|
| Væk med gælden - hvad så? Fra : coolwarp | Vist : 1669 gange 40 point Dato : 24-06-03 13:19 |
|
Jeg skylder en del penge væk til en bank i Danmark, men er nu - stadig som dansk statsborger - bosat i udlandet.
Da det pga. firma og skilsmisse står skidt til rent økonomisk, overvejer jeg pt. at ophøre med afdragene til banken i Danmark. Jeg er klar over, der vil blive tale om registrering i RKI, som dog bliver slettet efter fem år. Ligeledes vil banken nok heller ikke glemme mig de næste mange år. På http://www.netjurist.dk kan man læse om, at sagen vil komme for Fogedretten, men jeg savner oplysninger om det videre forløb. Jeg er også klar over, dette formodentlig på et eller andet plan er kriminelt, og det skal man naturligvis ikke opfordre til, men lad os nu bare sige, det blot er teori.
Kan nogen oplyse mig om, hvad der sker rent juridisk, praktisk, teoretisk og moralsk, hvis jeg ophører med at betale af på min gæld i Danmark?
| |
| Kommentar Fra : coolwarp |
Dato : 24-06-03 13:54 |
|
På http://www.rki.dk/asp/page.asp?page_id=500 kan man læse dette:
"Kreditor kan kun indberette dig igen, hvis der er tale om en anden misligholdt fordring. Man kan altså ikke gentage den samme registrering efter de 5 år." ...og hvordan skulle der komme nye forhold, når man allerede en gang har vendt dem ryggen)?
| |
|
Der er intet kriminelt i ikke at betale sin gæld, dvs. du kan ikke blive straffet med bøde, hæfte eller fængsel. Den anden side er så om det er etisk/moralsk korrekt ikke at betale: Hvis du KAN men ikke VIL betale, så er du stemplet i de flestes øjne; hvis du ikke kan men gerne vil, så acceptere de fleste vist at det er sådan.
Hvis din skyld er af en hvis størrelse, vil banken på et tidspunkt (et par måneder) opsige dit engagement og sende sagen til inkasso hos en advokat, og samtidig få dig registreret i RKI. Advokaten beder dig så om at betale beløbet i løbet af en periode (typisk 8-14 dage), og vil derefter henvende sig i fogedretten.
Hvis du har værdier i Danmark, vil der blive foretaget udlæg i disse, ellers er der ikke meget for banken at komme efter.
Banken vil naturligvis blive ved med at rykke dig i et stykke tid, men når de har afskrevet din gæld (regnskabsmæssigt) vil de nok holde op med det og nøjes med at sende dig en påmindelse en gang om året, og efter 20 år har de ikke længere et krav mod dig.
Har du overvejet en gældssanering, dvs. at du og dine kreditorer får en "dom" for at du skal betale x antal kr. i 3-5 år hvorefter gælden er væk - der er masse formaliteter der skal opfyldes inden det kan ske.
Hvis du er indstillet på at betale din gæld (den moralske løsning)og kan se at du vil kunne komme til det i løbet af et stykke tid, så vil jeg foreslå at du skriver til banken og fortæller dem at du ikke kan betale til dem for tiden, foreslå evt. et beløb du kan overkomme, og at du vil vende tilbage når du ser dig i stand til det. Samtidig skal du bede dem om at sætte forrentningen til 0 % - det er vigtigt.
Hvis du ikke kan forestille dig at du nogensinde kan betale din gæld, så skriv det til dem og fortæl hvorfor - forløbet bliver det samme; men i har fået klare linier.
Uanset hvad du gør, vil du kun være registreret i RKI i fem år, derefter SKAL registreringen slettes, hvorimod banken nok har dig registreret eet eller andet sted resten af dit liv - de kan dog ikke komme efter dig efter 20 år.
Var det klart nok ??
Lau
| |
| Kommentar Fra : coolwarp |
Dato : 24-06-03 14:16 |
|
Hej Lau
Hvis du er så klog, som du lyder, skal du have mange tak. Hvis ikke... tja Jeg hælder meget til at give dig alle mine point og mange flere til (hvis jeg havde flere).
Et lille tillæg dog:
Det etiske er helt sikkert den svære del; noget kan man jo altid betale, men er livet langt nok til den slags? Er det dét værd, når/hvis ingen kommer efter dig? Der er mange spørgsmål, og dette er efter min mening den største pukkel at komme over.
Jeg har læst på netjurist.dk om Fogedretten, men hvad betyder det egentlig? På http://www.netjurist.dk/emner/artikel.php4?part_id=313#10 kan man læse, at politiet vil blive sat til at afhente skyldneren, og så må der jo være noget kriminelt i det.
Tidligere arbejdede jeg sammen med en kollega, som blev trukket via skatten, fordi han havde for meget gæld (nærmere forhold kender jeg dog ikke). Kan det også ske for mig, hvis jeg en dag vender hjem til de danske enge?
I øvrigt kan man også læse på netjurist.dk, at mange advokater samarbejder med inkassofirmaer i udlandet. Bliver man så pludselig registreret i et lign. RKI-register i udlandet, hvis man ikke kan betale dem?
| |
| Accepteret svar Fra : laukjaersgaard | Modtaget 40 point Dato : 24-06-03 16:23 |
|
Jeg vil give dig ret i at det virker "forkert" ikke at svare enhver sit, men ydre omstændigheder kan jo gøre at det ikke længere er muligt, om du så kan forsvare overfor dig selv om du helt vil "glemme" gælden, det er jo op til dig selv. Noget du KAN tænke på er, at hvis du skylder en bank, så vil de trække tabet fra i skatteregnskabet, og derved fordele en del af tabet til os andre; dernæst bliver tabet fordelt på de andre kunder/aktionærerne. Tilbage er faktisk kun din etik/moral.
Om jeg er klog nok ved jeg ikke; men lige præcis det her har jeg undersøgt en del om, dels af nysgerrighed, dels fordi jeg selv har stået lige på vippen til at give op.
Du kan ikke "bare blive" hentet af politiet; hvis du bliver kaldt i fogedretten, vil du få overrakt en tilsigelse, og hvis du ikke møder op kan du risikere at blive hentet - det er nu meget usædvanligt. Praksis er mere at fogeden får adgang til der hvor dine værdier er, og kan så fjerne nogle ting. Det kan så ske i nogle lande, at du kan blive taget i forvaring og udleveret, men mig bekendt kan det ikke ske ved almindelige gældsforhold, kun hvis der foreligger en dom for noget kriminelt.
Det er kun gæld til det offentlige der kan modregnes, og kun med 10-15%, og det er ikke alle gældsforhold til det offentlige der må modregnes (jeg kan sgu ikke huske det hele). Gæld til private, incl. banker kan IKKE modregnes i din løn.
Et inkassofirma er kun et firma der sørger for det administrative, og de kan ikke forfølge dig for almindelig stiftet gæld, derfor kan du ikke blive registreret for en "udenlandsk" gæld.
Undskyld; men det er nu meget interessant at støve alt det her af igen - jeg ønsker dig al held og lykke i dit nye land og med din gæld.
Lau
| |
| Godkendelse af svar Fra : coolwarp |
Dato : 24-06-03 17:35 |
|
Tak for svaret laukjaersgaard - du er fantastisk.... altså hvis du har forstand på emnet, men det virker bestemt sådan. Ellers er du en lort
Hvis du ellers har noget at tilføje, er jeg lutter lagkage og øren.
Evt. kunne det være interessant at høre, hvordan du kom videre (måske er der håb for mig også)....
| |
|
Tak for rosen. Som sagt er jeg ikke ekspert (uddannet) i de sager; men jeg har været nysgerrig. Oprindeligt er jeg bankuddannet og er senere blevet "omskolet" til at rode med EDB, og har arbejdet med nødlidende engagementer i nogle år.
Af forskellige årsager endte jeg pludselig i et morads af gæld og forpligtelser om at betale det tilbage, lod stå til og valggte de lette og forkerte løsninger (låne i financieringsselskaber til at indfri gæld) og var derude hvor jeg måtte trække lod om hvem der kunne få penge i denne måned.
Forsøgte mig et par steder med at låne til at samle en del af gælden til eet stort lån, men fik afslag, også i den bank hvor jeg havde været kunde siden 1965 - og nej igen.
Indstillede mig (os) på at nu måtte vi sælge huset, blive huset via kommunen og leve på den måde i et par år. Så fik jeg den fikse ide at gå til en konkurrende bank og fik en strålende aftale istand - vi lagde ALT på bordet og havde regnet med enten et nej eller at få omlagt en del af gælden. Jeg ved godt at vi får en stor hyre tilsammen; men istedet for at have ca. 6.000,- til mad, tøj, transport osv., har vi nu ca. 13.000 samtidig med at vi sparer 5.000 op på ratepension og lægger 2.000 tilside som vi kan tage af.
Hvis det ikke er en solstrålehistorie.......
Good luck, Lau
Spørg endelig hvis du tror at jeg kan hjælpe dig (Kjaersgaard@e-mail.dk)
(Nu vil jeg hjem)
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|