---

Min kæreste, (20 år), og jeg, (21 år), har været sammen i 2 år, vi har en dejlig søn på 4 mdr, som var planlagt og meget ønsket.

Da jeg blev gravid var vi meget glade lykkelige, men der var et stort problem! min svigermor!!, det enestee hun kunne tale om når vi sås, var at fortælle hvor dumme vi var, at vi vil gå igennem et helvede fordi vi skulle have et barn sammen, at hun selv har været et helvede igennem da hun skulle have sine børn, osv, hun kørte mig så psykisk ned at jeg fik lavet en tid på hospitalet for at få en abort, min mand var så ked af det og bad mig ned på sine knæ om at jeg skulle beholde vores barn, hvilket vi så gjorde!.

Da min svigermor kunne se at det ikke lykkes hende at få mig til at få fjernet barnet, gik hun selvfølgelig videre til hendes næste plan! at gøre mig sindsyg jaloux på min mand, "hun vil bare forberede mig" at min mand måske vil kigge efter andre fordi han måske ville synes jeg var bleven fed og grim pga jeg var gravid, at han måske vil opsøge andre kvinder, fordi han ikke vil have sex med mig fordi jeg var stor!, at han måske i den sidste ende vil gå fra mig fordi han vil føle sig fanget i dette forhold fordi vi skulle til at have et barn sammen!, Men! at hun nok skulle være "der" for mig hvis det vil ske!, og det var hvor det hele begyndte med at gå galt! mine homoner bestemte selv over mig, tanker kørte rundt i hoved på mig og intet kunne ændre mit synspunkt!, jeg blev temlig overbevist at un havde ret, at det var det der var ved at ske i mellem min mand og jeg, min jalouxi blev så enorm, at det har taget overhånd i mit forhold til min mand, det skal lige siges at jeg aldrig har været usikker eller mistænkt min mand for noget og har altid kunne stole på ham indtil min svigermor begyndte med sin lille plan om at skille os!.

Den dag i dag lider jeg stadig med de tanker om han snart går fra mig fordi han føler sig fanget, om han synes jeg er fed og grim, nu hvor jeg vejer 1-2 kg mere end jeg gjorde før jeg blev gravid, og nu hvor jeg har fået strækmærker på maven! alt dette køre rundt i mit hoved hver dag!.

jeg har talt med ham om alt dette, men han siger at alt er i den skønneste orden?!,


Hjælp mig, jeg vil godt redde dette forhold fra min jalouxi, jeg er bange for at den dødelig jalouxi vil blive en ende på min mands og mit forhold, jeg vil ikke miste ham pga. hans mors terro og forsøg på at ødelægge alt hvad min mand og jeg har sammen, vi er faktisk gået så vidt, at min mand har snakket med hans mor omkring alt det hun har sagt, hun nægted det ikke!, så han har slettet kontakten i mellem dem, man burde tro at det var bevis nok for mig at han ikke har det sådan som hun sagde han vil blive!, men Nej! det har ikke hjulpet på min jalouxi!.

Hilsen Noah

---

Kære Noah!

Jeg kan læse ud fra det du skriver at du selv er klar over at det "bare" var din svigermor der fik minipuleret med dine tanker og det er da en start...
Og så siger du også selv at det burde være bevis nok at han stopper alt kontakt med hende, og det har du ret i, men jeg forstår dig faktisk udemærket...

Der sker så meget i en kvindes hovede under og efter en graviditet, og jeg vil anbefalt at du/i går i terapi og på den måde får nogle redskaber til at komme videre...

Du skal ikke lade hende vinde sin kamp, hun må ikke få den sejr...
hun skal bare lide det nederlag det bliver for hende når det går op for hende at i to bliver sammen og holder sammen på den lile familie i har fået skabt af kærlighed...

Jeg vil ønske dig/jer held og lykkemed fremtiden, og få så kontaktet din læge og bed om hjælp...
Det er nok det eneste der er at gøre, når du har det sådan, på trods af hvad din mand har gjort og sagt...

---

Ja-ja, svigermødre - de skønne væsener

Støtter nicolehh i det hun skriver.
Du er nødt til at finde ud af med dig selv hvorfor du ikke stoler ubetinget på det din mand fortæller dig, og i den retning få gjort op med din jalousi. Når du er på det rene med det - og har genvundet din selvtillid, er du nok nødt til selv at gøre op med din svigermor, for at få sjælefred - den vil blive ved med at ligge i baghovedet så længe du ikke har fået sat hende på plads.
Din selvtillid vil hurtigere styrkes hvis du samtidigt gør op med dig selv, om der er noget du ønsker at ændre ved dig selv - evt. ved at dyrke noget sport, tage sol eller alt muligt andet der er med til at gøre dig "fit for fight" - din mand burde nok kunne støtte dig med at få lidt tid til det.....

