/ Forside/ Teknologi / Hardware / Harddiske / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Harddiske
#NavnPoint
emesen 11964
o.v.n. 8515
Klaudi 6010
JensT 5944
refi 5724
Soren_Ste.. 5710
e.c 5489
dk 5349
bentjuul 5213
10  tedd 4561
Ekstern harddisk kan ikke læses
Fra : Lincoln1242
Vist : 4212 gange
75 point
Dato : 11-11-14 00:22

Jeg har en ekstern harddisk med en masse gamle billeder på, som jeg gerne vil åbne, og lægge over på min PC (W8).

Men når jeg tilslutter den eksterne harddisk, så sker der ingenting. I stifinderen vises der ganske vist et nyt drev (F:), men når jeg trykker på det, så begynder pc'en en meget langsommelig indlæsning med den grønne bjælke i adresselinien, og til sidst timer den bare ud - eller ender med "svarer ikke". I begyndelsen kom den med en fejlmeddelelse, noget i stil med "F:, forkert parameter". Jeg har søgt på nettet vedr. "forkert parameter", men ingen af de råd, der findes dér, har vist sig anvendelige.

Er der nogle, der ved hvordan jeg får adgang til indholdet på den eksterne harddisk!?

 
 
Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 11-11-14 01:23

Du siger at det er en ekstern harddisk. Hvis den er til USB, og du skiller den ad, så er det blot en almindelig SATA-disk med en USB-til-SATA controler. Få fat i en løs USB-til-SATA controler, helst i for af et sæt med både controler og strømforsyning. Tag disken ud af det eksterne kabinet, og slut den til denne. Så er der en chance for at du kan få fat i indholdet.

Det kan også være fordi at disken ikke får strøm nok, så check lige kablet, prøv med nogle andre. Hvis du ikke har sat en seperat strømforsyning til disken, så gør det. (nogle eksterne diske kan klare sig med strømmen fra USB-porten alene, men der kan opstå for meget modstand i stikket og kablet.)


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-14 07:45

Hvis du har været så ubetænksom blot at fjerne disken fra en tændt computer UDEN at have benyttet 'Sikker fjernelse af hardware' funktionen, kan du være så uheldig at disken simpelthen er kaput, færdig, død !!! Du vil ikke engang kunne formatere den igen.

Ps. Soren_Steen_Nielsen -> Ikke alle externe harddiske er SATA. Jeg har f.eks. både en SATA og en ATA med separate strømforsyninger som externe diske
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 11-11-14 09:05

Lad os lige høre hvad det er for en størrelse harddisk og hvilken type.
1. Er det en med strømforsyning
2. Sætter du USB stikket ind efter at have startet computeren - og så tænder for strømmen (bedst)
3. Har du været i diskhåndtering (højreklik helt nede i venstre hjørne og vælg diskhåndtering)
4. Hvad viser den i diskhåndtering ud for Disk 1 ( Disk 0 er den indbyggede med Windows)
5. Kan du høre den eksterne harddisk køre (løft eller drej ikke harddisken når den er tændt.

Der er flere metoder til at kigge og hente filer fra den harddisk - så opgive ikke endnu.

Kommentar
Fra : JensT


Dato : 11-11-14 09:10

Du har sandsynligvis crc fejl på den eksterne disk.
Den kan være ved at degenerere - blive dårligere ved hvert forsøg - hvis dine data er vigtige, så anbefaler jeg at du taler med et dataredningsfirma. f.eks: Quattro, der ikke koster noget hvis de ikke får dine data ud. Vagttelefon 4076 4242.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 11-11-14 10:26

Ja, det er formentlig en SATA-disk (jeg har den ikke ved hånden i skrivende stund)

Men jeg husker at mærket hedder Lacie og harddisken indeni står der Hitachi på. Det er en ældre sag med kun 256GB lagerplads. Jeg ved ikke om dens alder kan gøre at den har svært ved at snakke sammen med nyere PC’er?

Jeg har prøvet med et andet kabel, men får samme fejl. Det er en model uden strømforsyning, hvor der inden i kabinettet blot er en lille printplade med hhv. stik til harddisken og til USB-kablet.

Det er en harddisk, jeg skal prøve at redde for min lillesøster, så jeg ved ikke om hun kan have hevet stikket ud uforvarende, så den er krudtet af på dén konto.

Eyvind:
Den er som nævnt uden strømforsyning. Jeg tilslutter først harddisken/USB-stikket efter at have tændt computeren. Jeg har været i diskhåndtering, og den viser at Disk 1 er ”RAW”, og at al pladsen (tror der står 236gb ud af 236gb) er ledig. Det undrer eftersom den skulle være fyldt med billeder. Og jeg kan tydeligt høre harddisken køre, når den tilsluttes…

Men en tilslutningsmetode med en strømforsyning vil muligvis hjælpe?

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 11-11-14 10:39

Citat
Men en tilslutningsmetode med en strømforsyning vil muligvis hjælpe?

Noget lignene har jeg selv været ude for for nyligt. Prøv det.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-11-14 11:30

Lincoln1242 -> Sådan en gammel sag, har jeg for et par måneder side 'brændt af'.
Netop fordi stikket 'faldt ud' af en tændt pc ..ved 'venners' hjælp.
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 11-11-14 11:53

Kode
Sådan en gammel sag, har jeg for et par måneder side 'brændt af'.
Netop fordi stikket 'faldt ud' af en tændt pc ..ved 'venners' hjælp.


Jeg går ud fra at det er en 2,5" disk, da en 3,5" disk bruger for meget strøm til alene at kunne forsynes fra en USB-port. Jeg tror ikke på at disken "brænder af" således at den end ikke vil kunne formateres hvis man fjerne den fra USB-porten uden at have brugt "Sikker fjernelse". Filsystemet kan godt være blevet smadret ved en sådan handling, og jeg bruger selv et købt program ved navn Active@ Partition Recovery Enterprise til at redde data ud fra et sådant defekt filsystem. Der findes også gratisprogrammer som kan gøre det samme. Når jeg således har reddet hvad reddes kan, og hardwaren ellers er i orden, så bruger jeg GParted til at ompartitionere og formatere disken. Når disken på den måde har fået et nyt og friskt filsystem kan den bruges igen til nye data.


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 11-11-14 12:24

Dit problem er at disken er blevet til RAW prøv at se på siden her om den ikke kan hjælpe dig
http://www.eksperten.dk/guide/1444

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 11-11-14 19:22
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 11-11-14 19:24
Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 11-11-14 19:49

God lille film mig-selv

Men Lincoln1242 - inden du "gør" noget ved harddisken.

Jeg har været ud for flere harddiske med "RAW" som tit betyder at styresystemet bare ikke kan læse harddisken...............................men at et andet styresystem godt kan.

Med XP har jeg før kunne læse en "RAW" disk.
Linux ubuntu på en live CD kan muligvis også læse og samtidige flytte filer ud af harddisken.
Det gøres på denne måde
Hent Ubuntu old her http://old-releases.ubuntu.com/releases/10.04.3/
Vælg denne PC (Intel x86) desktop CD
Brænd den hentede iso fil som image eller billedefil eller isofil
start en computer med denne CD som starter op live
Vil den ikke starte så lav genstart fra windows og klik F12 lige inden windows starter

Lad den rulle ind (der installeres ikke noget før du evt selv vælger det)
Tilslut din harddisk
Måske kan den læses nu.
I Linux højreklikkes på symbolet for harddisken og vælges skub ud ........så kan den fjernes igen.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-11-14 02:18

Citat
"svarer ikke". I begyndelsen kom den med en fejlmeddelelse, noget i stil med "F:, forkert parameter".

Tror ikke den fejler noget, så ville den komme med meddelse om at den skal formateres før den kan bruges = har selv et par diske der siger det, hver gang de bliver tilsluttet min pc, andre skriver at de skal scannes for fejl, og der kan jeg vælge JA elle NEJ.
Har du prøvet CHKDSK/F/R gennem kommandoprompt = hvis den kan finde din disk
du skal i kommandpromt skrive F (dit drev) og klik på enter, og så skrive chkdsk/f/r og enter

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-11-14 02:22

Du begøver ikke skrive chkdsk/f/r men bare chkdsk - bare for at se om den fejler noget, /F/R forsøger at reparere disken.
Dette kan også bruge til det - og disken er vel aktiv:
http://www.partitionwizard.com/free-partition-manager.html

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 12-11-14 17:48

Nu er jeg tydeligvis ikke IT nørd, men undrer mig over dette:
”Dit problem er at disken er blevet til RAW…”
For det gør den af sig selv? Som at købe en bog, man tager den med hjem og læser lidt i den. Næste dag står alt i bogen på russisk Det var ingen kritik af dit svar, bentjuul, blot min egen manglende forståelse for computere

Jeg har prøvet det link, som bentjuul henviser til. Og det lykkedes mig at komme så langt som til at kunne SE de billeder, der ligger på disken vha. programmet File Scavenger. ”Så er det bare at gemme filerne på PCen via programmet”. Nixen, bixen. Man skal købe en licens til programmet til ca. 300 kr. Uden dog at få garanti for at man virkelig får reddet sine filer. Men en mulighed, jeg overvejer.

Mig-selv: Det første link henviser til en side, hvor der tales om ”elevated command prompt” – og det ved jeg ikke hvad er? Det andet link når jeg 20 sekunder ind i. Når man når dertil hvor man skal højreklikke på drevet, og vælge egenskaber. Jeg højreklikker – og får den gamle klassiker ”Svarer ikke”. CHKDSK virker ikke. Jeg kan godt se den i stifinderen, men skriver jeg CHKDSK/F/R, så får jeg bare en fejlmeddelelse. Skriver jeg bare CHKDSK sker der slet ingenting.
Jeg har prøvet at tilslutte disken en anden PC (med Windows 7). Det hjælper ikke. Der får jeg bare besked om at disken skal formateres før den kan bruges.

Eyvind: Kan jeg ikke risikere at lave rav i den ved at lægge et andet styresystem på PCen!?

Og nu er der lige kommet en anden fejl, når jeg tilslutter disken:

"Datafejl (cyklisk redundanstjek)"

Noget siger mig at filerne er tabt...


Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 12-11-14 19:18

Det er umuligt for mig at vide hvor meget du kan om computere, men mit link forklarer er del ellers havde du haft masser af tid til at spørge hvad RAW er........men Raw formateringen er dit store problem......... Der kommer sikkert et indlæg fra en anden bruger som du kan forstå.
Måske skulle din lillesøster ha' spurgt en med computerforståelse om sit problem.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 12-11-14 19:52

Hvis du gør som Eyvind siger er der ingen rissiko. Der installeres ikke noget somhelst før du selv beder om det. Jeg kører selv med Windows 7 og har selv brugt netop denne og andre Live CD'ere med andre Linux-versioner uden problemer. Der sker absolut intet med din Windows installation. Både skrivebordet og de andre ting ser lidt anderledes ud i Linux, men man finder hurtigt ud af det.

Men hvis der er for meget her som er sort tale for dig så prøv at høre blandt dine venner og bekendte om der er nogen som kan hjælpe dig med disse ting. Vi kommer ikke uden om at der skal gøres ting hvor det vil være en god ide med et vist minimum af kendskab til hvad man gør.



Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 12-11-14 20:38

Nu forsøgte jeg også at give udtryk for en smule ironi. Hvis jeg selv vidste hvordan/hvorfor en harddisk skifter egenskaber, så den ikke kan læses, så vidste jeg sikkert også hvordan jeg skulle løse problemet. Men det gør jeg ikke, og derfor stillede jeg spørgsmålet. Og det kan vel ikke forventes at spørgeren ved lige så meget om et givent emne som den man spørger…

Men jeg skal da beklage at jeg har vist mig ikke at være tilstrækkelig kvalificeret til at stille spørgsmål!


Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 12-11-14 21:01

Rolig nu. Jeg fik selv lige pludselig det indtryk at du var noget nær helt grøn på området.

Årsagen til at en harddisk lige pludselig ændrer sig som du har været ude for kan være mange, herunder en fejlfunktion i både styresystem og programmer. Det kan godt gå hen og blive et større efterforskningsopgave at findet ud af dette. At afbryde disken medens styresystemet kører uden at anvende "sikker fjernelse" kan også være årsagen. Alt på disken, herunder både partitionering og formatering helt ned til den mindste detalje er databits som kan ændres, tilsigtet eller utilsigtet. Der findes systemer i Windows som skulle dæmme op for de værste fejl, men de kan ikke forhindre alt.

Så vi koncentrerer os om at redde dine data.




Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-11-14 22:10

Denne Cd jeg henviser til er en live CD - altså et styresystem som lægger sig midlertidigt i computerens ram, og forsvinder ved nedlukning.
ubuntu styresystemer læser harddiske på en lidt anden måde end windows - men filerne er de samme eks. billeder musik dokumenter

Under opstart af denne live CD spørger den måske om du vil installere eller bare prøve
(vælg lige Dansk)
Dog er der et ikon, når den er startet op, hvor man kan vælge at installere.......og det skal du ikke.


"Datafejl (cyklisk redundanstjek)" .....................................har jeg ingen bud på, men håber at disken kanlæses.

En mulighed er også at prøve om en XP computer kan læser den eksterne harddisk.

En mulighed kunne også være, at købe en harddisklæser 1-200kr. og prøve.
Her skal du lige først ind og kigge på selve harddisken først, så du ikke køber den forkerte.

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 12-11-14 22:32

Man kan også få en universel harddisklæser som både kan håndtere IDE og SATA. Det jeg har har endda hele to IDE-stik i forskellige størrelser.


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-11-14 22:40

Citat
"Datafejl (cyklisk redundanstjek)"

Så er disken defekt og synger på sidste vers eller indholdet er ødelagt.
Angående hentning af filer fra disken så se her, der er masser af GRATIS programmer til den slags især når du skriver at du kan hente med File Scavenger .
http://www.techradar.com/news/software/applications/best-free-recovery-software-1141256

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 13-11-14 05:02


Citat
En mulighed kunne også være, at købe en harddisklæser 1-200kr. og prøve.
Her skal du lige først ind og kigge på selve harddisken først, så du ikke køber den forkerte.


http://www.av-cables.dk/ har dem
men her er de billige og kam tage Sata og IDE, vil anbefale at du køber en med strømforsyning hvis du ikke vil rode med strømmen fra PC:
http://www.ebay.com/itm/HD-Drive-Adapter-Cable-USB-2-0-to-IDE-SATA-2-5-3-5-For-Hard-Disk-DVD-ROM-US-Plug-/361111733897?pt=US_Drive_Cables_dapters&hash=item5413efc689#ht_3470wt_906
Med strøm
http://www.ebay.com/itm/USB-2-0-to-IDE-SATA-5-25-S-ATA-2-5-3-5-480Mb-s-data-Interface-Adapter-Cable-HC-/251644592379?pt=UK_Computing_Drive_Cables_Adapters&hash=item3a972fc0fb#ht_3725wt_1119

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 13-11-14 05:03

Citat
Med strøm

Det var så omvendt.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 13-11-14 12:55

@Soren_Steen_Nielsen
Jeg kunne godt forestille mig at min lillesøster blot har ’trukket stikket’ efter endt brug, så det er ikke utænkeligt at det kan være forklaringen. Og da harddisken har nogle år på bagen, så er det også muligt at hun har haft et ældre styresystem (måske XP/Vista), hvor læsning af disken ikke har været et problem.
Mht. disklæser, så kender jeg en, der har sådan en, som jeg før har lånt ifm. harddisk-problemer. Så det tror jeg, jeg vil prøve!

@mig-selv
Er de programmer ikke til genskabelse af slettede filer? Jeg bemærker også at de fleste nævner NTFS og FAT-baserede drev, så jeg er i tvivl om de er gearet til den pgl. disk, der er i RAW-format? Men dette r nok bare at prøve programmerne fra en ende af!

@Eyvind
Jeg var vist lige hurtig nok, og kan godt se at der kun er tale om midlertidig brug af styresystemet, og ikke installation. Jeg tror godt disken kan læses, for demo-programmet File Scavenger kan sagtens ’se’ filerne, og lave et preview af dem. Men med demo-programmet kan man kun få lov at gemme 64 KB – hvilket jo nærmest er ingenting. Så billedfilerne må være intakte – men ikke umiddelbart læsbare.
Jeg tror jeg prøver at finde nogen, der har et klenodie i form af XP liggende som styresystem – og ellers prøve linket til Ubuntu.

Tak til alle for svar – fortsættelse følger…!

Kommentar
Fra : alka


Dato : 13-11-14 13:09

For et par siden købte jeg dette sæt:

http://www.sandberg.it/da-dk/product/USB-All-In-1-Hard-Disk-Link

Har brugt det tre gange = redning hver gang!

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 13-11-14 17:20

Netop i dag har jeg snakket med en som havde samme problem...............................det viste sig at være det lille eksterne harddisk kabinet som fejlede.
Så der er en del muligheder, endda uden at lave indgreb i hverken "hjælpecomputeren" eller den syge harddisk.

Læg mærke til linket fra Alka hvor der er 2 USB kabler hvor det røde er ekstra strømforsyning til krævende harddiske.
Jeg bruger selv det samme sæt, men er til tider nødt til at benytte en XP computer.

Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 14-11-14 00:21

Jeg har nu prøvet linket til de ti gratis programmer; enten starter programmerne ikke, kan ikke installeres, de går ned, kan ikke finde disken eller kan ikke finde nogen filer på disken. Så det var en blindgyde, desværre.

Jeg venter på svar fra ham, jeg kender, der har en disklæser.

Jeg har ikke fundet nogen endnu med XP på deres computer, men det er nok også svært…

Tilbage er nok kun enten at købe licensen til File Scavenger eller købe harddisken, som alka omtaler.

@alka:
Har du erfaringer med om den kan læse disken, når den er i RAW-format?


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-11-14 16:52

Husk lige også at afprøve ubuntu metoden med det lånte USB harddisklæsekabel. Er der 2 kabler så bruge begge, så den får strøm nok.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 15-11-14 19:00

Citat
enten starter programmerne ikke, kan ikke installeres, de går ned,

Er du sikker på du ikke ´bare´ har fået en skide virus på din pc.
Havde engang en variant af den såkaldte Politi virus, den lukkede alle mine drev og krypterede næsten 2 terrabyte data, før jeg fandt den = og det er ikke en af dem på disse billeder, men langt værre, da den tog alle diske der var på min pc - og intet AV program kunne advare/ finde/ fjerne den.
https://www.google.dk/search?q=politi+virus&hl=da&gbv=2&prmd=ivns&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=EZRnVOv1OsT4yQOcyoBw&ved=0CAUQ_AU

Accepteret svar
Fra : mig-selv

Modtaget 37 point
Dato : 15-11-14 19:04

Citat
Jeg har nu prøvet linket til de ti gratis programmer; enten starter programmerne ikke, kan ikke installeres, de går ned, kan ikke finde disken eller kan ikke finde nogen filer på disken. Så det var en blindgyde, desværre.

Tror at alle herinde vil sige at de virker - mere eller mindre godt.
Og du skriver at du har kunne hente/ se dine filer = altså er de der endnu, men skal bare hentes tilbage.
Er disken AKTIV?

Prøv med en scanning af din pc

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 15-11-14 19:14

Misforstå ikke "AKTIV". I mange partitionerings programmer betyder det blot at det er den partition der bootes fra. Og så vidt jeg kan forstå så får disken et drevbogstav, så partitionen på den kan heller ikke være hidden.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 15-11-14 22:03

Citat
Og så vidt jeg kan forstå så får disken et drevbogstav, så partitionen på den kan heller ikke være hidden.

Hvis den kan ´læses´ i diskhåndtering kan den muligvis aktiveres der, men WIN8 har det altså med at skulle eje/ en disk...har kun win7 så kender ikke problemerne med 8
http://www.kandu.dk/spg172419.aspx

Kommentar
Fra : Soren_Steen_Nielsen


Dato : 16-11-14 00:10

OK, jeg kører også kun WIN7, jeg har endnu ikke arbejdet så meget med WIN8. Lyder som en kilde til mange problemer.


Kommentar
Fra : Lincoln1242


Dato : 16-11-14 13:33

Hej alle

Det er nu lykkedes at hente så godt som alle filer ud af disken. Jeg spurgte på eksperten.dk, og blev henvist til dette program:

http://www.cgsecurity.org/wiki/TestDisk_Download

Det er et MS-DOS program, man skal holde tungen lige i munden og lade programmet tage den tid, det tager (ca. 12 timer!), men det var det værd!

Jeg kan desværre kun give én af jer point - de går til "mig-selv" - men tak til alle! :)

Godkendelse af svar
Fra : Lincoln1242


Dato : 16-11-14 13:34

Tak for svaret mig-selv.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste