Det er jo svært hvis ikke der er nedskrevet noget i vedtægterne om det aktuelle problem.
Hvad sker der, hvis vedtægterne ikke overholdes
Som medlem af en forening kan man nogle gange opleve, at foreningens vedtægter ikke kan overholdes. Det kan der være gode forklaringer på, fx hvis der står i vedtægterne, at foreningens bestyrelse skal bestå af syv medlemmer, men der kun er seks personer, der er villige til at påtage sig ansvaret.
Hvis foreningen skal køre videre, er det i den situation nødvendigt at acceptere, at vedtægterne ikke overholdes. Man må så arbejde for hurtigst muligt at finde en ekstra person, så vedtægterne igen overholdes. De fleste vil nok i den situation være enige om, at afvigelsen fra vedtægterne er så begrænset, at man godt kan leve med den – i hvert fald i en periode.
Foreningen bestemmer selv
Omvendt kan der også være mere alvorlige tilfælde – især hvis man som medlem oplever, at en bestyrelse bevidst undlader at overholde foreningens vedtægter. Det kan fx være, hvis bestyrelsen undlader at indkalde generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. Og på den måde og med de tidsfrister, der står i vedtægterne. Hvad gør man så?
Udgangspunktet er, at foreninger er selvregulerende. Det betyder, at der ikke findes lovgivning, der fortæller, hvordan foreninger skal opbygges eller fungere.
Ingen steder at klage til
At foreninger er selvregulerende betyder også, at der ikke er en myndighed eller lignende, man kan klage til eller på anden vis bede om at gå ind i sagen, hvis man oplever, at en bestyrelse eller andre ikke overholder vedtægterne i en forening. Det er det interne medlemsdemokrati, der skal håndtere, at nogle mener, at vedtægterne ikke bliver overholdt af fx bestyrelsen. Hvis man oplever, at det ikke er muligt at håndtere dette på en ordentlig måde, må man overveje, om man fortsat ønsker at være medlem. Som sagt er der ingen myndighed, man kan klage til.
I særlige tilfælde kan man overveje at rejse en retssag i det civile retssystem, men det er typisk en langvarig og dyr fremgangsmåde. Samtidig skal man have det, der kaldes en ”retslig interesse” i at få domstolens afgørelse. Det betyder, at søgsmålet skal handle om noget, der har en konkret betydning for sagsøgeren. Det kan være svært at påvise i forbindelse med frivilligt arbejde i en forening, og derfor er det også sjældent, at konflikter om manglende overholdelse af vedtægterne i frivillige foreninger ender ved domstolene.