/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Opsparing
Fra : Troldepige
Vist : 1029 gange
200 point
Dato : 15-07-14 10:27

Min datter bliver snart 18 år og kan dermed hæve sin børneopsparing.
Den er på ca. 25.000 kr.

Det er jo ikke den helt vildt store formue, men som jeg har snakket med mine børn om, så er mit håb, at de vil gemme pengene til de flytter hjemmefra, så de har til indskud i lejlighed og måske lidt møbler m.m., så de ikke er nødt til, at sætte sig i gæld lige med det samme.

Jeg har fået et brev fra banken, noget med, at hvis pengene ikke skal bruges med det samme, så kan vi komme ned og snakke med dem.

Jeg går ud fra, at det handler om, at de vil tilbyde en eller anden konto-form, som er lidt mere fordelagtig end en almindelig anfordringskonto (mon ikke det er sådan det hedder), måske mod at pengene så er bundet i en periode.

Jeg har aldrig selv haft en seriøs opsparing, så der kan nemt være ting jeg ikke er obs på i denne sammenhæng, og håber derfor på nogle gåde råd.

Min datter forventer, at bo hjemme et par år mere, men selvom pengene evt. er bundet, så hun ikke lige kan hæve dem når behovet er der, så er det mit indtryk, at hun vil kunne låne pengene i banken, med sikkerhed i hendes opsparing.

De tanker jeg har gjort mig er, om 25.000 kr. er nok til, at man kan forhandle sig til en bedre rente?

Set i lyset af div. bank-krak, vil det så være en fordel, at sætte pengene i 2 forskellige banker?

Andre gode råd modtages gerne.

 
 
Accepteret svar
Fra : Bille1948

Modtaget 210 point
Dato : 15-07-14 10:40

Indskydergarantien er på 750.000, så der er ikke behov for at splitte det op på 2 banker.

25.000 kr. giver ikke den store forhandlings "power"

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 15-07-14 10:42

De vil bare ha' lov til at investere pengene i et eller andet, det kan jo så ende med at konto står i nul lige pludseligt, hvis de da ikke giver en garanti!

Kommentar
Fra : Tordenkalven


Dato : 15-07-14 11:00

Mon ikke der stadig findes en form for uddannelseskonto, så de står der indtil der er brug for dem til uddannelse og flytning. Den slags konto mener jeg også har gode vilkår.
Men renter er jo ikke det vilde i øjeblikket

Kommentar
Fra : alka


Dato : 15-07-14 11:03

Som Klaudi er inde på, så skal du nok ikke regne med, at de tilbyder dig en opsparing med en høj rente. Du skal nok mere være forberedt på, at de vil tilbyde pensionsopsparing eller noget omkring investering. Banken er til for deres skyld og ikke for din, så regn med at det de tilbyder er til DERES fordel. 25.000 kr. er for lidt til investering, der vil give et fornuftigt afkast.

Det bedste tilbud på renter ved alm. indestående finder du her:

https://www.santanderconsumer.dk/opsparing/pages/hoejrente_plus.aspx

og der er ingen risiko ved det. Der skal betales alm. indkomstskat af renterne, så det er op til halvdelen der skal betales i skat, året efter. Har man "frikort" skal der formentlig ikke betales skat af rentetilskrivningen.

Lyt mere til din gene fornuft - end til din bank"rådgiver". Investering af så lille et beløb, vil blive "spist op af omkostninger".

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-07-14 11:05

Citat
De vil bare ha' lov til at investere pengene i et eller andet, det kan jo så ende med at konto står i nul lige pludseligt, hvis de da ikke giver en garanti!


Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår.

Jeg fik først lavet børneopsparinger til mine 2 børn da lillebror var blevet født, da var min datter 4 år. Jeg gav banken lov til, at lave nogle investeringer med pengene, der var et år eller to hvor en af dem ikke gav meget afkast, men ellers mener jeg, at det har fungeret fint nok.

Er det noget i den stil du mener, at banken vil foreslå, med min datters penge?

De vil under ingen omstændigheder få lov til, at "lege" så meget med pengene, at der er en risiko for, at min datter mister noget.
Hvis jeg er i tvivl om konsekvensen af det tilbud de kommer med, så vil jeg bede om, at få noget skriftligt med hjem, så vi kan tænke over det.


Som skrevet var min datter 4 år da jeg oprettede opsparingen, siden da er der blevet indbetalt den beskedne sum af 100 kr. pr. måned, og nu står der lige lidt over 25.000 kr.
D.v.s. at der på de 14 år er løbet ca. 3.500 kr. på i renter.
Godt eller skidt?


Kommentar
Fra : Tordenkalven


Dato : 15-07-14 11:11

Der bliver jo ikke betalt skat af renter på børneopsparingen....måske de bare kan stå der indtil videre

Kommentar
Fra : transor


Dato : 15-07-14 11:28

renterne ved bankopsparing er så små at de ingen rolle spiller for tiden. derimod er renter af banklån ofte af en betydelig højere karat.
Det er derfor helt fjollet at låne penge i banken med et indskud som sikkerhed.
Hvis din datter har noget fornuftigt at bruge pengene til, skal hun da gøre det.
det kunne være kørekort eller lignende.
hvis banken vil tale med jer om pengene, skal i være på vagt, og ikke indgå en bindende aftale på stedet.
det kunne være bankinvest eller lignende, som mest er attraktivt for banken.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 15-07-14 11:31

Der er intet at hente på kontante indeståender i dag, de administrationsgebyrer som næsten alle betaler i dag æder også mere af en passiv kontant kapital end der kommer ind i renter, som man ydermere skal betale skat af.

Banken vil nok råde til at lade pengene stå , evt. som start på en privatopsparet pension, der kan så ikke udlægges i den hvis det kniber med at betale et lån, men har man opsparing ser banken med velvilje på udlån..................vælger hun pensionsløsningen skal hun også have at vide hvor meget banken tager for at administrere.

Og iøvrigt kan det offentlige heller ikke forlange selvforsørgelse for pensionspengene hvis hun skulle lande på kontanthjælp, kun for det beløb der overstiger 50.000

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 15-07-14 11:42

Citat
De vil bare ha' lov til at investere pengene i et eller andet, det kan jo så ende med at konto står i nul lige pludseligt, hvis de da ikke giver en garanti!


Citat
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår.


De vil gerne have lov at investerer pengene på/i et eller andet, og det kan jo gå galt li'som alt andet, du kan os være heldig at du tjener på det.

Jeg havde en pensionsopsparing som de os meget gerne villle lege med, det fik de ikke lov til, jeg hævede den, det var dyrt, det kostede 49% af indestående!!!

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-07-14 11:53

Det min kone gjorde, da hun var i en lignende situation, var at købe en grund
med hendes opsparing som udbetaling. Hun betalte så af på gælden i nogle år.

Da jeg så var færdig med min uddannelse og vi giftede os, solgte hun grunden,
og vi havde til udbetalingen på vort første hus.

Renter i banker giver ikke noget af betydning i dag,
hvis hun virkelig vil satse bør hun købe udenlandske aktier i vækstlande...



Kommentar
Fra : fun2


Dato : 15-07-14 13:07

Mange banker har en ordning med forlængelse af børneopsparinger i typisk 3 år, under gode vilkår, det er værd at undersøge. Men undersøg også hvad der sker hvis ordningen afbrydes midtvejs. Det er sjældent en god ide at låne penge, med sikkerhed i penge man har på en anden konto, udgifterne er for store.

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 15-07-14 13:54


Læs og bliv klogere på indlånsrente...

http://www.banktorvet.dk/artikler/indlansrente/

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-07-14 14:07

Citat
Hvis din datter har noget fornuftigt at bruge pengene til, skal hun da gøre det.
det kunne være kørekort eller lignende.


Min datter er med på, at øremærke pengene til indskud o.l. når hun flytter hjemmefra.

Citat
Mon ikke der stadig findes en form for uddannelseskonto, så de står der indtil der er brug for dem til uddannelse og flytning. Den slags konto mener jeg også har gode vilkår.


Den vil være med i overvejelserne.

Citat
Der bliver jo ikke betalt skat af renter på børneopsparingen....måske de bare kan stå der indtil videre


Det kan meget vel blive løsningen.

Citat
Det er sjældent en god ide at låne penge, med sikkerhed i penge man har på en anden konto, udgifterne er for store.


Det ved jeg så udmærket,
Men hvis min datter bruger pengene nu, f.eks. på et kørekort, så har hun ikke penge til et indskud den dag hun vil flytte hjemmefra, og uden en opsparing kan det nok blive svært at låne pengene i banken.
Så min tanke var, at hvis hun nu om lidt planter pengene på en eller anden måde (f.eks. en forlængelse af børneopsparingen) så de er bundet i 3 år, så kan hun ikke hæve pengene og betale indskud med dem hvis hun vælger at flytte hjemme fra om 2 år.
Men, så var der nok mulighed for (p.g.a. opsparingen), at hun vil kunne låne i banken til indskuddet, og så måske betale lånet ud når pengene kan hæves.

Som en anden også er inde på, hvis min datter i en periode ryger på kontanthjælp, så vil hun ikke kunne få en krone hvis formuen er tilgængelig, så det handler jo om, at veje fordele og ulemper op mod hinanden. Og så er det måske alligevel bedre, at låne til indskud, med sikkerhed i opsparingen.

Ja, der er mange ting, at tage højde for, når jeg gerne vil hjælpe min datter bedst muligt.
Banken får under ingen omstændigheder lov til, at "lege" med pengene på en måde, som kan være til ugunst for min datter.

En pensionsopsparing bliver det heller ikke.
Ingen tvivl om, at en pensionsopsparing kan være en god ting, men der er vist andre ting, der er mere relevante i de nærmeste år.

Det handler nok mere om, om pengene skal fortsætte som børneopsparing eller om det skal være en anden slags opsparing.

Jeg venter lidt med, at lukke spørgsmålet.



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 15-07-14 14:08

Det er ikke nemt at give et råd så længe ingen ved hvad banken tilbyder, nogle banker har en ungdomskonto som har lang opsigelse og giver lidt i rente, renten er i dag så lav at det ikke vil gøre den store forskel om der vælges den ene eller den anden bank, måske bliver i tilbudt at banken "spiller" for pengene, det giver mulighed for gevinst men absolut også det modsatte.
Der er ingen grund til at dele en opsparing på 25.000 mellem flere banker, den bank i vælger vil være nemmere at forhandle med den dag pengene skal bruges og der sandsynligvis skal lånes penge ud over opsparingen hvis de har alle datterens konti.
Garantien for at sparere får deres penge ved en eventuel bankkrak er langt højere end 25.000 jeg kan ikke huske det nøjagtige beløb men det er langt over 25.000 kr.

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 15-07-14 14:22


Det er jo meget nemt at finde ud af hvor meget man kan få for pengene PT

http://www.banktorvet.dk/indlaansboers/opret/

eller også kan man gå i COOP Bank

Du får forrentet dine penge med en attraktiv rente på 1,3% pr. år (pålydende). Renten tilskrives årligt pr. 31.12 og når kontoen udløber.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 16-07-14 11:31


En børneopsparing kan køre til barnet er 21 år, så derfor vil banken tale med jer
En aftalt bindingsperiode kan forlænges, f.eks. fra 18 til 21 år.

bemærk at denne artikel er fra 2008, så tallene stemmer ikke ……, men pointen er ok
http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE490870/tjen-tusinder---trim-boerneopsparingen/

http://samvirke.dk/forbrug/artikler/faa-26242-kroner-ekstra-paa-boerneopsparingen.html


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 16-07-14 12:11

Husk en "bankrådgiver" er bankens rådgiver og ikke din rådgiver.
De fleste banker giver 1% med et års binding.
Alle former for investering, er med risiko for tab af det investerede.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-07-14 10:44

Citat
Som skrevet var min datter 4 år da jeg oprettede opsparingen, siden da er der blevet indbetalt den beskedne sum af 100 kr. pr. måned, og nu står der lige lidt over 25.000 kr.
D.v.s. at der på de 14 år er løbet ca. 3.500 kr. på i renter.
Godt eller skidt?


Hmmm, jeg ved da ikke lige hvordan jeg nåede frem til det resultat.

Eftersom jeg har indbetalt 100 kr. om måneden, i 14 år, så må jeg i alt have sat 16.800 kr. ind på kontoen. D.v.s. at afkastet har været på ca. 8.200 kr.

Det er da vist ikke helt ved siden af.

Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 18-07-14 10:52

Tak for svaret Bille1948.

På baggrund af de indlæg der er kommet i tråden vil jeg prøve, at overtale min datter til, at lade børneopsparingen køre til hun er 21 år.

Fordi:
1. renterne er skattefri
2. mor fortsætter med, at indbetale 100 kr. pr. måned.
3. skulle hun ryge på kontanthjælp er pengene sikret

Der er selvfølgelig en risiko for, at hun kan få brug for pengene til indskud i en lejlighed før de 3 år er gået, men så må hun kunne låne pengene i banken, med børneopsparingen som sikkerhed.
Selvfølgelig vil det være bedst, at undgå, at gældsætte sig, men jeg vurderer dog, at dette må være den bedste løsning.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste