante.

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 14-07-03 00:58

Jeg kan ikke undlade at komme med en kommentar til nogle af svarene, da jeg selv er opdrætter.

Der var en kommentar om at 1200 kr var mange penge for en blandingshvalp - men uanset stamtavle eller ej, så koster det altså nogle penge at fodre, give ormekur, vaccinere osv osv ........... måske hvalpen endda er tatoveret, eller chipsmærket, som lovgivningen kræver.
Det koster altsammen

At få en hund på prøve, er bestemt ikke useriøst!
En hund, som allerede har været ude et sted, hvor det ikke er gået - skal ikke forblive i en familie, der ikke ønsker den og det opdager man allerede i løbet af få dage.

En hund med stamtavle giver en sikkerhed for størrelse, temperament og sundhed og koster derfor mere, men en blandingshund kan sagtens blive en særdeles positiv oplevelse.

I ønskes held og lykke med jagten på den helt rigtige hund - jeg vil ikke tilføje nogen links, da I allerede har fået flere gode og relevante.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-07-03 17:26

Jeg er til dels enig med jytteras. 1200 er ikke mange penge for en hvalp! Jeg har fulgt min nabos blandingshvalpe fra parring til (foreløbelig) 1-års alderen. Og jeg kan garantere, at de 6000, der kom ind for de 4 hvalpe IKKE dækkede de reelle udgifter til parring (den ene hvalp), specialkost, ormekure, dyrlægeeftersyn, mere specialkost, flere dyrlægeregninger, fødekasse, tæpper rengøring, rengøring og rengøring. Og endelig dyrlægeregning, vaccination og chipsning. Og så har jeg helt sikkert glemt nogle udgifter. Og der var ingen komplikationer, som krævede ekstra dyrlægeregninger (kejsersnit e. lign.) Det er ikke noget man gør for at tjene penge, men for oplevelsens skyld. Og der var ingen som helst garanti for hvalpenes helbred eller udseende som voksne. Alle 4 hvalpe er blevet i "nærområdet", for det er overhovedet ikke svært at komme af med hvalpe, -heller ikke "til den pris".
Og det er sælgers marked! Man sælger ikke en hvalp "på prøve"! Når man har opfostret sådan et kuld hvalpe og skal til at sige farvel til dem, så gør man sig al mulig umage for at finde familier, der er så perfekte som muligt og helt indstillede på, at beholde hvalpen. Men HVIS det sker, at en hvalp alligevel ikke kan blive i den familie, man har valgt, så vil de fleste opdrættere da tage den tilbage.
Jytteras, du ville vel heller ikke vælge en familie, som allerede inden handelen udtrykker ønske om at have hunden hjemme "på prøve"?

Kommentar
Fra : Tabbert2003


Dato : 14-07-03 22:55

Hej allesammen!

Nu er det lykkedes.
I dag kl. 21.00 blev de forældre til en 8-ugers hvalp. En lille sort guldklump, som er meget bedårende.
En lille dværgpudel og han skal hedde Theis.
Men det bedste af det hele, var at se glæden i deres øjne, da de viste os det lille vidunder.

Mange tak for jeres hjælp.
Tabbert2003.

Godkendelse af svar
Fra : Tabbert2003


Dato : 14-07-03 22:59

Tak for svaret Nikolaus.
                        

Kommentar
Fra : Nikolaus


Dato : 15-07-03 22:15

Det var så lidt - og tillykke med dem og den lille ny!!

nikolaus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste