/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Andet familie & relationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet familie & relationer
#NavnPoint
Nordsted1 3372
ans 2507
HelleBirg.. 1420
vil.du 996
dova 932
Teil 892
svendgive.. 781
katekismus 678
refi 590
10  clou 540
Er julen hjerternes fest ?
Fra : ingelein
Vist : 585 gange
50 point
Dato : 29-10-19 18:03

Mit voksne, gifte barnebarn med 2 børn og jeg har diskuteret, hvorvidt det er ok at der kommer vildt fremmede mennesker med til den juleaften der er tradition for i vores familie. Jeg måtte indrømme at jeg ikke gad påduttes mennesker, som vi ellers ikke hverken snakker eller hører noget til .... begge veje. Mit barnebarn siger at julen er “hjerternes fest” og at jeg burde være glad for at have “fremmede” med. ( i dette tilfælde en voksen søn til vores yngste søns “ off and on” kæreste. Vi har set ham til jul en gang for 5-6 år siden, da han boede hjemme hos sin mor.
Jeg er absolut ikke noget julemenneske og glæder mig til at få julen overstået. Alle andre glæder sig og vi plejer at have en rigtig fin juleaften hvert 2. År, hvor vi er der allesammen. Efterhånden bliver det lidt svært med kærester, mænd og koner (børn og børnebørns), der også skal tilgodese partnernes koners og mænds familietraditioner.
Jeg vil ikke skrive under på at julen er hjerternes fest, men bliver mere og mere overbevist om at julen er “handelsstandens” fest , som allerede er begyndt nu .... midt i oktober.

Er jeg en sur gammel hjerteløs kvinde, når jeg ikke gider fremmede, som ikke interesserer sig en døjt for os?
Ingelein



 
 
Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 29-10-19 19:16

Man skal da gøre det man har lyst til... Men alternativet, kan jo være at traditionen ophøre, og ens familie vælger os fra...

Så kan du leve med at din juletradition slutter, i dens oprindelig form, kan du jo sagtens sige nej tak til fremmede...

Det er sjældent, at vi kun vælges til...

Men grundlæggende forstår jeg dig godt...

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 29-10-19 19:50

Tak for svaret. Egentlig synes jeg at det er på tide at vores voksne børn (midt i 50’erne overtager juletraditionerne. Jeg har tænkt på at deres børn (mellem 19 og 30 år) kun kender til at holde jul hos enten farfar og farmor eller morfar og mormor på skift. Nu er morfar og mormor begge døde, så deres datter og vores søn har “overtaget” deres juleaften traditioner. Her mødes hele den familie så hvert andet år. Iøvrigt kan de rumme en gammel mor til en af deres søskendes kærester.

Hvert andet år er vi alene med en voksen søn, hvis kæreste er involveret i hendes families juletradition hos en søster. Vi tre holder en dejlig og hyggelig juleaften, laver maden sammen, tænder juletræets lys, synger nogle sange og venter med gaverne til 2. Juledag, hvor resten af familien samles.

Vi har også prøvet at være alene sammen en juleaften og det var også rart.

Vi har begge haft vores barndom i Flensborg.... født i 1935 og 1940, så nogle gode juleminder fra barndommens jule med krig og efterfølgende knaphed på alt er ikke noget vi mindes med glæde.
Ingelein




Kommentar
Fra : bodillouise


Dato : 29-10-19 22:21

Vi er jo heldig vis ikke ens og ser ikke ting ens.
Om du er en gammel sur dame - er jo svært at sige.
Men man er ikke gammel og sur , hvis det er fordi man ikke ønsker at dele julen med fremmede mennesker.
Nogle har hjerterum for fremmede mennesker andre elsker en stille jul med få omkring sig.
Så jeg tror man aldrig bliver enig hvis man har forskellige meninger om sagen.

Jeg elsker julen, selv om jeg ikke har haft de meste hyggelige barndomsminder om julen, da min far hadet den.
Hvis julen bliver holdt hos mig er det mig der bestemmer traditioner i huset.
Hvis jeg er ude - må jeg finde mig i huset traditioner. Jeg har dog taget nogle af de gode til mig.

