|
|
Er "Lige Præcis" en ny, typisk sjællandsk/østdansk, vending???
Lige præcis
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 29-09-16 11:24 |
|
"Lige præcis" stammer vel fra København og Nordsjælland, et venligt imødekommende udtryk når man er helt enig med en anden, det har bredt sig blandt uddannede som ikke behøver at være mere end gymnasiet
"Av min arm" hører man sjældent, men det var meget brugt på Sydsjælland i min ungdom at sige "Så til helvede" når der skete noget der ville medføre konsekvenser, eller konsekvenserne var i gang, det kan så være en forkortelse af "Nu går det ad helvede til"
| |
|
"AV min arm" toppede efter Matador udsendelserne.
Jeg taler ikke meget, men løfter blot et øjenbryn!
Typisk jyde.
| |
|
Der fik du mig, katekismus, det var for åbenlyst.
Og Luffe, de yngste går netop i Gymnasiet i Hillerød.
Et godt indlæg ans, de er nu ikke så dumme i Gråsten, ikke så langt herfra.
Og ja, "Lige præcis" er unødvendige fyldord, der ofte dækker over egen tvivl.
| |
|
Jeg hørte så sent som her i middags radioavisen: På den korte bane.
Og så fra Matador:
Et par personer var direkte inspireret af virkeligheden: Forstanderinden på Regitzes husholdningsskole er modeleret over forstanderinden på virkelighedens Sorø Husholdningsskole, hvor Nørgaard gik, da hun var sytten år. Inspirationen til Varnæs' barneplejeske, frøken Hollenberg ("Av, min arm"), var hentet fra barnepigen i Nørgaards barndomshjem.[
Der må jo så have været en sådan "Av min arm" plage før Matador, nok i det midt/syd sjællandske?
Ikke et øje tørt...
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 29-09-16 13:41 |
|
I hippietiden havde vi udtryk som "Bred ymer" og "Sprød forhjul"
Det mest røvirreterende er unge mennesker der siger "Og sådan noget" efter hver sætning, men de kan sgu ikke uddybe hvad de mener.
Jeg havde engang en chef som sagde "Hvad er problemet" hver gang at man spurgte ham om noget, og så fik man en lang forklaring som dækkede det man vidste i forvejen.
Så begyndte jeg at svare: -mit problem er det jeg spørger om...................han ændrede tonen, jeg var desuden hurtigt blevet hans højre hånd
| |
|
>den yngste går, faktisk, lige netop, i Gymnasiet...
Den ældste læser nu HF, noget med rejsebranchen,
og det er især hende, der overdriver "Lige Præcis".
Nemli!
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 29-09-16 17:17 |
|
Forhen arbejdede jeg med en kollega, der ustandseligt brugte vendingen "du ved nok". Sagde han fem ord, var de tre "du ved nok". En anden brugte lige så tit "osse i den grad". Det kan godt blive lidt enerverende, dagen lang.
Selv er jeg nu ikke for god. Bruger tit de efterhånden noget forslidte "Nattergale" vendinger "Bobbob" og "det var li`godt grow". Jeg elsker at være barnligt. Siger til konen, det er med til at holde mig ung.
Når vi skal sove, siger jeg til konen "gov sot" (sov godt). Så siger hun "selv tak". Rent tågesnak.
Det med at bagge snagvendt, har jeg fra en nabopar. Vi var tit i sommerhus sammen. Og han elskede at tale på den måde.
Det var forresten der, på Fur, vi gik en hel kilometer, BAGLÆNS. Både børn og voksne. De kære Fur boere, gloede godt nok noget. Vi holdt så en øl pause i vejgrøften.
M.
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 29-09-16 17:26 |
|
Glimrende tråd, du indleder her, svendgiversen; problemet er do, at der er så mange sproglige unoder, at vi aldrig vil nå bare kvartvejs igennem dem her på kandu.
"Lige præcis" kan være et fornuftigt udtryk, når den talende reagerer på en udtalelse, der rammer
netop det rigtige. F.eks. i betydningen: "det var lige præcis det, jeg mente, men ikke selv evnede at udtrykke så eksakt". Ja, det er mest på Sjælland, det bruges, men det konkurrerer med andre udtryk, som f.eks. "lige i skabet". "Det er lige i skabet, det du siger". Frygteligt udtryk.
Værst er det dog at bruge lige præcis, når den talende er fuldstændig upræcis i sin fremstilling. Jeg har hørt det i radioen undertiden, hvor samtalen eksempelvis kan forløbe omtrent sådan:
Person 1:
"Jeg mener, at det er lidt underligt og meget svært at forklare, hvad det egentlig er, der foregår"
Person 2: "Lige præcis".
Et i sammenhængen tosset svar, som kun viser, at ingen af parterne har styr på, hvad de taler om.
Når vi nu er i gang med oprydningsmanøvrer i sproglige uvaner, skulle vi måske også tage fat på dem, der er "110 procent sikre" eller "to hundrede", for at underbygge deres sikkerhed. Det er lidt komisk og lidt sprogligt uformående.
I det hele taget er sproglig uformåenhed et voldsomt problem i dagens Danmark. Det mest udbredte talte medie er radio/tv, og her tales ganske enkelt mindre ordentligt, end vi har været vant til i flere årtier. Men nu må jeg helleres stoppe, før tastaturet løbet løbsk.
| |
|
Det med osse, findes i afarter i flere egne, ikke også: Ik-å og lignende, ligesom på tysk,
ikke sandt: Nicht War bliver til nic's, som nogle der nede siger hele tiden.
>Så siger hun "selv tak", hun skal da sige: "telv sak".
Og den med 200 % sikker, er jo for dum,
her plejer jeg at bruge en anden fortalelse: "70 %, så mange er vi jo slet ikke".
Med den store interesse for at få ryddet op i for mange danske floskler og meningsløse fyldord,
lader jeg spørgsmålet stå lidt endnu...
Pige Læcis
| |
| Kommentar Fra : lgs |
Dato : 29-09-16 20:45 |
|
Hvis sproglige "buzz-vendinger" hører ind under temaet her, så er her ihvertfald to, som jeg godt kunne være foruden:
"det postfaktuelle samfund" og politikernes (Venstres ihvertfald) "robuste ..."
Og så forresten: et godt dansk ord for "buzz...."?
| |
|
Nu er formålet med dette spørgsmål ikke at finde nye danske overflødige ord, men
tværtimod at aflive dem.
Jeg opfatter buzz words som ord/vendinger der kun kort varigt bliver brugt
og håber også det gælder "lige præcis", med mindre det er lige præcis det der menes.
Robust er et godt ord, der kan bruges i mange sammenhænge,
oftest noget med stabil/ufølsom over for ydre påvirkninger,
og det gælder vist ikke Venstre lige nu?
At udtrykket "det postfaktuelle samfund" er blevet så populært forstår jeg ikke??
| |
|
Jeg kendte en sjællænder, der evig og altid sagde: Jeg elsker dig, ikk.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 30-09-16 08:56 |
|
svendgiversen, jeg synes, at du skulle holde op med at dele sammensatte ord. Jeg husker, at du tidligere skrev, at "det var for at fremme forståelsen"
Hvilken forståelse ? For at få andre til at tro på, at den måde du deler sammensatte ord på, er den korrekte ?
Dit sidste eksempel " kort varigt" = kortvarigt
Citat kortvarig adj. -t, -e
1. som står på i en kort periode. |
| |
|
Det er min stavekontrol der retter kortvarigt til kort varigt
Sorry Svend
| |
|
Rettelse:
Det var kandu s stavekontrol der anviste, at jeg stavede forkert.
Når du skriver kortvarigt i et ord, kommer der en rød bølgestreg neden under,
når du så højreklikker, kommer der forslag til ord med omtrent samme betydning,
rigtig stavet ifølge kandu, og her valgte jeg det 3. forslag: kort varigt.
Jeg ved ikke hvilken stavekontrol kandu anvender, men den er elendig.
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 30-09-16 10:04 |
|
Citat Det er min stavekontrol der retter kortvarigt til kort varigt |
Stavekontrol, har jeg aldrig brugt. Så hvis der er nogle "indryknings", eller andre fejl, må i ta`dem som en oplevelse.
Citat I hippietiden havde vi udtryk som "Bred ymer" og "Sprød forhjul" |
Bred ymer, nåede også helt til Thy.
En anden lidt tvetydig vending, er vist fra "Bamses Billedbog". Noget i retning af "Osse lis`så cirka". Man tænker jo på "Også lige så sikker", med det samme. Jaja, det danske sprog er underfundig.
Et udtryk jeg ikke forstår er "Det er fedt/det er SÅ fedt". Det er jo fuldstændig i modstrid med virkeligheden, når vi tænker på hvor foragtet alt der har med fedt at gøre, er.
M.
| |
|
Jo Mosebæk.
Den der smør godt kører godt.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 30-09-16 12:17 |
|
svendgiversen, dette er en dårlig undskyldning
Først skriver du, som er korrekt, at det er din stavekontrol, der retter, men den giver dig bare flere muligheder, men nødvendigvis ikke den rette. Husk nu på, at du selv mener, at det fremmer forståelsen at skille ord fra hinanden.
Citat Det er min stavekontrol der retter kortvarigt til kort varigt |
Så ændrer du det til, at det nu er kandu, der er skyld i at du delte et ord.
Kandu har intet med din stavekontrol at gøre. Den ligger jo i din PC, mobiltelefon eller tablet
Citat Rettelse:
Det var kandu s stavekontrol der anviste, at jeg stavede forkert.
Når du skriver kortvarigt i et ord, kommer der en rød bølgestreg neden under,
når du så højreklikker, kommer der forslag til ord med omtrent samme betydning,
rigtig stavet ifølge kandu, og her valgte jeg det 3. forslag: kort varigt.
Jeg ved ikke hvilken stavekontrol kandu anvender, men den er elendig. |
Hvorfor retter du dig ikke bare efter dit eget kloge hoved
Citat Jeg ved ikke hvilken stavekontrol kandu anvender, men den er elendig. |
| |
| Kommentar Fra : Mosebaek |
Dato : 30-09-16 13:32 |
|
Citat Er der andre der får rød bølgestreg i kandu under kortvarigt? |
Jeg gør. Men sætter jeg et bindestreg (kort-varigt), forsvinder den. Og det er vist ikke fordi, det er mere rigtigt. Det er mange år siden, jeg skippede stavekontrol i Word. Det var nogle underlige rettelser, der kom. Absolut ikke noget jeg havde lært, i den stråtækkede. Så nu skriver jeg, fra mit egen hovede, med alt hvad det indebærer.
Nu fik jeg en "bølge" under stråtækkede. Som åbenbart er forkert. Prøvede at taste ordet ind på Google. Så bliver det til stråtækte. Godt det ikke blev til "gråstegte". Bobbob.
Nu bliver det vist lidt for barnligt. Tror ikke mit barnebarn, på ti år gider grine.
M.
| |
|
Altså er jeg ikke den eneste der bliver bedt om at rette kortvarigt til kort varigt.
Jeg har skiftet fra Win7 til Win10, men ved ikke om stavekontrollen i Windows er opdateret?
Og om det er den, der fejlagtigt vejleder mig om stavning, troede det var kandu??
Det med den stråtægte, rettet af stavekontrollen til stråtækte,
kunne jeg godt have svaret på, jeg har selv gået i en sådan.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|