Tænk nøje over hvad der i dagligdagen udløser den ubehagelige fornemmelse det er at mangle selvtillid og blive jaloux - og få derefter noget hjælp til at arbejde målrettet på at få gjort noget ved det.
Jalousi kan blive en meget nedbrydende sygdom, som der absolut skal gøres noget ved når man nu er opmærksom på det, som i dit tilfælde. Start dog med at få en ÆRLIG snak med din mand. Det er muligt at din mand siger alt er i skønneste orden - men forklar ham tydeligt at det er det ikke for dit vedkommende. Få samtidigt snakket ud om han kan gøre noget for at styrke din hverdag. Få også snakket med nogle af jeres gode venner (hvis du kan), og få en anden vinkel på tingene...

Tillykke med jeres søn - og pas godt på ham - det starter ved at passe godt på sig selv

Med venlig hilsen

---

noah

Du skriver kun om svigerfamilien. Hvordan har din egen familie taget det? Prøver kun på at sætte mig ind i dit sted.

mvh ans

---

Hej nicolehh, tak for din kommentar,

Jeg vil prøve at følge dit råd om at snakke med min læge om det.


Tusind tak ;0)

---

Det var da så lidt...

Jeg håber bare at du kommer igennem det på den bedste måde muligt...


Held og lykke med fremtiden, og med DIN lille familie..

---

Hej ans,

jeg skriver om min svigermor og ikke hele min svigerfamilie, faktisk har resten af svigerfamilien taget det rigtigt pænt.

Jeg skriver ikke om min far fordi han døde for 5 år siden, jeg har dog en plejefar, min mor døde da min søn var 1½ mdr gammel, så det er sket fornyligt!!, men min mor var meget glad og var mere end stolt af skulle være mormor, det samme gælder resten af min familie, men de bor ikke i Danmark, de bor i Portugal, og i Perú, den eneste jeg har af min familie her i Danmark er min bror, som selvfølgelig støtter mig alt det han kan, og acceptere det fuldt ud at han er blevet onkel, ( og gudfar).

Hilsen Noah alias Teresa

---

Hej nicolehh, tak for din kommentar,

Jeg vil prøve at følge dit råd om at snakke med min læge om det.

Tusind tak ;0)



                        

---

Hej Teresa.

Jeg er ked af at høre det om din egen familie. Jeg havde bare et ønske om at de evt. kunne støtte dig. Det glæder mig da at, du har din bror.


Håber på det bedste for dig og den familie, som du nu har stiftet. Jeg tror at det nok skal gå.

mvh ans

---

---

Af bitter erfaring og ikke for at tage modet fra dig: Der er to års venteliste på par-terapi på sexologisk klinik og det er hvad din læge kan henvise til. Du/I skal nok selv til lommen for at få par-terapi. Men se jer for; det er en jungle af mere eller mindre selvbestaltede par trapeuter der tilbyder rådgivning.

</MOLOKYLE>

---

ked af at sige det til dig molokyle... men jeg ved at det ikke kun er på kliniker man kan få parterapi... Men der er mange godkendte psykologer, der også har godkendt parterapi...

Det er ikke sikkert at de selv skal punge ud, hvis deres læge sender dem afsted i hht. barnets tarv...

Og, JO! det kan lade sig gøre, ellers ville jeg heller ikke have råd til den hjælp jeg selv får i øjeblikket...


så bare klø på Teresa...
Mist ikke modet nu!!

---

Kære Noah

Hold fast og lad ikke din svigermor komme mellem Jer - tal med din mand evt. ved hjælp af en læge eller parterapeut

Du er velkommen til at skrive direkte til mig på pm2@mail.dk

Mvh
Dr.Mark
læge og psykoterapeut

---

Hej molokyle, jeg er helt enig med nicolehh, da jeg har talt med min sagsbehandler i min kommune om at få par-terapi, og der er nu sendt her til morgen en anmodning til socialforvaltning om en bevilling til terapien, da det også gælder mit barns omgivelser.

Jeg fik at vide af min socialrådgiver at jeg har en stor chance for at få den bevilling dækket, da min økonomi ikke kan dække beløbet på en psykolog, min læge har henvist ig til en psykolog, en psykolog tager ca. 700 kr i time, og da min læge har henvist mig til en psykolog så betaler mit sygesikring de 500 kr i time og resten vil den bevilling dække, det er min første gang jeg beder om hjælp af min kommune, jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt jeg fik hjælp. Det betyder kun at vi lever i et samfund som virkelig bekymre sig om de mennesker der behøver hjælp.

Hilsen Teresa

---

Så vil jeg gerne ønske dig held og lykke med fremtiden...

Du er nu kommet et godt stykke, var bare at få bevilliget den nødvendige hjælp, og jeg håber alt det bedste for dig og din familie...


Tænker på dig!

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.