/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Levebrødspolitiker - for og imod
Fra : lgs
Vist : 678 gange
500 point
Dato : 19-11-14 16:03

Udtrykket ”levebrødspolitiker” dukker jo ofte op og mest med negativt fortegn.

Uden at tage stilling for eller imod kunne det interessere mig at få udtrykket diskuteret herinde, hvor jeg næppe tager fejl i at gætte på, at mine meddebattører i stor udstrækning er i en alder, hvor man har et rimeligt sammenligningsgrundlag bagud i tiden.

Først: hører man nogensinde ”levebrødsbonde” eller ”levebrødssosuassistent” -fortsæt selv listen-?
Næh vel, her er det en dyd at have anciennitet i sit fag og endog at være blevet dygtigere til det med tiden.

Hvorfor er det da, at ”levebrødspolitiker” nærmest er blevet et skældsord? Og forestiller du dig ved din stemmeafgivning under valg, at vedkommende, du stemmer på, kun skal have en begrænset periode på tinge? Nåh ja, stemmer du på liste Ø, så er et reglen, men ellers ikke, og det kan man så mene om, hvad man vil.

Jeg ved ikke om det er alderen – min – der trykker, men jeg jeg kan langt lettere se det positive i udtrykket kædet sammen med ældre MF´ere, end med vore dages yngre. Jo, det er nok min alder, der tynger.

MF´erne kunne dog gøre sig selv og ”faget” en kæmpetjeneste ved at indføre den regel, at en vis, længere erhvervserfaring var en betingelse for at kunne blive valgt. Og vi vælgere ved kun at stemme på sådanne kandidater. Dette sidste er nok mere gennemførligt end at indføre erhvervserfaring som betingelse.

Er man enig heri, så husk det – der er næppe lang tid til man kan praktisere den holdning.

 
 
Kommentar
Fra : fun2


Dato : 19-11-14 16:40

Selv om der findes mange glimrende levebrødspolitikere i alle partier, mener jeg at det er usundt at alle vores politikere går rundt i boble uden kontakt med resten af verden. Derfor ville jeg gerne at vi lavede en tidsgrænse i stil med den EL har, men gerne endnu strengere, så man ikke kan gå fra at være valgt et sted, til et andet. Jeg mener ikke vi skal gøre det til et krav at man har lang erhvervserfaring inden man kan blive valgt, da det ville udelukke mange glimrende unge kandidater.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-11-14 17:34

Som en af mine tidligere chefer sagde, "Med årene lægger jeg mere og mere vægt på erfaring!"

Men hvad er det for en erfaring vi (jeg ihvertfald) gerne vil have hos vores politikere?

Er det at politikeren har (eller i det mindste har påbegyndt) en højere uddannelse og ikke har haft andet arbejde end i partiet, samt har været i kommunalbestyrelse/regionsråd/folketing, eller er det at de har været i alm. arbejde, fx som håndværker el lign, og så er blevet politikere?

Min fornemmelse er, at de fleste efterlyser den sidste model, men langt de fleste stemmer alligevel på dem der "altid" har været "levebrøds"politikere!

Da Benny Engelbrecht blev skatteminister var der megen opmærksomhed over, at han IKKE havde en akademisk uddannelse, så dobbeltmoralen lever også her i bedste velgående

Jeg tror det i høj grad handler om, at det jo sjældent er de menige partimedlemmer der opstiller kandidaterne, det er i praksis partierne, og det bliver så næsten altid den der er indstillet som spidskandidat af partiet der bliver "valgt" af partimedlemmerne, og derved har bedst chance for at blive valgt!

Og partierne foretrækker selvfølgelig folk der følger partilinjen i tykt og tyndt, og er mest trygge ved at dem de selv har "opdraget" bliver opstillet/valgt!

Jeg ser gerne folk med erfaring fra "det virkelige liv", men ikke mere end at jeg sagtens kan finde på at stemme på en der er opvokset i "bevægelsen", hvis hun/han virker som den kandidat jeg er mest enig med

Men det er da et kæmpeproblem, at specielt Folketingspolitikernes uddannelse, økonomiske forhold mv ligger milevidt fra befolkningens, og det slår for mig at se igennem i deres politik

http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/det-skaeveste-folketing-nogensinde





Accepteret svar
Fra : EiHaBr

Modtaget 500 point
Dato : 19-11-14 19:08

Ja det er jo ikke kun politikerne, denne parksis ville være sundt for.
Hvis alle skulle ud i det pulveriserede liv - i industrien og få lidt livserfaring inden man starter eller kan færdiggøre en uddannelse ville det med garanti gavne både industrien, personerne, og samfunds indstillingen, en indstiling til at skulle arbejde. Og industrien ville få lidt bedre ordnede forhold hos de dårligst fungerede steder.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 19-11-14 20:05

Min mening, som jeg ikke kan underbygge.

En dygtig politiker har en god hukommelse, og evnen til at stikke fingeren i jorden.
En smart politiker flyder med strømmen og sørger for at flyde ovenpå.
En politikers mening og standpunkt kan man ikke regne med før den er skiftet nogle gange.
Når en politiker kan skifte rundt, i den partipolitiske verden uden videre, må det siges at være en levebrødspolitiker, som egentlig bare hytter sit eget skin.

En politiker bør gå ind for et samfundsystem og argumentere for det.
Selvfølgelig skal der handles i den praktiske politik, bare ikke hvis det kun er en toppost der higes efter.

Skælsord omkring en politiker er bare til for, at fjerne focus fra det egentlige emne.

Kommentar
Fra : alka


Dato : 21-11-14 13:53

Hvad skal en levebrødspolitiker leve af, hvis han ikke bliver stemt ind igen?

Politikerne har selv lovbestemt hvad de skal have, når de afgår - de burde være på samme vilkår som andre, dvs. de må sikre sig selv - lige som vi andre har måtte gøre - godt nok til nogle hundrede tusinde kr. mindre om året!

En levebrødspolitiker er vel en form at være prostitueret - han/hun gør det efter hånden for pengenes skyld.

Jordforbindelse? Det er som dagligdage viser nok mangel på at have "fingeren i jorden" for, hvad der sker ude i den "virkelige verden". Se nu fx Dan, og nationalretten. 18.500 kr. pr. stemme for hvad han gerne vil vide? Det er da dybt åndsvagt at bruge penge på det - signalkvalitet så det batter.

Politikerne burde jo være rollemodeller for os andre, men hvis vi opførte os lige så "uansvarligt" som nogle politikere gør - vel at mærke for andres penge - så ville vi nok komme i klemme for de andres penge vi havde brugt.

Desværre er der ikke rigtig nogle personligheder tilbage som der var i fortiden, samtidig er verdenen blevet mere problematisk og international.

En gang vi var økonomisk på skideren (borde i Grenå i 60'erne) fik vi af vide, at man godt kunne få børnepenge udbetalt i stedet for - det som den gang gjorde - at modregne dem i skatten. Jeg skrev til kommunisten Knud Jespersen, som skrev, at det kunne vi, så vi skulle blot meddele kommunekontoret, at det var vores ret - og hvis ikke de ville, skulle vi vise dem dette brev med hans svar! Vi fik herefter børnepengene udbetalt.

Det ville ikke kunne ske i dag, for der skal EU eller EU domstolen nok ind over. Hvorfor er det alt sammen så kompliceret i dag? Jo det er bl.a. pga. politikerne, som skal jo lave nogle love og regler - som de efterhånden ikke selv kan finde ud af, da det er embedsmændene der laver dem, bl.a. derfor opstår der alle disse komplikationer med at lovene ikke "afløser hinanden" men gør det modsatte, som fx: Du er ikke syg nok til at få sygedagpenge. Over for A-kassen skal du vise, at du kan arbejde i xx antal timer for at få derfra.

Du kan ikke få førtidspension, da du via en arbejdsprøvning på fx to timer om ugen viser, at du har ressourcer til, at lægge skruer og møtrikker i små plasticposer. Desværre er der i dag ingen virksomheder, der i DK benytter sig af sådan en produktion.

Hvor skulle politikerne også vide det fra? De har ikke fingeren på pulsen, da de kommer fra skolen og ind på "Borgen" - har aldrig været på en arbejdsplads, og skulle de endelig få næsen for lang frem, så skal "gruppedisciplinen" nok sørge for at rette dig ind - eller du kan blive løsgænger, og det er ikke sjovt at blive som "levebrødspolitiker"!

BØVS!

Kommentar
Fra : BilstrupV


Dato : 24-11-14 10:46

Den politiske virkelighed, synes jeg, afspejler ikke befolkningens ønsker.

Vi har demokrati, fordi demokrati er defineret sådan, MEN vi har ikke folkestyre - det har embedsværket og politikerne (ikke mindst levebrøds-) taget fra os. Bl.a. fordi det er blevet så kompliceret og tidskrævende, at det ikke i en almindelig hverdag er muligt løbende at gøre sig opdateret.

Vi kan få folkestyre via NemID; der igennem kan vi stemmer om alt, hvad befolkningen debaterer og finder relevant. Hvis flertallet interesserer sig for sagen, vil mange stemme, og gider ingen stemme om et eller andet, må vi jo være ligeglade, og politikere og embedsværket kan bestemme.

Et grelt eksempel på topplan: utroværdige Anders Fjog Rasmussen. Han skrev bogen "Minimalstaten" men efterlod den største offentlige sektor nogen sinde. Han afskaffede smagsdommere, men efterlod flere udvalg, nævn osv end nogensinde (nu med "venner" i disse udvalg, mod tidligere politisk blandede medlemmer i udvalgene). Han modtog en økonomi med gæld, men med positiv driftsøkonomi (først investerer man og får gæld, hvorefter investeringen giver mange år med sort bundlinie og mulighed for at afvikle gælden - således kørt i god fremtidsstilling af Poul Nyrup). Vi kunne "Købe hele verden" (her og nu, men havde ikke sikret os i de gode tider). "Sig noget rigtig tit, så tror befolkningen på det, men gør hvad der passer dig", synes at være AFR's ledetråd. Desuden brugte han dansk udenrigspolitik til at opnå NATO-stillingen.
Og nu Lars Lykke Rasmussen - er det topniveauet for en topminister??? Ingen anerkendt virksomhed ville ansætte ham som direktør, men han ønsker at lede HELE landet...

Lad os stemme via NemID...........


Kommentar
Fra : lgs


Dato : 24-11-14 15:06

=>BilstrupV:

Det lyder besnærende med

Citat
Vi kan få folkestyre via NemID; der igennem kan vi stemmer om alt, hvad befolkningen debaterer og finder relevant


men du springer let og elegant over, hvem der så skal udvælge det, der er værdigt til at tage turen over NemID.

Jeg ville meget hellere, at vi nærmede os Schweiziske tilstande, gerne med NemID til hjælp. Men så ved jeg til gengæld ikke, om levebrødspolitikere og "store børn" uden erhvervserfaring (i videste betydning!) er et ukendt fænomen dér. Er det ikke det, så er vi vel lige vidt?

Godkendelse af svar
Fra : lgs


Dato : 29-11-14 19:45

Tak for svaret EiHaBr.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste