/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Grævlinger.
Fra : sigfrid
Vist : 905 gange
300 point
Dato : 06-07-14 08:31

Hvordan ser det ud med grævlinger,er de fredet og er der kommet flere af dem.Har været så heldig-uheldig at se to inden for et år der var kørt ned på samme strækning.Ellers et utroligt flot dyr.
V.H Sigfrid.

 
 
Accepteret svar
Fra : Klaudi

Modtaget 310 point
Dato : 06-07-14 08:34

Grævlingen blev fredet i Danmark 1. april 1994. Baggrunden for denne fredning er, at grævlinger ikke findes i stort antal her i landet, og at de ikke gør væsentlig skade. Man regner med, at der i Danmark findes ca. 30.000 grævlinger, - flest i Østjylland. Mindst 10% af bestanden køres ihjel på vore landeveje hvert år, og et ukendt antal dør af diverse sygdomme. Grævlingen regnes på nuværende tidspunkt ikke for et truet dyr i Danmark, men klassificeres som et sårbart dyr, d.v.s. at vi skal være opmærksomme på bestandens udvikling og passe på vore grævlinger. Grævlingens foretrukne tilholdssted er kuperet skov nær mark og eng, hvor der er let adgang til føde (regnorme, biller, korn og frugt). Derfor har skovens folk et særligt ansvar, når det gælder om at beskytte vore grævlinger. Ifølge loven er kun grævlingerne fredet, men ikke deres grave, men ødelægger man eller forstyrrer grævlingernes grave, specielt i yngletiden (1/12-1/7), risikerer man, at de voksne grævlinger forlader deres unger.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/graevling/skovbrug-graevlingegrave/

Kommentar
Fra : Charlottefrich


Dato : 07-07-14 07:29

Der er to grævlingegrave, hvor jeg har jagt. Den ene var der 5 unger i, sidst jeg så dem. Den anden, mindst 2 unger.

Sådan en so er forresten pænt stor og så "snakker" de med ungerne. Jeg havde ikke på forhånd gjort mig klart, at grævlingen var et dyr, der brugte ret mange lyde. - Det er næsten som at høre Chip og Chap snakke.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 07-07-14 07:55

Hej Sigfrid.

Det er en skam du kun har set grævlinge i "død tilstand", men det giver alligevel et indtryk af størrelsen på sådan en "fætter" !
Desværre er de også, som mange andre dyr, i overhængende fare for trafikken og problemet bliver desværre større og større ! Derfor kan man kun opfordre til, at alle billister er agtpågivne over for alt levende, ikke kun mennesker ! Men antallet af trafikdrab på alle vildtarter er rystende. Når en påkørsel sker, er alt for mange dyr overladt til en grum skæbne, hvis ikke de er blevet dræbt ved selve påkørslen. Alt for mange billister panikker og kører videre, som om intet var hændt, i stedet for at stoppe op og sikre sig, at offeret enten er dødt eller er såret evt. løbet/fløjet videre, desværre oftest med en pinefuld skæbne til følge. Alle ikke alene bør, men har pligt til at sikre, at ingen dyr lider unødigt - naturligvis er der situationer hvor en eftersøgning er umulig, men som hovedregel har man pligten !! Og ingen bilist kan være i tvivl om, når man har påkørt et dyr, stort eller lille. Blot det at køre en gråspurv ned, giver et bump i vognen, så undskyldningen med at man ikke har set/mærket noget, gælder ikke !!!
Men Sigfrid, prøv om du kan finde nogen der kender til et gravkompleks og så ellers stille og roligt liste dig ind på det en skumringsaften - det er en oplevelse for livet - helt enig med charlottefrich - det er nogle morsomme dyr med "liv" i - held og lykke med søgningen efter en "grævlingekompleks-ejer"

ØM4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 07-07-14 12:58

Helt rigtigt - kære ØV4. Folk skal tage ansvar.
Min kære halvdel er landmandsdatter og har en helt anden adgang til liv og død end forstadskrapylet langs Strandvejen. I juni 2014 kom hun endnu engang hjem med en flot fasankok, som en modkørende ramte. ( I 2013 skete der i øvrigt det samme ). Den mandlige fører steg ud og stirrede rådløs på kræet, men så slog konen kløerne i kokken. Den baskede stadig med vingerne, men kun få sekunder fik den tilbage i hendes stærke hænder.
Enkelthederne fik jeg refereret af vores nabo som holdt ind bag min kones bil. Han var vildt imponeret.

Man skal dog passe på, hvis det påkørte dyr er en kat eller ræv - eller grævling, for den sags skyld. Man skal ikke begynde at samle den op, hvis den stadig er levende. Hvis man ikke har egnet værktøj i bilen, kan man i påkrævende tilfælde bruge bilen. Jeg ved godt det lyder brutalt, men når en kat ligger og flår i dens egne indvolde, så skal der ske noget - meget hurtigt.

I min Yeti ligger der en donkraft, en skarp foldekniv og en skarpslebet foldbar spade fra Tante Milli. Så kan man fortage en hurtig og effektiv aflivning.

Bortset fra det, så har jeg - som Charlotte - to aktive grævlingegrave på reviret. Nu er grævlinge ikke de letteste dyr at observere - grundet deres døgnrytme, og derfor er det vanskeligt at sætte tal på den aktuelle bestand her i Nordsjælland - nærmere bestemt nord/nordvest for Helsinge. Men festlige dyr er de søreme. Netop som Charlotte beskriver det.

Føj, hvor er det varmt. Termometeret viser allerede 27 grader - og så er det fugtigt.

Mvh. Tonganeseren




Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 07-07-14 17:04

Carlottefrich du er en af de heldige der ser dem i opvæksten bare dejligt.Det er rigtigt øjenvidnet jeg har ikke set dem i live,men det er godt nok et stort dyr.Tak for linket Klaudi jeg ser lige om det kommer flere historie.Tonganaseren du har ret man er sgu da nødt til tage affære hvis man har skadet et dyr.
V.H Sigfrid.


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 09-07-14 23:51

Uden at forklejne grævlingen, så kender jeg en kendt jysk forfatter der faktisk lever som en grævling. Hans grævlingegrav kaldes en garage - og ligesom den firbenene grævling har denne tobenene forfattergrævling stærke kæber og tænder, som han lystig bruger til at snappe ud efter andre - især andre jægere, hundefolk - og dem, der ellers drister sig til at være uenig med ham.
Der er dog en aberdabej ved forfattergrævlingen - han har kunstige tænder, som han forøvrigt selv benævner som "dænder" modsat den naturlige grævling - den har nemlig de ægte og naturlige tænder.

Mvh.
Tommy
Nu med koks i støvlerne.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-14 00:24


I min hjemby - Silkeborg, havde vi også en daglejer med koks i støvlerne. Han brugte det meste af "fridagene" til at sidde foran rådhuset på en af to bænke. Han drak som et bæst, og engang så jeg ham stavre ned ad Vestergade - med træskostøvlerne omvendt på. Jeg husker ikke hans navn, mest fordi Silkeborg var øgenavnenes by.
1. Den Blå mand ( han havde en hjerteklapsygdom, hvilket gjorde ham aldeles blå på det meste af kroppen ).
2. Saxofonen ( han havde et imponerende underbid - og lignede faktisk en saxofon, set i profil)
3. Bukke Bruse ( i fuldskab under en personalefest på Silkeborg Papirfabrikker gik han ud i baderummet og bukkede alle bruserne ned til 90 grader - vandret.
4. Skovtrolden ( viste ofte herlighederne frem for de gæve Sejskoner, når de på gangvorterne var på vej til markedet på Silkeborg Torv.
5. GedeEjnar ( kunne ikke stå for gerne ) Han blev afsløret af den gamle landbetjent, mens han bedækkede en hunged i bakkerne ved Nåege.)
6. BagdørsKnud: Den lokale bøsse
7. KnoldeBente ( en stakkels ældre kvinde, som ikke kunne holde afføringen tilbage og tabte dem på fortovet. Hun gik praktisk talt altid uden undehylere. Vi knægte løb efter hende og sang: Dittelittelit, hvem har skidt, dittelittelente, det har Bente.
8. Grønærten ( blev snuppet af myndighederne med 20 kg stjålne ærter på cykelanhængeren).
Etc. etc.

Føj hvor svinet her sveder.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-14 00:25

Rettelse:
BagdørsKnud blev også kaldt "Agterskytten".

Mvh. Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 10-07-14 08:22

Tommy !!

Der går rygter om, at KnoldBendt har fået spoleret rundkørslen udenfor hoveddøren - han skulle jo selvfølgelig have rodet den om til et grævlingekompleks (læs Balle-kompleks), så nu er skydebanen sgu' også blevet ødelagt !! Det ses så sandelig på hans skydefærdigheder - nu kan han ikke mere skyde om hjørner !!!
Det sidste nye skulle være, at man har iagttaget mindst to rene forbiskud under bukkejagten, selvom afstanden kun var ca. 15 mtr. !!!! Det positive er, at han ikke an(d)skød dyrene !!
Er der en forbindelse til GedeEjnar fra Silkeborg ??? GedeBendt ??

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-14 13:40

Næh, det er der vistnok ikke, men jeg har hørt KnaldBalle omtalt som "FUGLEKONGEN", noget som henviser til hans store interesse for agerhøns og vagtler. Fint skal det jo være, hvis man er vokset op i trange kår - og de stakkel høns protesterer nok ikke over at have et firbenet kvaj som regent..

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 10-07-14 15:14



Mvh.
Tommy.


Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 10-07-14 18:34

Hvad med at oprette en tråd til alt det bent balle gylle, i stedet for at læsse det af her,
det har jo ik' meget med grævlinger at gøre!?

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 10-07-14 19:43

Ja ja ja ja Klaudi. Skal nok


I morgen kl. 14 nul dut starter min og konens sommerferie - og modsat de andre år, hvor turen er gået til Østrig, har vi...læs konen......besluttet at holde ferien i Danmark. Vi har til lejligheden lejet en campingvogn, som vi hægter på Wrangleren og kører fra Vestsjælland til Lolland-Falster, hvor vi Cruiser lidt rundt for derefter at tage færgen Tårs - Spodsbjerg, derefter direkte til Tåsinge, hvor vi laver et stop for at se Elvira Madigan og Sixten Sparre's gravsted. Derefter videre over Fyn til Sdr.Jylland op langs vestkysten og hjem via Østkysten for til sidst at lande på start igen - efter 8 - 14 dage. Vi har faktisk ingen anelse om, hvor lang tid det vil tage ??? Men vi vil se så meget som muligt.
Vi har besluttet, at vi for enhver pris undgår motorveje - så vidt det er muligt, kun ad småveje.

Endvidere er det meningen at holde ind på div. bøndergårde og spørge om vi må overnatte på deres markvej.

Muligvis laver jeg små statusrapporter undervejs..... I en til lejheden oprettet tråd.

Bent Ballegaard, hvis du læser med - det gør du nok - så regner jeg med, vi lige laver et stop på din adresse. Giver du en kop kaffe med blødt brød og en lille sort ? Kun en, jeg er jo kørende.


Mvh.
Tommy.
Som går rundt og synger:

Én og én er tre, og jorden den er flad
Gorm den gamle var smed i Hobro.
Alt, hvad vi har lært, alt det der var så svært,
vil vi glemme, thi ho’det skal ha’ ro.

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand.
Kom så vand i, til uret siger stop.
Gem din gamle pen, for hvad vil du med den.
Skal jeg si’ dig, hvad du skal skrive op.

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.

Springe over grøft og fiske i en å,
det er noget, vi alle kan li’.
Ud at gå på græs og køre i et læs,
man får lyst til at summe som en bi

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.

Kig jer nu omkring, der er så mange ting,
som vi gerne sku’ nå at få set.
Vi skal lave sjov i mark og eng og skov, for med pligter og skole er det sket :

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.


Fra far til fire filmen.




Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-14 22:14



Rigtig god ferie til Jer begge. 14 dage i campingvogn er en lækker oplevelse, men det stiller også krav til begge.
Der findes en del rigtig gode campingpladser mellem Silkeborg og Ry . prøv den ved Alken. Så er der udsigt til Himmelbjerget. I området er der masser af ulve - og grævlinge, for nu at medgive Klaudi kritikken.
Det må vi huske fremover. Nævn altid et eller andet med grævlinge.

God tur.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 10-07-14 23:57

https://www.youtube.com/watch?v=YZVjUAgiB2A

Sødt kræ.