Accepteret svar
Fra : abbaba

Modtaget 50 point
Dato : 30-10-19 00:27

Julen er for Jule mennesker, og man burde ikke som ? øverste i familien være tilfreds med at uvedkommende dukker op, uanmeldt eller ej.

Men Jul er noget andet end da man i gamle stod i kø for at købe en Jule gave 2 minutter før lukketid (før den nye lukkelov ? ingen lukkelov).
Selv arbejdede jeg og Jule aften måtte bede om lov til at smutte 10 min før lukketid.

Der er for mange unge der har et særdeles forkert syn på = VELKOMMEN.

Man kommer eller melder afbud til noget man er inviteret til, ellers kan man komme et par dage efter.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 30-10-19 12:21

Det er i og for sig uvedkommende for mit spørgsmål, men hvordan står det til i dagens Danmark? Er der ikke mange børn, som ikke får lavet deres egne juletraditioner, fordi juleaften altid er foregået hos et af bedsteforældreparret på skift, lige indtil de ikke er mere?
Ingelein


Kommentar
Fra : bodillouise


Dato : 30-10-19 22:10

Jeg begynde selv at holde jul, da jeg var i starten af 20 erne, fordi jeg havde mest plads. For lidt over 20 år siden.
Da min mand og jeg har hver vores juletraditioner, måtte vi jo snakke om hvilken traditioner
Man skulle bruge i vores hus.
Her i huset spiller vi om pakkerspil til 10-20 kr/ mellem and og risalamande (fra min familie)
Mad :Medister (sammen med and og steg/ min mands familie)
Alle går ud fra stuen, når juletræet bliver tændt (min mands familie)
Juletræet pyntes d 23 dec, vi spiser risengrød d 23 dec.
Danser og synger rund om træet, kaffe/te slik og småkager, oppakning af gaver

De ældre familiemedlemmer har ikke brokket sig over vores traditioner.

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 30-10-19 22:24

Har man som bedsteforældre patent på at have retten til, at have den "rigtige" tradition? Eller ham man blot svært ved at håndtere forandringer og at blive fravalgt ?

Hvem er den rigtige tradition og hvem er det der skal føje sig, når ens forventninger ikke mødes... ?

Stod det til mig skulle kongehuset også afskaffes, jo før jo bedre. Jeg ser det som et levn fra en svunden tid...

Julen er at blot en gamme solhvervs fest, som er klistret samme med et eventyr om en "jomfru" der fødte en søn af en "himmelnisse"... Og de eneste der for alvor har noget ud af det eventyr er de handelsdrivende....

Hvis man har svært ved at forstår andre ikke vil traditionen i dens oprindelige udgave, kan man vel også debatere hvorfor man selv har svært ved at slippe den.... ???


Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 30-10-19 23:29

benjamin Hansen..... hvad er det du har misforstået? JEG ØNSKER JO NETOP FORANDRING, AT DE UNGE SKAL OVERTAGE OG FÅ DERES EGNE TRADITIONER!
Jeg har ingen traditioner med mig og VORES jul er flikket sammen af alles forventninger. Vi spiser and og nix med flæskesteg, som jeg en enkelt juleaften dog stegte, fordi en nyankommet kæreste til et barnebarn var vant til at få flæskesteg. Den slags hensyn tager jeg aldrig mere.
Ingelein

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 31-10-19 04:09

Jeg vel misforstået det hele, efter hvad du synes...

Det hjælper ikke at du RÅBER...

Du har vel ligeledes misforstået en del om, hvad du mener andre skal...

Jeg skal ikke sige mere, når du ikke tåle at få andre synspunkter, til de traditioner du ikke har...

Hvis du ikke har traditioner, er der jo ingen problemer.... “Vi spiser And...”. “den juleaften der er tradition for...”... prøv at læs, hvad du selv skriver.... inden du bliver vred....

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 31-10-19 08:04

Citat
Dato : 30-10-19 22:24
Har man som bedsteforældre patent på at have retten til, at have den "rigtige" tradition? Eller ham man blot svært ved at håndtere forandringer og at blive fravalgt ?


Hvem og hvad hentyder du til? Hvis forandringen består i at det er ok at “fremmede” på en måde inviterer sig selv, eller følger med, ja så er jeg ikke meget for den forandring, som jeg dog evt. må tolerere. Du skriver fravalgt? Det bliver jo lidt svært, når det foregår hos os ? Og som jeg skrev, er det også ok at være 3 eller alene 2 en juleaften.

Jeg ved at mange synes det er synd at nogle mennesker skal være alene en juleaften, men der findes dog nogle, som vil være alene .

Læste lige at H&M har døbt julen om til VINTERFEST. Spørgsmålet er så, om det er for at lokke folk af anden etnisk herkomst til at købe alt det juletingeltangel de har til salg.

Gad vide, hvor mange af de mennesker, der går i kirke juleaften også gør det almindelige søndage. Jeg tør næsten vædde på at mange juleaftens kirkegængere ikke er medlem af Folkekirken.

Ingelein

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-10-19 11:31

Kald mig blot en sur gammel mand. (Selv mener jeg kun at være gammel). Men når man har levet i 77 år, kan man tydeligt se, hvad julen drejer sig om.
Julen er efterhånden fuldstændig afsporet. Alle blodhunde (forretninger - restauranter) lugter ekstra penge. Allerede i september, kom de første annoncer, om tilmeldinger til julefrokoster. Årets store begivenheder, der finder menneskets laveste instinkter frem. (Fri sex & sprut).
Og måske kæmpe tømmermænd i januar måned, af både økonomiske og familie mæssige årsager.

Og gudstjenesten d. 24. Kirken er ved at sprænges af mennesker, og om søndage året igennem, sidder der fem gamle damer, og stirrer på hinandens hattenåle.

Vi har ikke afklaret det med børnerne endnu, men vores største ønske er at sidde ene to, med lidt god mad, lidt godt rødvin og varme i stuen.
Uden juletræ, pynt, eller andet gøgl. Vi har nok i naboernes "pynt". De første hængte lyskæder op for en måned siden.
https://www.youtube.com/watch?v=Y9L8qBMPMpI

M.


Kommentar
Fra : netop


Dato : 31-10-19 23:20


Citat
Gad vide, hvor mange af de mennesker, der går i kirke juleaften også gør det almindelige søndage. Jeg tør næsten vædde på at mange juleaftens kirkegængere ikke er medlem af Folkekirken.


Du har mange forudfattede meninger om mange ting. Jeg har nu siddet i menighedsrådet i 27 år og kommer selvfølgelig jævnligt kirken.
Det er nu meget hyggeligt at kirken er stuvende fyldt juleaften, fordi alle er rigtig meget velkommen uanset om de er medlem eller ej - der skal ikke vises adgangsbillet ved døren - hverken juleaften eller nogen anden dag.

Hvis du vil have ændret dine juletraditioner må du/I jo sætte foden ned og sige det som det er...
Find jeres egne traditioner og inviter os gamle med hvis I føler for det.

Vi to, min frue og jeg, behøver ikke tænke på juleaften, det tager de forskellige børn sig af at deles om.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 01-11-19 08:16

Citat
Du har mange forudfattede meninger om mange ting. Jeg har nu siddet i menighedsrådet i 27 år og kommer selvfølgelig jævnligt kirken.


Min forudfattede mening om disse kirkegængere juleaften kan ligge på et meget lille sted. Grundene kan være vidt forskellige. Mange kirker endda må holde indtil flere gudstjenester og er så godt som tomme om søndagen. Jeg ville føle mig som en hykler, hvis jeg udelukkende gik i kirke juleaften.

Man kan sagtens være et ordentligt kristent menneske uden at slide kirkebænkene eller være medlem af folkekirken.

Vi meldte os ud af kirken da vi for snart 50 år siden flyttede til et sogn, hvor præsten ikke ville vie fraskilte eller døbe adopterede børn af anden etnisk herkomst. sååååååå........

Ingelein



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-11-19 09:46

Citat
Jeg ville føle mig som en hykler, hvis jeg udelukkende gik i kirke juleaften.

Er fuldstændig og aldeles enig. Jeg anser mig selv for at være et religiøst menneske, er også stadig medlem af folkekirken, af praktiske grunde.
Jeg kommer kun i kirken, når jeg nærmest er tvunget til det. Familie mæssige begivenheder.

Jeg fik nok af kirker og missionshuse, i mine unge år, da indre mission dirigerede det hele her i sognet. Hvor vi unge blev truet med det sorteste helvede, hvis vi ikke blev omvendt.

Jeg blev så omvendt to gange (180 + 180 = 360 gr.) Så jeg var tilbage ved start.

Dengang praktiserede indre mission (her i sognet) religion nærmest på samme niveau, som islam gør i dag.

M.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 01-11-19 10:33

@Mosebaek
Er det vores alder og erfaring ?
Tiden har gjort så meget ved familiemønstrene at det er blevet svært at styre, hvornår man skal være sammen med hvem. Alt for mange parter skal tilgodeses eller tages hensyn til.

For bare 50-60 år siden boede familien tættere sammen . Transportmulighederne var der heller ikke så mange af.

Vores familie, med min gemal og mig som ældste er et naturligt samlingspunkt. Vi bor dels i “smørhullet”, hvor alle har mellem 100-200 km kørsel..... og så har vi plads til at være mange....... og dog:

Mit spørgsmål om fremmede eller ej handler også lidt om at fremmede skal behandles ligesom alle andre en juleaften med hensyn til gaver etc. .....og det er så dråben, der får bægeret til at flyde over.

Kærester kommer og går, men alle bliver indlemmet som familiemedlemmer, så længe det står på.

Og jo...... sadan var det ikke i “90’serne. Jeg tror at jeg er ved at blive gammel!

Ingelein

Kommentar
Fra : k1975


Dato : 01-11-19 13:27

Læste lige at H&M har døbt julen om til VINTERFEST

ingelein, jeg læste at det var IKEA, der kaldte det vinterfest.

I min familie er det kun dem, man har en aftale med, der giver hinanden gaver. Min søster og jeg giver ikke hinanden gaver. Ej heller til hinandens børn, børnebørn eller de voksnes børns kærester.

Jeg synes , at du skal sige stop med at holde juleaften. Dine voksne børn ville kunne forstå det. Det er et stort arbejde at holde juleaften. Nu må dine børn tage over, hvis de fortsat ønsker at være sammen med familien denne aften.

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 01-11-19 14:08

Problemet er: hvem kan have plads til os alle ? Ikke bare bordplads men også sengeplads. ...... men jeg vil uddelegere nogle opgaver i år.
Det er efterhånden også mange familier som ligefrem flygter sydpå for at undgå julehalløjet og de store logistikopgaver der følger med dine/mine børn, fædre/papfædre og mødre + dertil svarende antal bedsteforældre! Så mon ikke det hele ender med min generation?
Ingelein


Kommentar
Fra : abbaba


Dato : 01-11-19 23:28

Altså, voksne mennesker.
Igen og Igen? så er der Jul i det lille hjem.

Kan sgu efter hånden godt forstå der ingen RESPEKT er for Danskere, når man skal spørge i et Forum? hvordan osv man gør angående en Dansk Jul.

Mon der stadig står MUSLIMER i kø til Jule hjælp (svinekammen) = det var så noget at snakke om/ traditioner.

Små problemer som kunne løses med en samtale 101 = står i KØ på motorvejen, grundet en dårlig mobil? mast.

Jul, godt spørgsmål.


Godkendelse af svar
Fra : ingelein


Dato : 06-11-19 08:49

Tak for svaret abbaba. Jeg synes du kommer nærmest

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste