rende byggeri
BR10 forpligter bygningsejere, som alligevel bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer, til at vælge rentable, energirigtige løsninger. Her kan du læse mere om disse krav, hvornår renovering udløser krav, og hvordan de kan overholdes.
Ansvar
Det fremgår af byggelovens § 17, stk. 1, at den til enhver tid værende ejer er ansvarlig for, at bygningen er lovlig. Hvis der er forhold i en bygning, der er ulovlige, kan kommunen som bygningsmyndighed påbyde ejeren at bringe disse forhold i orden.
Hvis en lovpligtig efterisolering i forbindelse med en tagrenovering ikke er gennemført, kan kommunen drage bygningsejeren til ansvar for, at efterisoleringen bliver udført.
Den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig, hvis han er skyld i, at byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Hvis en boligejer indgår kontrakt med en håndværker eller installatør om at foretage et konkret arbejde, fx udskiftning af et vindue, er det håndværkeren, der er ansvarlig for, at det udførte arbejde er i overensstemmelse med de gældende krav og regler.
Beregningen af, om en efterisolering er rentabel og dermed lovpligtig, gennemføres typisk af bygherren eller en rådgiver, der foretager beregningen på bygherrens vegne. Beregningen kan dog også gennemføres af entreprenøren, som så er ansvarlig for, at der er regnet rigtigt.
Hvis beregningen viser, at det ikke er rentabelt at efterisolere, kan beregningen med fordel vedlægges det projektmateriale, der indsendes til kommunen.
Mange energibesparelser i eksisterende bygninger kan gennemføres uden ansøgning om byggetilladelse, så her bør rådgiveren, entreprenøren/ håndværksfirmaet og bygherren opbevare dokumentationen.
Det er kommunen, der er bygningsmyndighed, og kommunen kan ved anvendelsen af reglerne blive nødt til at foretage en fortolkning af reglerne. Der kan derfor være forskellige fortolkninger i kommunerne.
Eksempler på ændringer der udløser krav
I det følgende beskrives en række eksempler på, hvornår bygningsejere, som bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer, er forpligtet til at vælge rentable, energirigtige løsninger. Der henvises til BR 10, bilag 6, hvor der er angivet en række eksempler på rentable energibesparelser.
Ændring som udløser krav om efterisolering
Hvis der er tale om en total udskiftning – f.eks. hele tagkonstruktionen, dvs. tagbeklædning, spær og loftskonstruktion - skal den nye konstruktion opfylde kravene uanset rentabilitet. Det giver ikke mening at regne rentabilitet på forbedring af en bygningsdel, der fjernes.
Udskifter man derimod tagdækningen eller den ydre bræddebeklædning på et let facadeparti, skal loftet og tagkonstruktionen eller det lette facadeparti efterisoleres, hvis arbejdet er rentabelt. De arkitektoniske forhold kan også spille ind, hvor det kan være rentabelt at efterisolere, men ikke rentabelt, hvis arkitekturen skal bibeholdes. Det er kommunen, der kan dispensere.
Bagatelgrænse
Der er en bagatelgrænse for, hvornår mindre ændringer og forbedringer medfører krav om gennemførelse af rentabel efterisolering. I vejledningsteksten til BR 10, kap. 7.4.1, stk. 1, står der, at malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er lokale ændringer og reparationer, der ikke udløser krav om gennemførelse af rentabel isolering. Således vil eksempelvis en lokal tætning af utætheder i tagdækningen ikke udløse krav om efterisolering af taget.
Eksempler med generel ændring i klimaskærmen
Ændringer i klimaskærmen på et hus opført før de skærpede energikrav fra 1979 vil, som hovedregel, kunne medføre rentable energibesparelser, og dermed krav om efterisoleringsarbejder.
Det kan generelt være svært at påvise, at energiforbedringer er rentable i forbindelse med ændringer i klimaskærmen på et hus opført efter 1979. Ændringer i klimaskærmen på et hus opført efter 1979 vil således som oftest ikke medføre krav om efterisoleringsarbejder.
Efterisolering skal kun gennemføres, såfremt det er fugtteknisk forsvarligt, hvilket fremgår af Bygningsreglementet kap. 7.4.1 stk. 3. Der er derfor en række fugttekniske forhold, der skal opfyldes.
Krav om rentabel efterisolering i forhold til en ændring af tægdækning
Ændring af tagdækning Udløser krav om rentabel efterisolering
Udskiftning af tagdækning fra et materiale til et andet Ja
Ændring af selve tagkonstruktionen f.eks. fra fladt til rejst tag Ja
Reparation af taget, som omfatter mindre end 50 % af tagfladen *) Nej
Reparation af mindre områder rundt på tagfladen f.eks. ny tagdækning i skotrender Nej
Udskiftes tagdækning, spær og loftsbeklædning Krav om isolering, uanset rentabilitet
*) Som reparation betragtes tagdækning over utætheder, tagdækning af områder med formodede utætheder og tagdækning af områder med overhængende fare for, at der opstår utætheder.
Krav om rentable energibesparende tiltag i forhold til en ændring af vægge, loft og gulvflader
Ændring af vægge, loft og gulvflader Udløser krav om rentable energibesparende tiltag
Ændringer af ydervægge Ja
Udskiftning af den indvendige del af en ydervæg af fx gipsplader, andre plader eller træbeklædning samlet for en hel ydervæg Ja
Udskiftning af den indvendige del af ydervæggen i et enkelt rum Nej
Udskiftning af loftsbeklædning af gipsplader, listelofter etc. i fx boligen som helhed Ja
Udskiftning af loftsbeklædning i et enkelt rum Nej
Udskiftning af hele gulvopbygningen og hele gulvfladen, afgrænset af de fire vægge Ja
Udskiftning af dele af gulvet, hvor ikke hele fladen, afgrænset af de fire vægge, er omfattet Nej
Krav uanset rentabilitet i forhold til en ændring af døre eller vinduer
Ændring af døre eller vinduer Udløser krav uanset rentabilitet
Udskiftning af yderdøren Ja
Udskiftning af et vindue Ja
Udskiftning af rude i dør eller vinduer Nej. Det er hele vinduet eller døren, der betragtes som en bygningsdel, hvortil der er krav. Der er ikke særkrav til ruder
Krav til vinduer ved udskiftning
Når der skiftes til nye vinduer, eller når eksisterende vinduer forbedres, reduceres varmetabet, og der opnås en bedre termisk komfort. Når vinduer skiftes, kan det forbedre bygningers udseende. Det kan imidlertid også skæmme bygningen. Ofte vil der med fordel kunne vælges løsninger, der i udseende svarer til de oprindelige vinduer. Er vindueskarme og rammer i god stand, kan en rimelig energimæssig forbedring opnås med nye ruder eller forsatsvinduer, uden at udseendet derved forringes.
Bygningsreglementet har ikke krav til ruder, så ruder i eksisterende vinduer kan frit vælges. Der kan ofte opnås en betydelig energibesparelse ved at vælge gode energiruder.
Vinduet er også en del af almindelige bygningers ventilationsprincip. Nye vinduer er meget tætte. Derfor kan der opstå et utilsigtet dårligt indeklima, hvis ventilationsforholdene forringes. Det bør derfor altid undersøges, om vinduesudskiftningen eller renoveringen skal suppleres med nye friskluftsventiler eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Mange vinduesproducenter leverer vinduer med friskluftsventiler. De viste ventiler er imidlertid en nødløsning, da ventilerne svækker rammers eller karmes isoleringsevne og sædvanligvis ikke kan forsynes med partikelfilter og isolering mod støj. Ventiler i vinduesrammer kan desuden give problemer med træk og støj, som ventilen selv frembringer.
Der findes en gammel vinduesløsning, russervinduet (der er anvendt i vinterpaladset i Skt. Petersborg), som nu produceres. I vinduet kan ventilationsluften forvarmes og tilføres til rummet bag vinduet på en måde, der ikke giver væsentlige trækgener.
