|
|
Vores vægt toppede ved 100 kg. Hinden her, har altså vejet mere. Havde jeg selv stået, hvor sønnen stod, havde jeg undladt at skyde. Alt for meget arbejde.
Mvh.
Tonganeseren
| |
|
Hej Tonga.
Tillykke med dyrene - hvad det er for fætre kan man kun gisne: Trikiner ?? De er ikke så store som du nævner !
Måske der er tale om snyltere der er overført fra insekter ??? Jeg ved det ikke ! Men jeg ville aflevere dem til undersøgelse, inden jeg skulle spise noget af kødet.
Giv venligst besked, hvis du finder ud af noget - på forhånd tak !!
ØV4
| |
|
Jeg spurgte en dyrlæge angående de her brune kirtler eller hvad pokker det nu kan være. Hun kunne afvise trikinangreb, idet den slags sidder i kødet. Jeg hælder mere til din antagelse, at dyret har været plaget af insekter, og at der er tale om indkapslinger af et eller andet. Jeg vender tilbage.
Mvh.
Tonganeseren
| |
|
Men!!! Det er slut med at nedlægge store hinder og hjorte. Der falder nok en eller to kalve yderligere, idet de er nemmere at håndtere.
Da sønnen fik ram på en sekstenender, på 230 kg, var jeg alene om brækning, flåning og partering. Det var rædselsfuldt. Den stank af pis og hormoner og jeg måtte ind i dyret for at få skåret lungerne fri. Jeg er blevet for gammel til den slags.
Mvh.
Tonganeseren
Længe leve muligheden for at få lavet spegepølser.
| |
|
Har lige talt med en klog mand - slagteren i Ørby - også kaldet kødsnedkeren, som levere første klasses produkter.
Det er ganske enkelt på grund af "hjortens" hårdhændede behandling af hinden - under parringen. Derfor ses "dimserne" i fedtlaget mest på ryggen og bagpartiet, og de ligner små brune, bløde kirtler i fedtlaget.
Den havde jeg såmænd ikke set komme, idet jeg aldrig tidligere har set noget lignende - heller ikke på hverken råer eller bukke.
Hos individer af racen Homo Sapiens ses undertiden noget lignende, men her er der mest tale om blå øjne eller blå mærker på udsatte steder.
Mvh.
Tonganeseren
Lader lige spørgsmålet stå lidt længere, hvis nogen fandt forklaringen interessant.
| |
| Accepteret svar Fra : katekismus | Modtaget 500 point Dato : 25-10-18 14:40 |
|
Umiddelbart tror man jo, at det er en sygdom.
Det må så være klovene, der skaber dette. Det var også nyt for mig.
Tak, for opklaringen.
| |
|
Mine to sønner og jeg var på riffeljagt søndag, og vi skulle mødes en halv time før solopgang. Jeg foreslog, at jeg først dukkede op en times tid senere, hvorfor jeg bad den yngste om at meddele mig telefonisk, hvor de ville tage skjul.
Solen stod op, og en halv time senere, da jeg kørte gennem Græsted, ringede mobilen. Det var den yngste, som forhørte sig, om jeg havde traileren med. Så vidste jeg, hvad klokken havde slået.
"Det er en hind, Far, men den er ikke ret stor".
Jeg ankom til gården, kørte ned ad markvejen, som groft sagt deler ejendommen. Cirka 800 meter ude stod drengene med en megastor hind, nærmest uhyrlig stor. De havde slæbt den fra det vestre skovhjørne hen over fodermagerkålen, hvor man kunne se en bred stribe fladt spor. De svedte som bare Fanden - det tro samme - og på mit udbrud " du sagde jo, at den ikke var ret stor" svarede K: " Den så ikke så stor ud i kikkerten", og så løftede bemærkningen en smule på stemningen.
Vi fik bakset uhyret op i traileren og kørte den op til gården, hvor K (uden alt for meget brok ) gik i gang med at brække hinden. Da han nedlagde sekstenenderen, var det endnu engang mig, som måtte gøre arbejdet, men dengang erklærede jeg, at K (yngste søn ) Fanden raspende fremover selv måtte brække det nedlagte vildt.
Det var en stor fornøjelse at se ham brække en enorm hind ( vi andre trak ud i siderne og hjalp, hvor det var nødvendigt ).
Da jeg kom hjem med hinden, måtte to stærke naboer hjælpe til med at få hinden hejst op under taget på min carport. De pustede og stønnede - men op kom hinden, og resten er sådan set trivialiteter - bortset fra, at det tog mig fire timer at få pelsen hevet af. Derudover gik der andre fire timer med parteringen, og her bruger jeg en kniv, som jeg selv har hugget et eller andet sted i Norge ( for 40 år siden ). Det er en oldgammel sag, men hvor er den dog skarp efter slibning. Den kan ligge inden i min hånd, og der er ikke noget egentligt skaft.
Nå, men så endte det hele i fryd og gammen, og der kan ikke presses en rødspætte ind i fryserne - indtil resten af familien får kød. Jeg ville ikke uddele noget, før jeg vidste hvad de små brune "dimser" var for nogle "fætre".
Mvh.
Tonganeseren
| |
|
Dét du der har fortalt om den hårdhændede behandling under parring, giver sgu' god mening overført til vi mennesker !!! Der er altså en god grund til, at en del kvinder har et godt spæklag !!!! Og vi mænd kiler blot på !!!!!!!
Godt man ikke skal partere sådan en kwind efter vel udført gerning - tænk om man opdagede nogle at disse ulækre "pubber"
Knæk og bræk fremover til dig og dine.
ØV4
| |
|
Tak for svaret katekismus.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|