For ikke helt at ødelægge et ellers seriøst spørgsmål med bare sprogligt pjat:
Jeg griber, jeg greb, jeg har grebet,
fair nok, også måske med et redskab, en greb,
måske forsynet med med et håndtag, også et greb.
Jeg graver, jeg gravede, jeg har gravet,
ikke med en grav, men måske med en spade eller en skovl.
Og så ikke
jeg grever, jeg grevede, jeg har grevet.
Greve er jo noget helt andet, adeligt,
men på jysk siger vi mere en grew end en greb.
Og hvorfor så grebning, der hvor køerne skider?
Og hvorfor ændrer min stavekontrol greb til grev??
|