---

Jeg husker en af mine første oplevelser, rundt om juletræet,
jeg så mit navn på en pakke med en brun rem.
Det var en billig rygsæk, min første skole taske, men jeg var glad.

Senere fik jeg skøjter, mine søskende fik mindre gaver,
året efter fik jeg lidt sæbe og tandpasta, der var ikke penge til store gaver til alle.
De bedste gaver var faktisk dem min storebror og jeg lavede selv til min lille bror.

Senere, da jeg blev gift, havde min kone to søstre, en med tvillinger og en med kun et barn.
Da de blev 18 år, vedtog vi, at de ikke mere skulle have julegaver,
den ene søster skulle af med to, hendes søster kun med en, og vi med tre.
Men det var nu lidt tomt, indtil der kom børnebørn

Sådan er det ikke med min nye kone, alle får julegaver,
den ældste over 25 år, og hun er nu oldemor.

Men hun elsker at give gaver, og det er vel det det drejer sig, at glæde andre i julen?

Her bliver vi kun 5 voksne juleaften, og lille Nicolai på 9 år,
jeg er sikker på han ikke kun får tandpasta, men er det nu godt for ham??

---

Glæden ved at give er stor...........jeg vil godt nøjes med den mindre glæde ved at få.

---

Helt enig Eyvind, og lige nu har vi jo problemet, at glæde dem vi holder af,
uden at skulle over forkæle, allerede forkælede, børnebørn.

---

Og omkring familie,
en af de første gange jeg mødte min første kone sagde hun: Nu kommer moster søsters mand...

Og omkring vort yngste barnebarn:
Hans mor er fra Rumænien, hans far/farmor er fra Thy/Mors.
han bor i Flensborg og gik i tysk børnehave, nu i tysk skole.

Han taler nu 4 sprog perfekt, og er ved at lære det 5. via computeren.

Kun fordi du på et tidspunkt gjorde nar af mig,
som gammel slægts forsker refererer jeg ofte mine etniske familie kilder.

---

Tak for svaret Eyvind.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.