Mvh.
Tonganeseren

Vidste I, at grævlingehår bruges til baberkoste og pensler???????

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-07-14 00:05

Vidste I, at grævlingen er i familie med bjønen - altså ikke nogen bestemt bjørn?

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-07-14 00:11

ØV! Min kone siger den er i familie med noget helt andet. I`ll be dammed. Hun fortæller, at hun var oppe i GRÆVLINGEN til studentereksamen, og så må det jo være sandt.
Jeg må lige have en snak med en af de grævlinger som suser rundt på mit revir. Hver gang jeg kommer gående gennem skoven, ser jeg dens hoved i gravåbningen.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 11-07-14 09:51

http://www.pattedyrforening.dk/soeg-viden/pattedyr/danske-arter/graevling

Kære Tonganeser.

Inu engang har din hustru ret m.h.t. GRÆVLINGENS herkomst, så rigtig god sommer til dig, den bliver sgu' lang !!

Vidste I, at grævlingehår bruges til baberkoste og pensler???????
Ja det er almen viden - spørg din hustru !!

Men jeg har hørt, at nogle få kvinder lader pels fra GRÆVLINGE implantere visse steder på kroppen, blot for at kunne holde hanhundene fra livet, men om det er rigtigt, ved jeg ikke - men spørg evt. din hustru; det kan sgu' være hendes enorme viden også omfatter dette spørgsmål ??

Må jeg også ønske Tommy og hustru en rigtig god ferie i det jyske. Din idé med at besøge en vis forfatter synes rigtig - gud ved om han har fået implanteret noget GRÆVLINGEpels i øregangene i stedet for at bruge ørepropper når der skydes ??

En rigtig god sommer ønskes alle her på kandu' - ingen nævnte ingen glemte !!

ØV4
Elsker kvinder med GRÆVLINGEPELS

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 11-07-14 16:14

Mange tak, kære ØV4 for sommerhilsenen. Ja, den bliver lang og trang med masser af hårdt arbejde på udhuset. Der skal graves og tømres, og især frygter jeg nedgravningen af rotteværnet. Hele 60 cm ned i knaldhård lerjord. Fyføjdada. Håber på en østlig frisk vind.
Joh, min bedre halvdel ved en masse ting om alt. Der er huller, men det tør jeg ikke påpege overfor hende.
Hun har falkeblik og kan spotte et rådyr hurtigere end en condor i Andesbjernene. Den der med bjørnen får jeg nok retur, en dag vi diskuterer politik herhjemme.
God ferie til alle.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 11-07-14 16:50

Citat
Må jeg også ønske Tommy og hustru en rigtig god ferie i det jyske. Din idé med at besøge en vis forfatter synes rigtig - gud ved om han har fået implanteret noget GRÆVLINGEpels i øregangene i stedet for at bruge ørepropper når der skydes ??
Tak for det gode ønske!

Jeg har forstørret et billede af forfatteren op - og zoomet direkte ind på øret - det er forøvrigt helt hvidt..? Men udover den skavank, opdagede jeg en masse hår der stak ud af øregangen på ham. Spørgsmålet er så, er det grævlingehår, eller manglende hygiejne ? Det vil jeg naturligvis undersøge i forbindelse med mit besøg.


Mvh.
Tommy.
Nu med 3 ugers ferie

Kommentar
Fra : sigfrid


Dato : 11-07-14 17:19

Jeg holder med klaudi måske skulle man oprette en link til ballemanden eller hvad han nu hedder,det fortjener han med al den skriverier om ham.Jeg har læst mig til ,at grævlingen er af mår familien,så Tonganeserens kone og øjenvidnet har ret.Rigtig god ferie til Kaptajn-Tommy.
V.H Sigfrid.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 13-07-14 00:46

Hjælp dyrene
Finder du trafikdræbte grævlinger kan du hjælpe ved at give besked til Danmarks Naturfredningsforening og evt. kommunen om det præcise fundsted. Registreringen af ”sorte pletter” på landevejene er en forudsætning for at kunne mindske omfanget af trafikdrab.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=197




Godkendelse af svar
Fra : sigfrid


Dato : 13-07-14 18:07

Tak for svaret Klaudi.
Også jer andre. V.H Sigfrid

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 13-07-14 19:14

velbekomme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste