---

Som opvokset på landet i 40´erne og 50´erne bærer jeg som sikkert mange herinde rundt på erindringen om et landbrug, der for manges vedkommende brødfødte og mere til masser af familier, der direkte og indirekte havde deres gode udkomme der.
Jeg vil ikke trætte med beskrivelsen af den udvikling, der siden da er sket, men gå lige til sagen, d.v.s. Min undren over, at erhvervet har gjort sig så sårbart over for pris-, afsætnings- og andre udsving – med mega bedrifter, som oftest mono”kulturer”.

Det kunne være interessant at høre nogle bud på/undren over, hvorfor det i dag oftest er disse megabedrifter, der ses. Hvorfor man ikke som førhen spreder risikoen over flere felter: husdyr, planteavl og hvad ved jeg, så man ikke er så sårbare for politiske og andre udviklinger.
Og vel at mærke stadig har et godt udkomme.

Er det altsammen fordi vi forbrugere absolut vil have billige produkter, som er muliggjort ved den i mine øjne vanvittige stordrift?

Et lille lys i mørket synes at være, at flere og flere landmænd ser en forhåbentlig mindre stressfyldt og stadig lønsom tilværelse som økologer.

---

Selv er jeg opvokset under lignende forhold på ca. samme tid,
hvor min far havde en lille gård og kunne leve med ca. 10 køer.

For en halv snes år siden havde min kones søn over 100 køer,
og skulle have flere for at overleve.

Så solgte han mælkekvoten og har i dag kun ungkvæg, en god beslutning.

Og vi kan ikke i det lille Danmark, med vort høje lønniveau og vekslende klima,
konkurrere med udenlandsk stordrift.

Vi må specialisere os i noget man vil betale lidt mere for
og her er det økologiske jo in for tiden.

Og vi må stadig udvikle os,
det lurmærkede smør og den danske bacon gris er ikke længer nok.

---

Supplerende,
jeg mener at salg af mælkekvoter i Europa blev indført, fordi bjergbønder i Sydeuropa
ikke kunne konkurrere mod vore mere effektive malkekøer på flad, frodig mark?

Hvordan har de det så nu, hvor vi ikke kan overleve??

Helt grotesk, Kina købte lidt for meget billigt mælk på Nev Zealand,
og da de ikke selv kunne bruge det, dumpede de det i Europa.

---

Og min kone var på Grønland her i foråret, hvor de har fåreavl.

Men det grønlandske lammekød kostede mere end det dobbelte af det fra Nev Zealand,
trods fragten.

Er verden da gået helt af lave? Tidligere havde vi jordbær og anden bær sæson,
nu oversvømmes vi med kiwier og anden frugt fra den sydlige halvkugle året rundt.

Vi skal dyrke og fremhæve de produkter der er, ikke billigst, men bedst her i Danmark,
eksempelvis danske æbler, og så overlade til udlændinge at lave billig masseproduktion.

---

Ja det er forbrugerne som vil have det billigste, det kræver en holdningsændring i befolkningen at ændre den adfærd men det er for sent nu storlandbrugene er etableret, hvis prisen sættes op så bliver fortjenesten større pr produceret enhed og storlandbrugerne vil producere endnu mere indtil markedet er overmættet og prisen dermed tvinges ned.
Den helt store synder er EF som nu hedder EU med deres tilskud til landbrug, lad os få disse tilskud væk jo før jo bedre og lad forbrugerne betale det som det koster at producere fødevarerne, det kan godt være at mælk, kød og grønt kommer til at koste noget mere men ikke ret meget fordi landene uden for EU vil eksportere deres landbrugsprodukter til EU hvis prisen bliver for høj for EU landbrugsprodukter.
Og så er vi tilbage ved de lave priser som forbrugerne vil have, gennemsnitsforbrugeren er ligeglad med hvor varen kommer fra bare den er billig.
Løbet er kørt og landbrugene vil blive endnu større og specialiserede med den risiko der er ved kun at satse på et produkt, landmænd har pr tradition stor gæld og er meget sjældent polstrede til at kunne overleve mere end få måneder med lave priser, hvem er så skyld i at landmanden har så stor gæld? Det er EU med deres vanvittige tilskudspolitik som har sat jordpriserne i et kunstigt højt leje så landmanden har meget begrænset manøvrefrihed, han skal betale af på en stor gæld for køb af en gård og for at få råd må han udvide i staldene og købe nabogården og få endnu større gæld, så må der flere grise eller køer i staldene og landmanden må løbe hurtigere eller købe endnu en gård så der måske bliver råd til en medhjælper, som i kan se er det en spiral uden ende der startede da Danmark kom med i EF, udviklingen med større landbrug ville være kommet uanset hvad men det ville ikke være gået så hurtigt uden for EU hverken med store landbrug eller store lønninger i industrien, ingen vil indrømme at vi får for meget i løn men alle kunne leve for under halvdelen af den løn vi får hvis ikke der var så høje priser på jord og husleje, det er ikke særlig mange procenter som går til mad af en ugeløn vel?

---

Jeg må lige nævne modsætningen, endda her i Europa.

Min kone var til bryllup i Rumænien i en lille landsby,
hvor morgen kom der én ko ud fra hver gård og hyrden drog af sted med dem.

Hver familie havde kun én ko, nogle endda kun en ged,
og vi skal have flere hundrede for at kunne overleve.

Noget er helt galt...

---

Måske var det også nogle veltalende sælgere som lokkede til stordrift.

Jeg så i et tidligere job som reparatør, at bagere blev logget til at investere i stordrift maskiner - kundeunderlaget svarede bare ikke til stordrift. Og slet ikke når samme sælger solgte udstyr mage til ................til nabobageren.

---

Hvis bare ikke butikker og diverse led skulle tjene så meget på landbruget, ville det også kunne løbe bedre rund.
Kartofler til 85 øre pr. Kg. Er ikke mange penge. Når vi giver min 6-7 kr i butikken.
Svinekød til 25 kr pr. Halvkilo. Landmanden for omkring 9 kr.

Større bedrifter det bliver man nød til så det er rentabel med maskiner mm. Større besætninger så man kan optimere mest mulig og få en bedre økonomi. Ved stører mængde bedre købsprisen ( foder, gødning mm.)
Kontrolbesøg hvor man bliver straffet med træk i tilskydet, hvis ikke ting er i orden.
dyrevelfærd er ok men hvorfor skal vores dyr have det bedre end vores ældre og børn ?
Landmænd der bliver svinget til for div. Ting. De bruger ikke mere kemi end nødvendig ( husejer er nok de værste), ja jeg misunder ikke de få danske landmænd der er tilbage.

---

Summa summarum: Vi forbrugere er selv skyld i, at fortidens familiebrug i en opdateret udgave ikke har gang på jord, sålænge en efter alle økologiens og dyrevelfærdens regler opdrættet kylling til 90 kr. skal konkurrere med en industrikylling til 25 kr. i supermarkedets frysedisk/måske 5 kr. dyrere i køledisken - ligervis med svinefabrikken kontra den fritgående gris o.s.v. o.s.v.

Er det det, vi sørgmodigt skal konkludere?

---

Tak for svaret o.v.n..

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.