Anvendes ventiler i ydervægge, kan disse forsynes med filter, der mindsker tilførsel af partikler udefra, og de kan udføres, så de isolerer mod trafikstøj. Samtidig kan der fås ventiler, der minimerer eventuelle trækgener.
Krav til vinduer ved udskiftning i eksisterende bygninger er i BR 10 udformet som krav til energitilskud. Energitilskuddet er et udtryk for, hvor meget varme minus varmetab, der tilføres boligen via et vindue i opvarmningssæsonen. Er energitilskuddet – 33 kWh/m² vindue pr. år svarende til bygningsreglementets krav og kravet til C-mærke, er der kun et samlet tab på 33 kWh pr. år gennem et vindue på 1 m². For nye særligt gode vinduer er energitilskuddet positivt svarende til A-mærkede vinduer. Energimærkningsordningen er en hjælp til valg af vinduer, når du har besluttet dig til at udskifte dine gamle vinduer. Mærkningen er baseret på en standardstørrelse vindue på 1,23 x 1,48 m. Analyser viser at valget mellem forskellige fabrikater til brug for vinduer af anden størrelse og udformning også giver samme resultat, at vinduet af fabrikat nr. 1 er bedre en vinduet af fabrikat nr. 2. Mærkningen er således et godt grundlag for et energimæssigt valg af fabrikat.
For ovenlysvinduer er mindstekravet i BR 10 et energitilskud på - 10 kWh/m² vindue pr. år. For bygninger, der opføres som bygningsklasse 2020 skal energitilskuddet være på mindst 10 kWh/m² vindue pr. år.
Forbedres et eksisterende vindue med fx forsatsrammer, er der ikke krav hertil i bygningsreglementet. Løsninger med forsatsrammer kan have en række fordele. Fine snedkerdetaljer i det eksisterende vindue kan bevares, og der er samtidig mulighed for at opnå væsentlige energibesparelser og måske samtidig en betydelig støjreduktion. Udskiftes et vindue med et tilsvarende nyt med forsatsramme har bygningsreglementet krav om, at vinduets U-værdi ikke må overstige 1,65 W/m²K.
For fredede bygninger er der ikke krav i bygningsreglementet til vinduernes udformning. For bevaringsværdige bygninger gælder bygningsreglementets bestemmelser for de bygningsdele og de installationer, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelsen. Er der en bygning, hvor vinduer eller døre har en særlig arkitektonisk værdi, men alligevel skal udskiftes på grund af råd, indeholder byggelovens § 22 en hjemmel til, at kommunen kan dispensere fra energikravet. En dispensation kan normalt kun gives, hvis hensigten bag bestemmelsen kan opnås på anden vis. Her er der imidlertid ofte mange andre muligheder for at opnå en tilsvarende energibesparelse. Se fx herom i Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010.
Vinduesforbedringer kan give betydelige energibesparelser.
Skiftes de almindelige vinduer med 2-lags termoruder i huseksemplet fra 1960'erne til C-mærkede vinduer med et energitilskud på – 33 kWh/m² pr. år, opnås en besparelse på 12 pct. af husets samlede varmeforbrug. Skiftes i stedet til A-mærkede vinduer, bliver den beregnede besparelse på 18 pct. af husets varmeforbrug. Det pågældende huseksempel har et ret moderat vinduesareal på 22 pct. af etagearealet, med andre størrelser vinduer og orientering af vinduer vil besparelsen være forskellig her fra.
Udskiftning af ruder eller vinduer
Mange forhold bør overvejes ved skift af ruder eller vinduer:
Skal vinduet opdeles med poster og sprosser?
Er der behov for lydisolerende ruder eller vinduer?
Er der behov for sikkerhedsglas?
Er der behov for solafskærmende glas?
Er der behov for forbedret ventilation?
Opdeling med sprosser og poster
Poster og sprosser formindsker den del af rudearealet, som dagslys og solvarme kan komme ind igennem. Desuden forøger et større ramme/karmareal varmetabet gennem vinduet.
Vælges gennemgående sprosser og små ruder som i eksemplet for huset fra 60'erne, opnås kun en besparelse på 4 procent ved at skifte de gamle vinduer, med nye vinduer, der har et energitilskud på 0 kWh/m² pr. år, svarende til energimærkede vinduer af klasse A. Det bemærkes at energimærkede vinduer ikke må have gennemgående sprosser, med mindre det er så store ruder, at gennemgående sprosser er nødvendige for vinduets stabilitet.
Lydisolerende ruder og vinduer
Kravene i bygningsreglementet gælder for vinduer med fabrikantens standard energirude. Er der behov for lydruder, kan de frit vælges. Da lydruder ofte har tykkere glaslag, kan det betyde, at der er i fabrikantens vinduesløsninger ikke er plads til det normale afstandsprofil. Hermed kan det gasfyldte lag blive mindre og rudens U-værdi dårligere. Efterspørg derfor den faktiske U-værdi for vinduet eller ruden.
Der er ikke krav i bygningsreglementet til forbedring af eksisterende vinduer med lydisolerende ruder eller forsatsrammer med lydglas. Løsningerne kan frit vælges, og der kan samtidig i mange tilfælde opnås en væsentlig energibesparelse.
Sikkerhedsglas
Ved store ruder, hvor der kan være fare for skæreskader ved sammenstød med ruden, er der behov for anvendelse af sikkerhedsglas. Det kan frit vælges og nemt forenes med andre funktionskrav.
Solafskærmning
Overophedning kan være et stort problem, såfremt store vinduer er uafskærmede mod henholdsvis syd, øst og vest. Her kan etablering af udvendig solafskærmning være en god løsning. Indvendig solafskærmning bag energiruder har meget lille virkning på tilførslen af solvarme, men kan selvfølgelig hindre ubehag i form af direkte solstråling på personer og reflekser på EDB-skærme.
Udvendig bevægelig solafskærmning bør foretrækkes i kontorer frem for solafskærmende glas. Solafskærmende glas afskærmer både dagslys og solvarme. Det indebærer mindre dagslys, når der ikke er sol, hvilket medfører behov for mere elektrisk belysning. Samtidig går bygningen glip af tilskudsvarme om vinteren. Udvendig solafskærmning kan også være en god løsning i boliger. Her kan andre løsninger med fx mulighed for effektiv naturlig ventilation ved tværventilation gennem boligen også være med til at nedbringe generne ved overtemperaturer.
Udover traditionelle solafskærmende glas findes der nye løsninger med fx mikrolameller, der afskærmer den direkte solstråling, når solen står højest, og tillader mere direkte sol om vinteren. Fordelen ved en sådan løsning er, at der ikke er et særskilt behov for vedligeholdelse.
Det særlige russervindue (anvendt på vinterpaladset i Skt. Petersborg) er et vindue, der nu produceres i Danmark, hvor en væsentlig del af solvarmen kan bortventileres, inden den tilføres det bagvedliggende rum.
Beregning af overtemperatur baseret på en forenklet metode kan for boliger benyttes til at vurdere, hvordan overtemperaturer kan fjernes med fx bevægelig udvendig solafskærmning, anden solafskærmning eller forøget naturlig ventilation.
Der findes også en række simuleringsprogrammer, som er velegnede til at vurdere, om der er problemer med overtemperaturer i andre bygninger.
Ventilation og indeklima
En forudsætning for et sundt indeklima er et fornuftigt luftskifte. Indeklimaet afhænger i høj grad af brugeradfærd, men også af bygningens isolering, ventilationssystem og tæthed.
I forbindelse med energirenoveringer eller andre forbedringer, som omhandler ex nye vinduer, døre og efterisolering, bliver bygningen tættere end før. Tæthed kan i sig selv medføre energibesparelser og en forbedring af indeklimaet med færre trækgener, men hvis ventilationen er for dårlig, har det konsekvenser for indeklimaet. En bygning med for dårlig ventilation vil typisk have forhøjet luftfugtighed – som kan medføre store gener for både bygningen og brugernes sundhed. Det er vigtigt at have øje for ventilation i forbindelse med energirenovering.
Det kan derfor være relevant at installere et ventilationsanlæg som en del af energirenoveringen.
Fugt giver problemer
Fugt i indeluften kan ofte være et problem. Vi producerer fugt, når vi trækker vejret, går i bad, laver mad, tørrer tøj og gør rent. Planter afgiver også fugt. Fugt har stor betydning for personer med anlæg for allergi. Antallet af allergikere er stigende, og den primære årsag til stigningen er mikroorganismer som fx skimmelsvampe, som trives godt med høj luftfugtighed.
Tørt er oftest godt
Det sunde indeklima har en rimelig lav luftfugtighed i vinterhalvåret. Det betyder, at de husstøvmider, som kan være årsag til udvikling af husstøvmideallergi, får sværere ved at formere sig. Den relative luftfugtighed om vinteren bør derfor holdes nede på under 45 pct. i mindst en vintermåned.
Indeluften kan kun sjældent blive for tør, selv om den godt kan føles sådan. Tørre slimhinder kan også skyldes andre forhold end lav luftfugtighed. Årsagen kan fx være støv, for høj temperatur eller måske brug af medicin. Ved en luftfugtighed på under 30 pct. kan der være problemer med at fx trægulve revner og eventuelt delaminerer. Et forhold der også kendes fra trægulve med gulvvarme. Mange oplever også øget forekomst af statisk elektricitet i tør luft, som kan give gener i form af stød.
Krav til ventilation
Bygningsreglementet har en række krav til ventilation i nybyggeri, men ikke i forbindelse med renovering. Først og fremmest skal ventilationen fjerne ”forurening” fra boligen, især fra køkken, bad og toilet – de våde rum.
Ventilationen skal også sørge for, at der bliver tilført frisk udeluft til opholdsrummene som erstatning for den fjernede luft. Ventilationen tilfører ny ilt samtidig med, at den kuldioxid, vi udånder, fjernes. Udover fugt og kuldioxid mindsker ventilationen også forureningen fra partikler, radon, kvælstofilter, formaldehyd og andre opløsningsmidler i indeklimaet.
Ventilationsprincipper
Naturlig ventilation
I mange boliger er ventilationen ofte baseret på naturlig ventilation. Naturlig ventilation består sædvanligvis af aftrækskanaler i køkken og bad og friskluftsventiler i ydervægge eller vinduesrammer. Den friske luft tilføres via ventiler og utætheder og fjernes via aftrækskanaler. Friskluftsventiler i modstående ydervægge kan også bidrage til tværventilation af rummene, når det blæser.
I mange kontorbygninger er der ligeledes naturlig ventilation.
I nye bygninger med naturlig ventilation skal denne være styret for at sikre et godt indeklima og en høj energieffektivitet. For boliger kan styringen være manuel eller automatisk. I andre bygninger end boliger skal styringen være automatisk.
Der skal være mulighed for, at den automatiske styring kan overstyres af brugeren, så det er muligt for brugeren at åbne vinduerne nær dennes arbejdsplads.
Fordele
Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, dog kan der være et elforbrug til automatiske vinduesopluk
Bortset fra støj fra friskluftsventiler, når det blæser er der ikke generende støj fra systemet
Lave anlægsomkostninger ved manuelle systemer
Systemer med automatisk styring kan sikre et højt luftskifte og effektivt fjerne overophedning på varme dage
Ulemper
Ved manuelle systemer er funktionen er afhængig af vejrforhold og brugernes adfærd.
Det er vanskeligt at vurdere, om ventilationen er tilstrækkelig eller der overventileres. Derfor er der mange problemer med fugt og skimmelsvamp i naturligt ventilerede boliger.
Er udeluften forurenet, overføres forureningen til indeluften.
Trækgener på kolde dage.
Et højt energiforbrug, da den varme luft udluftes.
Risiko for udefrakommende støj, fx trafik
Mekanisk udsugning
Mange etageejendomme er forsynet med mekanisk udsugning fra køkken og bad og friskluftsventiler i ydervægge eller vinduesrammer. I princippet er det en forbedring af det gamle princip med naturlig ventilation, idet den mekaniske udsugning er med til at sikre, at der altid er et tilstrækkeligt luftskifte, uanset vejrforholdene. På kolde dage kan friskluftstilførslen give trækgener, det kan så føre til at nogle beboere blokerer for udsugningen fra fx bad og køkken, så luftskiftet forøges i de øvrige boliger, der er koblet på samme anlæg. Herved bliver generne i de øvrige boliger forstærket.
Fordele
Udsugningen sikrer et vist luftskifte i boligen
Lave anlægsomkostninger
Ulemper
På kolde dage kan friskluftsventilerne give store trækproblemer
Beboeradfærd i en bolig kan påvirke ventilationsforholdene i de øvrige boliger
Et højt energiforbrug, da den varme brugte luft fjernes.
Balanceret mekanisk ventilation
Balanceret mekanisk ventilation består af en indblæsningsdel med filter og varmeflade og en udsugningsdel samt i nyere anlæg også en varmegenvindingsdel. I boliger forsynes opholdsrum med friskluft, der er opvarmet. Den brugte luft fjernes via udsugning fra køkken og bad og afgiver varmen i varmegenvinderen, inden luften kastes bort.
Fordele
Trækgener er minimeret
Genvinding af varmen fra indeluften sikrer lavt energiforbrug
Partikler kan fjernes
Ulemper
Høj anskaffelsespris
Støj fra ventilationsanlægget kan være generende
Driftsudgifter til filterskift og anden vedligeholdelse
Hybrid ventilation
Ved hybrid ventilation ventileres bygningen med en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. Specielt om sommeren er der store fordele ved at udnytte den naturlige ventilation til at fjerne overskudsvarme fra fx solindfald. Om vinteren er der til gengæld fordele ved, at den friske luft opvarmes i det mekaniske ventilationsanlæg, og afkastluftens varme genvindes.
I kontorer med hybrid ventilation kan bygningen køles ned om natten således at komfortkøling i mange tilfælde kan undgås.
Fordele
Hybrid ventilation kombinerer det bedste ved de forskellige ventilationsprincipper - gratis lufttransport om sommeren og minimalt varmetab om vinteren grundet varmegenvinding
Ulemper
Høj anskaffelsespris
Anskaffelse af kanaler og anlæg til en opvarmningssæson, der evt. kan være ret kort
Beregningseksempler
Her kan du finde eksempler på typiske bygninger af forskellig alder.
Bygningerne er med få undtagelser, som de oprindeligt blev opført. Bygningernes energiforbrug er beregnet med standardforudsætninger. Forbruget i den enkelte bolig vil kunne afvige væsentligt fra det beregnede, hvis der fx bruges mere varmt vand eller der er ønsker om en højere rumtemperatur vil forbruget være højere. Omvendt vil der i en bolig med kun en beboer ofte være et lavere forbrug.
Der foretages forskellige energimæssige isoleringsarbejder, som hver for sig vil være rentable, hvis arbejdet blev gennemført samtidig med en renovering af den pågældende bygningsdel.
Yderligere bliver der foretaget udskiftning af fx vinduer og i forbindelse hermed installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding, endelig ændres varmeforsyningen.
Ved at gennemføre en række løsninger samlet set kan bygningens energimærke gradvis forbedres.
I mange boliger er dagslysforholdene i et eller flere rum ikke på højde med nyere vejledninger om godt dagslys. Ved renovering bør mulighederne for at forbedre forholdene derfor overvejes. Der vises eksempler på analyser af dagslysforholdene.
Enfamiliehus fra 1930erne
Der kom nye regler i 1979, så det kan godt være du er under denye krav der er væsentligt skrappere end de gamle