/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Er I klar til efterårets jagter ?
Fra : Øjenvidnet4
Vist : 566 gange
300 point
Dato : 29-08-16 11:07

Gode medjægere, Multi-X'ere og andet godtfolk !

Håber I har haft en god sommer, bl.a. en god bukkejagt ?
Nu er tiden så kommet til de store jagter, begyndende med andejagterne og gæs, lidt senere agerhøns og fasaner. Derudover er det kronhjorte, dåhjorte og sikahjorte og lidt senere, råvildt !
Joh det bliver en spændende tid vi går i møde, forhåbentlig med lidt kød til fryseren, men allerbedst nogle helt uforglemmelige naturoplevelser, med plukning af hasselnødder, brombær o.lign., samt svampe til fryd og gammen i gode stuvninger til vildtkødet !!! Herligt !!!

Nogle er trofæjægere som elsker at have opsatse, gevirer, stødtænder m.m. hængende, men man kan sgu' huske hvert eneste stykke vildt fra hinanden og det er morsomt !
Mit største ønske ville nok være en hovedmontering af en forfatter med nybørstede dænder, rene ører, hvoraf ét skulle være hvidt og ingen dårlig ånde !!!!

Lad høre - vi eksisterer stadig !

Øjenvidnet4

 
 
Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 29-08-16 12:05

Jo, kære ØV4, undertegnede lever stadig og er ved godt mod. Udover en dejlig tur til Bornholm bestod sommerferien i år af forskellige projekter i og omkring sommerhuset på Fejø, hvor Balladegaard alligevel ikke har anskaffet sig refugium.
Hustruen var ubønhørlig - og i perioder var jeg meget, meget træt.
Nu melder hverdagen sig igen. Jeg er stadig i lønnet beskæftigelse og blev i øvrigt 74 den 21 august 2016 - uden lykønskninger af nogen art fra Multi-Xerne. Blandt andet nyttigt fik jeg en ny cykel af hustruen - en sort Raleigh med hele 7 gear i navet. Så nu får hunden og jeg masser af motion. Det foregår i roligt tempo, og hunden er glad for at komme rundt.

På reviret tumler krondyrene stadig rundt, mens rådyrene holder sig i baggrunden - indtil midt i oktober, hvor krondyrene trækker mod Valby Hegn og Gribskov.

En hovedmontering af "forfatteren" ? Og hvor skulle rædslen så hænge???

Mvh.
Tonganeseren



Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 29-08-16 22:16

Og så lige til noget, som overhovedet intet har at gøre med jagt.
Min kone har købt ny bil. Det er en Fiat 500 cabriolet Sport med hele 105 hestekræfter. Den er edermageme sjov at køre. To cylindre og et Nm på 145. Ikke dårligt. Fra 0 - 100 på 10 sekunder og efter tyske målinger kan den lige nå de 200 km/t.
Jeg fik lov til at køre en tur i kareten, og den var forrygende sjov at køre på små snoede veje. Hun fik kareten, undervognsbehandling og vinterdæk for 215.000 kroner. Bare billigt.

Bare den var min.

Mvh.

Tonganeseren


Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 30-08-16 07:32

Hej Tonganeser !

Dejligt at høre du stadig er i live
Som de siger i giro 413: en forsinket lykønskning til dig på din 74-års fødselsdag - for at være helt ærlig, spekulerer jeg ikke så meget i den slags mærkedage - jeg har sgu' nok at gøre med at huske familiens ditto - men derfor er denne dag stadig givet med "fuldt hjerte" ! Så hjerteligt tillykke, om end forsinket
Det er en god idé med en cykel - både du og vovsen har godt af en daglig tur. Pas på med ikke at overdrive med hunden, således dens poter rives til blods, specielt hvis det er på astfalt ! Men ellers en rigtig god konditionstræning til jer begge.
En hovedmontering af "forfatteren" ? Og hvor skulle rædslen så hænge???
På lokum, nøjagtigt som grisehandleren havde et billede hængende af Hitler i Matador

Det er da dejligt for din hustru, at hun kan være fri og uafhængig af dig, til at køre sig !! Det er en frisk lille sag, som mænd ville kunne splitte ad på kort tid, fordi den er så sjov at køre. Så også et tillykke til hende med nyerhvervelsen.

ØV4




Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-08-16 19:53
Accepteret svar
Fra : Tonganeseren

Modtaget 300 point
Dato : 30-08-16 21:38

Først og fremmest vil jeg igen i år forsøge at få nedlagt nogle gæs. Problemet er bare stadig det samme. Gæssene fouragerer i store flokke på toppen af bakkerne, og vagtposterne spotter mig med det samme. Men i år har jeg opdaget, at når vinden er i sydøst, så lægger de ruten ind over den sydvendte mose, hvor jeg har fint dække. De kommer ind i cirka 10 meters højde - og er vinden god på lørdag, så prøver jeg igen.
Ænder er der ikke mange af; en udvikling gennem de sidst forløbne 8 år. Der er ellers masser af åbent vand i mosen, men der er også gedder, som napper i ænderne.
Rådyrene får lov til at trives indtil 1. november, hvor kronvildtet er på vej mod Valby Hegn. Forrige år nedlagde min søn en sekstenender, men i år skal der falde en eller to kalve. Hjortens kød var ikke ligefrem nogen udsøgt delikatesse og jeg fik sgu hold i ryggen under brækningen. Jeg smækker et billede af sønnen og hjorten op på facebook; så kan man jo kigge.
Høsten var ikke just fremragende, og nu er næste såning cirka 15 cm høj og vil givetvis tiltrække hjortene. Den 1. november 2015 talte vi 62 krondyr på reviret.
Agerhøns har vi også, men dem bortskyder vi ikke.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 31-08-16 07:44

Til mosebaek.

Det er som taget ud af en typisk jagtdag for de fleste jægere - bliv endelig ved !!!

De venligste hilsner.

ØV4

I øvrigt har jeg hørt, at en kendt forfatter og jæger fra det øst/midtjyske har forfattet disse sketches, udfra egne erfaringer !!!

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-08-16 11:07


Der ligger nu ikke en dybere mening bag. Tror ikke jeg fornærmer ret mange jægere med den. De fleste kan vist se hvad det er, nemlig ekletant humor. De var nu go`e, Finn og Jacop.
Bemærk der er flere ting, der går igen i deres sketches. Bl.a. Skoda`en og bygningsfejl.

Iøvrigt har jeg selv været jæger. (Vist før nævnt). Havde verdens dejligste lille våben: 16`ner, med udvendige haner. Fik bare den uvane, at den kunne "gå af", uden jeg rørte ved aftrækker.

M.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 31-08-16 15:00

En fuldautomastisk haglbøsse

Hvor mange skud har du afgivet i jorden og i luften??

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 31-08-16 16:06

Mosebaek: Jeg er helt enig med dig i den store humor disse to skøre kuler står for - rigtigt morsomt !!

Hvor mange skud har du afgivet i jorden og i luften?? skrev Tonganeseren .

Hvilket får mig til at tænke på en jagtsituation, ikke opdigtet, men er ganske sand ! Den meget kendte forfatter, hundedressør med speciale i el-halsbånd, DJ debattør, riffelinstruktør, bedemand m.m.m., havde udlejet nogle dagjagter til en forening fra Aarhus. I stedet for at benytte horn til at igangsætte og stoppe drevet, skød han op i luften. Ikke alle syntes det var en god idé, specielt ikke manden der måtte lægge patroner til en hel dag, af den dyre type Tungsten - han var vist ikke begejstret, mildt sagt !!

Også en måde at drive jagt på - foreningen fra Aarhus kom ikke mere til den lejede godsjagt - de havde sgu' fået nok ! Og det er ikke engang løwn !!!

ØV4

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-09-16 21:33

Hej til Jer.
Først et forsinket tillykke med fødselsdagen til Tonga og et tillykke med den nye cykel - og konens nye bil. Hvad med Skoda'en, har i stadig den..?

Det jagtlige aspekt bliver ikke det helt store for mig i år. Jeg har et par invitationer til lidt fasanjagt, et par stykker til andejagt og ditto lidt gåsehalløj, hvis det det passer blondinerne at trække på bestemte dage Derudover plejer der jo, at dumpe et par ekstra ind i løbet ad sæsonen.

Citat
Mit største ønske ville nok være en hovedmontering af en forfatter med nybørstede dænder, rene ører, hvoraf ét skulle være hvidt og ingen dårlig ånde !!!
Den dårlige ånde tror jeg næppe du slipper for, hvis og såfremt hovedmonteringen bliver en realitet.

Hyg Jer

Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 04-09-16 09:57

For mit eget vedkommende har jeg siden 01/09 nedlagt 5 gråænder, 4 krikænder og 4 gæs !
Den bedste jagtform for mig, er trækjagt morgen/aften - det er sgu' som at blive født på ny ! Jeg vil nok sige, at p.g.a. det fine og lune vejr er nogle af ænderne stadig "piggede", så mon ikke det vil være en god idé at vente 2-3 uger med at forsøge inu et træk ?
Ellers vil jeg takke d'herrer for indspark - det synes som om interessen for at skrive på jagtsiden er dalet, så måske er det tid til at stoppe ? Ikke for altid, men lad os se hvorledes tingene udvikler sig ! Vi savner forfatter-løgneren - så var der altid noget at skrive om og til !!

ØV4

Godkendelse af svar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 04-09-16 11:02

Tak for svaret Tonganeseren.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 04-09-16 14:31

Hvis jeg bukker nu, hamrer jeg hovedet ned i tastaturet. Jeg må altså op at stå. Mange tak for POING.

Mvh.

Tonganeseren

Har lige været på skydebanen.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 05-09-16 13:24

Citat
det synes som om interessen for at skrive på jagtsiden er dalet, så måske er det tid til at stoppe ?
Det har du sikkert ret i. Problemet - hvis, det er det, skyldes nok at vi stort set kun er en 3 - 4 stykker tilbage til skrive indlæg. Efterhånden "kender" vi hinanden så godt, at man næsten ved hvad der står før man har læst det

Udover at ønske Tonga et forsinket tillykke med fødselsdagen, cykel og konens bil, spurgte jeg også ind til deres Skoda..........intet svar. Men, det rager selvfølgelig heller ikke mig.

Citat
Vi savner forfatter-løgneren - så var der altid noget at skrive om og til
Her må jeg tilstå, jeg savner ham i hvertfald ikke.

Citat
01/09 nedlagt 5 gråænder, 4 krikænder og 4 gæs !
Den bedste jagtform for mig, er trækjagt morgen/aften - det er sgu' som at blive født på ny ! Jeg vil nok sige, at p.g.a. det fine og lune vejr er nogle af ænderne stadig "piggede", så mon ikke det vil være en god idé at vente 2-3 uger med at forsøge inu et træk ?
Tillykke med resultatet. Flot udbytte.

Jeg selv var inviteret på et morgentræk. Intet udbytte - jagtmæssig set. Men det, at se solen står op, det er jo et smukt udbytterigt syn.

I håbet om, Jeres skrivekløe må indfinde sig igen.

Tommy.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste